Dysleksi i et livsperspektiv
Dysleksi i et livsperspektiv
Dysleksi i et livsperspektiv
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Dysleksi</strong> i <strong>et</strong> <strong>livsperspektiv</strong><br />
Af: David McLoughlin<br />
Oversat af Dorte Herholdt Silver<br />
David McLoughlin er pædagogisk psykolog og organisationspsykolog samt leder af<br />
rådgivningsfirma<strong>et</strong> Independent Dyslexia Consultants i London. Han er desuden<br />
gæsteprofessor i psykologi på University of Buckingham.<br />
Han er hovedoplægsholder på konferencen ORD12<br />
Resume<br />
Denne artikel beskriver nogle af de adfærdsmæssige kend<strong>et</strong>egn på dysleksi hos voksne i <strong>et</strong><br />
livslangt udviklingsperspektiv og ser herunder på b<strong>et</strong>ydningen af væsentlige overgange i<br />
tilværelsen. Med udgangspunkt i teorier om arbejdshukommelsen fremsættes der en<br />
sammenfattende årsagsmodel som forklaring på de vanskeligheder, som voksne med<br />
dysleksi oplever, og som forståelsesramme for en målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> indsats.<br />
Indledning<br />
D<strong>et</strong> er efterhånden accepter<strong>et</strong>, at dysleksi er <strong>et</strong> syndrom, der ikke kun optræder hos børn,<br />
og som påvirker personen hele liv<strong>et</strong> igennem. Ikke desto mindre bygger den almene<br />
opfattelse af dysleksi på en misforståelse. I den traditionelle opfattelse handler dysleksi om<br />
læse- og stavevanskeligheder. Udviklinger inden for hjerneforskning og kognitiv psykologi<br />
har imidlertid påvist, at dysleksi udspringer af problemer med at bearbejde information. D<strong>et</strong><br />
er dét, der nedarves, og som varer liv<strong>et</strong> igennem. D<strong>et</strong>, som voksne og børn med dysleksi har<br />
til fælles, og som voksne med dysleksi har til fælles med deres yngre jeg, er en anderledes<br />
måde at bearbejde information på. Selv om der statistisk er flere voksne end børn, der har<br />
dysleksi, opfattes dysleksi alligevel fortsat overvejende som en pædagogisk problemstilling.<br />
<strong>Dysleksi</strong> er én blandt flere specifikke indlæringsvanskeligheder, der kan overlappe<br />
indbyrdes, hvor d<strong>et</strong> specifikke går på neurologiske og kognitive processer, ikke på<br />
personens funktionelle skriftsprogs- og matematikfærdigheder (literacy og numeracy), som<br />
blot kan skyldes faktorer som mangelfuld undervisning.<br />
<strong>Dysleksi</strong> i <strong>et</strong> <strong>livsperspektiv</strong> af David McLoughlin<br />
Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 1
Adfærdsmæssige kend<strong>et</strong>egn<br />
<strong>Dysleksi</strong> kan hos den enkelte vise sig som vanskeligheder, der rækker ud over læsning,<br />
stavning og skrivning. Faktisk taler vi i dag om literate dyslexics (dvs. dyslektikere, der har<br />
rimelige skriftsprogsfærdigheder). <strong>Dysleksi</strong> kan påvirke den enkelte forskelligt, afhængigt af<br />
faktorer som familiebaggrund, adgang til undervisning samt personlighed. Alle, der har<br />
dysleksi, vil have problemer med at bearbejde information, men disse vanskeligheder vil ikke<br />
altid vise sig på samme måde. Nogle af de områder, der kan være ramt, er:<br />
Læsning – ofte med hensyn til forståelse snarere end korrekthed<br />
Stavning – især i kontekst<br />
Skrivning – især med hensyn til at strukturere ideer<br />
Matematik – specifikke aktivit<strong>et</strong>er, fx hovedregning og at notere eller indtaste tal<br />
Organisering og struktur – privat og på arbejd<strong>et</strong><br />
Tidsplanlægning – undervurdering og overvurdering<br />
Social kommunikation – ordrækkefølge og at finde de rigtige ord<br />
For nogle, men ikke alle, kan konsekvenserne forstærkes af faktorer som manglende<br />
selvtillid, lavt selvværd og angst eller nervøsit<strong>et</strong>. Disse faktorer opstår som følge af de<br />
oplevelser, som mennesker med dysleksi har i forbindelse med læring og arbejde. For<br />
mange er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> større problem, at de ikke kan glemme negative oplevelser, end at de ikke<br />
kan huske ny information. Disse følelsesmæssige reaktioner kan forværre vanskelighederne<br />
med at bearbejde information og dermed hæmme personens præstationer.<br />
Overgange<br />
Vi er nødt til at b<strong>et</strong>ragte dysleksi i en større sammenhæng. Især er d<strong>et</strong> vigtigt, at vi<br />
anerkender, at overgangssituationer i tilværelsen igen og igen kan underminere en<br />
dyslektisk persons funktionsniveau og fremhæve hans eller hendes vanskeligheder. Alle<br />
gennemlever disse overgange, men de er mere krævende for mennesker, som ikke<br />
automatisk udvikler nye færdigheder. Overgangene kan fx være:<br />
Fra skole til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse<br />
Fra uddannelse til job<br />
Jobskift<br />
<strong>Dysleksi</strong> i <strong>et</strong> <strong>livsperspektiv</strong> af David McLoughlin<br />
Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 2
Forfremmelse<br />
Fra job tilbage til kurser/uddannelse<br />
Udskiftning blandt lærere, pædagoger m.fl. omkring personen<br />
Når der er en tydelig uoverensstemmelse mellem en persons tilsyneladende intelligens og<br />
uddannelsesbaggrund og deres præstationer samt uvent<strong>et</strong> angst eller nervøsit<strong>et</strong>, bør<br />
vedkommende henvises til udredning, uans<strong>et</strong> alder. Forbavsende mange mennesker, selv<br />
de, der har klar<strong>et</strong> sig godt i uddannelses- og jobsammenhæng, henvises til en<br />
grundlæggende udredning langt ind i deres karriereforløb. Somm<strong>et</strong>ider er d<strong>et</strong> n<strong>et</strong>op, fordi en<br />
person med dysleksi har klar<strong>et</strong> sig godt, at hans eller hendes vanskeligheder bliver synlige.<br />
Personen kan være offer for sin egen succes, især i en verden, hvor der stilles stigende krav<br />
til skriftlig dokumentation. Desuden har man som ansat på en arbejdsplads mindre kontrol<br />
over, hvordan man bruger sin tid, og tidsfristerne er mindre fleksible. I overgangssituationer<br />
har man særligt brug for sin evne til at udvikle nye færdigheder og alternative måder at løse<br />
en opgave på, fx ved at bruge hjælpemidler. Ideelt bør voksne forberede sig på overgange.<br />
De bør udvikle de færdigheder, de har brug for både nu og i fremtiden.<br />
Hvad er dysleksi?<br />
Der er mange definitioner på dysleksi. De bedste af dem henviser til afvigelser i en persons<br />
kognitive evner, herunder problemer med fonologisk bearbejdning, hurtig benævnelse,<br />
bearbejdningstempo og automatisk udvikling af færdigheder. For at forstå dysleksi er d<strong>et</strong><br />
værd at se på disse evner hver for sig og på de problemer, der kan opstå, når de er svage:<br />
Fonologisk bearbejdning – baggrund for vanskeligheder med skriftsprog<strong>et</strong> (literacy),<br />
herunder læsning og stavning.<br />
Hurtig benævnelse – evnen til hurtigt at finde ‘<strong>et</strong>ik<strong>et</strong>ter’ frem. Baggrund for<br />
færdigheder som læseforståelse og evnen til at finde ord og dermed for verbal<br />
kommunikation. D<strong>et</strong> er grunden til, at højre/venstre kan give problemer.<br />
Bearbejdningstempo – evnen til at bearbejde symboler hurtigt; har indvirkning på<br />
læse- og skrivehastighed.<br />
Automatisk færdighedsudvikling – den ubesværede og umiddelbare udvikling af nye<br />
færdigheder. Nedsat funktion indebærer, at d<strong>et</strong> kan tage længere tid at tilegne sig<br />
nye færdigheder.<br />
<strong>Dysleksi</strong> i <strong>et</strong> <strong>livsperspektiv</strong> af David McLoughlin<br />
Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 3
<strong>Dysleksi</strong>: en model, der tager udgangspunkt i arbejdshukommelsen<br />
Øg<strong>et</strong> indsigt er den første forudsætning for at lære mennesker med dysleksi at håndtere<br />
deres vanskeligheder effektivt; d<strong>et</strong> omfatter både selvindsigt og indsigt hos undervisere,<br />
vejledere og arbejdsgivere. Der er brug for rationelle og fyldestgørende modeller, som:<br />
a) forklarer alle de primære vanskeligheder<br />
b) gør d<strong>et</strong> muligt at forudse, hvad der kan give vanskeligheder i fremtiden<br />
c) gør d<strong>et</strong> muligt at se relevansen af bestemte strategier<br />
Mange forklaringer på dysleksi har haft forskellige hukommelsessystemer som<br />
omdrejningspunkt, herunder arbejdshukommelsen. D<strong>et</strong>te hukommelsessystem er<br />
forudsætning for effektive præstationer i lærings- og arbejdssammenhænge.<br />
Arbejdshukommelse og generel intelligens er ikke d<strong>et</strong> samme, men de er tæt forbundne, og<br />
arbejdshukommelsen har vist sig at være en vigtig mekanisme i generel kognitiv funktion. De<br />
individuelle bearbejdningsproblemer, der er nævnt ovenfor, og deres indvirkning på<br />
personens adfærd kan b<strong>et</strong>ragtes som en del af arbejdshukommelsessystem<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> gælder<br />
især den fonologiske sløjfe (the phonological loop), som er sat i direkte forbindelse med<br />
sprog- og skriftsprogsfærdigheder. Et problem med den fonologiske sløjfe b<strong>et</strong>ragtes som<br />
den centrale funktionsnedsættelse i dysleksi, men dens samspil med andre komponenter,<br />
herunder den centrale styrende (eksekutive) funktion, kan forklare vanskeligheder inden for<br />
områder som planlægning, organisering og tidsplanlægning. En model, der bygger på<br />
arbejdshukommelsen, kan dermed forklare de fleste af de vanskeligheder, der optræder hos<br />
voksne med dysleksi, og forudsige potentielle fremtidige vanskeligheder. En opfattelse, hvor<br />
arbejdshukommelsen b<strong>et</strong>ragtes som <strong>et</strong> dynamisk system, kan desuden skabe en<br />
forståelsesramme for udviklingen af strategier. Samspill<strong>et</strong> mellem intakte komponenter, fx<br />
samspill<strong>et</strong> mellem den visuo-spatiale skitseblok (visual-spatial sk<strong>et</strong>chpad) og den centrale<br />
styrende funktion, peger på, at visuelle planlægnings- og organiseringsteknikker formentlig<br />
vil være de mest effektive teknikker at satse på.<br />
Effekten af intervention<br />
Der findes personer med dysleksi, som er ‘ofre for dårlig eller mangelfuld undervisning’, dvs.<br />
at de har haft åbenlyse vanskeligheder uden at modtage nogen særlig støtte, også selv om<br />
de måske har få<strong>et</strong> diagnosen dysleksi. Ikke desto mindre vil mennesker med dysleksi, som<br />
udredes tidligt i liv<strong>et</strong>, og som modtager hensigtsmæssig undervisning og vejledning, have<br />
<strong>Dysleksi</strong> i <strong>et</strong> <strong>livsperspektiv</strong> af David McLoughlin<br />
Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 4
mindre risiko for omfattende problemer end de, der ikke bliver udredt, eller som modtager<br />
hjælp, der ikke tager højde for den specifikke karakter af deres vanskeligheder. Mange<br />
mennesker, som er diagnosticer<strong>et</strong> tidligt i liv<strong>et</strong>, har imidlertid få<strong>et</strong> kun en <strong>et</strong>ik<strong>et</strong> uden at få<br />
nogen indsigt i diagnosen. Indsigt og forståelse har vist sig at være afgørende for succes, og<br />
d<strong>et</strong> kan en pragmatisk model med udgangspunkt i arbejdshukommelsen være med til at<br />
fremme. D<strong>et</strong> giver også mennesker med dysleksi mulighed for at fortælle om deres dysleksi<br />
på en positiv måde. International forskning har vist, at de fleste mennesker med dysleksi<br />
ikke fortæller deres arbejdsgiver, at de har dysleksi, somm<strong>et</strong>ider fordi de er komm<strong>et</strong> til at<br />
b<strong>et</strong>ragte d<strong>et</strong> som en pædagogisk problemstilling, men tit fordi de ikke ved, hvad de skal sige.<br />
Men hvis de kan forklare dysleksi på en konstruktiv måde, hvor de peger på løsninger i<br />
sted<strong>et</strong> for kun at tale om problemer, vil andre også forstå dem bedre.<br />
Der også ‘ofre for god undervisning’, dvs. personer, der har haft gode pædagoger og lærere,<br />
som har arbejd<strong>et</strong> hårdt, og som havde mindre iøjnefaldende problemer, der blev tilskrev<strong>et</strong><br />
faktorer som fx deres personlige indstilling – og som i dag undrer sig over, hvorfor de er<br />
mindre effektive i undervisnings- og arbejdssammenhænge, end de gerne ville være. D<strong>et</strong> er<br />
disse mennesker, der har størst risiko for at udvikle psykiske problemer som lavt selvværd,<br />
manglende selvtillid og angst. I mange tilfælde ender de med at tro på de tilbagemeldinger,<br />
de modtager gennem deres egne præstationer og andres kommentarer.<br />
D<strong>et</strong> er alment accepter<strong>et</strong>, at ‘tidlig udredning og indsats’ kan mildne konsekvenserne af<br />
dysleksi i forhold til færdighedsudvikling, selvtillid og selvværd. D<strong>et</strong> er dog ikke altid tilfæld<strong>et</strong>,<br />
og der er en risiko for, at for meg<strong>et</strong> støtte kan medføre ‘tillært hjælpeløshed’. Endvidere er<br />
d<strong>et</strong> en fejl at antage, at tidlig indsats er en løsning for liv<strong>et</strong>. Specifikke<br />
indlæringsvanskeligheder er <strong>et</strong> felt, der har tiltrukk<strong>et</strong> mange alternative eller kontroversielle<br />
behandlinger, og der er ingen tvivl om, at mennesker med dysleksi, pædagoger, lærere og<br />
arbejdsgivere vil søge efter enkle og hurtige løsninger. Vanskelighederne med<br />
informationsbearbejdning varer ved og afspejles i den enkeltes præstation på forskellige<br />
stadier i livsforløb<strong>et</strong>. En tro på, at udokumenterede behandlinger kan ‘kurere’ en person med<br />
dysleksi, har store omkostninger, både økonomisk og i form af spildte kræfter. Desuden er<br />
d<strong>et</strong> potentielt skadeligt for den enkelte.<br />
<strong>Dysleksi</strong> i <strong>et</strong> <strong>livsperspektiv</strong> af David McLoughlin<br />
Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 5
Referencer<br />
McLoughlin, D, Leather, C. A. og Stringer, P. E. (2002) The Adult Dyslexia: Interventions and<br />
Outcomes. London: Whurr.<br />
(NB! Wiley-Blackwell udgiver senere i år denne bog i en revider<strong>et</strong> udgave med fokus på<br />
evidensbaser<strong>et</strong> praksis).<br />
Independent Dyslexia Consultants<br />
http://www.dyslexia-idc.org/<br />
<strong>Dysleksi</strong> i <strong>et</strong> <strong>livsperspektiv</strong> af David McLoughlin<br />
Oversat af Dorte Herholdt Silver Side 6