grøn energi. vejen mod et dansk energisystem ... - Energi PRINCIPS

når biomassen anvendes til energiproduktion. Meget vandholdige biomasser som f.eks. gylle og
vådt husholdningsaffald kan med fordel anvendes til bioforgasning. Men også andre forhold er vigtige
for konverteringen til energi – f.eks. medfører et højt klor- og alkaliindhold, at halm er vanskeligt
(dyrt) at udnytte til høj-effektiv elproduktion i traditionelle termiske anlæg. Energitætheden i
biomassen har stor betydning både for anvendelse og transport af biomassen, da biomasse som har
et højt vandindhold eller fylder meget er dyrt at transportere over længere afstande. Det er overvejende
træpiller, der handles internationalt, mens øvrige biomassetyper mest handles og anvendes
lokalt.
Tabel 1. Oversigt over udvalgte biomassetyper og anvendelsesmuligheder.
Biomasse Indhold og beskrivelse Energiproduktion
Halm Klor og Alkali i halmen giver 2. generations biobrændstoffer
tekniske problemer ved for- Varmeproduktion
brændingen p.g.a. tæring af
kedlerne.
God brændværdi pr. vægtenhed
Halmfjernelse medfører reduktion
af jordens kulstofindhold
Elproduktion
Gylle
Højt indhold af vand – lav Bioforgasning
Slam
brændværdi pr. vægtenhed Afbrænding af tørstofrige gød-
Husholdningsaffald
Store transportomkostninger ningstyper til varme og el
Højt indhold af fosfor og kvæl- (f.eks. slam, hønsegødning,
stof
faste separationsprodukter fra
gylle)
Træ (f.eks energipil, flis, træ- God brændværdi pr. vægtenhed Varmeproduktion
piller mv.)
Elproduktion
Termisk forgasning
De globale biomasseressourcer
Der findes en omfattede litteratur for de globale bioenergipotentialer og de indvirkninger, som disse
potentialer kan have på miljøet (Dornburg et al., 2008). Den måde, hvorpå bioenergi udvikles, samt
de økologiske og samfundsøkonomiske rammebetingelser og nye teknologiske muligheder vil have
en dybtgående indflydelse på, om disse indvirkninger på miljøet overvejende vil være positive eller
negative. Det er derfor umuligt at give præcise tal for udnyttelse af biomasse til energi på mellemlangt
og lagt sigt, og selv på kortere sigt er der store usikkerheder.
Ud af det nuværende årlige globale energiforbrug på 470 EJ stammer ca. 50 EJ fra biomasse (WEO,
2009). På grundlag af de nuværende analyser, der tager centrale bæredygtighedskriterier i betragtning,
anslås den øvre grænse for det årlige ressourcepotentiale i biomasse halvvejs inde i dette århundrede
beløbe sig til over 400 EJ (Dornburg et al., 2008). Dette potentiale består af restprodukter
fra landbrug, skov, affald m.v. på ca. 100 EJ/år, øget anvendelse af skov på 60-100 EJ/år, og fra
energiafgrøder på landbrugsjord på 120 EJ/år og på marginaljorder på 70 EJ/år. Hertil kommer en
forventet stigning i biomassepotentialet fra energiafgrøder på 140 EJ/år som følge af forbedrede
afgrøder og dyrkningsteknologi.
Globale modeller af energiforsyningen under forskellige CO2-afgiftsordninger anslår, at der i 2050
anvendes ca. 50-250 EJ pr. år i biomasse (Fisher et al., 2007). Samtidig forudsiger scenarieanalyser
en global primær energianvendelse på ca. 600-1040 EJ pr. år i 2050. Frem til 2050 vil biomasse
Bilag