26.07.2013 Views

hk handel

hk handel

hk handel

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

arbejde | skade fyrværkeri | bøde

Glatte gulve kostede

led på pegefinger

Det er 8. november 2010, og

lagermedarbejder Torben Olsen

har lige plukket nogle af de medicinalvarer,

som hans arbejdsplads

Nomeco er leverandør af.

Han har hentet dem på sin truck

og skal tilbage til det område,

hvor varerne bliver kontrolleret.

På et tidspunkt skal han

rundt om et hjørne og sænker

farten. Men køretøjet er allerede

begyndt at skride på en af de

glatte pletter på gulvet, hvor der

er særligt slidt.

Trucken vælter over mod et

trådhegn, der indhegner returvarer,

og Torben Olsen prøver

at bremse for ikke at ramme

hegnet. Men idet han tager

armen bagud for at tage fra, får

han sin ene pegefinger i klemme

og får ’klippet’ det yderste led af.

Blommen på tommelfingeren

bliver samtidigt revet op.

”Hele episoden står helt klart for mig, og

jeg er i stand til at bevare overblikket og fortælle

kollegerne, hvad de skal gøre, og hvor

gazen er,” fortæller lagermedarbejderen,

som også er arbejdsmiljørepræsentant.

”Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg

ikke har været den eneste, der har oplevet at

skride på de slidte pletter. Så det var da lidt

ærgerligt, at der skulle en legemsbeskadigelse

til, før slitagen blev udbedret,” siger

48-årige Torben Olsen, der fortæller, at

Selv en arbejdsmiljørepræsentant kan komme galt af sted.

Torben Olsen kom slemt til skade, da han skred med sin truck.

af Julie ring-hansen holt

foto: Per daugaard

arbejdsgiveren var hurtig til at få udbedret

de glatte områder efter ulykken.

Skade kan udvikLe Sig

En arbejdsulykke af denne slags – med

legemsbeskadigelse – er ikke hverdagskost,

men ifølge faglig sekretær i HK Peter

Michelsen er det vigtigt at anmelde den og

alle andre arbejdsskader.

”Det er ikke sikkert skaden giver store

problemer nu og her, men sådan en skade

kan udvikle sig,” siger han.

er du kommet til skade?

Normalt vil din arbejdsgiver,

læge eller tandlæge anmelde en

arbejdsskade. Du kan også selv

anmelde en arbejdsskade ved at

henvende dig til din arbejdsgivers

arbejdsskadeforsikringsselskab

eller Arbejdsskadestyrelsen.

Læs mere på www.ask.dk

Torben Olsen mistede det yderste

led af pegefingeren, og ærgrer

sig over at der skulle et så grimt

uheld til før skaderne på gulvet

blev udbedret.

En arbejdsskade skal anmeldes

inden et år og kan tages op

indtil fem år efter skaden er

sket, fortæller han.

”Generelt er det endnu vigtigere

at have et godt arbejdsmiljø

nu, hvor vi skal blive længere

og længere på arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigt at alle

sager bliver registreret,” siger

Peter Michelsen, der understreger,

at Nomeco generelt

ikke har et problem på området, selvom

Peter også undrer sig over, at der skal en så

voldsom ulykke til at udbedre et farligt gulv.

Indtil videre har Torben Olsen anmeldt

sin ulykke til Arbejdsskadestyrelsen igennem

sin arbejdsgiver, men sagen er endnu

ikke afgjort.

Lige nu er han stadig i behandling på hospitalet,

men kunne genoptage arbejdet 17.

januar. Derefter skal han have sårbehandling

og skal sikkert også have en protese på

pegefingeren.

For meget fyrværkeri

koster dyrt

En souschef i Aldi fik personligt en bøde på 5.000 kroner for at

have for meget fyrværkeri i butikken. Nu har han fået reduceret

bøden, men synes stadig, at det er dybt uretfærdigt, at han selv

skal betale for overtrædelsen.

af Julie ring-hansen holt

foto: Per daugaard

December er højtid for fyrværkerisalg i

detailhandlen. Også i Aldi. Men der er

regler for, hvor meget fyrværkeri en butik

må opbevare, og i Erik Jensens filial var

grænsen 25 kilo.

Fyrværkeriet bliver bestil centralt i Aldi og

tildelt den enkelte butik. Den daglige leder

kan hverken bestille, plukke eller sørge for

kun at bestille det, der mangler.

Så da Erik Jensen som souschef i december

2008 var blevet overdraget ansvaret

for butikken, mens man søgte efter en

butikschef, modtog en palle fyrværkeri,

der ville betyde, at butikken overskred sit

maksimum, gjorde han vrøvl..

Faktisk var det ikke ham selv, der modtog

leverancen, for han havde fri. Så da hans

kollega ringede og sagde, at pallen var

kommet, gav Erik Jensen ham klar besked

om ikke at modtage den. Men det var for

sent. Chaufføren ville ikke tage den tilbage

og mente, at ”det nok skulle blive solgt

hurtigt”.

BrandvæSneT På BeSøg

Men tre dage senere, den 30. december,

kom to brandfolk på besøg for at inspicere

butikken, og konstaterede, at der blev

opbevaret 28 kilo fyrværkeri for meget i

butikken.

Det affødte en bøde til Erik Jensen på

5.000 kroner.

”Jeg føler, det er uretfærdigt. Jeg var kun

souschef, og der var ingen af os, der havde

fået at vide, hvordan vi skulle håndtere

fyrværkeri,” siger han.

”Jeg havde fået at vide, at der højst måtte

være 25 kilo i butikken. Men det hænger

ikke sammen med, at vi ikke måtte plukke

fra pallen eller selv bestille varerne,” fortsætter

den 38-årige Erik Jensen.

ikke gLad for haLv Bøde

Erik Jensen er ikke den eneste, der har

oplevet at få en bøde personligt. Der er flere

af hans slags sager i byretten.

Han selv har måttet vente et år på at få

bøden og endnu et år på at få sagen afgjort i

Københavns Byret. Men her i december afgjorde

byretten, at Erik Jensens bøde skulle

halveres. Det er han dog ikke tilfreds med.

”Det er uretfærdigt, at jeg selv skal betale

den bøde. Jeg har ikke haft noget ud af at

opbevare for meget fyrværkeri, og jeg har

endda selv gjort opmærksom på undervejs,

at der var for meget i butikken,” siger den

nu tidligere Aldi-ansatte.

ogSå Bøde TiL aLdi

Aldi har som selskab selv fået bøder på

20.000 kroner for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen.

Ifølge HK HANDEL har sagen fået Aldi til

at gå i gang med at få henholdsvis deres filialledere

og stedfortrædere til at underskrive

en blanket om, at medarbejderen ”…er

indforstået med, at der, i tilfælde af overtrædelse,

kan blive fremsendt personlige bøder

for disse overtrædelser” i forbindelse med

håndtering af fyrværkeri, der er i strid med

fyrværkeriloven.

forSkeLLig PrakSiS i BuTikkerne

Ifølge faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden

Kristian Krog Pedersen er det indtil

videre kun sager fra Aldi, der er dukket op

Vi fik ingen mulighed for selv at bestemme,

hvor meget fyrværkeri i butikken, konstaterer

Erik Jensen, der var ansat i Aldi.

på hans bord, selvom reglerne om personlige

bøder gælder alle kæder.

”Men det kan da godt undre mig, at Aldi

ikke er ’store’ nok til at betale bøden for

medarbejderen, når han ikke har haft nogen

indflydelse på mængden af fyrværkeri i

butikken,” siger den faglige sekretær.

Direktør i Aldi Jan Lund ønsker ikke at

kommentere sagen, da han senere på året

skal tale om netop dette emne med formand

for HK HANDEL Jørgen Hoppe.

Ligesom hos Aldi er det butikschefen i

Coop, der selv skal betale bøden, hvis der er

for meget fyrværkeri i butikken. Men i modsætning

til i Aldi, er det også butikschefen

selv, der bestiller varerne, så de passer.

Hver butik skal også selv vælge, om de vil

sælge fyrværkeri, fordi der er særlige regler

på området. Det valgte 177 ud af cirka 700

butikker i 2010, oplyser Coop.

Hos Dansk Supermarked er der ikke

praksis for, at virksomheden pålægger

medarbejderne personlige bøder for at

have for meget fyrværkeri i butikken. Det

oplyser detailkæden efter at have set efter i

arkiverne.

4 HK BLADET HK HandeL HovedSTaden JANUAR 2011 HK BLADET HK HandeL HovedSTaden JANUAR 2011 5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!