Det offentlige bygger og vedligeholder (PDF-format)
Det offentlige bygger og vedligeholder (PDF-format)
Det offentlige bygger og vedligeholder (PDF-format)
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Perler på kysten<br />
af Thomas Kappel<br />
De første jernbaner anlagdes <strong>og</strong>så i Danmark<br />
på privat initiativ, men tidligt kom dette arbejde<br />
under offentligt tilsyn <strong>og</strong> snart <strong>og</strong>så drift<br />
<strong>og</strong> eje. <strong>Det</strong> er en udvikling der har kendetegnet<br />
mange landes jernbaner. Ved de første anlæg<br />
i Jylland oprettedes i 1860 Indenrigsministeriets<br />
tilsyn med statsbaneanlæggene, der<br />
<strong>og</strong>så omfattede et tilsyn med bygningernes<br />
kvalitet. Tilsynshvervet, der altså <strong>og</strong>så havde<br />
et markant æstetisk aspekt, blev varetaget af<br />
arkitekt Niels Peter Christian Holsøe (1829-<br />
94), som <strong>og</strong>så kom til at udforme mange af<br />
disse stationsbygninger. Så var han jo <strong>og</strong>så<br />
sikker på, at de blev udformet til hans tilfredshed.<br />
Allerede de private jernbaneselskaber så arkitekturen<br />
som en værdifuld formidler af deres<br />
identitet. Således blev det tidens fremtrædende<br />
arkitekt J.D. Herholdt, der tegnede<br />
Københavns anden banegård for at stationen<br />
kunne være solid, repræsentativ <strong>og</strong> æstetisk<br />
tiltalende <strong>og</strong> stå som et billede på selskabets<br />
kompetence. <strong>Det</strong>te fortsatte da samtlige hovedbaner<br />
kom under staten, <strong>og</strong> det gjaldt de<br />
mange lokalbaner, der anlagdes i stor stil i<br />
årtierne omkring år 1900. Trods benævnelsen<br />
privatbaner var der reelt tale om <strong>offentlige</strong><br />
anlæg, der <strong>og</strong>så havde klausuler om lødige<br />
<strong>og</strong> smukke bygninger indeholdt i deres<br />
bevillinger.<br />
Heinrich Wenck (1851-1936) kom til statsbaneanlæggene<br />
i 1882 som Holsøes assistent<br />
<strong>og</strong> efterfulgte ham som banernes første arki-<br />
B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2<br />
71<br />
tekt 1891, <strong>og</strong> blev De danske Statsbaners første<br />
overarkitekt 1916. Wenck står uantastet<br />
som dansk jernbanearkitekturs centrale arkitekt<br />
med et fuldt værk udover det meste af<br />
landet. Wencks indflydelse kan spores helt til<br />
1960erne, <strong>og</strong> hans tegnestue var søgt af tidens<br />
dygtigste yngre arkitekter, <strong>og</strong> flere af<br />
disse “elever „ tegnede private baners stationer<br />
som nydelige små villaer.<br />
Wencks største opgaver har været Københavns<br />
Hovedbanegård <strong>og</strong> Hovedpostgården,<br />
men hans kunstneriske hovedværk må være<br />
kystbanestationerne fra 1897. Strækningen fra<br />
Østerport til Snekkersten skulle <strong>og</strong>så have<br />
international trafik, det gav mulighed for at<br />
vise landets niveau <strong>og</strong> stationsbygningerne<br />
skulle her være n<strong>og</strong>et særligt.<br />
Kystbanen blev et gesamtkunstwerk, hvor<br />
de arkitektoniske elementer går op i en enhed.<br />
Modsat andre strækninger kom her ikke<br />
standardbygninger, men variationer over et<br />
tema omfattende hovedbygninger, pakhuse,<br />
udhuse, remiser, aptering <strong>og</strong> små ledv<strong>og</strong>terhuse<br />
<strong>og</strong> tjenesteboliger. Alt holdt i en nationalromantisk<br />
stil meget inspireret af tidens engelske<br />
villaideal.<br />
Kystbanens særlige kvaliteter har været<br />
anerkendt gennem hele dens 105-årige historie,<br />
skæmmende indgreb har været få <strong>og</strong> ikke<br />
uoprettelige. I løbet af 1980erne iværksatte<br />
arkitekt i DSB Leif Hernø (1916) udarbejdelsen<br />
af en registrant over etatens værdifulde<br />
bygninger, et arbejde der udmøntede sig i mere
Change language