Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kote (m)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
-20
A B
Nr. 1
65471
Nr. 2
65470
Nr. 3
661493
Nr. 4
761296
Nr. 5
761101
Nr. 6
65174
Nr. 7
65200
Nr. 8
751459
Nr. 9
751271
Grundvand
Sand
Ler
Figur 3.4. Diagrammet viser dybden og laginddelingen for ni boreprofiler i
projektområdet. Data fra GEUS (2005). Under hver boreprofil står der angivet et
nummer, der angiver placeringen på figur 3.3 og nummer i GEUS database. Øverst for
hver profil findes et muldlag, der ikke er taget med, maks. dybde 0,3 m. Tværsnit A ses
til venstre og tværsnit B til højre.
3.4 Klimatologi
En anden vigtig faktor i forhold til udvaskningen af kvælstof er, som tidligere nævnt,
den vandmængde, der perkolerer ned gennem rodzonen og dermed er til rådighed for
transporten af kvælstof. Derfor vil der nu blive set nærmere på fordelingen af den
nedbør, der falder i oplandet.
Figur 3.5 viser et kort over nedbørens fordeling i projektområdet. Det ses, at der er
variationer i nedbørsmængden, hvor der i den østlige del af oplandet falder 725 mm
regn om året, mens der i den vestlige del falder 825 mm regn om året. Der falder altså
100 mm mere regn i den vestlige del af oplandet i forhold til den østlige. Denne
situation er typisk for danske forhold, idet landet ligger i vestenvindsbæltet. Den regn,
der falder i projektområdet, stammer derfor fra skyer, der er blevet transporteret fra vest
mod øst. Skyerne regner undervejs og mister derfor noget af vandindholdet, hvorfor der
vil falde mere regn i den vestlige del af landet end den østlige. Dette betyder, at der vil
være mere nedbør, der kan udvaske kvælstof i den vestlige del af projektområdet i
forhold til den østlige del.
3 Beskrivelse af projektområdet 31