26.07.2013 Views

DBO-blad nr. 7.indd - Kræftens Bekæmpelse

DBO-blad nr. 7.indd - Kræftens Bekæmpelse

DBO-blad nr. 7.indd - Kræftens Bekæmpelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

vant til kørestole, så her var der ingen komplikationer. Øh,<br />

måske bortset fra et lille trafi kuheld, ungarsk politi osv. men<br />

det er en historie for sig selv.<br />

Her hyggenussede vi en hel masse og brugte fl ittigt det store<br />

thermalbad. Bad med vand fra varme og helsebringende<br />

kilder. Hanne havde stort set ingen eftervirkninger af<br />

kemokuren – den eneste gang med Herceptin og Taxol det<br />

har været tilfældet. Skyldtes det mon de thermiske bade?<br />

Nej selvfølgelig ikke. Danske læger har ikke meget positivt<br />

at berette om den slags overtro, så det skyldes nu nok en<br />

af de der underlige tilfældigheder, der af og til opstår. Nej<br />

nu skal jeg forsøge at være artig. Vi er nemlig rigtig glade<br />

for personalet i kræftafdelingen på Vejle Sygehus. Også<br />

lægerne.<br />

Men summa summarum. Hanne har aldrig haft det så godt<br />

efter en kur, så noget må der have været i det vand. Desværre<br />

er det nok lidt for dyrt at sende alle patienter til badene i<br />

Østeuropa efter hver kur. Men måske kunne vi oprette vores<br />

egen form for kurbade herhjemme? Tilpasset de forskellige<br />

behandlinger?<br />

Fortællingen om Hanne, Erik og Amandas rejse<br />

fortsætter i næste nummer af <strong>DBO</strong>-<strong>blad</strong>et.<br />

En aften med<br />

Lisa Bolting<br />

Vejlederne i Fyns Amt inviterede<br />

klinisk diætist Lisa Bolting til at holde<br />

et foredrag om kost og kræft på Sygehus<br />

Fyn i Svendborg den 2. februar 2004.<br />

Vejleder i Fyns Amt Hanne Sohnesen<br />

har skrevet følgende referat af mødet<br />

med Lisa Bolting.<br />

Tema: ”Kost og kræft –<br />

forebyggende vaner”<br />

Lisa indledte sit foredrag med at fortælle om sig selv og<br />

gik så over til at tale om Måltidsmønster, som består af 3<br />

hovedmåltider, 3-4 mellemmåltider hver 2. 3. time, altså 5-6<br />

måltider pr. dag.<br />

Rugbrød med højt fi berindhold, 30 g fi sk, 2 tsk. hørfrø (på<br />

grund af fi brene) 600 g frugt og grønt, 2-3 hvidløg gerne<br />

marinerede, magert okse- grise- eller lammekød, magere<br />

mælkeprodukter og ost.<br />

Drik det vi har behov for, ca. 2 liter pr. dag, hvori der indgår<br />

ikke varmebehandlet grøn te. Sukkerfri sodavand (light) er ok.<br />

En vitaminpille indeholdende 2x e- vit., 2x c-vit. og selen pr.<br />

dag.<br />

Hvorfor?<br />

For at kunne spise så meget som muligt og dermed<br />

sikre, at alle næringsbehov bliver dækket.<br />

Antioxidanter skal tilføres hele dagen, da effekten<br />

ikke holder mere end nogle timer.<br />

OG….<br />

Er appetitten lille er det bedre , at spise mange små portioner,<br />

så man oplever succes med maden.<br />

<strong>DBO</strong>-<strong>blad</strong>er <strong>nr</strong>. 7 April 2004<br />

At blive mæt, tager appetitten i lang tid.<br />

Er appetitten stor er det vigtigt med mange måltider,<br />

så der opnås øget mæthedsfornemmelse og en forbedret<br />

forbrænding.<br />

Forslag til morgen mad kan være:<br />

Tørblandet mysli (økologisk), havregryn og havreklid plus<br />

skummet mælk og frugt eller havregrød.<br />

Forebyggende for kræft:<br />

Hørfrø (kværnet på ymer 2 tsk. pr. dag) (en god peber-kværn<br />

er Peugeot)<br />

Fed fi sk – må gerne steges<br />

Selen, e-vitamin, d-vitamin som bl. a. fi ndes i rejer, muslinger,<br />

makrel, laks, skrubbe, og mager ost, mager svinekød, grønkål,<br />

gulerod.<br />

Brød skal have mindst 8 g fi bre pr. 100 g og maks. 5 g fedt<br />

pr. 100 g. Rugbrød skal være tungt må ikke kunne klemmes,<br />

da der så er for meget hvedemel/luft i. Sønderjysk rugbrød er<br />

godt.<br />

Fedtstof på brødet kan være let smøreost f.eks. Philadelphia i<br />

stedet for smør, eller Becel eller mayonnaise, men det sætter<br />

sig mere på sidebenene end de øvrige. Pålægget kan være<br />

kartofl er, tomat, banan, frugtpålæg, rejer, tun, torskerogn (god<br />

kvalitet, højt indhold af torskerogn) magert kød. Husk at pynte<br />

maden med grønt. Ha` evt. en ”pyntebakke” i køleskabet, når<br />

du smøre madpakker, f.eks. små glas med låg indeholdende<br />

hakket purløg og andet hakket grønt.<br />

Kræfthæmmere:<br />

Frugt, grønt, antioxidanter<br />

Kostfi bre<br />

Monomættende fedtstoffer, fi skeolie, omega-3-fedtsyrer, vit.<br />

a,e,c samt selen, motion.<br />

Hvad er det, der virker i de kræfthæmmende stoffer?<br />

Hæmmer dannelse af kræftfremmende stoffer<br />

Hæmmer virkning af de kræftfremmende stoffer<br />

Nogle øger nedbrydningen af de kræftfremmende<br />

stoffer<br />

Mange kræfthæmmere virker som antioxidanter,<br />

beskytter celler og væv mod de frie radikaler.<br />

Kræftfremmere:<br />

Overvægt, for mange kalorier, mættede fedtstoffer, især<br />

mælkeprodukter, og røde kødtyper, saltet kød, alkohol for<br />

nogle kræftformer, rygning.<br />

Fedtstoffer:<br />

Mættede:<br />

Smør, Kærgården, stegemargariner, fede kødsorter, fede oste,<br />

wienerbrød, kage, chips.<br />

Enkeltmættede (monomættet 60% af fedtstoffet):<br />

Rapsolie og salatolie, olivenolie, oliemargarine, nødder,<br />

mandler, hørfrø og avokado.<br />

Flermættede:<br />

Vindruekerneolie, majsolie, fede fi sk, - omega-3-fedtsyrer.<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!