12 World preSS pHoto 06 klodenS tilS<strong>ta</strong>nd EllEr hvOrDaN JEG lærtE at ElsKE KrIGE OG Ka<strong>ta</strong>strOfEr Når uDstIllINGEN WOrlD PrEss PhOtO IGEN I år slår DørENE OP I øKsNEhallEN, vIl GuNNar frøBErG værE at fINDE I sElsKaB MED EN flOK uNGE MENNEsKEr. haN Er NEMlIG GYMNasIElærEr På GaMMEl hEllEruP GYMNasIuM OG BruGEr uDstIllINGEN sOM EN DEl af sIN uNDErvIsNING. DIG & BYEN har BEDt haM fOrtællE OM BEsøGENE, OG I sIt EssaY hEr fOrKlarEr haN, hvOrfOr ElEvErNEs rEaKtIONEr På DE OftE MEGEt BarsKE BIllEDEr GIvEr haM håB fOr frEMtIDEN – trODs alt.
hvert år når jeg ser World Press Photo udstillingen i øksnehallen, kommer jeg til at tænke på den kinesiske s<strong>ta</strong>tsmand Chou En lais svar, da han blev spurgt om den franske revolutions betydning for verdenshistorien. Chou svarede, at det var det for tidligt at sige noget om. Pressefotografer er selvfølgelig tvunget til at rykke ud, hver gang der sker en ka<strong>ta</strong>strofe et eller andet sted i verden, hvad enten den er menneske- eller naturskabt; men billederne er i sagens natur flygtige. Deres æstetiske udtryk kan være langtidsholdbart, mens langt de fleste billeders indhold hurtigt går i glemmebogen. hvis man kigger på alle vinderbillederne siden 1963, vil man se, at de alle sammen uden und<strong>ta</strong>gelse beskriver sult, død, krig og ka<strong>ta</strong>strofer. hvis vi skulle bedømme patientens tils<strong>ta</strong>nd ud fra disse billeder, virker det som om, vores klode får det dårligere og dårligere, så man burde forlade den (udstillingen – ikke kloden!) i dybt deprimeret tils<strong>ta</strong>nd. Det gør jeg aldrig. hvorfor ikke? Jeg er gymnasielærer, og for 3 år siden besluttede jeg for første gang at <strong>ta</strong>ge en klasse med ind og se udstillingen. Jeg bad dem om at gå rundt i grupper og kigge på billederne, på vejen notere sig nogle som de fandt særligt interessante, flotte, chokerende, og endelig til sidst vælge ét billede ud, som de så skulle lave en billedanalyse af for resten af klassen. EssaY/ Gunnar frøberg / Gl. hellerup Gymnasium tEGNING/ roal als fOtO/ Pieter hugo, south africa, Corbis Projektet var en stor succes, som jeg har gen<strong>ta</strong>get hvert år siden. selv om jeg generelt er stolt af mine elevers disciplinerede hensyn<strong>ta</strong>gen til andre udstillingsgæster, er det alligevel hvert år interessant for mig at iagt<strong>ta</strong>ge, hvordan nogle af dem er nødt til at reagere imod billederne. Jeg tror, det er noget almenmenneskeligt at prøve at beskytte sig mod den uforståelige grusomhed og lidelse, vi præsenteres for. Jøderne ynder en form for holocaust-selvironi, sorte amerikanere gør det samme med deres slavehistorie, og selv husker jeg mit chokerede grin, da jeg få dage efter 9/11 hørte den fingerede amerikanske reklame for american airlines: ”american airlines – we fly you straight to your office!” Galgenhumor er en overlevelsesmekanisme, og det er ikke nødvendigvis de mest sjælsrå elever/mennesker, der bruger den. Måske er det den, der redder mig fra depressionen? Mine elever og jeg er ikke altid enige i valget af de bedste billeder. Gudskelov. En generel uenighed går på det, man kunne kalde ”grusomhedens æstetik”. Et billede kan være så ækelt i sit indhold og så smukt i sit udtryk, at det på én gang begræder menneskelig råhed og fejrer menneskelig sans for skønhed. Indenfor filmens verden har den franske jøde, Claude lanzmann, forsøgt at nedlægge forbud mod film om holocaust ud fra den betragtning, at holocaust er så ufattelig, at ethvert kunstnerisk forsøg på at gøre det fatteligt er dømt til at mislykkes. Gælder det samme ikke for pressefotografers dækning af menneskelig grusomhed og lidelse? Mange af dem vil svare nej og hævde, at de netop ikke fore<strong>ta</strong>ger nogen kunstneriske/æstetiske valg, men udelukkende reflekterer virkeligheden. Måske. Jeg har s<strong>ta</strong>dig på nethinden et billede (fra 2003) af en ung smuk kvinde med blottet bryst siddende halvt bevidstløs i en bus for at blive transporteret væk fra gidseldramaet i teatret i Moskva. Et billede hvis uhygge (for mig) forstærkes af en erotisk tiltrækning, som man helst ikke vil vedkende sig. har fotografen været helt ubevidst om dette signal? Jeg tror det ikke; men måske er det denne erotiske skønhed, der redder mig fra depressionen? Jeg tror, disse udstillinger er sunde for unge mennesker, som vel pr. definition er let bevægelige og let chokérbare – også fordi deres historiske og samtidshistoriske viden er mere begrænset end min egen generations – hvilket bevirker, at de bliver moralsk indignerede på ofrenes vegne og ligefrem kan finde på at kigge anklagende på mig som repræsen<strong>ta</strong>nt for de generationer, der er ansvarlige for klodens tils<strong>ta</strong>nd; men jeg tror også, at oplevelsen af denne moralske indignation er sund for en gammel kyniker som mig (der har set og læst alt for meget om vores arts s<strong>ta</strong>dige evne til at undergå sig selv i umenneskelighed), så mine elevers reaktion giver mig en – indrømmet: helt ulogisk – optimisme på vores alle sammens vegne. Måske er det i sidste ende den, der redder mig fra depressionen? ligegyldigt hvad svaret er, glæder jeg mig allerede til at <strong>ta</strong>ge en ny klasse ind og se årets billeder og høre deres uskyldige raseri over den måde, mennesker behandler medmennesker på. Det glæder mig, at de ikke er ligeglade. Personligt har jeg ikke nogen forventninger om, at vi mennesker vil begynde at behandle hinanden som mennesker. Men måske kan de unge påvirke udviklingen i positiv retning på lidt længere sigt – Chou En lai ville nok sige om en million år… cirka. Gunnar frøberg 13
Change language