Det offentlige bygger og vedligeholder (PDF-format)

En tur i Spanien
af Bue Beck
Hvis man ikke ved bedre, så ligger Spanien i
Århus. I øvrigt ganske kort fra Sibirien. Spanien
er et gadenavn, som stammer fra de
spanske lejetroppers tilholdssted på arealer
umiddelbart syd for Mindeporten, der gav
adgang til byen fra syd. I folkemunde er gaden
blevet helt synonym med den absolut mest
dominerende bygning, “Svømmehallen og
den kommunale badeanstalt”.
Det store bygningsanlæg er et fremragende
stykke funkisarkitektur fra stadsarkitekt Frederik
Draibys hånd. Han var den første stadsarkitekt
i Århus og satte på flere måder sit
præg på byen, men Svømmehallen, som blev
opført 1930-33, blev hans hovedværk.
Det store, kompakte byggeri har en fast
vinduestakt, der får den til at falde ind mellem
de omgivende byhuse. Murværket er
udført i speciallavede håndstrøgne mørkrøde
sten og facadernes hvide stålvinduer omgives
af lysere indfatninger i kunstig sandsten.
Overalt er anvendt de bedste materialer, taget
er udført i kobber og de indvendige trapper
i Solnhofer fliser med forkromede gelændere.
Byggeriets mest prægnante karakter
kommer fra det markant tårn, der tidligere
rummede bygningens vandreservoir.
Med et stort, lodret neonskilt på siden af tårnet
gør badeanstalten sig synlig i bybilledet.
I det indre blev bygningen kølig og rationel
i sit materialevalg og farveholdning, men
samtidig forunderlig stemningsfuld i sin labyrintiske
disponering. Intimiteten i bade-
B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2
15
afdelingen understregedes af lys, lyde og luftfugtighed,
og fik med disse måske lidt oversete
arkitekturingredienser en bevidst kontrast
til svømmehallens volumen og skarpere lys.
I svømmehallen var farveholdningen til gengæld
dristig. Her havde bassinet grønne fliser,
salens undervægge var grønne, overvæggene
lyst gule og mellem disse fremhævedes
balkonbrystningen med zinoberrød. Loftet
var hvidmalet med et blåt midtfeldt over
bassinet. Virkningen var fremragende og viste
tydelig inspiration fra de nyeste funkisbyggerier
i Bauhaus Dessau og kunstteoretikeren
Johannes Itten.
Huset var yderst avanceret for sin tid og
bygget op med de nyeste tekniske anlæg og
en lang række tekniske og funktionelle innovationer.
Ud over svømmehallen var der
bruseafdelinger, varmluftsbade, dampbade,
lysbade, en massageafdeling og to frisørsaloner.
Der var opvarmede gulve over hele
bygningen og udluftningen sikredes med fem
forskellige ventilationssystemer. Der var opvarmet
havvand i svømmebassinet og fra loftet
kunne dannes kunstig regn til afkøling af
hallens luft. De mange tekniske nyskabelser
medførte at byggeriet blev dobbelt så dyrt
som forventet.
Svømmehal og badeanstalt gjorde en forskel
for århusianerne, og stedet var et højt
værdsat åndehul i årtier. Den blev brugt af
havnens arbejdere, kontorfolk og byens voksende
skare af studerende. Den var rammen