Ea Energianalyse a/s 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 ... - Balmorel

”Den koldeste time”
Prisafhængigt elforbrug
Systemydelser
Fleksibelt elforbrug
I det liberaliserede elmarked er det tanken, at markedskræfterne skal sikre tilstrække‐
lig produktionskapacitet til at efterspørgslen kan tilfredsstilles med høj sandsynlighed.
Teoretisk set har markedsfunktionen dog vanskeligt ved at sikre spidslastkapacitet til
at dække fx ”den koldeste time”, da det ikke umiddelbart er attraktivt for investorer
at investere i et anlæg, der kun skal operere i ganske få timer årligt. Dette problem er
særligt for elmarkedet, idet elektricitet skal produceres præcis når det efterspørges
idet strøm i praksis (endnu) ikke kan lagres. Dette problem kan bl.a. afhjælpes via
handel med vores nabolande idet det ”sidste” spidslastanlæg herved får flere drifts‐
timer.
Selv om det er markedsaktørerne, som forventes at investere i produktionskapacitet,
er det systemansvaret, der har ansvaret for, at sikre strøm til alle forbrugere til enhver
tid.
Der kan i den forbindelse være et uheldigt modsætningsforhold mellem systemansva‐
rets ansvar for systemtilstrækkeligheden og troen på markedet: Markedskræfterne
skal fremme en stigning i elprisen, der fører til investeringer i nye værker. Men når
elprisen stiger, er det netop et tegn på at systemet er anstrengt, fx fordi der er en
kuldeperiode, hvor der måske kun lige akkurat er effekt nok til at dække forbruget.
Dette kan være svært at acceptere for systemansvaret, som har det juridiske ansvar
for forsyningssikkerheden, og der vil derfor være en tilskyndelse til at sikre tilstrække‐
lig kapacitet fx gennem tilskud til reserver eller spidslastanlæg. Hvis aktørerne tror at
dette sker, mister de tilliden til markedsrammerne og venter med at investere, hvilket
igen vil tilskynde systemansvaret til at agere.
Det anses som en effektiv løsning på dette dilemma ‐ med eller uden vind ‐ at elfor‐
bruget gøres afhængig af elprisen. Forbrugerne skal frivilligt afstå fra forbrug, når
elprisen er for høj. Derved sikres, at der ikke sker nogen ufrivillig afkobling af forbru‐
gere, og man sikrer samtidigt en optimal udbygning med kraftværker, idet denne vil
blive afspejlet i forbrugernes prispræferencer 15 . Hvis elforbruget er prisfølsomt, vil det
fungere som et energilager og dette vil øge vindkraften værdi og mindske risikoen for
effektmangel – selv med meget vindkraft.
En af de mekanismer, systemansvaret i dag anvender for at sikre tilstrækkelig reser‐
vekapacitet til at dække effektmangel, er kontrakter og aftaler med elproducenter og
industrien om de såkaldte systemydelser. Det vil sige, at fx elproducenterne mod en
kompensation stiller kapacitet til rådighed for spidslastsituationer eller at større indu‐
strivirksomheder stiller deres nødstrømsanlæg til rådighed. Tilsvarende laves også
aftaler med større industrivirksomheder om fleksibelt elforbrug forstået på den måde,
at virksomheden forpligter sig til at bruge mindre strøm i spidslastperioder.
Netop det fleksible forbrug forventes i fremtiden at komme til at spille en større rolle i
forbindelse med forsyningssikkerheden og kan være et vigtigt instrument til at kunne
15 Denne problemstilling er bl.a. belyst i det EFP‐støttede projekt "Forsyningssikkerhed og økonomisk
efficiens i det fremtidige elsystem". Se bl.a. rapporten ”Investering og prisdannelse på et liberaliseret
elmarked” (Morthorst et al 2005). I rapporten vurderes desuden, hvilken betydning markedsmagt har
for investeringer i elmarkedet.
50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 – en teknisk‐økonomisk analyse, juni 2007 91