Stavning af russiske navne - Dansk Sprognævn

Navnelisten omfatter ca. 2000 sovjetiske (og ældre russiske)
navne ordnet alfabetisk efter den form de får når de transskriberes
efter det nordiske system.
Navnene er anført i fire former:
1. Nordisk transskription. De norske særformer (med tsj og stsj)
er markeret med n efter navnet, de tilsvarende dansk-svenske former
(der har t j, resp. sjtj) med d s. De norske former er anført på
alfabetisk plads med henvisning til de dansk-svenske.
2. Engelsk transskription (efter et reduceret system).!)
3. ISO-translitteration. 2 )
4. Russisk form.
Den nugældende officielle russiske stavemåde er lagt til grund.
Listen omfatter (1) stednavne, (2) personnavne og (3) navne på
dagblade og tidsskrifter, og på institutioner og lignende, fx teatre.
Der er medtaget geografiske navne fra hele Sovjetunionen, altså
også fra de ikke-slaviske områder; dog er navne fra de baltiske
republikker, hvor det latinske alfabet anvendes, ikke optaget i
listen.
I visse tilfælde er større byer, floder osv. i områder med andre
sprog end russisk kendt i Norden under en forlængst indarbejdet
l For flere bogstavers vedkommende ligger britisk-amerikansk transskriptionspraksis
ikke fast. Fx gengives russisk e i begyndelsen af et ord og efter en
selvlyd snart med e, snart med ye. I listen er ye anvendt.
I slutrungen af et ord bliver -HH (nordisk: -ij) transskriberet på flere måder;
den almindeligste transskription er -y, der derfor er anvendt i listen.
Som engelsk transskription af -LIH (nordisk: -y j) benyttes i listen -yi. I
engelsk transskriptionspraksis forenkles ofte til -y.
2 Det russiske bogstav x er translittereret som h i overensstemmelse med
ISO-rekommandationen. I den danske og den svenske standardiseringsorganisations
translitterationssystemer anvendes i stedet ch.