Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tid blev optaget af halmen fra luften, da kornet<br />
groede, se figur 32. Man kan støtte forskningen<br />
på universiteter og lignende. Fx Aarhus Universitet,<br />
der arbejder med metalhydrider til sikker<br />
opbevaring af brint, og Risø, der arbejder med<br />
keramiske brændselsceller, og endnu mange<br />
andre som fortjener forskningspolitisk støtte.<br />
En bedre forståelse giver grundlag for en bedre<br />
tek nologi.<br />
Regionalt kan man kombinere fx vindmølleparker<br />
med brintteknologi, som man har planer<br />
om at gøre det i Ringkøbing Amt. Og man kan<br />
afprøve nye teknologier i større skala, som fx<br />
“Sol-1000”, hvor tusind husstande får installeret<br />
solcellepaneler på tagene med 40 % støtte fra<br />
Energistyrelsen gennem regionale forhandlere.<br />
Lokalt kan den enkelte husstand opstille anlæg<br />
med brændselsceller til el og varmeforsyning<br />
næste gang fyret i kælderen trænger til at udskiftes,<br />
og kommunen kan bygge brinttankstationer,<br />
som i første omgang kan bruges til gas <br />
drevne bybusser og gasdrevne biler.<br />
Tidshorisont<br />
Her kan dit gæt være lige så godt som mit. Men<br />
jeg tror udviklingen vil tage fart omkring 2010.<br />
Den første Kyotoperiode går fra 20082012.<br />
Her skal industrilandene samlet nedbringe<br />
CO 2 udledningen med 6 procent i forhold til<br />
udledningen i 1990, som er basisår for Kyotoaftalen.<br />
Inden for EU er man enedes om samlet<br />
8 %. Danmark og Tyskland menes at have lettere<br />
ved at nedbringe udslippene, fordi de har et<br />
relativt stort kulforbrug. Disse to lande skal yde<br />
en nedsættelse på 21 %. For Danmark svarer det<br />
til en udledning på 1525 millioner ton mindre i<br />
2012 end i 1990. Det præcise tal er ikke opgjort<br />
endnu.<br />
Processen starter med kvoter til kraftværkerne<br />
og de største virksomheder allerede for perioden<br />
2005 2008, hvor bøderne er 40 euro pr. ton,<br />
der udledes ud over det tilladte. Fra 2009 er<br />
bøderne 100 euro pr. ton. Landene straffes ved<br />
at manglende nedbringelser tillægges 30 procent<br />
Figur 35<br />
Brintbus tanker i Malmø.<br />
Der er brug for forsøg<br />
med forskellige tekno logier,<br />
hvor det måske ikke<br />
kan betale sig privatøkonomisk<br />
i første omgang.<br />
Samfundet får på<br />
længere sigt en renere<br />
energiomsætning og<br />
dermed en bedre økonomi.<br />
Man sparer penge,<br />
fordi forureningen er mindre.<br />
På huskesedlen står:<br />
‘OBS, tankas på Sydgas’.<br />
‘Ej i trafik’ betyder at bussen<br />
er uden for sin rute –<br />
ikke, at den ikke bruges.<br />
og skal gennemføres oven i den følgende periodes<br />
krav om nedbringelser.<br />
Hvis man for alvor beslutter at satse på brint, må<br />
man nok regne med, at der vil gå mange år<br />
(tyve?) før omstillingen er sket. Store anlæg<br />
med brændselsceller og elektrolyseceller vil<br />
måske først være økonomisk tiltrækkende, når<br />
de kan træde i stedet for udtjente kraftværker.<br />
Måske vil der komme en periode med forøget<br />
kernekraft, som kan indgå i et brintbaseret transportsystem<br />
og fremme det. Eller forsinke det,<br />
fordi presset på fossile brændsler til elproduktion<br />
mindskes, så man fortsat kan bruge dem til<br />
transport.<br />
Måske vil store centrale anlæg slet ikke få så<br />
stor betydning. Det kan vise sig billigere at<br />
bruge bilerne som lokale anlæg. En sådan udvikling<br />
vil kunne komme hurtigere, fordi dens<br />
tempo følger udskiftningen af bilparken.<br />
37
Change language