DBO-blad nr. 7.indd - Kræftens Bekæmpelse
DBO-blad nr. 7.indd - Kræftens Bekæmpelse
DBO-blad nr. 7.indd - Kræftens Bekæmpelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vant til kørestole, så her var der ingen komplikationer. Øh,<br />
måske bortset fra et lille trafi kuheld, ungarsk politi osv. men<br />
det er en historie for sig selv.<br />
Her hyggenussede vi en hel masse og brugte fl ittigt det store<br />
thermalbad. Bad med vand fra varme og helsebringende<br />
kilder. Hanne havde stort set ingen eftervirkninger af<br />
kemokuren – den eneste gang med Herceptin og Taxol det<br />
har været tilfældet. Skyldtes det mon de thermiske bade?<br />
Nej selvfølgelig ikke. Danske læger har ikke meget positivt<br />
at berette om den slags overtro, så det skyldes nu nok en<br />
af de der underlige tilfældigheder, der af og til opstår. Nej<br />
nu skal jeg forsøge at være artig. Vi er nemlig rigtig glade<br />
for personalet i kræftafdelingen på Vejle Sygehus. Også<br />
lægerne.<br />
Men summa summarum. Hanne har aldrig haft det så godt<br />
efter en kur, så noget må der have været i det vand. Desværre<br />
er det nok lidt for dyrt at sende alle patienter til badene i<br />
Østeuropa efter hver kur. Men måske kunne vi oprette vores<br />
egen form for kurbade herhjemme? Tilpasset de forskellige<br />
behandlinger?<br />
Fortællingen om Hanne, Erik og Amandas rejse<br />
fortsætter i næste nummer af <strong>DBO</strong>-<strong>blad</strong>et.<br />
En aften med<br />
Lisa Bolting<br />
Vejlederne i Fyns Amt inviterede<br />
klinisk diætist Lisa Bolting til at holde<br />
et foredrag om kost og kræft på Sygehus<br />
Fyn i Svendborg den 2. februar 2004.<br />
Vejleder i Fyns Amt Hanne Sohnesen<br />
har skrevet følgende referat af mødet<br />
med Lisa Bolting.<br />
Tema: ”Kost og kræft –<br />
forebyggende vaner”<br />
Lisa indledte sit foredrag med at fortælle om sig selv og<br />
gik så over til at tale om Måltidsmønster, som består af 3<br />
hovedmåltider, 3-4 mellemmåltider hver 2. 3. time, altså 5-6<br />
måltider pr. dag.<br />
Rugbrød med højt fi berindhold, 30 g fi sk, 2 tsk. hørfrø (på<br />
grund af fi brene) 600 g frugt og grønt, 2-3 hvidløg gerne<br />
marinerede, magert okse- grise- eller lammekød, magere<br />
mælkeprodukter og ost.<br />
Drik det vi har behov for, ca. 2 liter pr. dag, hvori der indgår<br />
ikke varmebehandlet grøn te. Sukkerfri sodavand (light) er ok.<br />
En vitaminpille indeholdende 2x e- vit., 2x c-vit. og selen pr.<br />
dag.<br />
Hvorfor?<br />
For at kunne spise så meget som muligt og dermed<br />
sikre, at alle næringsbehov bliver dækket.<br />
Antioxidanter skal tilføres hele dagen, da effekten<br />
ikke holder mere end nogle timer.<br />
OG….<br />
Er appetitten lille er det bedre , at spise mange små portioner,<br />
så man oplever succes med maden.<br />
<strong>DBO</strong>-<strong>blad</strong>er <strong>nr</strong>. 7 April 2004<br />
At blive mæt, tager appetitten i lang tid.<br />
Er appetitten stor er det vigtigt med mange måltider,<br />
så der opnås øget mæthedsfornemmelse og en forbedret<br />
forbrænding.<br />
Forslag til morgen mad kan være:<br />
Tørblandet mysli (økologisk), havregryn og havreklid plus<br />
skummet mælk og frugt eller havregrød.<br />
Forebyggende for kræft:<br />
Hørfrø (kværnet på ymer 2 tsk. pr. dag) (en god peber-kværn<br />
er Peugeot)<br />
Fed fi sk – må gerne steges<br />
Selen, e-vitamin, d-vitamin som bl. a. fi ndes i rejer, muslinger,<br />
makrel, laks, skrubbe, og mager ost, mager svinekød, grønkål,<br />
gulerod.<br />
Brød skal have mindst 8 g fi bre pr. 100 g og maks. 5 g fedt<br />
pr. 100 g. Rugbrød skal være tungt må ikke kunne klemmes,<br />
da der så er for meget hvedemel/luft i. Sønderjysk rugbrød er<br />
godt.<br />
Fedtstof på brødet kan være let smøreost f.eks. Philadelphia i<br />
stedet for smør, eller Becel eller mayonnaise, men det sætter<br />
sig mere på sidebenene end de øvrige. Pålægget kan være<br />
kartofl er, tomat, banan, frugtpålæg, rejer, tun, torskerogn (god<br />
kvalitet, højt indhold af torskerogn) magert kød. Husk at pynte<br />
maden med grønt. Ha` evt. en ”pyntebakke” i køleskabet, når<br />
du smøre madpakker, f.eks. små glas med låg indeholdende<br />
hakket purløg og andet hakket grønt.<br />
Kræfthæmmere:<br />
Frugt, grønt, antioxidanter<br />
Kostfi bre<br />
Monomættende fedtstoffer, fi skeolie, omega-3-fedtsyrer, vit.<br />
a,e,c samt selen, motion.<br />
Hvad er det, der virker i de kræfthæmmende stoffer?<br />
Hæmmer dannelse af kræftfremmende stoffer<br />
Hæmmer virkning af de kræftfremmende stoffer<br />
Nogle øger nedbrydningen af de kræftfremmende<br />
stoffer<br />
Mange kræfthæmmere virker som antioxidanter,<br />
beskytter celler og væv mod de frie radikaler.<br />
Kræftfremmere:<br />
Overvægt, for mange kalorier, mættede fedtstoffer, især<br />
mælkeprodukter, og røde kødtyper, saltet kød, alkohol for<br />
nogle kræftformer, rygning.<br />
Fedtstoffer:<br />
Mættede:<br />
Smør, Kærgården, stegemargariner, fede kødsorter, fede oste,<br />
wienerbrød, kage, chips.<br />
Enkeltmættede (monomættet 60% af fedtstoffet):<br />
Rapsolie og salatolie, olivenolie, oliemargarine, nødder,<br />
mandler, hørfrø og avokado.<br />
Flermættede:<br />
Vindruekerneolie, majsolie, fede fi sk, - omega-3-fedtsyrer.<br />
15