Ea Energianalyse a/s 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 ... - Balmorel

For et nyt kulfyret kraftværk indebærer en CO2‐pris på 150 kr./ton at produktions‐
omkostningerne stiger med ca. 11 øre/kWh. For et nyt gasfyret kraftværk er CO2‐
omkostninger kun halvt så store, ca. 5 øre/kWh, hvilket dels skyldes gassens lavere
kulstofindhold dels anlæggets højere virkningsgrad, som betyder, at den relative
omkostning per produceret kilowatttime bliver lavere.
I teorien vil et kvotesystem give samme incitamenter som et CO2‐afgiftssystem, hvor
afgiften svarer til kvoteprisen. Dette gælder uanset, om aktørerne modtager kvoterne
gratis, eller om de betaler for dem, idet kvoterne alternativt ville kunne sælges til den
aktuelle pris på det europæiske kvotemarked. Når et kraftværk byder sin produktion
ind i elmarkedet, er CO2‐kvoteprisen derfor at betragte som en reel omkostning.
Luftforurening
ExternE‐analyserne viser, at udledningen af de klassiske forureningskomponenter,
som SO2, NOx og partikler er langt mere alvorlige end andre luftforureningskompo‐
nenter som fx CO, dioxiner og furaner. I det følgende er derfor kun SO2, NOx og partik‐
ler behandlet.
Luftforurening har en række negative effekter i omgivelserne som fx øget korrosion af
bygninger, forringet landbrugsudbytte, skader på økosystemer og sundhedsskader på
mennesker. Af disse effekter vurderes sundhedseffekterne at udgøre den største
økonomiske omkostning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke har været
muligt at fastsætte omkostningerne ved forsuring og eutrofiering (overgødskning) af
økosystemer, da der ikke foreligger pålidelige vurderinger heraf. Ser man på EU som
helhed peger foreløbige analyser peger dog på, at omkostningerne ved forsuring og
eutrofiering er beskedne sammenlignet med helbredseffekterne fra luftforurening.
Imidlertid kan omkostningerne være betydelige i områder med følsomme økosyste‐
mer.
En række videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det problematisk at fore‐
tage en entydig og sikker vurdering af de samfundsmæssige omkostninger ved luft‐
forurening fra en bestemt kraftværksteknologi. Blandt andet er spørgsmålet om
værdisætning af tabte menneskeliv kontroversielt og har været genstand for megen
debat 20 .
Da der ikke er konsensus om, hvilken metode der er mest rigtig blandt miljøøkono‐
mer, er det valgt at sideordne de to metodiske hovedretninger og præsentere resul‐
tatet af begge tilgange (se Tabel 23).
20 Det har eksempelvis stor betydning, hvordan man værdisætter merdødelighed i samfundet, speci‐
elt for tidlig død hos ældre mennesker da hovedparten af forureningsrelaterede dødsfald sker efter
60‐års‐alderen. Skal ældre menneskers død tillægges lavere værdi end dødsfald blandt yngre menne‐
sker – og i så fald hvor meget lavere værdi? I den forbindelse ses to tilgange ‐ VSL‐tilgangen (Value of
Statistical Life), hvor ældre mennesker liv tildeles en værdi omtrent på samme niveau som yngre, og
VLYL‐tilgangen (Value of Life Years Lost), hvor de tildeles en betydeligt lavere værdi, fordi de har
færre år tilbage at leve i.
116 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 – en teknisk‐økonomisk analyse, juni 2007