Prædiken til Nytårsdag, den 1. januar 2013, v/ Gitte E ... - Ulfborg Sogn

Nytårsdag 2013
Tekster: 1 Mos 12,1-3; Gal 3,23-29; Luk 2,21
Salmer
712 Vær velkommen, Herrens år
425 Velsignelse, al jordens tarv
122 Den yndigste rose er funden
-
114 Hjerte, løft din hjertes vinger!
108 Lovet være du, Jesus Krist! v. 5-6 (synges efter
nadver)
716 Guds godhed vil vi prise
Gud går med
Om at blive sendt ud
Den første læsning, vi hørte her på den første dag i
det nye år, var læsningen om Abraham, der får at
vide, at han skal forlade sit trygge land og slægt og
drage til et land, som Gud vil vise ham. Et nyt
ubeskrevet land.
Landet er ikke et konkret land, det har intet navn, der
er ingen retningsangivelse eller GPS-koordinater,
Abraham kan følge. Det er et land, som ligger foran
ham ligesom det nye endnu ubrugte år, vi har foran
os.
Og Abraham drager af sted på Guds ord. Det eneste
han har at vandre med. Hans vejviser er Guds løfte til
ham om, at hans navn skal blive stort og løftet om
velsignelse.
Det er hans eneste bagage på rejsen ind i det nye, der
ligger foran ham. Abraham rejser da også med tillid og
tro på Guds ord af sted ud i det uvisse.
Guds land er det, der viser sig uforudset i det nye år.
Så der er kun Guds ord at holde sig til og tage med sig
ind i det uvisse nye land og vores nye år.
Jesus
Vi får navnet Jesus med ind i det nye år. Navnet Jesus
betyder Gud frelser. Det var ikke et navn, som Josef og
Maria havde slået op som en mulighed på
familiestyrelsens hjemmeside blandt 6000 andre
muligheder. Navnet Jesus lå fast som den eneste
mulighed. For han var Guds frelse.
Og det er det, vi skal tage med ind i det nye år og
ukendte land, som på mange måder ligger foran os.
For så går vi aldrig alene.
Det er derfor, vi skal høre dette navn som det første
navn i evangeliet til os i dag nytårsdag. Men man kan
spørge: Hvad er det vi skal frelses fra?
De fleste moderne mennesker i dag ville vel sige, at de
skam ikke har brug for frelse. Og da slet ikke af den
kristne Gud. Det går jo godt og jeg har styr på min
tilværelse. Det behøver jeg ikke at blande Gud ind i.
Nej, vi behøver ikke at blande Gud med ind i vores
tilværelse, for han har allerede blandet sig med os.
Det er det, julen handler om, at Gud blander sig i
menneskelivet og vil være en del af menneskets
historie, uanset om vi vil det eller ej.
I julen sender Gud en venneanmodning, som vi ikke
kan lade være med at bekræfte. For han har selv
bekræftet venneanmodningen.
Men navnet Jesus betyder frelse. Men hvad er det vi
skal frelses fra?
Det korte svar er, at vi frelses fra os selv!
Vi vandrer ikke bare i livet som Abraham, der på blot
et ord fra Gud forlader alt det trygge for at komme til
et land, som Gud vil vise ham.
Vi lader vore liv indrette efter så mange mere eller
mindre hjemmestrikkede love som et led i en kultur,
hvor det uforudsete, det tilsyneladende lidt tilfældige,
ikke rigtig må få plads.
Den gamle sognepoet Valdemar Høgsberg, som de
fleste kender, han skriver et sted i sin bog, at han, da
han arbejdede med bogen valgte at arbejde efter
tilfældighedens princip. ”For så ved man ikke hvor
man havner, men det har sin charme, og indtil videre
er det ret morsomt”, skrev Valdemar.
Men det er sjældent efterhånden, at vi tør leve efter
tilfældighedens princip.
Det er sjældent, at vi blot tør leve i forventningen om,
at det, der viser sig, det Gud lader bringe, er godt nok.
Vi vil gerne lige have en finger med i spillet.
Vi vil gerne planlægge vore liv fra børnene er helt
små. Så snart de har lært at skrive det første bogstav i
deres navn, så skal de også begynde at skrive den
perfekte selvbiografi.
Som dronningen så fint formulerede det i går i sin
nytårstale:
Vi opstiller prognoser, vi laver beregninger, vi gør vort
bedste for, at begivenhederne ikke skal komme bag på
os. Men det nye år vil altid være ukendt land.
Nøjagtig som det var for Abraham.

Det vigtigste i vore liv kan aldrig planlægges. Det gode
i livet, glæden og kærligheden kan ikke planlægges og
kommer altid på tværs af, hvad vi har planlagt.
Når navnet Jesus er det navn, som vi skal høre som
det første i 2013, så er det fordi han er det nye ord,
der vil følge os ind i det nye år.
Han er alt det gode uforudsete, han er kærligheden,
der fortsat vil bryde ind i vore liv og give alt dødt liv,
nyt liv.
Hans navn vil følge os med ind i det nye år. Hans navn
skal vise os, at det er en illusion, at vi alene skaber
vores eget liv.
Vi skabes nemlig – måske især – af de uforudsete ting
i livet, nemlig de ting, der bærer den allerstørste
glæde:
F.eks. kærlighedens overraskelsesangreb fra et andet
menneske. Eller glæden ved en gammel vens
pludselige besøg.
Eller når en kunstner – lige præcis den aften DU er i
teatret, yder sit ypperste, så det kan mærkes helt ned
i hjertekulen og giver dig gåsehud – helt ud i
fingerspidserne og at dit liv måske forandres – alene
pga. det uforudsete, der uafhængigt af din indsats,
blev skabt den aften.
Det kan godt være, at dronningen også sagde, at de
unge kan blive så optaget af det, at de så at sige lever
i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i en
slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at
tage sig ud end om at være sig selv.
De unge skal nå frem til at være sig selv, ikke kun som
en gruppe, men som de enkelte personer, de er.
Og som dronningen fortsatte: Det skal vi hjælpe dem
til; ikke ved at rydde hver en sten på deres vej, men
ved at indgyde dem tro på sig selv, sådan at de kan
klare sig i livet.
Det er jeg enig med majestæten i, men vil så også
tilføje, at de ikke må nøjes med at tro på sig selv, men
også have tillid til andre og ikke mindst til Gud.
Jesus frelser os ikke bare fra os selv og vores egen
navle. For han frelser os også til noget.
Nemlig liv i sammenhæng med Gud og dit
medmenneske. Deri ligger friheden for ethvert
menneske: At iklæde sig Kristus. At gå ind i det nye år
med navnet Jesus som den vigtigste påklædning.
Gør du det, så bliver du et frit menneske, som
Abraham var frimodig og trådte ind i nyt land blot på
Guds ord. For pointen var, at han ikke gik derind
alene.
Godt Nytår! Amen.