Nr. 4 60. ÅRGANG DEC. 2010 - FEB. 2011 - Paarup kirke
Nr. 4 60. ÅRGANG DEC. 2010 - FEB. 2011 - Paarup kirke
Nr. 4 60. ÅRGANG DEC. 2010 - FEB. 2011 - Paarup kirke
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
De Røde ”Legesvende”<br />
Et af mine minder fra barndommens jul er<br />
nisselandskaber i vat. Centrum i landskabet<br />
var en lille porcelæns<strong>kirke</strong> omringet af<br />
et væld af nisser. I <strong>kirke</strong>n kunne der sættes<br />
et fyrfadslys, men vi fik kun lov at få lys i<br />
den juleaften, da mine forældre frygtede<br />
den fortærende ild, der kunne springe ud<br />
af vinduerne. Denne lille verdens elementer<br />
kan bruges som ramme for at fortælle<br />
julens idéhistorie.<br />
Ser vi på nissernes historie har de nemlig,<br />
i modsætning til <strong>kirke</strong>n i det hvide<br />
landskab, flyttet sig en hel del. En nisse var<br />
egentlig en husgud ved navn Niels, der<br />
med tiden blev til Nissen. På landet var<br />
nisserne en slags sure gamle mænd, der<br />
skulle formildes med alt godt, for hvis ikke<br />
så kunne de tage en frygtelig hævn. Datidens<br />
nisser var altså ikke så bøjelige som<br />
min barndoms i piberensere. I en hekseproces<br />
fra 1692 tilstod en Anne Palle således,<br />
at der holdt en nisse til på hendes gård<br />
– Niels Goddreng kaldte hun ham. Nisserne<br />
var altså noget farligt, man skulle<br />
holde sig på god fod med. Da urbaniseringen<br />
satte ind, så det for en tid ud til at nisserne<br />
ikke flyttede med. Inden længe kom<br />
nisserne dog i kapitalens tjeneste. I 1836<br />
blev de portrætteret af maleren Constantin<br />
Hansen, der brugte dem til at pynte op ved<br />
en julefest. De blev så populære, at forretningerne<br />
brugte dem til at få lidt ekstra<br />
gang i julehandlen. Nisserne gjorde derved<br />
følgeskab med en anden falleret figur<br />
Sankt Nikolaus, der i levende liv havde<br />
været biskop i Myra i det 4. årh, hvor han i<br />
hemmelighed skulle have givet gaver til fattige<br />
børn. Efter sin død blev han helgen for<br />
skippere, fiskere, bagere, apotekere og jurister,<br />
men dog især for børn. I byen glemte<br />
man den gamle Nikolaus og han tog navneforandring<br />
til Julemanden. Hans nye<br />
image blev stærkt hjulpet på vej af firmaet<br />
Coca-Cola, der også gav ham hans nye<br />
røde uniform i 1931.<br />
Julemanden og nisserne havde nu fundet<br />
deres nye job og betydning, anderledes var<br />
det gået med <strong>kirke</strong>n, der stadig lå på landet.<br />
Bladet Familiejournalen lavede hurtigt<br />
<strong>kirke</strong>r i karton til at pynte i byboernes<br />
hjem. For <strong>kirke</strong>n var et symbol på det guddommelige<br />
i tilværelsen, mens andre lande<br />
havde julekrybber til at symbolisere dette.<br />
En tradition der skulle være startet af<br />
Frans af Assisis ved julefejring i Greccio i<br />
1223. I hans krybbe skulle der have været<br />
brugt levende dyr. Ved Reformationen fik<br />
katolikkerne lov til at beholde deres krybber,<br />
mens vi tog <strong>kirke</strong>n til os, der hvor<br />
Ordet inkarnerer sig på ny og bliver levende<br />
i blandt os, eller sagt med andre ord<br />
min barndoms porcelæns<strong>kirke</strong>.<br />
Kirkens betydning overskrider langt<br />
selve bygningen, den bliver et symbol på<br />
det religiøse i menneskelivet. Juleaften stiger<br />
<strong>kirke</strong>n, som en sunken katedral frem<br />
af underbevidstheden. I mange familier er<br />
det tradition at komme i <strong>kirke</strong> i hvert fald<br />
Juleaften, noget man gentager igen og<br />
igen, fordi der går et bindeled til vores<br />
barndoms Jul. Juleaften er noget særligt.<br />
Her forbindes vor egen historie med historien<br />
om Jesus, der finder sin særlige<br />
plads i vores livsrytme. Den aften fortættes<br />
virkelighed og vi oplever det, som om vi<br />
får lyset med hjem. Kirken har fra den første<br />
jul i stalden været dér, hvor mennesker<br />
har brug for at høre dens budskab. Juleaften<br />
bliver vi konfronteret med vores barndoms<br />
jul, og med <strong>kirke</strong>n som et symbol på<br />
en større mening med livet. Med Nisserne<br />
i vatlandskabet gik det som med os mennesker,<br />
de fik andet at bestille, var mest til<br />
at lege med og fik et nyt kommercielt livsmønster<br />
i byen. Kirken derimod fik lov at<br />
stå ubevæget, som punktet vi fra vores urbane<br />
tilværelse kan vende tilbage til, når<br />
vores livsrytme trænger til at justeres. Porcelæns<strong>kirke</strong>n<br />
blev således et symbol på<br />
mødet mellem vores tid og Guds højtid,<br />
og derfor et naturligt midtpunkt i min<br />
barndoms nisselandskab selv om lyset kun<br />
måtte tændes Juleaften.<br />
Lasse Lauesen<br />
Julegudstjenester på fremmedsprog<br />
Fransk Julegudstjeneste i<br />
Odense Valgmenigheds<strong>kirke</strong><br />
tirsdag den 14. december<br />
kl. 19<br />
Det nye tiltag, der blev gjort sidste år i<br />
Valgmenigheds<strong>kirke</strong>n i Dronningensgade<br />
med afholdelse af en fransk julegudstjeneste,<br />
er kommet for at blive.<br />
Derfor indbydes der igen i år til denne<br />
særlige gudstjeneste.<br />
Tysk julegudstjeneste/<br />
Weihnachtsandacht auf<br />
deutsch i <strong>Paarup</strong> Kirke<br />
søndag d. 19. december kl. 16.30<br />
Ved gudstjenesten veksles mellem læsninger,<br />
korsatser, orgelmusik og julesalmer,<br />
hvoraf flere kendes også i den danske juletradition.<br />
Medvirkende er læsere, <strong>kirke</strong>ns<br />
kor og organist samt sognepræst Lene Placatka.<br />
”A Festival of Carols and<br />
Lessons” i <strong>Paarup</strong> Kirke<br />
tirsdag d. 21. december<br />
kl. 19<br />
En mangeårig tradition i vores <strong>kirke</strong>, hvor<br />
vi indbyder til engelsksproget juleforberedelse<br />
med læsninger, korsang og de kendte<br />
og elskede Christmas Carols samt orgelmusik.<br />
De medvirkende er læsere med baggrund<br />
i engelsksprogede lande, <strong>kirke</strong>ns kor<br />
og organist samt sognepræst Jens Rønn<br />
Sørensen.<br />
PAARUP SOGN · <strong>DEC</strong>EMBER <strong>2010</strong> · <strong>FEB</strong>RUAR <strong>2011</strong> 3