Syrer og baser - magle nydal

Syrer og baser 

Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi 

Udarbejdet af: 

Morten Pærregaard, 230726 

Morten Bue Nydal, 230921 

Mikkel Brits Sørensen, 230926 

2. maj 2006 

Frederiksberg Seminarium 

Underviser og vejleder: Nina Troelsgaard Jensen


Morten Pærregaard 230726, Morten Bue Nydal 230921 og Mikkel Brits Sørensen 230926 

Indholdsfortegnelse 

Indledning ............................................................................................................................................2 

Mål .......................................................................................................................................................2 

Teoriresume til læreren ........................................................................................................................3 

pH.....................................................................................................................................................3 

Hvad er en syre?...............................................................................................................................4 

Hvad er en base? ..............................................................................................................................4 

Styrke på syre/base...........................................................................................................................5 

Indikatorer........................................................................................................................................5 

Koncentration...................................................................................................................................5 

Ioner .................................................................................................................................................6 

Et salt................................................................................................................................................6 

Sikkerhedsforanstaltninger og praktiske rammer ................................................................................6 

Læringssyn...........................................................................................................................................7 

Fagsyn ..................................................................................................................................................7 

Undervisnings-, arbejds-, og organisationsformer...............................................................................8 

Evaluering ............................................................................................................................................9 

Undervisningsplan ...............................................................................................................................9 

Aktiviteter ..........................................................................................................................................11 

Elevforsøg 1 ...................................................................................................................................11 

Elevforsøg 2 ...................................................................................................................................12 

Elevforsøg 3 ...................................................................................................................................13 

Elevforsøg 4 ...................................................................................................................................14 

Elevforsøg 5 ...................................................................................................................................15 

Demonstrationsforsøg 6 .................................................................................................................16 



Elevforsøg 9 ...................................................................................................................................18 

Elevforsøg 9 ...................................................................................................................................19 

Elevforsøg 10 .................................................................................................................................20 

Elevforsøg 11 .................................................................................................................................21 

Litteraturliste......................................................................................................................................22 

Side 1 af 22



Indledning 

Vores emnevalg tog udgangspunkt i, at eleverne i stor udstrækning omgiver sig med kemi i deres 

hverdag. Undervisningsforløbet sigter mod en 8. klasse, hvor det kunne være spændende at udfordre 

de hverdagserfaringer med kemikalier eleverne måtte have, samt koble det sammen med kemiens 

teori. Derfor har vi valgt, at de to første forsøg, eleverne skal beskæftige sig med, tager 

udgangspunkt i deres hverdag. 

Dette udgangspunkt er ikke ensbetydende med, at der kan drages paralleller mellem al 

undervisningen og elevernes hverdag. Men det er vores forestilling, at der kan vises eksempler på, 

at den kemi, de arbejder med i skolen, kan genfindes i elevernes hverdagsoplevelser. Fra deres 

hverdag har eleverne mange erfaringer med syrer og baser, og at beskæftige sig med emnet i 

kemiundervisningen vil kunne give en større forståelse for og undren over deres omverden. Det er 

måske ikke alle elever, der er klar over, hvor stor en betydning syrer og baser rent faktisk har for 

husholdning, industri, natur mv. 

Mål 

Eleverne skal have kendskab til hvad en syre og en base er, samt arbejde med dem i laboratoriet. 

Derudover skal eleverne blive fortrolige med hvordan de arbejder i et laboratorium med 

sikkerhedsmæssige regler. Endelig skal eleverne være i stand til at sætte fænomenerne de arbejder 

med i forhold til deres egen dagligdag. 

Som det står i formålsparagraffen for fysik/kemi skal undervisningen medvirke til udvikling af 

naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge 

elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. 

Nogle af trinmålene efter 8. klassetrin er, at eleverne skal 1 : 

• beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion 

• beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske 

system 

• kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som … 

surhedsgrad 

• planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser 

Disse mål mener vi, at vores mål mere eller mindre kan være med til at opfylde. 

Der stilles krav til elevernes måde at arbejde og tænke på. Det er en fordel, hvis de tidligere har 

arbejdet med at stille spørgsmål, fremsætte forudsigelser og gennemføre eksperimenter på en måde, 

hvor deres begrebsverden er blevet udfordret og udviklet. 

Vores undervisningsplan lægger op til megen elevaktivitet, hvorfor eleverne forudgående har 

beskæftiget sig med adfærds- og sikkerhedsmæssige aspekter af faget såsom ”kemikaliehåndtering 

og – bortskaffelse” samt ”beskyttelse af sig selv og andre”. Det er vitalt, at eleverne har tilegnet sig 

1 Fælles mål, Faghæfte 16 

Side 2 af 22



en vis viden for at optimere deres udbytte af forløbet. For at eleverne får det maksimale ud af 

forløbet, er deres forudsætninger, det periodiske system, atomer og molekyler, simple 

reaktionsskemaer samt udvalgte grundstoffers symboler. 

Teoriresume til læreren 2 

pH 

pH er et mål for en opløsnings surhedsgrad, og er defineret som minus logaritmen til 

oxoniumionkoncentrationen: 

pH = − log c 

[ ] 

+ 

skrevet på en anden måde: = −log 

[ H O ] 

pH 3 

Vand kan optræde som både en syre og en base. Der må være en mulighed for, at vandmolekyler 

− + 

kan reagerer med hinanden: 

O + H O ⇔ OH + H O 

s 

H 2 2 

3 

Denne reaktion kaldes autoprotolyse, hvilket betyder elektronoverførsel. 

+ 

−7 

Rent vand: [ H O ] = 1, 

0 ⋅10 

M 

3 

− 

−7 

[ OH ] = 1, 

0 ⋅10 

M 

+ − 

−14 

produktet af de to ionkoncentrationer: [ H O ] ⋅ [ OH ] = 1, 

0 ⋅10 

M 

2 Mygind, Helge 

3 

+ 

− 

[ H 3O 

] > [ OH ] sur opløsning 

+ 

− 

[ H 3O 

] = [ OH ] neutral 

+ 

− 

[ H O ] < [ OH ] basisk opløsning 

3 

opløsning 

Side 3 af 22



Hvad er en syre? 

En syre er et stof, der fraspalter protoner (H + ), når det kommer i vand. At en opløsning er sur, 

skyldes oxonium-ioner (H3O + ). Jo flere H3O + -ioner der findes i en vandig opløsning af en syre, jo 

surere er den. 

H + -ionen kan ikke eksistere frit, men skal optages af et andet molekyle eller ion. 

Syre + H2O H3O + + Base 

ex. HCl + H2O H3O + + Cl – 

Cl – kaldes syreresten til saltsyren HCl. Denne opfører sig som en base. En syre og en base, der kan 

omdannes til hinanden ved hhv. at fraspalte og optage en hydrogen-ion, kaldes et korresponderende 

syre/basepar. Det betyder, at syren og basen i reaktionen ovenfor korresponderer til hinanden - altså 

er HCl og Cl – er et korresponderende syre/basepar. 

Reaktioner, hvor der overføres en H + -ion fra en syre til en base, kaldes syre-basereaktioner 

(protolyse). 

Hvad er en base? 

At en opløsning er basisk, skyldes hydroxid-ioner (OH - ). Jo flere OH - -ioner der er i en vandig 

opløsning af en base, jo mere basisk er den. 

En base er et stof der kan optage en H + -ion. 

Base + H2O Syre + OH – 

ex. NH3 + H2O NH4 + + OH – 

En base omdannes til sin korresponderende syre, hvis den optager en H + -ion. NH4 + og NH3 er et 

korresponderende syre/basepar. 

Et molekyle eller en ion opfører sig som en base hvis molekylet indeholder et lone-pair (ledigt 

elektronpar) eller, at ionen er negativ. 

Side 4 af 22



Styrke på syre/base 

En syres styrke kan bestemmes ud fra syrekonstanten: 

K s 

= 

+ 

[ B] 

⋅ [ H O ] 

− [ OH ] ⋅ [ S] 

Ligeledes kan en bases styrke bestemmes ud fra basekonstanten: = 

[S] = koncentrationen af syren 

[B] = koncentrationen af basen. 

Indikatorer 

En måde man kan få en idé om en 

opløsnings pH-værdi, er at tilsætte 

opløsningen en syre-baseindikator. 

Der findes flere forskellige 

indikatorer som har et omslagspunkt 

ved forskellige pH-værdier. Farven 

afhænger af opløsningens pH-værdi. 

Bruger man bromthymolblåt er 

opløsningen gul i sur væske og blå i 

basisk væske. Til højre ses et skema 

som viser 6 forskellige indikatorer. 

Koncentration 

En stofmængdekoncentration opgives i mol/L. Stofmængdekoncentrationen beregnes ved at 

dividerer stofmængde med opløsningens volumen. Koncentrationen kan også angives i masse% 

eller volumen%. 

n 

Når man beregner en koncentration, bruges følgende formel: c = 

V 

hvor c = koncentration (enheden er mol/L = M kaldet molær) 

n = stofmængde (enheden er mol) 

V = volumen (enheden er L) 

Skal man finde massen, af en opløsning eller et fast stof bruges: m = n ⋅ M 

hvor m = massen (enheden er g) 

n = stofmængden (enheden er mol) 

M = molar masse (enheden er g/mol) 

K B 

[ S] 

[ B] 

3 

Side 5 af 22

Ioner 



En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; 

undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte 

ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt NaCl i positivt ladede 

natriumioner, Na + , og negativt ladede chloridioner, Cl - . 

Sætter man strøm til en syre, f.eks. HCl, vil H + - ionerne gå mod 

minuspolen, og Cl - ionerne vil trække mod pluspolen. Er det en base 

NaOH, vil OH - ionerne gå mod plus og Na + ionerne gå mod minus. 

Ioner fordeler sig i iongitteret, se figuren til højre, fordi ioner med ens 

ladning frastøder hinanden, mens ioner med forskellig ladning 

tiltrækker hinanden. 

Et salt 

Definitionen på et salt: et metal + en syrerest 

Når man bruger ordet salt, tænker man på almindelig køkkensalt, altså natriumchlorid (NaCl). En 

kemiker bruger imidlertid ordet salt i en anden betydning. Et stof, som består af ioner, kaldes en 

ionforbindelse eller et salt. 

Antallet af positive ioner er altid det samme som antallet af negative ioner - saltet er altså 

altid neutralt udadtil. 

Sikkerhedsforanstaltninger og praktiske rammer 

Idet forløbet er beregnet til en 8. klasse, må man forvente at eleverne allerede har stiftet 

bekendtskab med sikkerheden i et laboratorium. 

Udover at eleverne skal lære hvilke regler, der gælder for adfærden i laboratoriet, skal læreren sørge 

for, at der benyttes sikkerhedsbriller, handsker og forklæde, når dette er påkrævet. 

Ligeledes skal læreren være opmærksom på, om de anvendte kemikalier følger arbejdstilsynets 

retningslinier for, hvad der må anvendes af elever i grundskolen. For vores forløb er det især 

relevant at sikre, at de anvendte syrer og basers koncentration højest er 4M. 3 

3 Branchearbejdsmiljørådet s. 54. 

Side 6 af 22



Læringssyn 

Vi har en konstruktivistisk tilgang til læring, idet vi opfatter viden som noget den enkelte elev 

konstruerer. Det indebærer, at eleverne er nysgerrige og interesserede i at løse deres egne kognitive 

konflikter. 

Læringen er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk samt en social, samfundsmæssig 

proces. Det er et gensidigt forhold mellem eleven og omverdenen og forudsætter, at eleven bliver 

forstyrret i dennes nuværende opfattelse og får mulighed for at opnå ny erkendelse 4 . 

For at lære er det vigtigt, at eleven kan rette sin opmærksomhed mod det der er interessant og 

fastholde koncentrationen på dette 5 . Ligeledes skal eleven være bevidst om sin egen læring som en 

forudsætning for at udvikle sig – altså at have viden om og forståelse for hvordan man lærer bedst. 

Denne evne til at være refleksiv og at undre sig styrker elevens læring 6 . 

Derfor må undervisningen tage udgangspunkt i eleverne og i noget der er relevant for dem. For at 

opnå denne relevans og opmærksomhed er det derfor vigtigt at eleverne i videst muligt omfang 

opnår medbestemmelse og inddrages aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af 

undervisningen. 

Lærerens opgave er med baggrund i samspillet mellem den kognitive, den psykodynamiske og den 

sociale, samfundsmæssige dimension at støtte og vejlede eleverne i deres forsøg på at tilegne sig 

viden samt sørge for at undervisningens rammer understøtter læringen. 

Fagsyn 

Vi ser fysik/kemi-undervisningen som en del af elevens almendannelse og støtter os i den 

forbindelse op af Svein Sjøbergs 4 argumenter: 

1. Økonomiargumentet: Fysik/kemi som forberedelse til arbejde og uddannelse i et 

højteknologisk og videnskabsbaseret samfund. 

2. Nytteargumentet: Fysik/kemi til praktisk mestring af dagliglivet i et moderne samfund. 

3. Demokratiargumentet: Fysik/kemi som vigtig kundskab til kvalificeret meningsdannelse 

og ansvarlig deltagelse i demokratiet. 

4. Kulturargumentet: Fysik/kemi som en vigtig del af menneskets kultur 7 . 

I et hensigtsmæssigt undervisningsforløb veksles der mellem teoretisk og praktisk arbejde, for at 

give eleven mulighed for at afprøve sin viden og for at skabe erfaring og erkendelse. Denne 

vekselvirkning kan eksempelvis startes med et teoretisk oplæg som så efterprøves i praksis eller 

eleverne kan i praksis udforske et teoretisk område, som så afklares teoretisk efterfølgende. 

Ligeledes bør der veksles mellem selvstændigt arbejde og arbejde i grupper for at tilgodese og 

udvikle den enkelte elevs måde at lære på. 

Når eleverne skal lave forsøg er der en række sikkerhedsmæssige overvejelser der spiller ind. Vi 

mener ikke, at det altid er forsvarligt at lave forsøg, hvor eleverne udelukkende selv 

4 Illeris 2001 

5 Hansen 2002 

6 Illeris 2001 

7 Sjøberg 2005 

Side 7 af 22



eksperimenterer og ligeledes mener vi heller ikke, at forsøg skal laves ud fra desiderede opskrifter, 

hvor eleven ikke har mulighed for at undres og for at undersøge. 

Optimalt bør eleverne i sikre rammer kunne eksperimentere og derfor vil vi som udgangspunkt styre 

forsøgene, så potentielle risici undgås, men hvor eleverne stadig har mulighed for engageret at 

undersøge og opdage. 

Vi ønsker derfor at lave forsøgsvejledninger der er så åbne som muligt, så eleverne har mulighed 

for at konstruere deres egen viden ud fra de undersøgelser de laver. 

Vi mener at det er vigtigt, at eleverne har mulighed for på forskellige måder at samle op på den 

viden de behandler. Det kan være gennem debat i klassen, via forskellige evalueringsformer – både 

individuelt og i større grupper. 

Undervisnings-, arbejds-, og organisationsformer 

I fysik/kemi-undervisningen er det ikke i alle aspekter at eleverne kan inddrages aktivt i 

planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Således er nogle ting givet på forhånd mens 

eleverne med fordel kan inddrages i andre sammenhænge. 

Vi har på forhånd valgt hvilke forsøg eleverne skal lave i undervisningsforløbet fordi vi som lærere 

har det overordnede ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og for at vi følger de angivne 

nationale mål som er givet i Fælles Mål. Derfor udvælger vi forsøgene og skaber en rød tråd 

gennem dem. 

Vi vil også vælge hvordan eleverne skal arbejde, om det skal være i grupper eller individuelt, på 

baggrund af vores kendskab til elevernes sociale og faglige kunnen. 

Fysik/kemi-faget er gennem Fælles Mål bundet op på naturvidenskabelige arbejdsmåder. 

Arbejdsmådernes slutmål for eleverne er: 

• Identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser. 

• Planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter. 

• Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. 

Vores undervisning skal hjælpe eleverne til at beherske disse arbejdsmetoder. Eleverne får 

mulighed for gennem forsøgene at stille relevante spørgsmål og hypoteser ligesom de også skal 

planlægge, gennemføre og vurdere deres forsøg både alene og sammen med flere. Endelig vil 

eleverne på grund af flere åbne forsøgsopstillinger selv skulle vælge materialer og udstyr. 

Vi vil gerne have at eleverne tager noter mens de udfører forsøg, men også under debat og samtaler. 

Noterne kan noteres i deres kladdehæfter. Det er nødvendigt at alle, og ikke bare én fra en gruppe, 

noterer vigtige pointer og forsøgsresultater. 

For at hjælpe læreren vil vi i vores elevforsøg lave en ”lærer-boks” som indeholder forslag til 

hvordan man kan inddrage forsøgene i samtaler med eleverne. 

Side 8 af 22



Evaluering 

Idet der ikke bliver brugt så mange begreber i dette emne, men meget har med udregninger og 

resultater at gøre, skal eleverne skrive journaler om forsøgene. En sådan journal skal indeholde: 

• forsøgsbeskrivelse 

• opstilling, hvis anden opstilling er brugt end på vejledningen. 

• resultater undervejs i forsøget, hvad skete der 

• resultater opstillet i skema eller udregninger hvis det har været opgaven 

• fejlkilder 

Eleverne skal alene eller i grupper skrive journaler på omkring en side, til næste kemitime, hvori de 

kort ridser deres resultater op. Samtidig med at de skriver, om det er gået som det skulle, 

hvorfor/hvorfor ikke. Meningen med dette er, at eleverne kan bruge dem som noter til eksamen, 

samt til læreren der kan følge med i hver enkelt elevs faglige niveau. 

Vores hensigt er, at gennemgå hvordan man opbygger en journalrapport, og så er det op til eleverne 

selv, at udforme journalen med de givne punkter. 

Undervisningsplan 

Vores undervisningsforløb gennemgås nu med de valgte elevforsøg. Først er der en oversigt med 

elevforsøg, formål og bagvedliggende teori for at skitsere progressionen i undervisningen. Der er 

ikke lavet en egentlig inddeling i forhold til lektioner, da man som lærer på den måde selv kan 

prioritere hvor man vil vægte at gå i dybden med elevernes eventuelle læringsmæssige 

vanskeligheder. 

Forsøg 1 og 2 er valgt således, at de giver en grundlæggende forståelse for hvad en syre og en base 

er, og hvilke pH-værdier de har. Forsøg 3 er valgt for at sammensætte pH-værdierne til en skala, og 

eleverne derfor kan danne sig et billede af denne skala. Forsøg 4-6 handler om hvad en syre 

indeholder, samt hvordan man selv kan fremstille en. Forsøg 7-8 omhandler hvordan man 

fremstiller sin egen base, og hvordan man påviser den. Forsøg 9 er medtaget for at give eleverne en 

opfattelse af, hvordan man fortynder en syre eller en base med vand. I forsøg 10 er det 

neutralisering eleverne stifter bekendtskab med, hvor en base bruges til at neutralisere en syre. 

Sidste forsøg er medtaget for, at eleverne kan få en opfattelse ad, hvad en syre og en base også kan 

bruges til, at fremstille spiselige salte. 

Nogle af forsøgene og fagbegreberne knyttes til eksempler fra elevernes hverdag, så deres interesse 

for emnet bliver vakt. Stort set alle forsøgene skal udføres af eleverne, både fordi vi mener, at de 

lærer mere ved selv at udføre dem, og fordi et af målene med forløbet er, at de skal kunne sætte 

tingene i forhold til hinanden, og dette bedst lader sig gøre, hvis eleverne selv arbejder med 

begreberne i praksis. Dog har vi valgt, at udføre nogle forsøg som demonstrationsforsøg, da de vil 

være for farlige at lave som elevforsøg. 

Side 9 af 22



Elevforsøg Formål Teori 

Elevforsøg 1 

Sur mad i hverdagen 

Elevforsøg 2 

Baser i hverdagen 

Elevforsøg 3 

Rødkålsindikator 

Elevforsøg 4 

Hydrogen i syre 

Elevforsøg 5 

Elektrolyse 

Demonstrationsforsøg 6 

Fremstilling af HCl 


At vise eleverne hvordan 

man kan fremstille en base 


Fremstilling af 

ammoniumvand 

Elevforsøg 9 

Fortynding af syrer og 

baser 

Elevforsøg 10 

Neutralisering og titrering 


Saltfremstilling 

At eleverne får kendskab til 

forskellige dagligvarers 

surhedsgrad og anvendelsen af 

universalindikatorpapir 

At få ”udvidet” pH-skalaen til også 

at omhandle det basiske område. 

At eleverne opdager, at en indikator 

ikke bare er et ”mærkeligt” stof, 

men kan laves af noget velkendt. 

At eftervise, at der dannes 

hydrogen på gasform, når en syre 

ætser et metal. 

At finde ud af, hvad saltsyre består 

af, samt hvilken ladning de 

forskellige ioner har. 

At udnytte at et salt består af et 

metal og en syrerest og fremstille 

saltsyre af de to salte; natriumclorid 

og natriumhydrogensulfat. 

At undersøge hvad en base består 

af. 

At fremstille en base, og ud fra 

reaktionsskemaet bestemme 

hvilken der er tale om. Der skal 

også bestemmes basens pH værdi. 

At eleverne lærer, at man kan 

fortynde syrer og baser med vand. 

Derudover skal eleverne 

præsenteres for elektronisk pH- 

måling. 

At eleverne stifter bekendtskab 

med en af kemiens mest centrale 

analysemetoder; titrering. At 

undersøge hvad der sker, når man 

blander en syre og en base og lære, 

at ækvivalente mængder af NaOH 

og HCl neutraliserer hinanden. 

At fremstille forskellige spiselige 

salte. 

Hvad er syre er, samt pH 

skalaens første 6 værdier 

Hvad en base er, samt pHskalaens 

sidste 6 værdier 

Indikator, neutralisations teori 

Hvad er en syre og en base er, 

samt pH 

Reaktionsskemaer samt hvad 

en syre består af. 

Ioner og deres ladninger 

Salt og en syrerest, samt 

forskellige indikatorer. 

Simple reaktionsskemaer, 

Hvad en base er, pH 

Ioner og deres ladninger 

Ioner, reaktionsskemaer samt 

pH 

Reaktionsskemaer og pH 

Ioner, neutralisering og pH. 

Side 10 af 22



Aktiviteter 8 

Elevforsøg 1 

Sur mad i hverdagen 

Formål: At eleverne får kendskab til forskellige dagligvarers surhedsgrad og anvendelsen af 

universalindikatorpapir, og derved bliver introduceret til pH-skalaen. 

Materialer 

Forskellige mad- og 

drikkevarer som eleverne 

kender hjemmefra, f.eks. cola, 

kaffe, appelsin, 

mælk, yoghurt, vand. 

Universalindikatorpapir. 

Bægerglas 

Udførelse: 

Åben forsøgsopstilling: 

• Prøv først at smage på de forskellige madvarer og opstil disse i rækkefølge efter smagens 

surhedsgrad. 

• Mål pH-værdien med indikatorpapiret, og opstil de forskellige madvarer i talrækkefølge. 

Passer det med jeres smagsrækkefølge? 

Til læreren 

Ud fra elevernes opstillinger snakkes om sammenhængen mellem smagen og talværdien. 

Herefter introduceres pH-skalaen, og eleverne lærer, at jo lavere tallet er, des stærkere er 

syren og smagen er derfor mere sur. 

8 Jensen, Ejvind Flensted 

Side 11 af 22



Elevforsøg 2 

Baser i hverdagen 

Formål: At få ”udvidet” pH-skalaen til også at omhandle det basiske område. Derudover skal 

eleverne lære, at basisk er det modsatte af surt. 

Materialer 

Brun sæbe 

Klor rens 

Rengøringsmiddel 

indeholdende ammoniak. 

Shampoo 

Sæbespåner 

Bægerglas 

Røreske 

Universalindikatorpapir 

Udførelse: 


• Hæld de forskellige materialer op i hver deres bægerglas og mål pH med indikatorpapir. 

• Skriv jeres resultater ned, og opstil materialerne i rækkefølge. 

Til læreren 

Der tales med eleverne om pH-skalaen, om værdierne for surt og basisk, og om at denne 

skala kan bruges til inddeling af kemikalier. Derudover er det vigtigt, at eleverne lærer, at 

vi i kemiens verden taler om basisk som modsætning til sur og ikke sødt, som man 

umiddelbart ville sige i henhold til smagen. Dermed får man også afklaret, hvilke 

hverdagsforestillinger eleverne allerede har knyttet til de kemiske begreber. 

Når/hvis eleverne i denne aktivitet kommer i kontakt med rengøringsmidler med et 

faresymbol, kan dette være en god anledning til at snakke om faresymboler generelt og 

om R- og S-sætninger. 

Side 12 af 22



Elevforsøg 3 

Rødkålsindikator 

Formål: At eleverne opdager, at en indikator ikke bare er et ”mærkeligt” stof, men kan laves af 

noget velkendt. 

Materialer 

2 stk. 250ml bægerglas 

Bunsenbrænder 

Trefod med keramisk net 

Rødkål 

Tændstikker 

5 reagensglas 

Reagensglasstativ 

Saltsyre, HCl 1M 

Natriumhydroxid, NaOH 1M 

Eddikesyre, CH3COOH 1M 

Ammoniakvand, NH3 1M 

Udførelse: 


• Hæld ca. 100ml snittet rødkål i bægerglasset og tilsæt ca. 50 ml demineraliseret vand 

(rødkålen skal lige være dækket). 

• Varm blandingen op til kogepunktet og lad den småkoge i 5-10 minutter. 

• Hæld rødkålssaften over i det andet bægerglas – der er nu lavet en indikator. 

• Fyld de 5 reagensglas ca. kvart op med henholdsvis postevand og de fire væsker fra 

materialelisten. 

• Tilsæt ca. 2 milliliter rødkålssaft til hvert af reagensglassene. 

• Ryst glassene, og noter væskernes farve. 

Til læreren 

Der tales i klassen om hvilken rækkefølge reagensglassene kan stilles i, i forhold til 

pH-skalaen. 

Side 13 af 22



Elevforsøg 4 

Hydrogen i syre 

Formål: At eftervise, at der dannes hydrogen på gasform, når syre ætser et metal. 

Materialer 

Stativ 

To rene reagensglas 

Prop med 1 hul 

Langt glasrør 

Tændstikker 

2 cm magnesiumstrimmel, Mg 

Saltsyre, HCl 

Svovlsyre, H2SO4 

Sikkerhedsbriller 

Udførelse: 


• Hæld lidt syre i reagensglasset og læg et lille stykke magnesiumstrimmel i. 

• Undersøg den dannede luftart ved at opsamle den som vist på tegningen. 

• Fjern reagensglasset, før du sætter ild til gassen. 

• Hvis det giver et lille puf, er den dannede luftart hydrogen. 

Til læreren 

Reaktionen mellem syren og magnesiumstrimlen skrives op: 

2 HCl (aq) + Mg (s) → MgCl2 (aq) + H2 (g) 

Der tales med eleverne om, at H2 er en lettere gas end O2, og at det derfor kan lade sig 

gøre at fange hydrogen i det omvendte reagensglas. 

Side 14 af 22



Elevforsøg 5 

Elektrolyse 

Formål: At finde ud af, hvad saltsyre består af, samt hvilken ladning de forskellige ioner har. 

Materialer 

Elektrolysekar 

Reagensglas 

Ledninger 

Fortyndet saltsyre 

Udførelse: 

• Hæld fortyndet saltsyre i et elektrolysekar 

Forsøgsopstilling: 

• Fyld to reagensglas med saltsyre, og anbring et over hver elektrode 

• Send strømmen gennem, hvad sker der? 

• Når glasset over minus elektroden er fyldt, tages det op med 

bunden i vejret, og der holdes en tændt tændstik hen til 

åbningen – hvad sker der? 

• Løft derefter det andet reagensglas op, og vend det om. Vift 

FORSIGTIGT lidt af luftarten hen under næsen – hvad lugter det af? 

• Hvilken ion er ved minus polen, og hvilken ladning har den? 

• Hvilken ion er ved plus polen, og hvilken ladning har den? 

Til læreren 

Skriv evt. reaktionsligningen op, og i klassen tag en dialog, om hvilke ioner der bevæger 

sig til hvilke elektroner. 

Side 15 af 22




Fremstilling af HCl 

Formål: At udnytte at et salt består af et metal og en syrerest og fremstille saltsyre af de to 

salte; natriumclorid og natriumhydrogensulfat. Endvidere skal eleverne lære at vælge 

relevante undersøgelser til bestemmelse af deres opløsning. 

Materialer 

6 g pulveriseret NaCl 

12 g vandfrit NaHSO4 

Reagensglas 

Prop med hul 

Plastpose og slangeklemme 

Stativ 


Tragt 

Gummislange 

Vand 

Udførelse: 


• Lav en blanding af NaCl og NaHSO4 og hæld blandingen i et reagensglas. 

• Spænd reagensglasset op, sæt proppen i, og forbind dette med tragten. Tragten føres ned i et 

bægerglas med vand. Se forsøgsopstillingen. 

• Reagensglasset varmes op og herved udvikles en gas, som løber gennem slangen ned til 

vandet, hvor den bliver opløst. 

• Vælg selv hvordan I vil undersøge jeres opløsning for at finde ud af, hvilket stof der er 

blevet dannet. Opskriv evt. et reaktionsskema. 

Til læreren 

Der tages en fælles snak om hvorfor det er farligt at fremstille HCl gas. Hvad det sker, 

hvis det f.eks. kommer i øjet og hvad man skal gøre hvis uheldet er ude. 

Side 16 af 22




Påvisning af en base 

Formål: At vise eleverne hvordan man kan fremstille en base. 

. 

Materialer 

Petriskål af glas 

Indikatorpapir 

Reagensglasstativ 

Tang 

Filtrerpapir 

En meget lille klump Na (natrium) 

Vand 

Phenolphthalein 

Udførelse: 

• Fyld petriskålen halvt op med vand. Kom Na forsigtigt i. 

• Hvilken pH-værdi har væsken? 

• Hvad er der sket med væsken? 

• Lav et reaktionsskema over reaktionen 

Til læreren 


Tag en snak i klassen om hvad der gør baser farlige, og hvor man bruger dem i hverdagen. 

Na (Natrium) reagerer kraftigt med vand, og slutproduktet i reaktionen er en base så brug 

handsker, sikkerhedsbriller og forklæde. Undgå at røre Na, da det kan irritere huden. 

Udføres i stikskab. 

Side 17 af 22




Fremstilling af ammoniakvand 

Formål: At fremstille en base, og ud fra reaktionsskemaet bestemme hvilken der er tale om. 

Der skal også bestemmes basens pH værdi. 

Materialer 

Ammoniumclorid (NH4Cl) 

Calciumhydroxid-pulver (Ca(OH)2) 


Tændstikker 


Stativ 

Konisk kolbe 

Rundbundet kolbe 

Prop med to huller 

Glasrør 

Pipette med gummibold 

Skål med vand 

Phenolphthalein 

pH papir eller pH-meter 

Udførelse: 


• 1 spiseskefuld NH4Cl og 1 spiseskefuld Ca(OH)2 blandes godt. 

• Lav opstillingen som vist. Den rundbundede kolbe gøres fast i et stativ. 

• Ved forsigtig opvarmning af blandingen dannes en gasart, som den rundbundede kolbe 

bliver fyldt med. 

• Skriv reaktionsligningen op, og find ud af hvilken gas der kommer op i kolben. 

• Når der påskønnes, at kolben er fyldt med gas, lukkes den med en gummiprop med glasrør 

og pipette, som tegningen viser. Pipetten med gummibold skal være helt fyldt med vand. 

• Glasrøret holdes ned i en skål med vand, hvortil der er tilsat et par dråber phenolphthalein. 

• Med gummibolden trykker vi et par dråber vand op i kolben, da det starter reaktionen. 

• Man kan se, at vandet fra skålen sprøjter ind i kolben med stor kraft, så der fremkommer et 

flot rødt springvand. 

• Når phenolphthalein farves rødt, er det tegn på en base. 

Til læreren 

Snak om hvorfor dette forsøg er farligt. Og om hvor man bruger sådan en type base i 

hverdagen. 

Side 18 af 22



Elevforsøg 9 

Fortynding af syrer og baser 

Formål: At eleverne lærer, at man kan fortynde syrer og baser med vand. Derudover skal 

eleverne præsenteres for elektronisk pH-måling. 

Materialer 

Universalindikatorpapir 

pH-meter 

Bægerglas, 100 ml 

Måleglas, 10 ml 

Tragt 

Saltsyre (HCl) 1 M 

Natriumhydroxid (NaOH) 1 M 

Udførelse: 


Indledningsvis gennemgår læreren for klassen, hvordan et pH-meter virker. 

• Hæld 1 ml saltsyre i måleglasset og mål pH både med indikatorpapir og pH-meter. 

• Hæld dernæst 9 ml vand i et andet måleglas, tilsæt saltsyren fra før og mål pH-værdien igen. 

• Fortynd 1 ml af denne blanding med 9 ml vand, hvad viser pH-værdien nu? 

• Gentage dette indtil pH ikke længere ændres. Resultaterne noteres i følgende skema: 

Fortynding pH på indikatorpapir pH med pH-meter 

1 ml saltsyre 

1 ml saltsyre + 9 ml vand 

1 ml af ovenstående opløsning + 9 ml vand 

Herefter gentages hele forsøget med NaOH. 

Til læreren 

Snak med eleverne om ”Vand i syre – giver ny frisure”. Der snakkes også om de målinger, de fik med 

henholdsvis indikatorpapir og pH-meter, hvad sker der med pH, når man fortynder en syre/base med 

vand og koncentrationen derved bliver mindre. Begrebet neutral introduceres. 

Mon pH kun afhænger af koncentrationen? Eleverne kan evt. måle pH-værdien i forskellige 

syreopløsninger men med samme koncentration. 

Nu har eleverne arbejdet lidt med både syrer og baser, og vi mener, eleverne derfor skal lære mere om 

teorien bag. De skal kunne opskrive reaktionsskemaet for, hvad der sker, når en syre eller base reagerer 

med vand. Ud fra dette kan man se, at en syre kan afgive en hydrogen-ion og en base kan optage 

denne. Man kan lave modeller af molekylerne og vise, at de deler sig i ioner. 

Side 19 af 22




Neutralisering og titrering 

Formål: At eleverne stifter bekendtskab med en af kemiens mest centrale analysemetoder; 

titrering. At undersøge hvad der sker, når man blander en syre og en base og lære, at 

ækvivalente mængder af NaOH og HCl neutraliserer hinanden. 

Derudover skal eleverne øve sig i at udføre et forsøg med stor nøjagtighed og lære at 

efterbehandle de fundne data. 

Materialer 

100 ml bægerglas 

2 stk. 10 ml plastsprøjter/pipetter 

1 M saltsyre (HCl) 

1 M natriumhydroxid (NaOH) 

Rørepind 

Udførelse: 


• Hæld ca. 20 ml HCl i bægerglasset. Mål pH-værdien med pH-meter. 

• Lav et skema som dette, og skriv jeres resultater ind i det: 

ml tilsat NaOH pH 

• Dryp langsomt NaOH i bægerglasset og mål, hvad der sker med pH-værdien. Sørg for at 

røre rundt. 

• Prøv, om du kan blande NaOH og HCl, så pH-værdien bliver 7. 

• Fortsæt herefter med at dryppe NaOH i glasset, mens du måler de tilhørende pH-værdier. 

• Tegn et koordinatsystem med mængden af NaOH på x-aksen og pH-værdien på y-aksen. 

• Indtegn herefter jeres målinger i koordinatsystemet. 

Til læreren 

Eleverne viser deres grafer for hinanden, og vi snakker om, hvad man kan se ud fra dem. 

Der snakkes om begrebet ækvivalenspunkt og reaktionsskemaet opskrives. 

Eleverne ser, at når man blander en syre og en base, får man et salt, der indeholder et 

metal og en syrerest, i dette eksempel hhv. Na + og Cl - . 

Den metode, de har brugt, kaldes titrering og bruges hvis man skal undersøge 

koncentrationen af enten H + eller OH - i en opløsning. 

Side 20 af 22




Saltfremstilling 

Formål: At fremstille forskellige spiselige salte. 

Materialer 

Bægerglas 



Tændstikker 

Tang 

Spartel 

2 Pipetter 

Madpapir 

Indikatorpapir 

40 ml 1M HCl (saltsyre) 

1M NaOH (natriumhydroxid) 

1M NH3 (ammoniakvand) 

Udførelsen: 


• Hæld 20 ml saltsyre i begge bægerglas og mål pH. 

• Dryp forsigtigt natriumhydroxid i det ene bægerglas og ammoniakvand i det andet, indtil 

væskerne er pH-neutrale (pH-værdi = ca. 7). Husk at undersøger pH-værdien løbende. 

• Når væskerne er neutrale, sættes de et ad gangen til kogning over bunsenbrænderen. 

• Væsken skal koges helt væk, og I skal være klar til at slukke gassen hurtigt, når væsken er 

væk. 

• Hvad er der tilbage i skålen? 

• Opskriv et reaktionsskema over reaktionerne og skriv navnene på de salte der er fremstillet. 

Til læreren 

Snak med eleverne om det kunne være en fordel at bruge pH-meter i dette forsøg. Man 

kunne med fordel have salmiak og salt eleverne kunne smage på, da de ikke må smage på 

det de selv har fremstillet af sikkerhedsmæssige årsager. 

Side 21 af 22



Litteraturliste 

Bering, Lisbeth og Kith Bjerg Hansen - Tanker, sprog og begreber - Kaskelot 01, 1996 

Branchearbejdsmiljørådet – når klokken ringer, 

http://www.arbejdsmiljoweb.dk/upload/naar_klokken_ringer.pdf 

Fælles Mål, Faghæfte 16 - Fysik/kemi, 1.udgave, 1.oplag, 2004 - Undervisningsministeriets forlag 

Hansen, Mogens – Børn og opmærksomhed, 3.udgave – Gyldendal, 2004 

Illeris, Knud – Læring, 1.udgave, 5.oplag - Roskilde Universitets forlag, 2004 

Jensen, Ejvind Flensted, m.fl. – Ny Fysik/kemi B, 1.udgave, 1.oplag, Gyldendal 2005 

Mygind, Helge – Kemi 2000 C-niveau 1.udgave, 14.oplag, P. Haase & Søns Forlag as 2005 

Sjøberg, Svein – Naturfag som almendannelse – Klim, 2005 

Side 22 af 22

Syrer og baser - magle nydal

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?