Olie og plast - magle nydal

Olie og plast
Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi
Udarbejdet af:
Morten Pærregaard, 230726
Morten Bue Nydal, 230921
Mikkel Brits Sørensen, 230926
2. maj 2006
Frederiksberg Seminarium
Underviser og vejleder: Nina Troelsgaard Jensen

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................2
Mål .......................................................................................................................................................2
Teoriresumé til læreren ........................................................................................................................3
Alkaner.............................................................................................................................................3
Alkener.............................................................................................................................................3
Alkyner.............................................................................................................................................3
Egenskaber for carbonhydrider (kulbrinter) ....................................................................................3
Navngivning.....................................................................................................................................3
Isomere.............................................................................................................................................3
Destillation.......................................................................................................................................3
Polymerisation .................................................................................................................................3
Sikkerhedsforanstaltninger og praktiske rammer ................................................................................3
Læringssyn...........................................................................................................................................3
Fagsyn ..................................................................................................................................................3
Undervisnings-, arbejds-, og organisationsformer...............................................................................3
Evaluering ............................................................................................................................................3
Undervisningsplan ...............................................................................................................................3
Aktiviteter ............................................................................................................................................3
Elevforsøg 1 .....................................................................................................................................3
Elevforsøg 2 .....................................................................................................................................3
Elevforsøg 3 .....................................................................................................................................3
Elevforsøg 4 .....................................................................................................................................3
Elevforsøg 5 .....................................................................................................................................3
Elevforsøg 6 .....................................................................................................................................3
Demonstrationsforsøg 7 ...................................................................................................................3
Elevforsøg 8 .....................................................................................................................................3
Elevforsøg 9 .....................................................................................................................................3
Elevforsøg 10 ...................................................................................................................................3
Elevforsøg 11 ...................................................................................................................................3
Elevforsøg 12 ...................................................................................................................................3
Litteraturliste........................................................................................................................................3
Bilag 1..................................................................................................................................................3
Side 1 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Indledning
Vort samfund er på nuværende tidspunkt afhængig af olie som udgangspunkt for energiforbruget.
Vi ved også at olien findes i undergrunden – på havet, men få af os ved hvad det er for processer der
får olien til at blive til energirig brændsel. Til gengæld hører vi ofte om olieudslip og om en deraf
følgende fugledød. Det er på denne baggrund at vi vil undersøge olien og deraf følgende produkter
som f.eks. plastic.
Tidligere brugte man betegnelsen organisk om stoffer man havde isoleret fra organisk materiale,
men i 1828 lykkedes det for den tyske kemiker Friedrich Wöhler at fremstille urinstof af uorgansisk
stof. Denne bedrift satte gang i et paradigmeskift fra en forståelse af organiske stoffer dannet med
en slags livskraft til en forståelse af organsiske stoffer som også kunne produceres i laboratorier af
uorganisk materiale. Navnet organisk er stadig i brug i dag – dog med betydningen:
carbonforbindelsernes kemi 1 .
I dag kender man over 10 millioner kemiske stoffer og ca. 95 % af disse er organsiske stoffer.
Eksempler på carbonforbindelser kan være: Kul, olie, naturgas og plastic.
Emnet er tiltænkt en 9. klasse.
Mål
Målet for dette undervisningsforløb er at er at eleverne får en grundlæggende forståelse for organisk
kemi. Denne forståelse skal komme gennem et kendskab til olie og plast i et miljømæssigt
perspektiv. Eleverne skal kende nogle af de basale byggesten i organisk kemi som f.eks. kulstof og
hydrogen samt kunne inddrage deres viden om de miljømæssige problemstillinger i diskussionerne.
Undervisningsforløbet underbygger følgende af de bindende slutmål efter 9/10. klasse 2 :
• Benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare
fænomener og hændelser.
• Beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet
• Beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere
produktionsprocessers belastning af miljøet.
Vi forventer, at eleverne har et grundlæggende kendskab til laboratoriet, dets udstyr og de gældende
sikkerhedsregler. Desuden skal de have kendskab til det periodiske system og stoffers opbygning.
Eleverne forventes at være fortrolige med laboratoriearbejde, at de kan følge en øvelsesvejledning,
samt at de har kendskab til tilstandsformer.
Vi forventer ikke at eleverne har noget kendskab til organisk kemi, da dette forløb er tænkt som en
introduktion til emnet.
1 Mygind, 2004
2 Fælles mål, faghæfte 16
Side 2 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Teoriresumé til læreren 3
Alkaner
Indeholder kun enkeltbindinger. Her er der stor drejelighed og kæden bliver ”puklet”. Den generelle
molekyleformel er: CnH2n+2 , hvor n angiver antallet af carbonatomer. De er reaktionstræge men kan
dog brænde.
Antal kulstofatomer Navn Molekyleformel
CnH2n+2
1 Methan CH4
2 Ethan C2H6
3 Propan C3H8
4 Butan C4H10
5 Pentan C5H12
6 Hexan C6H14
7 Heptan C7H16
8 Octan C8H18
9 Nonan C9H20
10 Decan C10H22
Alkener
Indeholder en dobbeltbinding. Selve bindingen er meget fastlåst og opbygningen bliver plan. Den
generelle molekylefomel er: CnH2n, hvor n angiver antallet af carbonatomer og n≥2.
Alkyner
Indeholder en trippelbinding. Her er der ligeledes en lineær opbygning. Den generelle
molekyleformel er: CnH2n-2, hvor n angiver antallet af carbonatomer og n≥2.
Egenskaber for carbonhydrider (kulbrinter)
Carbonhydridernes fysiske egenskaber såsom smeltepunkt og kogepunkt ændres alt efter
carbonkædens længde. Ved stuetemperatur gælder det, at de uforgrenede alkaner med en
carbonkæde på under fem alle er gasser, de med en carbonkæde på mellem 5 og 16 er alle væsker
og de med en carbonkæde på over 16 er alle faste stoffer.
Med hensyn til forgrenede alkaner gælder det, at det højeste kogepunkt har den isomer der har den
længste carbonkæde.
Alkaner og andre carbonhydrider er vandskyende stoffer, de kan ikke opløses i vand.
Alkaner er meget reaktionstræge, men de kan bringes til at reagere ved høje temperaturer og kan
f.eks. reagere med oxygen, det vil sige de kan brænde.
Alkener og alkyner er reaktionsdygtige idet der ved en additionsreaktion kan lægges noget til det
organiske stof ved sprængning af den ene af bindingerne i en dobbelt- eller tripelbinding.
3 Mygind, 2004 (hvis ikke andet er nævnt)
Side 3 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Navngivning
Carbonhydrider navngives bl.a. ud fra længden af carbonkæden. De uforgrenede carbonhydrider
navngives således CH4 – Methan, C2H6 – Ethan, C3H6 – propan osv. (Se skema for alkaner herover)
Ydermere navngives carbonhydriderne ud fra om der er enkelt- (alkan), dobbelt- (alken) eller
trippelbinding (alkyn).
Derudover navngives carbonhydrider efter hvor enkelt-, dobbelt- eller trippelbindingen sidder.
Carbonhydrider med mere end fire carbonatomer er ikke nødvendigvis uforgrenede og her
navngives efter den længste kæde, hvor på kæden forgreningen sidder, og hvad forgreningen består
af (isomeri).
Isomere
Forskellige stoffer kan have samme molekylformel. De kaldes isomere.
F.eks. er der to alkaner med molekyleformlen C4H10. Den ene isomer har en uforgrenet
carbonkæde, mens den anden har en forgrenet kæde:
CH3 – CH2 – CH2 – CH3 CH3 – CH – CH3
│
CH3
Butan 2-methylpropan
Destillation
Olien opdeles ved hjælp af opvarmning i en række fraktioner som aftappes forskellige steder på
destillationstårnet. Jo længere nede, man aftapper, desto højere er fraktionens kogepunkt, og desto
flere carbonatomer er der i molekylerne.
Side 4 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Polymerisation 4
Ved polymerisation forstås at eksempelvis et stort antal ethen-molekyler under indvirkning af en
katalysator kobler sig sammen. Dobbeltbindingen i ethen-molekylet springes herved.
H H H H H H H H H H H H H H
| | | | | | | | | | | | | |
...... C = C + C = C + C = C + C = C + C = C + C = C + C = C............
| | | | | | | | | | | | | |
H H H H H H H H H H H H H H
H H H H H H H H H H H H H H H H
| | | | | | | | | | | | | | | |
...... C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C ............
| | | | | | | | | | | | | | | |
H H H H H H H H H H H H H H H H
Sikkerhedsforanstaltninger og praktiske rammer
Vi forudsætter at der til undervisningsforløbet findes et normalt udrustet fysik/kemi-lokale. Der skal
være vask, gasudtag, udsugning og stinkskab. Derudover skal der være sikkerhedsudstyr til alle
elever i form af handsker, sikkerhedsbriller og forklæder.
I arbejdet med olie er det vigtig at der er udsugning ved alle elevborde og at der er et stinkskab til
rådighed i lokalet. Stort set alle produkterne ved det eksperimentelle arbejde er yderst brandbare, og
man skal derfor være agtsom ved brugen af åben ild. Lokalet bør derfor være udstyret med
brandslukningsudstyr. Det er vigtigt, at eleverne læser hele forsøgsvejledningen igennem, inden de
går i gang med selve øvelsen, da andre sikkerhedsmæssige forhold bliver angivet i de enkelte
forsøgsvejledninger.
Læringssyn
Vi har en konstruktivistisk tilgang til læring, idet vi opfatter viden som noget den enkelte elev
konstruerer. Det indebærer, at eleverne er nysgerrige og interesserede i at løse deres egne kognitive
konflikter.
Læringen er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk samt en social, samfundsmæssig
proces. Det er et gensidigt forhold mellem eleven og omverdenen og forudsætter, at eleven bliver
forstyrret i dennes nuværende opfattelse og får mulighed for at opnå ny erkendelse 5 .
For at lære er det vigtigt, at eleven kan rette sin opmærksomhed mod det der er interessant og
fastholde koncentrationen på dette 6 . Ligeledes skal eleven være bevidst om sin egen læring som en
forudsætning for at udvikle sig – altså at have viden om og forståelse for hvordan man lærer bedst.
Denne evne til at være refleksiv og at undre sig styrker elevens læring 7 .
Derfor må undervisningen tage udgangspunkt i eleverne og i noget der er relevant for dem. For at
opnå denne relevans og opmærksomhed er det derfor vigtigt at eleverne i videst muligt omfang
4 Cederberg 1989
5 Illeris 2001
6 Hansen 2002
7 Illeris 2001
Side 5 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
opnår medbestemmelse og inddrages aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af
undervisningen.
Lærerens opgave er med baggrund i samspillet mellem den kognitive, den psykodynamiske og den
sociale, samfundsmæssige dimension at støtte og vejlede eleverne i deres forsøg på at tilegne sig
viden samt sørge for at undervisningens rammer understøtter læringen.
Fagsyn
Vi ser fysik/kemi-undervisningen som en del af elevens almendannelse og støtter os i den
forbindelse op af Svein Sjøbergs 4 argumenter:
1 Økonomiargumentet: Fysik/kemi som forberedelse til arbejde og uddannelse i et
højteknologisk og videnskabsbaseret samfund.
2 Nytteargumentet: Fysik/kemi til praktisk mestring af dagliglivet i et moderne samfund.
3 Demokratiargumentet: Fysik/kemi som vigtig kundskab til kvalificeret meningsdannelse
og ansvarlig deltagelse i demokratiet.
4 Kulturargumentet: Fysik/kemi som en vigtig del af menneskets kultur 8 .
I et hensigtsmæssigt undervisningsforløb veksles der mellem teoretisk og praktisk arbejde, for at
give eleven mulighed for at afprøve sin viden og for at skabe erfaring og erkendelse. Denne
vekselvirkning kan eksempelvis startes med et teoretisk oplæg som så efterprøves i praksis eller
eleverne kan i praksis udforske et teoretisk område, som så afklares teoretisk efterfølgende.
Ligeledes bør der veksles mellem selvstændigt arbejde og arbejde i grupper for at tilgodese og
udvikle den enkelte elevs måde at lære på.
Når eleverne skal lave forsøg er der en række sikkerhedsmæssige overvejelser der spiller ind. Vi
mener ikke, at det altid er forsvarligt at lave forsøg, hvor eleverne udelukkende selv
eksperimenterer og ligeledes mener vi heller ikke, at forsøg skal laves ud fra desiderede opskrifter,
hvor eleven ikke har mulighed for at undres og for at undersøge.
Optimalt bør eleverne i sikre rammer kunne eksperimentere og derfor vil vi som udgangspunkt styre
forsøgene, så potentielle risici undgås, men hvor eleverne stadig har mulighed for engageret at
undersøge og opdage.
Vi ønsker derfor at lave forsøgsvejledninger der er så åbne som muligt, så eleverne har mulighed
for at konstruere deres egen viden ud fra de undersøgelser de laver.
Vi mener at det er vigtigt, at eleverne har mulighed for på forskellige måder at samle op på den
viden de behandler. Det kan være gennem debat i klassen, via forskellige evalueringsformer – både
individuelt og i større grupper.
Undervisnings-, arbejds-, og organisationsformer
I fysik/kemi-undervisningen er det ikke i alle aspekter at eleverne kan inddrages aktivt i
planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Således er nogle ting givet på forhånd mens
eleverne med fordel kan inddrages i andre sammenhænge.
Vi har på forhånd valgt hvilke forsøg eleverne skal lave i undervisningsforløbet fordi vi som lærere
har det overordnede ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og for at vi følger de angivne
nationale mål som er givet i Fælles Mål. Derfor udvælger vi forsøgene og skaber en rød tråd
gennem dem.
8 Sjøberg 2005
Side 6 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Vi vil også vælge hvordan eleverne skal arbejde, om det skal være i grupper eller individuelt, på
baggrund af vores kendskab til elevernes sociale og faglige kunnen.
Fysik/kemi-faget er gennem Fælles Mål bundet op på naturvidenskabelige arbejdsmåder.
Arbejdsmådernes slutmål for eleverne er:
• Identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser.
• Planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter.
• Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.
Vores undervisning skal hjælpe eleverne til at beherske disse arbejdsmetoder. Eleverne får
mulighed for gennem forsøgene at stille relevante spørgsmål og hypoteser ligesom de også skal
planlægge, gennemføre og vurdere deres forsøg både alene og sammen med flere. Endelig vil
eleverne på grund af flere åbne forsøgsopstillinger selv skulle vælge materialer og udstyr.
Vi vil gerne have at eleverne tager noter mens de udfører forsøg, men også under debat og samtaler.
Noterne kan noteres i deres kladdehæfter. Det er nødvendigt at alle, og ikke bare én fra en gruppe,
noterer vigtige pointer og forsøgsresultater.
For at hjælpe læreren vil vi i vores elevforsøg lave en ”lærer-boks” som indeholder forslag til
hvordan man kan inddrage forsøgene i samtaler med eleverne.
Evaluering
Vi mener, at det ville være oplagt at benytte et begrebskort til, at evaluere efter dette
undervisningsforløb enten enkeltvis eller i grupper. Emnet kan også startes op med at eleverne laver
et begrebskort for at synliggøre elevernes forforståelse inden for emnet, og på den måde danne
grundlag for den videre undervisning. Begrebskort er en planche, der viser elevernes tanker, sprog
og begreber og de forståelsesmæssige sammenhænge. 9 For en konkret beskrivelse af anvendelsen af
begrebskort, samt et eksempel henvises til bilag 1.
Pædagogisk kan begrebskort blandt andet bruges på følgende måder 10 :
• Det er en god og hurtig metode til at få kortlagt elevernes forhåndsviden om et emne, og
hvordan de forestiller sig forskellige sammenhænge. På den måde, kan begrebskort danne
grundlag for lærerens detailplanlægning af undervisningen, og samtidig bruge kortene som
et redskab, til at synliggøre elevernes forforståelser og medtænke dem i overvejelserne
omkring læringsforudsætningerne.
• Begrebskort kan også anvendes efter et forløb, som en evaluering af arbejdet. Både lærer og
elever kan bruge denne evaluering, og på denne måde bliver delelementet vurdering bragt i
spil.
• Endelig kan begrebskort også bruges som udgangspunkt for at diskutere begreber og
sammenhænge samt som en træning hos eleverne i at argumentere for egne synspunkter, og
for at forstå andres.
Vi mener det er interessant, at man kan bruge det samme redskab, til opbygning af undervisningen
og evaluering af denne. Det er en fordel, idet eleverne stifter bekendtskab med samme
9 Bering 1996
10 Bering 1996
Side 7 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
arbejdsmetode både i starten og slutningen af et forløb, og det kan være med til at give eleverne et
klart billede af deres egen læring.
Vi er dog opmærksomme på, at når vi bruger begrebskort som evalueringsværktøj, er der en risiko
for, det kun er begreber vi underviser i. Evalueringen må ikke medvirke til at indsnævre
perspektivet for undervisningen.
Sammenholdt med vores mål for undervisningen er det oplagt at fokusere på det miljømæssige
perspektiv samt den industrielle produktion af olieprodukter. Begreber inden for disse områder kan
eleverne løbende notere i deres notat-hæfte. I en opsamlende dialog om begrebskortene mener vi
derudover, det er muligt at få et indtryk af, om eleverne kan beskrive produktionsleddene i
oliefremstillingen samt nogle af de miljømæssige konsekvenser olie kan føre med sig.
Som beskrevet bliver der i forsøgsvejledninger lagt op til samtaler efter hvert forsøg. Ud fra disse
mener vi, at vi også løbende er i stand til at evaluere elevernes øgede viden om og forståelse af den
verden, de selv er en del af.
Undervisningsplan
Vores undervisningsforløb gennemgås nu med de valgte elev- og demonstrationsforsøg. Først er der
en oversigt med elevforsøg, formål og fagligt indhold for at skitsere progressionen i
undervisningen. Der er ikke lavet en egentlig inddeling i forhold til lektioner, da man som lærer på
den måde selv kan prioritere hvor man vil vægte at gå i dybden med elevernes eventuelle
læringsmæssige vanskeligheder.
Forsøg 1-5 er valgt således, at de giver en grundlæggende forståelse af hvad alkaner og olie er.
Forsøg 6-8 er valgt for at give eleverne en forståelse af alkeners struktur samt deres omdannelse til
plastic.
Endelig giver forsøg 9-12 et indblik i nogle af de miljømæssige perspektiver der er ved
olieforurening og oprydning derefter.
Forsøgene knyttes til eksempler fra elevernes hverdag, så deres interesse for emnet bliver vakt, og
fagbegreberne bliver knyttet til velkendte ting fra deres hverdag.
Elevforsøg Formål Teori
Elevforsøg 1
Byg dine egne molekyler 1
Elevforsøg 2
Hvor findes kulstof?
Elevforsøg 3
Tryk presser olie opad
Elevforsøg 4
Destillation af råolie
Elevforsøg 5
Forbrænding af
oliedestillat
At gøre eleverne bekendte med alkaners
sammensætning, opbygning samt forskellige
måder at opskrive et molekyle på.
At eleverne finder ud af, at organiske stoffer kan
kendes ved at de forkuller eller danner sodlag ved
afbrænding.
At eleverne får kendskab til lagdelingen og
fordelingen af olie, vand og gas samt, en måde at
udvinde olie på.
At eleverne udvider deres begrebindhold i forhold
til begrebet destillation samt at de får øvelse i det
at arbejde laboratorieteknisk.
At påvise at der fremstilles CO2 og H2O ved
forbrænding af et destillat af råolie.
Side 8 af 24
Alkaner
Navngivning
Egenskaber for
carbonhydrider
Egenskaber for
carbonhydrider
Destillation
Alkaner
Egenskaber for
carbonhydrider

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 6
Byg dine egne molekyler 2
Demonstrationsforsøg 7
Polymerisation af styren til
polystyren
Elevforsøg 8
Fremstilling af flamingo
Elevforsøg 9
Fjer, vand og olie
Elevforsøg 10
Afbrænding af olie i vand
Elevforsøg 11
Kan olie opløses i vand?
Elevforsøg 12
Byg en flydespærring
At gøre eleverne bekendte med carbonkæders
struktur og opbygning.
At fremstille polystyren ved polymerisation af
styren.
At eleverne kan fremstille et plastic-materiale de
kender fra deres hverdag.
At vise eleverne hvordan olieforurening påvirker
fuglens fjer og hvordan man kan begrænse
forureningen.
At give eleverne et indblik i olieforureningens
dilemmaer og hvorfor man ikke brænder olien af
på havet.
At give eleverne et indblik i olieforureningens
dilemmaer samt en løsning på
forureningsproblemet.
At eleverne skal simulere et olieudslip og opsamle
olien for at give et indblik i en metode der kan
bruges når der er spildt olie på havet.
Side 9 af 24
Alkaner
Alkener
Navngivning
Polymerisation
Polymerisation
Egenskaber for
carbonhydrider
Egenskaber for
carbonhydrider
Egenskaber for
carbonhydrider
Egenskaber for
carbonhydrider

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Aktiviteter 11
Elevforsøg 1
Byg dine egne molekyler 1
Formål: At gøre eleverne bekendte med alkaners sammensætning, opbygning samt forskellige
måder at opskrive et molekyle på.
Udførelse:
Byg følgende alkaner ved hjælp af et molekylebyggesæt.
H H H
| | |
H – C – C – C – H
| | |
H H H
C5H12
Materialer
Molekylebyggesæt
Side 10 af 24
H H H H
| | | |
H – C – C – C – C – H
| | | |
H H H H
C6H14
• Skriv hvilken slags formel der er angivet ud for det enkelte eksempel.
• Noter navn, stregformel og molekylformel for alle eksemplerne.
Til læreren
Det er en god idé at tale med eleverne om de forskellige måder at vise molekyler på.
Ligeledes er det godt, at nævne navnene på alkanerne, så eleverne vænner sig til at sige
navnene.
11 Cederberg, 1989 (hvis ikke andet er nævnt)

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 2
Hvor findes kulstof?
Formål: At eleverne finder ud af, at organiske stoffer kan kendes ved at de forkuller eller
danner sodlag ved afbrænding.
Materialer
Bunsenbrænder
Teske eller forbrændingsske
Porcelænsskål
Husholdningsfilm
Udførelse:
• Anbring lidt husholdningsfilm på en teske af metal.
• Før skeen ind i flammen fra bunsenbrænderen, så husholdningsfilmen bryder i brand og hold en
kold porcelænsskål ind i flammen fra teskeen.
• Hvordan ser skeen og skålen ud efter at ilden er gået ud?
• Giv en forklaring på din observation.
Til læreren
Når et stof forkuller eller danner sodlag når det brænder, så er det en
organisk forbindelse. Vær opmærksom på at skeen bliver varm når sukkeret
brændes af.
Side 11 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 3
Tryk presser olie opad
Formål: At eleverne får kendskab til lagdelingen og fordelingen af olie, vand og gas samt, en
måde at udvinde olie på.
Materialer
Konisk kolbe
Bægerglas
Gummiprop med 2 huller
2 vinkelglasrør
Blæsebold med ventiler
Svamp
Råolie
Udførelse:
Forsøgsopstilling:
• Læg svampen ned i kolben. Fyld efter med så meget vand og olie at svampen netop er dækket.
• Lav opstilling som vist på tegningen. Bemærk at det korteste glasrør ikke må nå ned i
væsken/svampen og at det lange glasrør skal slutte ca. 5 mm over grænsen mellem olie og vand.
Det betyder, at det skal presses ned i svampen.
• Tryk luft gennem det korte glasrør og hold et bægerglas under udløbet på det andet.
Til læreren
Forsøget kan bruges til at illustrere hvordan de enkelte lag fordeler sig i forhold til
hinanden samt, hvordan man kan pumpe olie op. Olien er lagret i porøse lag og
svampen fungerer på samme måde – den holder på olien og gør den svær at udvinde.
Forsøget kan foretages uden svamp for at få en bedre mulighed for at pumpe olien op.
Samtale om olieudvinding. Tal om fordele og ulemper og om besværligheder ved
udvinding.
Side 12 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 4
Destillation af råolie
Formål: At eleverne udvider deres begrebsindhold i forhold til begrebet destillation samt at de
får øvelse i det at arbejde laboratorieteknisk.
Materialer
Stort reagensglas; Ø 30 mm
Glasuld
Prop med 2 huller
Vinkelglasrør
360° termometer
Reagensglas i stativ
Bægerglas
Niveaubord
Vægt
Bunsenbrænder
Stativ, klemme og muffe
Råolie
Forsøgsopstilling:
Udførelse:
• Anbring en lille tot løs glasuld i et stort og
helt tørt reagensglas så det er 1/5 fyldt.
• Vej reagensglasset og noter i skema A.
• Hæld så meget råolie i glasset, at det netop
opsuges af glasulden. Tryk en spatel ned i
glasulden, så luftbobler forsvinder.
• Vej glasset igen og noter i skema A.
• Sæt en gummiprop forsynet med bøjet glasrør og termometer i reagensglasset som vist på
forsøgsopstillingen. Bemærk at termometeret er lidt længere nede end glasrøret.
• Anbring et tørt reagensglas (glas 1) omkring det bøjede glasrør og hold reagensglasset
neddyppet i koldt vand.
• Opvarm forsigtigt det store reagensglas med en blød flamme fra en bunsenbrænder. Varm netop
så meget, at der destillerer 2-3 dråber pr. sekund. Ikke hurtigere.
• Skift glas 1 ud med et nyt (glas 2) når temperaturen har nået 80 °C. Brug handske eller klemme
til at tage glassene med.
• Når temperaturen har nået 165 °C skiftes til glas 3. Destillér indtil temperaturen er ca. 250 °C.
• Lad det store reagensglas køle af. Tag derefter proppen af. Vej glasset og noter vægten i skema
A.
• Hæld destillaterne fra glas 1 og 2 ud i bøtten med organisk væske, men gem glas 3 til brug i
elevforsøg 5.
Side 13 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Skema A Vægt i gram
Glas + glasuld (a)
Glas + glasuld + olie (før destillation) (b)
Glas + glasuld + olierest (efter destillation) (c)
• Udfyld skema B.
Skema B Vægt i gram eller
%
Samlet oliemængde (b)-(a)=(d)
Olierest efter destillation (c)-(a)=(e)
Olierest efter destillation i % ( e)
⋅100
= ( f )
( d)
Afdestilleret stofmængde (b)-(c)=(g)
Afdestilleret stofmængde i % ( g)
⋅100
= ( h)
( d)
Til læreren
Vær opmærksom på, at alle væsker i forsøget er brandfarlige og skal behandles
derefter. Destillaterne skal bortskaffes som organisk affald. Øvelsen skal udføres i
stinkskab.
Samtale om, hvad råolie kan bruges til samt hvad der findes i de 3 reagensglas.
Side 14 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 5
Forbrænding af oliedestillat
Formål: At påvise at der fremstilles CO2 og H2O ved forbrænding af et destillat af råolie.
Materialer
Porcelænsskål
Glastragt
2 reagensglas; Ø 30 mm
3 gummislanger
3 vinkelglasrør
Lige glasrør
2 propper med 2 huller
Trefod med trådnet
Stativ
Vandpumpe
Oliedestillat fra elevforsøg 4
Glasuld
Mættet kalkvand
Forsøgsopstilling:
Side 15 af 24
Vandpumpe
Udførelse:
• Anbring en tot glasuld på størrelse med en lillefinger i porcelænsskålen. Hæld 5-10 dråber
oliedestillat i porcelænsskålen.
• Lav opstillingen som på figuren og fyld det ene reagensglas halvt med kalkvand.
• Antænd oliedestillatet og luk op for vandet så vandpumpen suger.
• Iagttag hvad der sker i de to reagensglas.
• Opskriv her reaktionsskemaet for oliedestillatets forbrænding.
______________________________________________________________________
• Hvilke stoffer dannes når oliedestillatet brænder?
______________________________________________________________________
• Forklar, hvorfor der altid dannes disse stoffer ved en forbrænding af en alkan.
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
Til læreren
Det er en god idé at afholde en brandslukningsøvelse med eleverne forud for dette
forsøg.
Forbrændingen af oliedestillatet er ufuldstændig og soder meget. Det er derfor vigtigt, at
eleverne ikke bruger for store mængder oliedestillat. Det er vanskeligt at fjerne soden
fra glastragten. Formlen for oliedestillatet foreslås givet som CnHn+2 på grund mange
tilstedeværende alkaner.

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 6
Byg dine egne molekyler 2
Formål: At gøre eleverne bekendte med carbonkæders struktur og opbygning.
Udførelse:
Byg følgende alkener ved hjælp af et molekylebyggesæt.
H
|
H – C = C – C – H
| | |
H H H
H H
| |
H – C = C – C – C – H
| | | |
H H H H
CH2=CH-CH2-CH2-CH3
C6H12
Materialer
Molekylebyggesæt
• Skriv hvilken slags formel der er angivet ud for det enkelte eksempel.
• Noter navn, stregformel og molekylformel for alle eksemplerne.
Til læreren
Det er en god idé at repetére alkanernes opbygning.
Dobbeltbindingerne er sat som første binding for overskuelighedens skyld. Hvis
eleverne kan håndtere det kan der med fordel arbejdes med dobbeltbindinger med
andre placeringer. Det er vigtigt, at eleverne får navngivet alkenerne.
Samtale om carbonkæders struktur og navngivning.
Side 16 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Demonstrationsforsøg 7
Polymerisation af styren til polystyren
Formål: At fremstille polystyren ved polymerisation af styren.
Materialer
Lille bægerglas
Elektrisk varmeplade
2 ml plastsprøjte
Spatel
Styren
Cumolhydroperoxid
Udførelse:
• Hæld 20 ml styren op i et lille
rent og tørt bægerglas.
Forsøgsopstilling:
• Tilsæt 2 ml cumolhydroperoxid afmålt ved hjælp af en engangssprøjte.
• Omrør grundigt med en spatel.
• Opvarm blandingen på en elektrisk varmeplade. Varm så meget at blandingen netop koger.
• Lad blandingen koge i 15-20 minutter eller indtil den er blevet tyktflydende.
• Sluk for varmepladen og lad den varme blanding afkøle.
Til læreren
Vær opmærksom på, at styren er giftigt og brandfarligt og forsøget skal udføres i
stinkskab. Samtale om dannelse af plastic og om forskellige typer af plastic.
Side 17 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 8
Fremstilling af flamingo
Formål: At eleverne kan fremstille et plastic-materiale de kender fra deres hverdag.
Materialer
Stort bægerglas
Porcelænsdigel med låg
Trefod med keramisk net
Bunsenbrænder
Stativklemme
Polystyrenkugler (storypor)
Udførelse:
• Fyld et bægerglas 1/3 med vand og
opvarm det til kogning med en
bunsenbrænder.
• Fyld en lille porcelænsdigel 1/3 med
styroporkugler.
Forsøgsopstilling:
• Læg låg på diglen og sæt det fast med en stativklemme og nedsænk diglen i det kogende vand.
• Hold vandet i kog i ca. 20 minutter.
• Tag diglen op af vandet, fjern låget og tag den dannede flamingo-klump ud.
Til læreren
Flamingo kender eleverne fra deres hverdag og det er i denne sammenhæng, at
forsøget kan bruges. Inddrag nogle hverdagsbetragtninger om plastic og tal om hvad
vi bruger plastic til og hvad der bliver af det når vi ikke bruger det mere.
Et sjovt forsøg til nedbrydning af flamingo er, at have et bægerglas med acetone, hvori
flamingostykker tilsættes. De opløses fuldstændig heri. Der kan tilsættes store
mængder flamingo.
Vær opmærksom på, at forsøget skal udføres i stinkskab og at acetonen efterfølgende
skal bortskaffes som organisk affald.
Side 18 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 9 12
Fjer, vand og olie
Formål: At vise eleverne hvordan olieforurening påvirker fuglens fjer og hvordan man kan
begrænse forureningen.
Materialer
Bakke
Fuglefjer
Råolie
Lup
Udførelse:
Åben forsøgsopstilling:
• Undersøg med luppen, hvordan fjeren ser ud.
• Fyld vand i bakken og træk fjeren gennem et par gange og ryst vandet af. Undersøg fjeren igen.
• Hæld lidt olie i vandet og træk igen fjeren gennem vandet et par gange. Undersøg fjeren igen.
• Forklar hvad der er sket med fjeren.
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
Til læreren
Samtale om hvad der sker med fugle og andre dyr der bliver fanget i olieforurening.
Det er en god idé at fremhæve de observationer eleverne har foretaget på fuglefjeren.
12 Pædagogisk mediecenter, Odense
Side 19 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 10
Afbrænding af olie i vand
Formål: At give eleverne et indblik i olieforureningens dilemmaer og hvorfor man ikke
brænder olien af på havet.
Materialer
2 bægerglas
Råolie
Udførelse:
• Placer to bægerglas ved siden af
hinanden. Mærk dem 1 og 2.
• Fyld begge glas ca. 2/3 med vand.
Forsøgsopstilling:
• Hæld så meget råolie i glas 1, at vandet netop er dækket af tyndt olielag.
• Observer, hvordan væskerne fordeler sig i forhold til hinanden. Noter rækkefølgen her.
Øverst:__________, nederst: __________
• Når der er gået ½ time, hæld så samme mængde råolie i glas 2.
• Prøv straks herefter at antænde olien i de to glas og lad dem brænde indtil de slukker af sig selv.
Til læreren
Dette forsøg viser, at olien straks efter udslip på havet kan antændes. Efter et kort stykke
tid vil de lettest antændelige stoffer være fordampet og olien vil ikke antænde blandt
andet på grund af havets kølende effekt. Inddrag dette i samtale med eleverne.
Side 20 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 11
Kan olie opløses i vand?
Formål: At give eleverne et indblik i olieforureningens dilemmaer samt en løsning på
forureningsproblemet.
Materialer
Bægerglas
Spatel
Råolie
Sulfosæbe
Udførelse:
• Fyld et lille bægerglas ca. 2/3 med vand.
• Hæld et tyndt lag af råolie oven på vandet.
• Rør rundt i vandet med spatlen og noter dine
observationer her:
Forsøgsopstilling:
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
• Hæld et par ml. sulfosæbe oven på olielaget og rør rundt.
• Noter dine observationer her:
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
Til læreren
Samtale om olies opløselighed i vand samt sæbens funktion.
Ved olieforurening kan der i det ramte område spredes sæbelignende stoffer der findeler
olien. Oliens giftvirkning forsvinder dog ikke.
Side 21 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Elevforsøg 12
Byg en flydespærring
Formål: At eleverne skal simulere et olieudslip og opsamle olien for at give et indblik i en
metode der kan bruges når der er spildt olie på havet.
Materialer
Vandfad
3 plastslanger
Samleled til pladsslange
Vandpumpe
Prop med 2 huller
Konisk kolbe
2 vinkelglasrør
Råolie
Udførelse:
• Fyld et stort vandfad halvt med vand.
Forsøgsopstilling:
• Placer en plasticslange, hvis ender er samlet mod hinanden, på vandoverfladen.
• Hæld forsigtigt 50-100 ml råolie ned i vandet, men inden for den afgrænsning som slangen
danner.
• Skub forsigtigt til slangen (flydespærringen) så den bevæger sig.
• Sug ved hjælp af en ”oliestøvsuger” den indkredsede olie op i en beholder.
Til læreren
Samtale om olieforureningens konsekvenser og om måder at rydde op på efter et
olieudslip.
Nævn også, at denne metode ikke kan bruges i tilfælde af storm da det derved ikke er
muligt at holde olien samlet med en flydespærring.
Side 22 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Litteraturliste
Bering, Lisbeth og Kith Bjerg Hansen - Tanker, sprog og begreber (Kaskelot 01, 1996)
Cederberg, Gunnar – ”Olie – et dansk råstof” (Nordisk Forlag A/S, 1989)
Fjer, vand og olie - http://www.fugle-net.dk – Pædagogisk mediecenter, Odense og Odense Fjords
Naturskole – Vigelsø.
Fælles Mål, Faghæfte 16 - Fysik/kemi (Undervisningsministeriets forlag, 2004)
Hansen, Mogens – ”Børn og opmærksomhed – om opmærksomhedens psykologi og pædagogik”
(Gyldendal 2002)
Illeris, Knud – ”Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx”
(Roskilde Universitetsforlag 2001)
Mygind, Helge – Kemi 2000 C (P. Haase & søn 2004)
Sjøberg, Svein – ”Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik” (Klim 2005)
Side 23 af 24

Olie og plast
Morten Pærregaard, 230726, Morten Bue Nydal, 230921 og Mikkel Brits Sørensen, 230926
Bilag 1
Ved et begrebskort forstås almindeligvis en planche, der viser sammenhænge mellem begreber.
Sammenhængene har benævnelser i form af relationsudtryk, der fortæller noget væsentligt om
forholdet mellem de sammenknyttede begreber. Der er ofte tale om en hierarkisk ordning, dvs.
overordnede og underordnede begreber; på eksemplet herunder er det overordnede begreb ”vand”.
Eksempel på begrebskort 13 :
(Kortene skal altid læses oppefra og ned – begreberne er hierarkisk ordnet.)
Et eksempel på et begrebskort, der viser ”vand” og nogle tilknyttede begreber samt nogle
relationer udtrykt i ”sætninger”.
13 Undervisningsministeriet
Side 24 af 24