O l e T r i n h a m m e r - Fysik

More documents

Recommendations

Info

30 BOREPLATFORM Reserver eller resurser? Oliereserverne er den mængde olie, vi kender placeringen af, og som kan hentes op. Dvs. i oliefelter, hvor man har boret og nogenlunde kender omfanget af feltet. De udnyttelige olieresurser er større og bygger på bredere geolo giske undersøgelser. Den klokkeformede kurve i figur 30b er ka rakteristisk for såkaldt logistisk vækst og blev indført af M. King Hubbert i 1959, hvor han forudsagde, at USA’s produktion ville toppe i 1970. Det gjorde den nu ikke, men i begyndelsen af 1970’erne kom energikrisen, hvor mange olieproducerende lande hævede olieprisen voldsomt. Fra 1973 til 1974 femdobledes prisen. Siden er olieproduktionen vokset langsommere, se figur 31a. Om kurvens krum ning er ved at vende, og hvornår toppen nås, er endnu usik kert. I dag forudsiger man, at Dan marks olieproduktion vil toppe omkring 2010. BOREPLATFORM Fossile energikilder Fossile energikilder er kul, olie og naturgas, som man henter nede i jorden fra omdannede døde organismer. Et “fossil” er også en forstening af et dyr eller en plante, men ordet bruges altså her i en lidt bredere betydning. De fossile ener gikilder indeholder alle kulstof og er aflejret gennem mil li oner af år. Vi brænder dem af i løbet af nogle hundrede år for øjeblikket. Det giver en voldsom stigning i udled ning af kuldioxid til atmosfæren og påvirker sandsynligvis klimaet. BOREPLATFORM Solpletaktivitet og klima Det er ikke kun drivhuseffekten, der påvirker temperaturen på jorden. Det gør også aktiviteten af solpletter. Solpletter er områder på Solens overflade med særligt stærke magnetfelter. De stærke magnetfelter rækker langt uden for Solen og skærmer for kosmisk stråling, som ellers hjælper med skydannelsen i Jordens atmosfære. Det betyder, at det bliver varmere, når Solen er mere aktiv, fordi der er færre skyer til at reflektere sollyset ud i verdensrummet, inden det når Jordens overflade. Når de ladede partikler i den kosmiske stråling når Jordens atmosfære, vil de støde sammen med luftmolekylerne, så disse ioniseres. Skyer består af små vanddråber, og vand dam pen i luften har lettere ved at finde sammen til små vanddråber i de områder, hvor luften er ioniseret af den kos miske strå ling. Solpletaktiviteten varierer over århun dreder, men også med jævne mellemrum i perioder på cirka 11 år. Denne variation passer med variationen i Jordens skydække. Vi har ingen indflydelse på solpletaktiviteten. Figur 27 I brintsamfundet bruges brint som energibærer. Der er elektrolysestationer ved kraftværkerne. Bilen kobles til det fælles net, når den er parkeret ved arbejdet eller huset. Hustagene er dækket med solceller, og en lagertank til brint erstatter olietanken til fyret. Bilen fungerer som elektrolyseanlæg eller brændsels celleanlæg efter behov. Der kan være forbindelse til naturgasnettet.
W 10 13 10 12 10 11 10 10 10 9 10 8 Ild Vedvarende energi Mest oplagret energi Agerbrug Vindmøller Vandmøller Energikrise 1 mio. 100.000 10.000 1.000 100 10 1 Antal år før 1982 0 1000 750 500 År før nu 250 0 Petajoule (10 15 joule) 150 100 50 0 Elproduktion i Danmark fordelt på kilder 1994 2002 5 4 3 2 1 Effektforbrug i TW Anden VE Vindkraft Naturgas Olie Kul Figur 28 Menneskehedens energiforbrug er vokset eksplosivt gennem tiderne. – Øverst ses udviklingen med logaritmisk skala (10-dob ling på akserne). – I midten ses udviklingen med almindelige enheder på akserne. – Nederst ses elpro duktionen i Danmark fordelt på kilder. Forbrug pr. indbygger i GJ Ton CO 2 $ pr. GJ forbrug 250 200 150 100 50 300 200 100 0 25 20 15 10 Energiforbrug i forskellige lande i 2001 Danmark Sverige EU USA Japan Vedvarende energi CO 2 -udslip pr. indbygger i 2001 0 Danmark Sverige EU USA Japan 0 5 Værdiproduktion i 2001 Øvrig energi Danmark Sverige EU USA Japan Figur 29 Energiforbrug, CO 2 -udslip og værdiproduktion i for - skellige lande. Sve rige har mindre CO 2 -ud slip end Danmark, fordi de har mere vandkraft og ker nekraft. Man ser, at Danmark og Japan er gode til at udnytte energien. Vi producerer mere værdi pr. joule end mange andre. 31
Page 1: O l e T r i n h a m m e r E v i g E
Page 4 and 5: 2 EVIG ENERGI? - brændselsceller o
Page 6 and 7: 4 Forord Denne bog er skrevet til F
Page 8 and 9: 6 Solens energi opsamles på store
Page 10 and 11: 8 Antal år, hvor energireserven ka
Page 12 and 13: 10 BOREPLATFORM Drivhuseffekt Drivh
Page 14 and 15: Opgaver ET EVIGT KREDSLØB AF ENERG
Page 16 and 17: 14 citet, når den tilføres stoffe
Page 18 and 19: 16 ville få ud, hvis brinten blot
Page 20 and 21: 18 Virkningsgrad [ % ] Det har fx v
Page 22 and 23: 20 Maksimal effekt Den elektriske e
Page 24 and 25: 22 Lidt historie Selve ideen i bræ
Page 26 and 27: 24 brændsels celle type, der på d
Page 28 and 29: 26 Opgaver 201 En brændselscelle k
Page 30 and 31: 28 Kapitel 3 Samfundsudvikling i pe
Page 34 and 35: 32 Texas olie, millioner tønder/å
Page 36 and 37: 34 Energi, klima, penge og politik
Page 38 and 39: 36 Universelt forbindelsesled. Forb
Page 40 and 41: 38 BOREPLATFORM Geologisk tidsskala
Page 42 and 43: 40 Opgaver PÅ VEJ MOD BRINTSAMFUND
Page 44 and 45: 42 Efter denne øvelse vil I kunne
Page 46 and 47: 44 2. Brændselscellens belastnings
Page 48 and 49: 46 Supplerende litteratur Nye energ
Page 50: 48 JJordens varmebalance , 9, 10, 4

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?