Nr. 4 60. ÅRGANG DEC. 2010 - FEB. 2011 - Paarup kirke

More documents

Recommendations

Info

Menighedsrådet informerer Julehjælp I sognet har vi begrænsede midler, som kan uddeles til værdigt trængende indbyggere i sognet. Det drejer sig om midler, der er indsamlet i kirken ved gudstjenester, en andel af overskuddet fra nørklernes basar og beløb skænket af nogle af sognets forretningsforbindelser. De der ønsker at komme i betragtning kan henvende sig til en af sognets præster senest fredag den 10. december. Der vil blive svaret tirsdag den 14. Istandsættelse af kirken udskudt I det forrige nummer af kirkebladet kunne vi meddele, at kirken vil blive lukket, fordi der skal installeres fjernvarme, hvorefter kirken skal kalkes indvendig. Af praktiske og økonomiske grunde bliver projektet nu udskudt på ubestemt tid. Menighedsrådet 2 vil underrette om det, når der komme rnye terminer for arbejdets omfang og udførelse Per Hübschmann Hansen træder ud af menighedsrådet Med beklagelse, men også forståelse, har menighedsrådet måttet acceptere Per Hansens ønske om at måtte udtræde af menighedsrådet med henvisning til et forøget arbejdspres. Per Hansen har gjort et godt stykke arbejde i menighedsrådet blandt andet som kontaktperson i forhold til medarbejderne og med etablering af sognets nye hjemmeside. Da menighedsrådet er sammensat ved aftalevalg og Per Hansen ikke har en personlig stedfortræder, vil menighedsrådet arbejde valgperioden ud med kun 12 valgte medlemmer. Møder i Sognegården Kend din kirke. Den 10. februar kl. 19.30 i Sognegården Studenterpræstens menighed v. Jens Buchwald Andersen Jens Buchwald Andersen har som sit særlige område at række ud mod de mange unge, der kommer til byen for at studere. De nye livsomstændigheder med egen bolig og studier, måske langt hjemmefra, er en stor udfordring for unge mennesker og en særlig opgave for Folkekirken. En aften med salmer Den 16. februar kl. 19.30 Mette Gabelgaard er ansat i Hjallese provsti med særligt ansvar for voksenundervisning. Denne aften kommer hun til Paarup som et led i en sammenhængende række af aftener fordelt over provstiet. Dette er den første af 2 aftener – den næste aften i Paarup bliver den 30. marts. Konstituering Ved sit møde den 2. november har menighedsrådet konstitueret sig således med virkning fra 1. Søndag i Advent: Formand: Preben Holmboe Næstformand: Anders Friis Knudsen Kasserer: Anders Friis Knudsen Kirkeværge: Erik Greising Kontaktperson: Preben Holmboe Afsked med Jørgen Ellekilde Vores organistassistent Jørgen Ellekilde har set sig nødsaget til at opsige sin stilling som organistassistent med virkning fra 1. januar 2011. Baggrunden er den for ham glædelige, at der er stadig større efterspørgsel efter ham som pianist. Menighedsrådet beklager men forstår hans ønske om at fratræde. Vi siger Jørgen tak for hans gode virke i sognet og ønsker ham alt godt. SALMEBOGENS PÅSKESALMER To aftener med sognepræst og voksenunderviser Mette Louise Gabelgaard ”VERDENS BEDSTE SALMEBOG” sådan er Den Danske Salmebog blevet omtalt. Det er selvfølgelig et udsagn der kan diskuteres. Men i hvert fald vil den der fordyber sig i Den Danske Salmebog finde ud af, at den rummer skiftende tiders forsøg på at udtrykke hvad kristen tro er. I 2003 fik vi en ny salmebog. Og med den nye salmebog fik nulevende salmedigtere som Johannes Møllehave, Lars Busk og Lisbeth Smedegaard Andersen plads i salmebogen ved siden af f.eks. Grundtvig, Kingo, Ingemann og Brorson. Gamle og nye salmer står side om side i Den Danske Salmebog, vidt forskellige i udtryksformer og sprogdragt, men alle med det mål at fortælle og digte om Jesu fødsel, liv, lidelse, død, opstandelse, årstiderne og menneskelivet. Onsdag d. 16. februar 2011 kl. 19.30 i Paarup Sognegård, Solgårdsvej 4, 5210 Odense NV. – Sangaften om salmerne til påske – Jesu lidelse og død. Onsdag d. 30. marts 2011 kl. 19.30 i Paarup Sognegård, Solgårdsvej 4, 5210 Odense NV. – Sangaften om salmerne til påske – Jesu opstandelse. Over de to aftner vil vi synge flere af påskens salmer. Og ind i mellem salmesangen vil jeg fortælle om salmernes budskab. Arrangementet er for Hjallese provstis vestlige sogne: Paarup, Ubberud, Ravnebjerg, Brændekilde, Bellinge, Sanderum og Dyrup, men alle er velkomne. PAARUP SOGN · DECEMBER 2010 · FEBRUAR 2011
De Røde ”Legesvende” Et af mine minder fra barndommens jul er nisselandskaber i vat. Centrum i landskabet var en lille porcelænskirke omringet af et væld af nisser. I kirken kunne der sættes et fyrfadslys, men vi fik kun lov at få lys i den juleaften, da mine forældre frygtede den fortærende ild, der kunne springe ud af vinduerne. Denne lille verdens elementer kan bruges som ramme for at fortælle julens idéhistorie. Ser vi på nissernes historie har de nemlig, i modsætning til kirken i det hvide landskab, flyttet sig en hel del. En nisse var egentlig en husgud ved navn Niels, der med tiden blev til Nissen. På landet var nisserne en slags sure gamle mænd, der skulle formildes med alt godt, for hvis ikke så kunne de tage en frygtelig hævn. Datidens nisser var altså ikke så bøjelige som min barndoms i piberensere. I en hekseproces fra 1692 tilstod en Anne Palle således, at der holdt en nisse til på hendes gård – Niels Goddreng kaldte hun ham. Nisserne var altså noget farligt, man skulle holde sig på god fod med. Da urbaniseringen satte ind, så det for en tid ud til at nisserne ikke flyttede med. Inden længe kom nisserne dog i kapitalens tjeneste. I 1836 blev de portrætteret af maleren Constantin Hansen, der brugte dem til at pynte op ved en julefest. De blev så populære, at forretningerne brugte dem til at få lidt ekstra gang i julehandlen. Nisserne gjorde derved følgeskab med en anden falleret figur Sankt Nikolaus, der i levende liv havde været biskop i Myra i det 4. årh, hvor han i hemmelighed skulle have givet gaver til fattige børn. Efter sin død blev han helgen for skippere, fiskere, bagere, apotekere og jurister, men dog især for børn. I byen glemte man den gamle Nikolaus og han tog navneforandring til Julemanden. Hans nye image blev stærkt hjulpet på vej af firmaet Coca-Cola, der også gav ham hans nye røde uniform i 1931. Julemanden og nisserne havde nu fundet deres nye job og betydning, anderledes var det gået med kirken, der stadig lå på landet. Bladet Familiejournalen lavede hurtigt kirker i karton til at pynte i byboernes hjem. For kirken var et symbol på det guddommelige i tilværelsen, mens andre lande havde julekrybber til at symbolisere dette. En tradition der skulle være startet af Frans af Assisis ved julefejring i Greccio i 1223. I hans krybbe skulle der have været brugt levende dyr. Ved Reformationen fik katolikkerne lov til at beholde deres krybber, mens vi tog kirken til os, der hvor Ordet inkarnerer sig på ny og bliver levende i blandt os, eller sagt med andre ord min barndoms porcelænskirke. Kirkens betydning overskrider langt selve bygningen, den bliver et symbol på det religiøse i menneskelivet. Juleaften stiger kirken, som en sunken katedral frem af underbevidstheden. I mange familier er det tradition at komme i kirke i hvert fald Juleaften, noget man gentager igen og igen, fordi der går et bindeled til vores barndoms Jul. Juleaften er noget særligt. Her forbindes vor egen historie med historien om Jesus, der finder sin særlige plads i vores livsrytme. Den aften fortættes virkelighed og vi oplever det, som om vi får lyset med hjem. Kirken har fra den første jul i stalden været dér, hvor mennesker har brug for at høre dens budskab. Juleaften bliver vi konfronteret med vores barndoms jul, og med kirken som et symbol på en større mening med livet. Med Nisserne i vatlandskabet gik det som med os mennesker, de fik andet at bestille, var mest til at lege med og fik et nyt kommercielt livsmønster i byen. Kirken derimod fik lov at stå ubevæget, som punktet vi fra vores urbane tilværelse kan vende tilbage til, når vores livsrytme trænger til at justeres. Porcelænskirken blev således et symbol på mødet mellem vores tid og Guds højtid, og derfor et naturligt midtpunkt i min barndoms nisselandskab selv om lyset kun måtte tændes Juleaften. Lasse Lauesen Julegudstjenester på fremmedsprog Fransk Julegudstjeneste i Odense Valgmenighedskirke tirsdag den 14. december kl. 19 Det nye tiltag, der blev gjort sidste år i Valgmenighedskirken i Dronningensgade med afholdelse af en fransk julegudstjeneste, er kommet for at blive. Derfor indbydes der igen i år til denne særlige gudstjeneste. Tysk julegudstjeneste/ Weihnachtsandacht auf deutsch i Paarup Kirke søndag d. 19. december kl. 16.30 Ved gudstjenesten veksles mellem læsninger, korsatser, orgelmusik og julesalmer, hvoraf flere kendes også i den danske juletradition. Medvirkende er læsere, kirkens kor og organist samt sognepræst Lene Placatka. ”A Festival of Carols and Lessons” i Paarup Kirke tirsdag d. 21. december kl. 19 En mangeårig tradition i vores kirke, hvor vi indbyder til engelsksproget juleforberedelse med læsninger, korsang og de kendte og elskede Christmas Carols samt orgelmusik. De medvirkende er læsere med baggrund i engelsksprogede lande, kirkens kor og organist samt sognepræst Jens Rønn Sørensen. PAARUP SOGN · DECEMBER 2010 · FEBRUAR 2011 3
Page 1: LÆS MERE OM: Julehjælp Julekrybbe
Page 5 and 6: Julekrybbe til Paarup Kirke Hans Mi
Page 7 and 8: Menighedsrådets møder 2011: Menig

Nr. 4 60. ÅRGANG DEC. 2010 - FEB. 2011 - Paarup kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?