retningslinjer for arealanvendelse og rammer for ... - Bolbroengen

etningslinjer for arealanvendelse 

og rammer for lokalplanlægning

indledning 3 

Byområdet 5 

Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Blandede boliger og erhverv . . . . . . . . . . . . . . 7 

erhverv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

offentlige formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

rekreative områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

detailhandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

stationsnære områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger . . . . . 18 

landområdet 28 

landskabs-, naturog kulturværdier . . . . . . . . . . . 28 

lavbundsarealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

skovrejsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

friluftsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

friluftsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

støjende friluftsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 

kolonihaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

vandløb, søer og kystvande. . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

Kystnærhedszonen 55 

Trafik 56 

vejanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

regionale stier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 

Kollektiv trafik og kombinationsrejser . . . . . . . . . . . 61 

Tekniske anlæg 63 

vindmøller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 

affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

forurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

indhold 

Rammer for lokalplanlægning 70 

Hørsholm nord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 

Hørsholm syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

Hørsholm vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 

Ordliste 96 

Helhedsplanens opbygning 102 

kommunalbestyrelsen har vedtaget forslag til Hovedstruktur 

samt forslag til retningslinjer for arealanvendelse og rammer 

for lokalplanlægning på møde den 25. maj 2009. forslagene 

vil være i høring i perioden 17. juni til 16. september 2009. 

der er i overensstemmelse med lov om miljøvurdering 

af planer og programmer udarbejdet miljøvurdering af 

planforslaget. fristen for indsigelser til miljøvurderingen 

er sammenfaldende med fristen for forslag til Helhedsplan 

2009-2020. 

Du kan finde forslag til Helhedsplan 2009 – 2020 på 

kommunens hjemmeside www.horsholm.dk, på Biblioteket 

og på rådhuset. 

i høringsperioden kan du sende kommentarer og 

forslag til:pab-post@horsholm.dk eller til: 

Hørsholm rådhus 

Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm 

”Helhedsplan 2009 – 2020” 

Bemærkninger skal være kommunen i hænde senest 

den 17. september 2009. 

Helhedsplanen er udarbejdet af Hørsholm kommune. 

kort: niras a/s. 

foto: Hørsholm kommune og fotograf thomas Busk. 

layout og tryk: tankegang a/s. 

Helhedsplanen fastlægger kommunal- 

bestyrelsens politik for udvikling af 

kommunens samlede arealer i by 

og på land og udgør hermed det 

nødvendige bindeled mellem den 

overordnede planlægning og lokalplaners 

detaljerede bestemmelser 

om anvendelse og bebyggelse af 

delområder. 

Hæftet ”retningslinjer for areal- 

anvendelsen og rammer for lokal- 

planlægning” er inddelt i: Byområdet, 

landområdet, kystnærhedszonen, 

vandløb, søer og kystvande, 

trafik, tekniske anlæg, støj samt 

rammer for lokalplanlægning. 

Desuden findes bagerst i hæftet en 

ordliste samt beskrivelse af Helhedsplanens 

opbygning. 

afsnittet, der omhandler byområdet, 

indeholder primært retningslinjer for 

beliggenheden af arealer til forskellige 

byformål samt generelle rammebestemmelser 

for disse områder. 

afsnittet, der omhandler landområdet, 

indeholder primært retningslinjer 

for arealanvendelsen i det 

åbne land, mens øvrige tværgående 

temaer ligeledes indeholder retningslinjer 

for arealanvendelsen. afsnittet, 

der omhandler rammer for lokalplan- 

indledning 

lægning, indeholder specifikke 

rammebestemmelser for enkeltområder 

for hvert af delområderne 

Hørsholm nord, Hørsholm syd og 

Hørsholm vest. 

Retningslinjer 

for arealanvendelsen 

retningslinjerne udgør grundlaget 

for kommunens administration af 

planlovens landzonebestemmelser 

og for kommunens administration af 

kompetencer inden for anden lovgivning, 

bl.a. natur-, miljø-, byggeog 

vejlovgivningen samt husdyrgodkendelsesloven. 

retningslinjer 

og områdeudpegninger oplyser om, 

hvilke hensyn kommunalbestyrelsen 

vil lade indgå i afvejningen af en 

ansøgning om tilladelse eller dispensation 

efter lovgivningen. retningslinjerne 

fortrænger ikke allerede 

gældende lokalplaner, fredninger 

og lign. 

i forbindelse med kommunalrefor- 

men og amternes nedlæggelse den 

1. januar 2007 fik regionplanretningslinjerne 

i de gældende regionplaner 

retsvirkning som landsplandirektiv. 

retningslinjerne gælder 

som landsplandirektiv, indtil de 

ophæves eller bortfalder. kommunal- 

bestyrelsen har valgt i denne første 

revision af Helhedsplanen efter 

kommunalreformen at overtage 

retningslinjerne fra regionplan 

2005 uden ændringer. denne 

beslutning blev truffet i forbindelse 

med planstrategien. 

følgende retningslinjer i regionplan 

2005 er overført til landsplandirek- 

tiv fingerplan 2007 og således ikke 

overført til Helhedsplanen: 1.1.1- 

1.1.3, 1.1.5-1.1.10, 1.1.12-1.1.17, 

1.2.1, 1.2.4-1.2.6, 2.1.1-2.1.6, 

2.2.1-2.2.5, 2.2.7-2.2.12, 3.1.1- 

3.1.2, 4.3.5, 4.7.1-4.7.6, 6.1.1- 

6.1.6, 6.2.1, 7.1.1-7.1.3, 8.1.4, 

8.2.1-8.2.8. følgende retningslinjer 

for detailhandel er overført til 

landsplandirektiv for detailhandel i 

Hovedstadsområdet og således ikke 

overført til Helhedsplanen: 2.3.1, 

2.3.2, 2.3.3, 2.3.4, 2.3.5, 2.3.6, 

2.3.11. retningslinjer, som forventes 

håndteret i andre planer (vand-, natura 

2000- og råstofplaner), er heller 

ikke medtaget i Helhedsplanen, da 

det er retningslinjerne i de andre 

planer, som er bindende, og som udløser 

bortfald af regionplanretningslinjerne. 

det drejer sig om retningslinjerne: 

4.6.1-4.6.8, 5.1.1-5.1.23, 

5.2.1-5.2.17, 5.3.1-5.3.16. endelig 

2 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 

HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan 2009-2020 

retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 3

indledning 

er retningslinjer fra regionplan 2005, 

som ikke vedrører Hørsholm kommune, 

ikke overført til Helhedsplanen. 

det drejer sig om retningslinjerne: 

1.1.4, 1.1.11, 1.1.18-1.1.20, 2.2.6, 

3.2.3, 3.2.5, 4.1.4, 4.2.5, 4.3.12, 

4.3.16, 4.3.19, 6.1.7, 6.2.2, 7.2.1- 

7.2.7, 7.2.15-7.2.17, 7.4.3. 

Rammebestemmelser 

rammebestemmelserne fastlægger 

som hidtil det overordnede indhold 

i fremtidige lokalplaner og angiver 

samtidig anvendelses- og byggemuligheder 

for kommunens enkeltområder, 

dvs. hvor, hvor meget, 

hvordan der må bygges, og hvad 

bygninger og arealer må bruges til. 

rammebestemmelserne er opdelt i 

generelle bestemmelser for boligområder, 

blandet bolig og erhverv, 

erhvervsområder, områder til offentlige 

formål, rekreative områder, 

tekniske anlæg, støj samt specifikke 

rammebestemmelser for lokalplanlægning 

fordelt på enkeltområder. 

Bestemmelser for enkeltområder er 

opstillet i skemaer for hvert af delområderne 

Hørsholm nord, Hørsholm 

syd og Hørsholm vest. 

rammebestemmelserne for enkeltområderne 

kan indeholde mere 

detaljerede, mere lempelige eller 

mere restriktive bestemmelser for 

det enkelte område, end de generelle 

rammer. det vil i de tilfælde 

være bestemmelserne i rammen for 

enkeltområdet, som er gældende. 

efter planlovens § 14 kan kom- 

munalbestyrelsen nedlægge for- 

bud mod, at der etableres forhold, 

som kan hindres ved en lokalplan. 

forbuddet kan nedlægges for ét år, 

hvorefter kommunalbestyrelsen skal 

have udarbejdet en lokalplan for at 

forhindre den ønskede disposition. 

forhold, der kan hindres ved en 

lokalplan, er det samme som forhold, 

der kan reguleres i en lokalplan efter 

bestemmelserne i planlovens § 15. 

også planlovens § 12, stk. 3, kan i 

uplanlagte områder i byzone anvendes 

til at forhindre bebyggelse eller 

ændret anvendelse af bebyggelse 

eller ubebyggede arealer, der strider 

mod Helhedsplanen. Bestemmelsen 

betyder, at kommunalbestyrelsen 

ikke behøver at nedlægge forbud 

efter planlovens § 14 og tilvejebringe 

lokalplan for at få hjemmel 

til at modsætte sig bebyggelse eller 

anvendelse i strid med rammerne. 

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at 

fremme et større projekt, der ligger 

uden for rammerne, skal der foruden 

lokalplan udarbejdes et tillæg til 

Helhedsplanen. 

Digital selvbetjening 

dette hæfte fungerer som arbejdsredskab 

sammen med det digitale 

GIS-system (geografisk informationssystem). 

Det findes på kommunens 

hjemmeside på adressen: 

http://netgis.horsholm.dk. på danmarks 

miljøportal www.miljoeportal. 

dk/arealinformation/ findes desuden 

et bredt udvalg af miljødata, 

der vises på kort. arealinformation 

indeholder tidligere amtslige data og 

nationale datasæt. Der findes data 

inden for naturbeskyttelse, fredninger, 

byggeog beskyttelseslinjer, 

landbrug, planlægning, jordforurening 

og grundvand. 

den fremtidige udvikling af bolig- 

områder skal ske inden for det eksisterende 

byområde. for at leve op til 

visionen om, at Hørsholm skal være et 

godt sted at leve og bo for alle, skal 

nye boliger placeres og udformes, så 

der sikres god adgang til nær-rekreative 

områder, til offentlig transport 

samt til offentlig- og privat service. 

gennem planlægningen skal der 

sættes fokus på, at mindske de klimaog 

miljø-mæssige påvirkninger. 

eksisterende boligområder i kommunen 

rummer enkelte muligheder for 

udstykning af større grunde samt en 

tættere bebyggelse. fortætning vil 

kunne ske på grundlag af en konkret 

vurdering. fortætning vil primært være 

ønskelig indenfor de stationsnære kerneområder, 

langs Usserød kongevej, i 

Hørsholm Bymidte og langs dele af 

rungstedvej. der ønskes som hovedregel 

ikke fortætning af villaområder. 

Byområdet 

Boligområder skal anvendes til 

helårsbeboelse med tilhørende 

kollektive anlæg, som institutioner 

til børn og ældre. 

der må ikke indrettes erhvervsvirksomheder. 

det skal dog være tilladt 

at indrette privatkontorer, atelierer, 

konsultationsværelser og lign. i 

boligen, når virksomheden drives af 

en af husstandens medlemmer, og 

områdets karakter som boligområde 

fastholdes. erhvervsarealet i den 

enkelte bolig må højst udgøre 25 

% af etagearealet. Udover husstandens 

medlemmer må der ikke være 

ansatte i virksomheden. parkering 

skal etableres på egen grund. 

der må ikke ved skiltning eller 

reklamering ændres ved boligers 

karakter af beboelsesejendom. 

terrænreguleringer over +/- 0,5 m 

må ikke foretages uden kommu- 

nalbestyrelsens særlige tilladelse. 

grønne vejrum skal sikres gennem 

fastholdelse af eller etablering af 

levende hegn. alle bygninger skal 

opføres mindst 5 m fra skel mod vej. 

i boligområder må der ikke parkeres 

både, campere og campingvogne. 

lastvogne og lign. køretøjer må ikke 

langtidsparkeres (over 8 timer). 

opvarmning skal stemme overens 

med kommunens varmeforsyningsplan. 

i områder, som er udlagt til 

kollektiv varmeforsyning (fjernvarme 

og naturgas), er der forbud 

mod el-opvarmning. 

Ydre anlæg, vej- og stianlæg, 

parkeringspladser og tilsvarende 

skal i videst muligt omfang 

udføres i overensstemmelse 

med ds 105 ”Udearealer for 

alle - anvisning for planlægning 

g indretning med henblik på 

handicappedes færden” og ds 

3028 ”tilgængelighed for alle”. 

ny bebyggelse skal opføres som 

lavenergibebyggelse. 

regnvand skal hvor muligt 

håndteres på egen grund. 

Boligområder opdeles i tre 

bebyggelseskategorier: Åben-lav, 

tæt-lav og etagebebyggelse. 



retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 5 

Boliger 


for boligområder 

der udlægges områder til 

boligformål, som vist på 

Hovedstrukturkortet. 

Generelle rammebestemmelser for boligområder

BYomrÅdet 

Åben-lav bebyggelse 

Bebyggelse må ikke opføres med 

mere end 1 etage med udnyttet 

tagetage. en underetage kan 

tillades opført, hvor eksisterende 

naturligt terræn på den ene side 

af en bygning er væsentligt lavere 

end på den anden side. 

minimum grundstørrelse: 700 m². 

maksimal bebyggelsesprocent: 30. 

den maksimale højde må ikke 

overstige 8,5 m. Bebyggelsen skal 

være fritliggende med mindst 2,5 

m til naboskel. Højden mod naboskel 

må højst være 1,4 x afstanden 

til naboskel. Højden mod vej må 

højst være 0,4 x afstanden til 

modstående vejlinje. 

der skal udlægges mindst 2 

p-pladser pr. bolig. der skal 

anvises areal til garage eller 

carport svarende til 1 p-plads. 

garager, carporte mv. kan placeres 

nærmere naboskel end 2,5 m på 

betingelse af, at højden maksimalt 

er 2,5 m og det samlede areal 

maksimalt er 50 m². 

Tæt-lav bebyggelse 


mere end 2 etager. vandrette lejlighedsskel 

kan tillades. en underetage 

kan tillades opført, hvor terrænet på 

den ene side af en bygning er væsentligt 

lavere end på den anden side. 

der må ikke opføres tæt-lav bebyggelse 

på grunde mindre end 2.200 m². 

minimum grundstørrelse: 400 m² pr. 

bolig inkl. eventuel andel i fællesareal. 



overstige 8,5 m. 

der skal udlægges mindst 2 p-plad- 

ser pr. bolig. der skal anvises areal 

til garage eller carport svarende til 

1 p-plads. 

ved eksisterende tæt-lave bebyggel- 

ser kan yderligere bebyggelser kun 

finde sted i form af tilbygninger til 

eksisterende boliger og kun efter en 

af kommunalbestyrelsen godkendt 

bebyggelsesplan for hele området. 

Etagebebyggelse 


mere end 3 etager. Hvor eksisterende 

naturligt terræn betinger 

det, tillades det, at dele af kælderetagen 

indeholdende fællesrum, 

opføres med gulv i terrænhøjde. 

minimum grundstørrelse fastsættes 

til 2.200 m² pr. parcel. 



overstige 13 m. 

der skal udlægges areal til 

mindst 1,5 p-plads pr. bolig, dog 

kun 1 p-plads ved ungdoms- og 

ældreboliger. 



skal i videst muligt omfang udføres 

i overensstemmelse med 

ds 105 ”Udearealer for alle - 

anvisning for planlægning og 

indretning med henblik på handicappedes 

færden” og ds 3028 

”tilgængelighed for alle”. 

Blandede boliger og erhverv 

områder udlagt til blandet bolig og 

erhverv findes primært langs Usserød 

kongevej, rungstedvej og ved rungsted 

kyst station. Boligerne i disse 

områder er ofte ældre villabebyggelse 

eller etagebebyggelse, mens virksom- 

hederne ofte er mindre virksomheder, 

indenfor småproduktion, håndværk og 

transport. inden for områder udlagt 

til blandede bolig- og erhvervsformål 

må det i videst muligt omfang undgås, 

at der etableres erhverv, som giver 

anledning til mere end uvæsentlig miljøbelastning 

af de nærliggende boliger. 

Generelle rammebestemmelser for områder til blandede boliger og erhverv 

området må kun anvendes til helårsbeboelse, 

offentlige formål som 

institutioner samt mindre butikker 

og liberale erhverv som klinikker 

og kontorer. erhverv skal fungere 

med mindst mulige gener for områdets 

boliger. 

minimum grundstørrelse fastsæt- 

tes til 800 m² pr. parcel (inkl. evt. 

andel i fællesareal), for etageboligbebyggelse 

dog minimum 2.200 

m² pr. parcel. 

maksimal bebyggelsesprocent: 30 

for åben-lav, 35 for tæt-lav og 40 

for al anden bebyggelse. 


overstige 8,5 m for bebyggelse op 

til 2 etager og 13 m for bebyggelse 

i 3 etager. 

der skal udlægges areal til mindst 

1,5 p-plads pr. bolig og mindst 1 

p-plads pr. 50 m² mindre butikker, 

liberale erhverv, kontorer og offentlige 

formål. 


må ikke foretages uden kommunal- 

bestyrelsens tilladelse. 

grønne vejrum skal sikres ved at 

fastholde eller etablere levende 

hegn. alle bygninger skal opføres 

mindst 5 m fra skel mod vej. 

der må ikke ved udendørs oplag 

ændres ved områdets karakter af 

boligområde. 

opvarmningen skal stemme overens 

med kommunens varmeforsyningsplan. 

i områder, der er udlagt til 




BYomrÅdet 


for områder til blandet 

boliger og erhverv 

der udlægges områder til 

blandede bolig- og erhvervsformål, 

som vist på Hovedstrukturkortet. 

kollektiv varmeforsyning (fjernvarme 

og naturgas), er der forbud 

mod el-opvarmning. 

skiltning og reklamering (herunder 

flagning) må kun finde sted med 

kommunalbestyrelsens tilladelse 

og kun i overensstemmelse med 

retningslinjerne i ”vejledning om 

skiltning i Hørsholm kommune”. 




i overensstemmelse med ds 105 

”Udearealer for alle - anvisning for 

planlægning og indretning med henblik 

på handicappedes færden” og 

ds 3028 ”tilgængelighed for alle”. 


lavenergibebyggelse.

BYomrÅdet 

Erhverv 

af mange mindre virksomheder inden 

offentlige formål 

for fx it-service, ejendomsformidling Retningslinjer 

erhvervsområderne i Hørsholm 

og rådgivning. enkelte erhvervs- for erhvervsområder 

områder udlagt til offentlige formål 

kommune udgør kun en mindre del områder er udpeget til placering af der udlægges områder til 

er først og fremmest skoler, institu- 

af kommunens areal. områderne er særligt pladskrævende varegrup- 

erhvervsformål, som vist på 

tioner, rådhus og lign. områder an- 

primært placeret i den nordlige del af per, idet der i forvejen findes bl.a. Hovedstrukturkortet. 

vendt til offentlige formål kan være i 

kommunen, og erhvervsstrukturen er bilforhandler og byggemarked i disse 

privat eje. 

præget af en blanding af store virksomheder, 

fx rosendahl og velux, og 

områder. 

Generelle rammebestemmelser for erhvervsområder 

områderne må anvendes til: 

lettere fabrikations-, industri-, 

værksteds-, lager- og servicevirksomhed, 

administration og 

salg i mindre omfang i tilknytning 

til de nævnte erhverv, kontorformål 

samt kursus- og konferencevirksomhed. 

i særligt udpegede 

erhvervsområder kan der placeres 

butikker for særligt pladskrævende 

varegrupper. 

minimumsgrundstørrelse: 1.000 m². 

maksimalbebyggelsesprocent: 50. 

den maksimale højde af ydervægge 

eller tag må ikke overstige 8,5 m. 

Bebyggelse må opføres i maksimalt 

2 etager. 

der skal udlægges areal til 1 

p-plads pr. 50 m² etageareal, 

dog 1 p-plads pr. 40 m² butik 

for særligt pladskrævende 

varegrupper. 

Belysningsmaster på egen grund 

må maks. have en højde på 5,0 m 

over terræn. der må kun benyttes 

afskærmende armaturer, så sideudstråling 

fra lyskilde til omgivelserne 

undgås. 





fastholde eller etablere levende 

hegn. alle bygninger skal opføres 

mindst 5 m fra skel mod vej. 

opvarmningen skal stemme 

overens med kommunens varmeforsyningsplan. 

i områder, der er 

udlagt til kollektiv varmeforsyning 

(fjernvarme og naturgas), er der 

forbud mod el-opvarmning. 













Rekreative områder 

de rekreative områder i Hørsholm 

kommune omfatter en række områder, 

der administreres af staten via 

skovdistrikt Øresund. det gælder 

fx skovområderne rungsted Hegn, 

folehaveskoven og slotsparken 

øst for Helsingørmotorvejen samt 

sjælsølund og stumpedysse Hegn 

vest for motorvejen. de kommunalt 

ejede rekreative områder omfatter 

bl.a. kokkedalskoven, kirstinebakken 

øst for nattergalevej, rungsted eng 

og de fredede arealer i Usserød Ådal. 

en del af de rekreative områder er 

knyttet til fritidsaktiviteter, som fx 

golfbaner, hvoraf flere er privat ejede. 

Hørsholm idrætspark er fortsat i 

kommunalt eje og forventes udviklet 

i den kommende planperiode. 




BYomrÅdet 

Retningslinjer for områder til offentlige formål 

der udlægges områder til offentlige formål, som vist på Hovedstrukturkortet. 

Generelle rammebestemmelser for områder til offentlige formål 

områderne må kun anvendes til 

offentlige formål samt private, selvejende 

eller almennyttige aktiviteter, 

der ved deres funktion svarer til 

offentligt ejet og drevet virksomhed 

(administration, institutioner, kulturelle 

formål mv.). 


Bebyggelse må opføres i maksimalt 

3 etager. 

der skal udlægges 1 p-plads pr. 

50 m² etageareal. 





fastholde eller etablere levende hegn. 

opvarmningen skal være i over- 

ensstemmelse med kommunens 

varmeforsyningsplan. i områder, der 

er udlagt til kollektiv varmeforsyning 




















håndteres på egen grund.

BYomrÅdet 


for rekreative områder 

der udlægges rekreative 

områder, som vist på 

Hovedstrukturkortet. 

Generelle rammebestemmelser 

for 

rekreative områder 

områderne må kun anvendes til 

parker, idrætsanlæg, golfbaner, 

lystbådehavne, kolonihaver og 

campingpladser. 

terrænreguleringer over +/- 0,5 

m må ikke foretages uden kom- 

munalbestyrelsens tilladelse. 



skal i videst muligt omfang 

udføres i overensstemmelse 

med ds 105 ”Udearealer for alle 

- anvisning for planlægning og 

indretning med henblik på handicappedes 

færden” og ds 3028 

”tilgængelighed for alle”. 

detailhandel 

Helhedsplanen skal sammen med 

landsplandirektiv for detailhandel i 

hovedstadsområdet sikre en bæredygtig 

detailhandelsstruktur med et 

varieret butiksudbud. Butikker skal 

placeres med god tilgængelighed 

for alle trafikarter, særligt gående, 

cyklende og den kollektive trafik. 

landsplandirektivet fastlægger 

detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet 

og udpeger centrale 

byområder med regional betydning 

og større aflastningscentre med et 

samlet etageareal over 3.000 m², 

mens kommunalbestyrelsen har pligt 

til at afgrænse de centrale byområder 

samt udpege og afgrænse 

lokalcentre med et samlet etageareal 

under 3.000 m². Hørsholm Bymidte 

er i landsplandirektivet defineret som 

et af ”hovedstadsområdets øvrige 

centre med regional betydning”. 

kommunen har i henhold til plan- 

lovens centerhierarki udpeget en 

bymidte samt otte lokalcentre. 

eksisterende centerafgrænsninger 

fastholdes i Helhedsplan 2009 – 

2020. 

Hørsholm Bymidte 

Hørsholm Bymidte omfatter 

Hovedgaden, Hørsholm midtpunkt, 

en del af Usserød kongevej samt 

Kongevejs-Centret. Her findes godt 

halvdelen af kommunens butikker, 

mens ca. to tredjedele af kommunens 

omsætning er placeret her. 

Hørsholm Bymidte tiltrækker kunder 

fra nabokommuner, særligt fredensborg 

kommune. Hørsholm Bymidte 

ligger centralt i kommunen med god 

tilgængelighed for gående, cyklister 

og bilister. Bymidten har desuden en 

god kollektiv trafikbetjening med tre 

S-buslinier og flere lokale buslinier. 

Hørsholm Bymidte udpeges som 

’særligt lokaliseringsområde’ i 

Helhedsplanen, som nævnt i regionplan 

2005. Hørsholm Bymidte har 

regionalt set en strategisk beliggenhed 

midt i Helsingørfingeren med 

god forbindelse til både den regionale 

vejforbindelse langs fingeren 

(Helsingørmotorvejen) og til de 

tværgående trafikforbindelser. Udlæg 

af Hørsholm Bymidte som særligt 

lokaliseringsområde åbner mulighed 

for at allokere regionale byfunktioner, 

der har en intensiv karakter. 

regionale byfunktioner vil typisk 

være virksomheder og institutio- 

ner, som der er én eller meget få af 

inden for deres art i regionen. det 

er væsentligt, at sådanne funktioner 

lokaliseres med en så høj kollektiv 

og individuel tilgængelighed som 

muligt. status som ’særligt lokaliseringsområde’ 

betyder fx, at kontorarbejdspladser 

større end 1500 m² 

kan lokaliseres inden for en 1200 m 

radius omkring Hørsholm Bymidte. 

detailhandelsanalyse 

Lokalcentre 

kommunen har to større lokalcentre, 

rungsted Bytorv og 

Ådalsparkens Center samt seks 

mindre lokalcentre. Derudover findes 

en række mindre lokale butikker 

uden for centerområderne. rungsted 

Bytorv og Ådalsparkens Center ligger 

begge stationsnært og har således 

god kollektiv trafikbetjening. 

særligt pladskrævende varegrupper 

med vedtagelse af planlovens nye 

detailhandelsbestemmelser den 30. 

maj 2007 blev definitionen af særligt 

pladskrævende varegrupper ændret. 

institut for Centerplanlægning (iCp) har udarbejdet en detailhandelsanalyse 

for Hørsholm kommune og Hørsholm og omegns Handelsforening. 

iCp konkluderer, at hvis Hørsholm kommune ønsker at 

fastholde sin position som attraktivt indkøbssted, er det nødvendigt 

at udvide Hørsholm Bymidte med nye butikker og butikskoncepter. en 

udbygning af Hørsholm Bymidte vil styrke den samlede handeel i Hørsholm, 

uden at tilsidesætte lokalcentrenes muligheder for at udvikle sig. 

Kilde: Hørsholm Kommune – Udviklingsmuligheder (ICP 2004) 

køkkenbutikker er således ikke 

længere omfattet, mens møbelbutikker 

kun kan placeres i erhvervsområder, 

der er udlagt til særligt 

pladskrævende varegrupper, hvor 

der ikke er plads i bymidten. Butikker 

med særligt pladskrævende 

varegrupper, der alene forhandler: 

Biler, lystbåde, campingvogne, planter, 

havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, 

grus, sten- og betonvarer 

(samt i særlige tilfælde møbler) kan 

etableres i erhvervsområder med 

rammebetegnelserne 1.e1, 1.e2, 1e3 

og 1.e4. 




BYomrÅdet

BYomrÅdet 

Rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser (etageareal) 

Centerområde ramme for nybyggeri 

og omdannelse til 

butiksformål 

maksimale butiksstørrelser maksimale butiksstørrelser 

(m²) (m²) (m²) 

dagligvarer Udvalgsvarer 

Hørsholm Bymidte 15.000 3.500 2.000 

rungsted Bytorv 3.000 2.000 1.000 

Ådalsparkens Center 1.500 2.000 500 

alsvej/Bolbrovej 500 1.000 500 

alsvej/Ørbækvej 500 1.000 500 

Bolbrovej/solbakken 500 1.000 500 

dronninghus 500 300 300 

pennehave 500 300 300 

rungsted Havn 500 300 300 

Retningslinjer for centerområder 

Hørsholm Bymidte omfatter Hovedgaden, 

Hørsholm midtpunkt, en del 

af Usserød kongevej og kongevejs 

Centret. Bymidten udpeges 

som særligt lokaliseringsområde. 

Bymidteafgrænsningen fremgår af 

kort med afgrænsning af centerområder. 

i Hørsholm Bymidte må størrelsen 

af den enkelte butik maksimalt 

være 3.500 m² bruttoetageareal 

for dagligvarebutikker og 2.000 m² 

bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 

rungsted Bytorv og Ådalsparkens 

Center er lokalcentre. lokalcentrenes 

afgrænsning fremgår af 

kort med afgrænsning af centerområder. 

for rungsted Bytorv må størrelsen 

af den enkelte butik maksimalt 

være 2.000 m² bruttoetageareal 

for dagligvarebutikker og 1.000 m² 

bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 

for Ådalsparkens center må stør- 

relsen af den enkelte butik maksi- 

malt være 2.000 m² bruttoetage- 

areal for dagligvarebutikker og 500 

m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 

Derudover findes en række mindre 

lokalcentre: dronninghus, Bolbrovej/solbakken, 

alsvej/Ørbæksvej, 

alsvej/Bolbrovej, pennehave og 

rungsted Havn. områderne fremgår 

af kort med afgrænsning af 

centerområder. 

Butikker med særligt pladskrævende 

varegrupper kan etableres i 

erhvervsområder med rammebetegnelserne 

1.e1, 1.e2, 1.e3 og 1.e4. 

Generelle rammebestemmelser for centerområder 

områderne må anvendes til butikker, 

privat og offentlig service, 

helårsboliger og kulturelle formål. 

Butikker omfatter dagligvarer 

(supermarked, grønthandel, bager 

m.v.) og udvalgsvarer (beklædning, 

sko, bøger bøger, møbler, 

isenkram mv.). privat service 

omfatter liberale erhverv (ejendomsmægler, 

læge, advokat m.v.), 

håndværksprægede serviceerhverv 

(elektriker, frisør, kopiservice m.v.) 

samt cafeer, restauranter og lign. 

offentlig service omfatter fx 

institutioner, administration og 

kulturelle formål. 

der skal mindst udlægges areal til 

1 p-plads pr. 25 m² butiksareal, 

1 p-plads pr. 50 m² etageareal til 

erhverv og offentlige formål og 1,5 

p-plads pr. bolig. 







opvarmningen skal stemme 

overens med kommunens varmeforsyningsplan. 

i områder, der er 

udlagt til kollektiv varmeforsyning 










”Udearealer for alle - anvisning 

for planlægning og indretning 

med henblik på handicappedes 

færden” og ds 3028 ”tilgængelighed 

for alle”. 








BYomrÅdet

BYomrÅdet BYomrÅdet 

AfgRænsning Af CEnTERoMRÅdER 

Hørsholm Bymidte Rungsted Bytorv 

4ef 4hc 

3mn 

3au 3at 

3ai 34a 4cz 4ml 

3ip 3aø3aæ 3av 

3ap 3ak 

3ks 

3ba 3aq 

3al 

4lu 

4mk 

4c 

3bb 

3ax 3am 

3ay 

3ar 

3an 34b 4e 

4kz 

4n 

4mi 

3kr 3iq 3bc 

3as 4lv 

4kr 

4mh 4me 

3bd 

3az 3ao 4kæ 

4kø 

4ks 4mg 

3bf 

4lf 

4la 4ly 

4kt 4lx 4mf 

3kq 3ir 3i 

3ce 

3by 3bx 

4lg 

4ku 

3cf 

3bp 3bg 

3h 

4lq4lp 

4lo 4lb 

3bz 3bq 3bh 

4lh 

4li 4lt4ls 

4lr 

4lc 

4kv 

4kx 

4hz 

3kp 3is 3cg 

3bæ 3br 

3bi 

4lz4lk 

4ld 

4ky 4mp 

3ch 3bø 3bs 3bk 

4ll 

4le 

4hy 

3ko 3it 3ck 

3ci 

3cb 

3ca 

3bu 

3bt 

3bm 

3bl 

4lm 

3g 

4hx 

3cl 3cc 3bv 3bn 

4ln 

4 

3bo 

4hv 

3kn 3iu 3cm 3cd 

3cn 

3f 4p 4ev 

4o 

4hu 

3km 3iv 3cu 3cv 

3cx 3cy 

3di 

3dp 

3dq 

3cq 3cr 3cs 3ct 

3dc 3dk 

3dl 

3dr 

3ds 3e 

4z 

4h t 

3kl 3ix 3cæ 

3cz 3dd 

3de3co 

3dm 3dt 

4q 

3dn 3du 

4r 

3kk 3iy 3da 

3cø 

3df 

3db 

3dg 

3dh 

3do 

4s 

3lm 

4t 

3ki 3iz 

3mk 4u 

3b 

4v 

4cp 4et 4eu 

4ø 

3kh 3iæ 

21l 

4bi 

3kg 3iø 21p 

4k 4aa 4br 

21m 21n 3d 

4kc 4if 

3kf 3ka 

4i 

4cc 4bm 4iz 

3ke 3kb 

4h 4aø 4cd 

4f 

4kd 4iæ 

3kd 3kc 

21o 

4g 

4bf 4bs 

3ln 4ax 

4iø 

4bp 

3ml 

4d 

4ix 

4bq 4ka 

4iy 

4kb 

"ci" 

4kq 

4kp 4cl 

4æ 4ko 

21a 

4x 4kn 

4bd 

4be 4bg 

4km 

4kl 4bk 4cv 

4kk 

"av" 

88b 

21c 

3u 

3n 

3a ø 

3o 3v 

60n 60o 

3p 3x 

13k 3q 3y 

3z 

60r 3r 

"e" 3s "f" 3æ 

60i 

3t 3ø 

3c 

73a 

13f 3au 3al 

"ae" 3bx 

"ai" 

13g 3av 3gr 

3ax 

60m 

3by 

3gs 

59c 

13h 3ay 13æ 

3az 

60a 

"bf" 

13a 

3bz x 7gv 6bc 5cp 

7gy 7gz 

7c 6e 

"aæ" 

6aæ 

b 

6g 

5cø 5da 

29a 

5cæ 

"bh" 

6bf 6h 

6f 

5cz 

28a 

6i 

5cy 5av 

6bk 

6bl 

5ar 

6bg 6bm 

5ax 

6bo 6bn 

5ak 

2l 22m 

6br 

5as 

6l 6aq 

5al 

5ay 

6ag 

6cp 6cq 

5at 

6m 

6cm 

5am 

5az 

6as 

6dl 

6cr 

6ai 6ax 6at 

6cl 

v6bu 

6co 

5au 

6bs 

6bt 6al 6d 6dk 6cn 

5an 

5bb 

6cs 

6r 6ck 5ao 5aæ 5bc 

"y" 6di 

6ct 

6p 6dh 6ci 

5ap 5aø 5bd 

6ah 

6ch 6ce 

6bæ6bq 

6a 

6au 6s 

6dg 

5ba 5be 

ba 6aø 6cy 

6q 6cu 6cd 5aq 

6ca 

6dm 

6cc 6cg 6cf 

6bø 

6da 

6z 

6dc6de 

6dd6db 5kk 5ki 5kh 5bv 5bu 5 

6y 6c 

5mr 

aa6ap 

5mp 

6cæ 

5mo 5ms 

6ab 6ac6cz 

5mk 5mm 5mq 5kl 5kg 

5iv 

5mn 

5nb 5km 5kf 

5ml 

5iy 

5cb 

5nc 

5ke 

1ak1ah1ag1æ1am 

1ai 1p 

5nd 5kn 

1al 

1s 

5na5mø 

5mt 5kd 5iæ 

5ni 5nh 

5p 

"cc" 

"bb" 

59a 

3bæ 

60s 

60d 

3gk 

57a 

61a 13t 

13u 

56 

61b 

54 

62 

52 

51 63a 

"al" 49 64 

89b76b 

40b 

"h" 

48a 

48b 

47a 

65a 

65b 

3es 

3a d 

40f 

40g 

46a 

45 

44 

46b 

13z 

13s13r13v 

3aa 

5ko 

5ne 

1q 1r 

5mæ 5mz 

5kc 

5mu 

5kp 

1ep 1ax 1ap 

1au 5ng 

1g 

5nf 

1ae 

1eq 5my 

5mv 5mx 

5kq 5lb 5lc 

5ns 

1f 

5nq 

5np 5nt 

5nr 5kr 

5l 

5la 

5nn 5no 

1k 1l 5nm 

1n 5ks 

5kø 

5by 5nu 

5bz 5nv 5kt 

1h 1i 

5cc 

1x 

"x" 5of5cd 5kæ 

5ci 5ku 

5bx 5ca 

5k z 

2d 

2p 5ae 

5kv 

5ac5ad 

5cl 

5æ 5ab 

5ce 

5k y 

5e 5ah 

5ds 

5kx 

5ck 5cm 

2de 

5dy 

5cf 

2f 

5dt 5ch 

4im"a 

5oa 

2cf 2ce 

2l 

5dz 

4iu 

5nø 5ob 

5næ 

5oe 

5oc 

2cg 

2e 

5od 

4in 4ai 

4ip 

2c 5i 5z 

4hm 

4af 4au 

2g 

5x 5y 

4ag 

4al4aq 

5r 

4eb 

33b 

2ch 

2h 

4ae 

"o" 

4ea 

2ck 2ci 

33a 4ad 

4dø 

"q" 

4cs 4dæ 4cr 4dz 

2cz 2cy 2m 

3mi 2i 

33c 

4dy 

4am 

"r" 

4dx 

2cæ 4ed 

4ct 

4dv 

3ah 

3aa 

4ao 

4du 

3ø 

4dt 

3ag 

3af 3æ 

3u 3p 

3z 3t 

3o 

4m 4ar 

3be 

4ap 4co 

4ds 

3ae 

3ad 3y 

3s 3n 

4an 

4dr 

4dq 

3r 3m 

4ha 

2cx 3ac 

3x 

3l 

2cu 2cv 

3ab 

3v 3q 

l 

4hg 4hb 4dp 

3mn 3aø3aæ 3au 3at 

3ai 34a 

4ml 

"aæ" 

"ag" 

42a 

41a 

41b 

17ba 

17n 

17r 

3f 

"bd" 

173b 

99 

100 

101 

"bo" 

38b 

93 

90 96 

"ax" 

"bi" 

97 

"an" 

131 

132 135 

"i" 

"be" 

36 17f 

"as" 

30a 

"ak" 

17i "d" 3m 

17q 29b 

29a 

27a 

27b 

17s 

17o 

3f n 

3di 

3qt 3qs 

3bz 3pq 

2aq 

3et 3rf 

3kg 3pp 3 

3el 

"v" 

3ek 

3eu 3px 

3ah 

3po 

2ap 2ao 

3fe 3rd 

3qe 3rp 

3du 

3gy 

2an 

3ai 

3gæ 

3hi 

3az 

3dh 

3oo 3mæ 3fz 

3m 

3ak 

3dv 3pt 

2am 

3ay 

3hd 

3op 

3kz 

3dg 3qd 3qc 3hh 

2al 

3b 

3ab 

3sq 

3hc 

6ac 3i 

3bu 3eæ 

6s 3ro 

3aa 

3aø 

3bb 

3gs 

6z 

3dq 3ac 

3oq 

3e 6aa 3n 3dz 

6q 

3pv 

6k 

6o 6f 

3rr 3dy 

3sr 

3ml 

27 

14ac 14u 

g 

i 

6l 

3m 

"ac" 

7r 

7i 

7e 

3cp 

7k 

28 

"g" 

14b 

7t 7s 

7n 

"o" 

2y 

2æ 

7f 

7d 3pæ 

7g 

3fb 

3cg 

3cx 

3rz 

3sh 

3cy 

2z "z" 

3io 

31 e 

2d 

Ulvemosevej 

Rungstedvej 

Vestre Stationsvej 

Dronningehus 

13k 3q 3y 

3z 

3gc 

60r 

3r 

3dp 

3ga 

3gi 

3s "f" 3æ 

3gg 

3fø 3ge 

60i "e" 

3cv 

3gh 

3t 3ø 

3fæ 

3gd 3gf 

3au 3al 3ce 

3dn 

"ae" 13f 3bx13g 3av 

3bs 

3by 3ax 3gs 

3bp 

3ae 

59c 60m 

13h 3ay 13æ 3di 

"g" 3br 

59a 3az 

"aø" 

60s 60a "y" 3bq 

5 

3bz3gk 3bæ 

7a 60d 

3dk 3ar 

61a 13t 13u 

3dl 

3ea 

56 

3cu 

3eb 

3as 

61b "ai" 

3ck 

54 3ci 

62 

52 

3fr 

51 63a 

"bf" 

13a 

3ca 

49 64 

3fb 

3eø 

3fe 3bt 

48a 65a 

3db 3ed 

8b 

3es 

3cg3cs 

3eh 

3dc3cæ 

3dr "x" 

47a 65b 

3ad 

3fp 

"c" 

3am 

3bg 

3aa 

3cm 3ef 

3cn 

46a 46b 

13s13r13v 

3ez 

3dv 

45 13z 

3fo 

44 

3fx 

3 

"ag" 

42a 

41a 

41b 

"as" 

17ba 

17r 

17s 

17n 3f 

"bd" 

17o 

3fn 

3ab 3gp 3fy 

3g 

"ac" 3ap 

3ft 

3cc 

3bø 

3ec 

3gt 3ah 

3k 

3fs 

30a 

"ak" 

17i "d" 3m 3ff 

17q 29b 

22d 

29a 3fl 

27a 

27b 

3ao 

3gl 3gm 3gn 3go 

3i 

4aq 

4ar 

4as 

17f 

22c 

4at 

4a u 

3gr 

Rungstedvej 

3gb 

3mz 

"h" 

0am 17aa 17ab 

17ac 

0bn 17ad 

0bm 17m 

17n 

mm10bl 

17o 

17p 

10bk 

10ii10ae 

17r 

Ådalsparkens center Boldbrovej/Solbakken 

17ap 

17q 

17ah 

17ao 

17an 

"bs" 

17aq 8g 

17am 

17f 

17l 

"v" 

179c 

179a 

3d‘ 

"m" 

12gh 

48 

18a 

12km 12dv 

18b 12gd 12kn 

12nø 

12ke 

12eæ 

12kf 12cv 

12me 12kq 12ko 

12kp 

12mc 

12cz 12du 12or 

42 19a 12hk 12hh 

12hi 12oæ 12ks 

12cx 

12kr 12hu 

12fl 

12mb 12dm 12dt 

12ip "au" 12kt 

12ht 

12hm 

12oz 

12mm 

12hn 12ie 

12oo 

12kd 12kg 12bb 12bt 

12bø 12bs 12kk 12ch 12ba 

9fo 

12id 

12ho 

12a 12nr 

12hp 12ic 12hv 

12ct 

12gm 12io 12ax 

12cf 

29g 12on 12bh 12aq 

12hq 12ib 12hx 

12cg 

12ca 12oø 

12oq 12gl 1 

12 o 

5 

12hr 

g 

12ia 12hy 12cy 12az 

12oh 12x 12bo 

12og 

25c 25e 

12hø 12hz 

12ay 

12mi 12gq 

5a 

10ac 

12bl 12 g 

12ab 12at 12bq 

27a 

26 

10gg 10gd 12hs 

10ed 12ep 

12bu 

12y 

12nl 

10ag 12au 

10bn 

12z 

9bc9ac 

12bx 

9dv 

12ny 

12eb 

12bi12ot 

1 

9ag 

9cn 

9fx 

9ak 

12bc 

9gæ 10cæ 12bz 

10bt 10r 12ao 

10fr 

9ah 

9ge 

9gf 

"at" 

9gb 

9gg 

9dn 

9bd 

9ai 

10cb10dx 10cg 

10co 

10cp 

10fz 10bs 

10ei 

10eh 

10df 

10gh 

10bi 11am 

11fr 

10di 

10dz 10ax 

11y 

11eq 

11es 

11er 

11et 

11en 

11fb 

11fa 

9p 

10dt 10aa 

10cq 11eu 11ev 

10cs 

11x 

10dg 10at 

11ex 11ey 11 

"a" 10du 10dq 10bm 

11ø 

10ds 

10dv 10dy 

11ca 

10fp 10fq "l" 

11af 

10dk 10bæ 

10dr 

11ag 

"i" 

"z" 10fx 

10cu 11cb 

"k" 

10bq 

11cæ 

10cr 




Pennehave 

Bolbrovej 

9gn 9ec 

10fæ 2an 

3ai 

9go 

3mæ 3az 

9gr 

3oo 

9gq 9gp 

2am 

3ak 

10el 

3ay 

36ah 36o 

10fø 

3op 

2au 

9eb 

36f 

2al 

36l 

3ab 

10ga 

3b 3i 

10gb 

6ac 

6s 

3bb 3aa 

6x 

3ro 

10gc 

6z 

3dq 3a 

36ai 

3dz 

10d 6m 

6q 3e 6aa 3n 

6ad 

36h 

10fo 

6k 

3rr 3dy 

10h 

9eq 36ak 14m 

36ab 

14i 

3sr 

6o 6f 

10e 

36ac 10o 

36ø 36a 

14n 14p 14al 

3m 

10dø 

14h 

7i 

10dc 

14ak 

10q 

14ac 14u 6l 

10as 

"ac" 

10a 14ab 14ag 

7e 

10b 14a 

10gi 10cx 10ap 

7r 

10m 10de 10ar 

14ai 

10ak 

3 

14aa 

14ah 

14c 

10dd 

14y 14ø 

10dæ 

"ad" 

7s 

7f 

10ep 

14v 

14b 

7t 

10p 

14z 

14g 

7n 

14d "o" 

7d 

"ae" 

14f 

7g 

3cg 

2y 

2æ 

2b 

4gg 

4gf 

4gv 

4gu 

4gt 

38a f 

"ag" 

4ge 4gr 

4gs 

l 

4hf 

4gq 4he 

4hd 

4gz 4gp 

gy 

4av4mn 

4id 

4cn 

4ci 4gø 4bo 

7by 

7ci 

7ck 

7in 

7a 

4ki 4bb 4kf 4cu 

7hø 

7cm 

38ab 

4ck 7ar 7ch 

4bc 4cx 

4cf 

4bh 

7cf 

4ma 

4ab 

4ce 7ce 

4bu 

4cb 4hk 4ia 

7ca 

v 

4hæ 

7io "ah" 

4ep 

4ch 

4en 

4ak 

4mm 4hø 

4bz 

4bæ4bt 

8d 

7bt 

7id 7co 

"ø" 

8b 

3ds 

3ep 3eq 

3dæ 3er 3gq 

dy3dz 

9d 

9c 

"aq" 

8c 

4fd 

3g 

9a 

"n" 

4o 4c 

bs 

3br 

3ae 

4d 4p 

4e 

4g 4bø 

4bt 4m 4h 

4ø 

4en 

4aa 

4bg 

4e y 

4r 

4æ 

3pz 

3g 

3pø 

3sy 

3pn 3ig 

3fs 29n 

29e 

29f 

3fx 3mb 

3c 26 

23a 

3d 

3an 

Alsvej/Ørbækvej 

Alsvej 

Ørbækvej 

Rungsted Havn 

29g 

29d 

"s" 

29p 

29c 

29o 

29i 

29l 

29k 

29q 

29a 

29r 

29b 

29h


stationsnære områder 

stationsnærhedsprincippet er det 

overordnede lokaliseringsprincip i 

hovedstadsområdet og betyder, at 

byfunktioner, som pga. arealudnyttelse, 

arbejdspladstæthed og besøgsmønster 

har en intensiv karakter, skal 

placeres i de stationsnære områder. 

stationsnærhedsprincippet skal 

bidrage til at mindske trafikkens 

negative konsekvenser (støj, 

forurening og uheld). 

landsplandirektiv fingerplan 2007 

fastlægger, at større kontor- og serviceerhverv 

generelt skal etableres 

inden for de stationsnære områder. 

ved knudepunktsstationer (i Hørsholm 

kommune er det kokkedal station) 

skal det tilstræbes, at byggemuligheder 

forbeholdes regionale funktioner, 

herunder kontorerhverv. det er 

en kommunal kompetence at lokalisere 

kontor- og serviceerhverv af 

lokal karakter. det kan dreje sig om 

bygninger op til 1.500 m² etageareal. 

fingerplan 2007 fastlægger desuden, 

at kontorbygninger over 1.500 m² 

etageareal uden videre kan placeres 

i det stationsnære kerneområde. der 

er mulighed for at lokalisere kontorbygninger 

og lign. som er større end 

1.500 m² etageareal i de afgrænsede 

stationsnære områder i større gangafstand 

end 600 m fra stationen, men 

det kræver en redegørelse for, hvordan 

der arbejdes med supplerende 

virkemidler for at opnå en høj andel af 

rejsende med kollektiv trafik. Boligbyggeri 

i de stationsnære områder 

skal etableres som etageboliger eller 

anden tæt boligbebyggelse, fx rækkeog 

kædehuse, medmindre særlige 

landskabelige eller kulturelle forhold 

taler for en anden boligtype. 

Afgrænsning af 

de stationsnære områder 

fingerplan 2007 afgrænser de stationsnære 

arealer skematisk inden for en 

radius af 1.200 m fra stationerne i 

byfingrene, (Hørsholm Kommune er 

en del af Helsingørfingeren), mens 

den konkrete afgrænsning foretages 

i den kommunale planlægning. det 

stationsnære kerneområde kan 

afgrænses med udgangspunkt i gangafstande 

op til 600 m fra en station, 

og således at øvrige byplanmæssige 

hensyn er varetaget. 

de stationsnære områder i Hørsholm 

kommune har en særlig karakter pga. 

stationernes placering tæt på fredede 

områder med kulturhistoriske bevaringsværdier. 

det har betydning for de 

stationsnære arealers afgrænsning. 

fredningen af kokkedals jorder 

betyder, at dele af området på den 

østlige side af kokkedal station 

skal friholdes for bebyggelse med 

det formål at bevare landskabet 

og skabe mulighed for en rekreativ 

anvendelse, der er forenelig med 

bevaring af landskabet. ved rungsted 

kyst station udgør stationsbygningerne 

og banearbejderboligerne 

et helstøbt og velbevaret 

kulturhistorisk miljø. jorderne til 

rungsted ladegård øst for rungsted 

kyst station er fredede med det 

formål at bevare områdets karakteristiske 

landskab. 

Udvikling omkring Kokkedal Station 

kokkedal vest og kokkedal nordvest 

er de sidste større ledige arealer 

til byformål. arealerne indgår i 

kommunalbestyrelsens planlægning 

for fremtidige faciliteter for idræt, 

ældrepleje, boliger og erhverv. 

Udvikling omkring 

Rungsted Kyst Station 

en fremtidig udvikling af området 

omkring rungsted kyst station skal 

ske i overensstemmelse med principperne 

i fingerplan 2007 og efter 

en samlet plan, der respekterer 

det eksisterende kulturmiljø og de 

fredede arealer. 

afgrænsning af det stationære 

område ved kokkedal station 

afgrænsning af det 

stationære område ved 

rungsted kyst station 




1,2 km 

Rungsted Kyst 

Station 

1,2 km 

0,6 km 

RUNGSTED 

0,6 km


Kulturmiljøer og 

bevaringsværdig bebyggelse 

kulturmiljøer og bevaringsværdige 

bygninger er historiske steder i byen, 

som har en særlig betydning for 

Hørsholm kommune. det kan være 

pga. særlige arkitektoniske kvaliteter 

eller pga. den historie, der knytter 

sig til steder og bygninger. kulturmiljøerne 

er derfor en vigtig del af 

byens identitet. 

De kongelige spor 

Hørsholm kommune har som det øvri- 

ge nordsjælland været krongods. det 

betyder, at konger og dronninger har 

opført lyst- og jagtslotte i området, fx 

Hirschholm slot og sophienberg slot. 

Hirschholm slot blev revet ned 

omkring 1813 og i 1823 erstattet af 

Hørsholm kirke tegnet af arkitekten 

C.f. Hansen i klassicistisk stil. kirken 

udgør sammen med slotshaven, de 

gule avlsbygninger og kavalerboliger, 

kongevejsaksen og ridebanen det 

væsentligste kulturmiljø i Hørsholm 

kommune. de store gule længer 

på folehavevej, tidligere stalde og 

kavalerboliger til slottet, afgrænser 

slotsområdet mod øst. Bygningerne 

omkring stolbergpladsen danner en 

port til gøgevangskvarteret. 

sophienberg slot blev opført af 

dronning sophie magdalene i 1742- 

46 og ligger markant på en skrænt 

ved Strandvejen med flot udsigt over 

Øresund. Bygningen blev restaureret 

i 1989 og anvendes i dag til 

kursusvirksomhed mv. kokkedal slot 

har sin oprindelse som fæstegård. 

det nuværende bygningsanlæg er 

opført i 1860’erne i hollandsk renæssancestil. 

Bygningen stod tom i en 

årrække, men blev i 2007 solgt med 

henblik på renovering. det forventes, 

at slottet i 2010 kan tages i brug til 

hotel og konferencecenter. 

De store gårde 

lystgårde og landsteder som rungstedlund, 

rungstedgård, rungsted 

ladegård og folehavegård er vigtige 

brikker i historien om rungsted/ 

Hørsholm. ejendommene kan føres 

tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, 

hvor rungstedgård var i kongeligt 

eje, og rungstedlund var en privilegeret 

kro. rungstedgård og rungstedlund 

blev i 1879 købt af de to 

søskende avilde og Wilhelm dinesen. 

karen Blixen blev født på rungstedlund 

i 1885 og overtog stedet i 1939. 

rungstedgårdene har spillet en vigtig 

rolle for landbrugsdriften i området. 

fredninger af de åbne marker nord 

og syd for rungsted ladegård, 

samt haven og fuglereservatet 

omkring rungstedlund, fastholder 

billedet af områdets relation til 

landbruget. nye tider og nye økonomiske 

vilkår betyder, at bygningernes 

anvendelse er ændret, fx til 

kursusvirksomhed. 

folehavegård ligger ved udmun- 

dingen af en gammel vej gennem 

skoven mellem Rungsted fiskerleje 

og Hørsholm. vejen er i dag en sti 

gennem skoven, og det er således 

ved vandreturen gennem skoven, 

at forbindelsen mellem rungstedgårdene 

ved kysten og folehavegård 

rigtig opleves. 

Den tidlige industri 

og landbrugslandet 

den tidlige industri i 1800-tallet, der 

udnyttede vandkraften fra Usserød 

Å, præger områdets landskab og 

det bebyggede miljø. opstemning 

af Usserød Å skabte de tre damme, 

stampedammen, fabriksdammen 

og mølledammen, hvor de bygningsværker, 

der hørte til industrien, blev 

placeret. den kongelige militære 

klædefabrik strækker sig bygningsmæssigt 

fra stampeanlægget ved 

stampedammen til hovedbygningerne 

ved fabriksdammen. denne 

udgør den største og mest markante 

bygning fra den tidlige industri. 

Hierarkiet fra fabrikant og doktor til 

driftsleder, mester og arbejder afspejles 

i bygningerne omkring fabrikken, 

fx den gule doktorbolig på Usserød 

kongevej og arbejderboligerne på 

Bloustrødvej. at boliger og fabrik ligger 

så tæt ved hinanden fortæller om 

den tids integration mellem boliger og 

arbejdspladser. 

den kongelige militære klædefabrik 

og Usserød mølle anvendes i dag til 

kontorerhverv, og arbejderboligerne 

er attraktive boliger. Usserød Å, som 

dels gav kraften til fabriksanlæggene, 

dels fungerede som affaldsanlæg 

med fiskedød og forurening til følge, 

er i dag et vigtigt rekreativt element 

i byen. stien langs Usserød Å giver 

mulighed for at opleve kulturmiljøet 

og binder området sammen 

med landbrugslandskabet omkring 

mortenstrupgård og st. svenstrup, 

der dengang lå uden for byen og forsynede 

befolkningen med fødevarer. 

landskabet er i dag et vigtigt kulturlandskab. 

særligt omkring mortenstrupgård 

fornemmes den oprindelig 

stemning med marker der dyrkes, og 

kvæg der græsser langs åen. områderne 

omkring mortenstrup og st. 

svenstrup er i 2008 blevet fredede. 

Hørsholm Kommuneatlas 

kommuneatlas for Hørsholm kommune blev udarbejdet i 2000 i samarbejde 

med skov- og naturstyrelsen. kommuneatlas er udarbejdet for 

en række byer i danmark. formålet er at registrere bevaringsværdier 

i byerne i form af enkeltbygninger, bebyggelsesplaner og kulturmiljøer. 

i Hørsholm kommune er alle bygninger bygget før 1960 registreret og 

bedømt efter en bevaringsværdi fra 1-9. Bevaringsværdien omfatter de 

arkitektoniske, de kulturhistoriske og de miljømæssige værdier samt 

bygningens originalitet og tilstand. 

Bevaringsværdige bygninger 

en bygning er bevaringsværdig i juridisk forstand, når den er udpeget 

i kommuneplanen. en bevaringsværdig bygning må ikke nedrives før 

kommunalbestyrelsen offentligt har bekendtgjort nedrivningen i mindst 

4 uger, og kommunalbestyrelsen derefter har meddelt, at den ikke vil 

nedlægge forbud mod nedrivning. kommunalbestyrelsen har besluttet 

at udpege bygninger med bevaringsværdi 1-3 i Hørsholm kommuneatlas. 

det betyder, at der kun er udpeget bygninger opført før 1960. 

Markante bebyggelsesplaner 

Hørsholm kommune har en række smukke og karakteristiske 

bebyggelsesplaner, særligt for tæt-lave bebyggelser. flere tidligere 

sommervillaer på store grunde er omdannet til tæt-lave bebyggelser, 

fx Christiansgave og Sømandshvile omkring Strandvejen. Andre fine 

eksempler er ved stampedammen i Usserød og kirstineparken i Hørsholm, 

begge fra den store udbygningsperiode i midten af 1960’erne. 

også i de senere år er der eksempler på markante bebyggelser, fx 

dianas Have og rungsted sundpark. i kommuneatlas for Hørsholm 

kommune kan man læse mere om de markante bebyggelser. 




Hørsholm 

nord 

BEvARinGSvæRDiGE ByGninGER REGiSTRERET i 2000 

Overdam 

Isterød 

USSERØD 

Usserød Å 

HØRSHOLM 

Kokkedal 

Station 

KOKKEDAL 

Idrætspark 

VALLERØD 

Rungsted 

Hegn 

MIKKELBORG 

Rungsted 

Station 

Folehave 

RUNGSTED 

de bevaringsværdige bygninger i kommunen 

blev registreret i forbindelse med 

udarbejdelse af kommuneatlas i 2000, 

hvor alle ejendomme opført efter 1960 

blev registeret. en ny registrering, hvor 

også bebyggelser registreres og vurderes 

forventes færdig i løbet af 2009. 

Bakkedraget 2 - 34 

Bakkehave 8-40 

Bel Colles allé 3 



Bel Colles allé 8B 

Bel Colles allé 8C 

Bloustrødvej 1 a-B 



Bakkedraget 2 – 34 




Bloustrødvej 16 

Bloustrødvej 19a 

Bloustrødvej 19B 










Bolbro villavej 17 

Bolbrovej 1 

Bolbrovej 2 

Bolbrovej 8 

Bolbrovej 10B 

Bolbrovej 15 

Bolbrovej 22 

Bolbrovej 29 

Bolbrovej 38 

Bolbrovej 46 

Bolbrovej 48B 

Bolbrovej 50 

Bolbrovej 61 

Bolbrovej 63a 

Bolbrovej 70 

Bolbrovej 72 

Bolbrovej 73 

Bolbrovej 80 

Bolbrovej 89 

Bolbrovænge 10 

Breeltevej 20 

Bukkeballevej 5 


Bukkeballevej 9C 

Bukkeballevej 13B 




Bukkeballevej 27a 









Christianshusvej 181 




Constantiavej 2a 

Constantiavej 6 

dreyersvej 9 

dreyersvej 10 

dreyersvej 16 

dreyersvej 35 

dreyersvej 38 

dronningvej 3 

dronningvej 4a 

dronningvej 5 

dronningvej 6 

dronningvej 7 

dronningvej 8 

dronningvej 9 

dronningvej 10 









enghave 2 

enghave 27 

engvej 3 

engvej 45 

engvej 47 

BYomrÅdet: HØrsHolm nord 

ewaldsvej 3 

ewaldsvej 11 

ewaldsvej 12 

ewaldsvej 13 

fabriksvej 3 

fabriksvej 5 

Frennebakken 5 – 7 

frennebakken 11- 13 

Frennehøj 2 – 16 

fuglemosevej 11 

frennebakken 5-7 

frennebakken 11-13 

frennehøj 2-18 

fuglemosevej 11 

gasværksvej 7 








gasværksvej 11+13 

gasværksvej 14 + 16 

gasværksvej 15 + 17 



gl. Byvej 7C 

gl. Byvej 17 

gl. vallerød vej 26 

gl. vallerødvej 28 

gl. vallerødvej 36 

grundtmannsvej 3 

Helenevej 1 

Helenevej 2 

Helenevej 3 

Helenevej 4 

Helenevej 8 

Helenevej 9 

Holmetoften 4a 

Holmevej 16C 

Hovedgaden 29 

Hovedgaden 51 

Hovedgaden 53 

Hulsøvang 2B 

Hulsøvang 3 

Hulsøvang 4 

Hulsøvang 6 

Hulsøvang 7 

Højagervej 2 

Højskolevej 11 




BYomrÅdet: HØrsHolm nord BYomrÅdet: HØrsHolm nord 

Højskolevej 14 

Håndværkersvinget 4 

Håndværkersvinget 6 

kastanievej 1 

kastanievej 5 

kildevej 3 

kildevej 4a 

kirkebakken 5 

knudsvej 1 

knudsvej 8 

knudsvej 29 

kokkedal allé 4 



kokkedalsvej 16 

kokkedalsvej 20a+B+C+d 

kærvej 8 

louis petersensvej 1 

lundevej 26 

lundingsvej 4 

lundingsvej 6 

lundingsvej 8 

lyngsø allé 3 

marievej 1 

mortenstrupvej 19-21 



mortenstrupvej 3 








mosevej 1-27 

mosevej 41-71 

mosevej 4 

mosevej 13 

mosevej 15 

mosevej 17 

mosevej 19 

mosevej 21 

mosevej 23 

mosevej 25 

mosevej 27 

mosevej 41 

mosevej 43 

mosevej 45 

mosevej 47 

mosevej 49 

mosevej 51 

mosevej 53 

mosevej 55 

mosevej 57 

mosevej 59 

mosevej 61 

mosevej 63 

mosevej 65 

mosevej 67 

mosevej 69 

mosevej 1a 

mosevej 4 

mosevej 13 - 27 

mosevej 41 - 71 

møllevej 3B 

parkvej 1 

parkvej 2 

parkvej 6 

parkvej 20 

pennehave 5 

pennehave 7 

rungsted strandvej 132 








rungsted strandvej 197a 

rungsted strandvej 199B 









rungstedvej 1 

rungstedvej 9a 

rungstedvej 13 















sanskevej 9B 

sanskevej 15C 

selmersvej 3 

selmersvej 6 

selmersvej 11 

skellet 4-32 

skrænten 2-34 

skrænten 10 

skrænten 24 

stadionálle 5 

stampevej 4 

stampevej 6 

stampevej 13 

stampevej 17a 

stampevej 17B 

strandbjerg 1a 

svendsvej 1B 

svendsvej 9 

svenstrupvej 3a 

svenstrupvej 3C 

svenstrupvej 9 

svenstrupvej 19 

svenstrupvej 20a 

tværvej 3 

Usserød kongevej 12a-C 

Usserød kongevej 20 

Usserød kongevej24 



Usserød kongevej 29a 






Usserød kongevej 43B-e 











vestre pennehavevej 1a 

vestre pennehavevej 2 

valdemarsvej 1 



vallerød Banevej 3B 

vallerød Banevej 7a 


vallerød Banevej 13 

vallerød Banevej 14C 




vallerød Banevej 23C 




vallerødgade 2 

vallerødgade 6B 




vallerødvænge 15C 


vallerødgade 26 

vallerødgade 8a 

vallerødvænge 12 

vesterled 2-32 

Østre pennehavevej 4 



Østre pennehavevej 20B 

Ørbæksvej 16 




Hørsholm 

syd 


USSERØD 

Usserød Å 

HØRSHOLM 

Idrætspark 

Rungsted 

Hegn 

Rungsted 

Station 

Folehave 

RUNGSTED 

SMIDSTRUP 

de bevaringsværdige bygninger i kommunen 

blev registreret i forbindelse med 






Barakstien 2 

Christiansgave 50 

egtoftevej 8 

egtoftevej 10 

elmevej 8 

fagerhøjvænge 1C 

fagerlunden 6a 

folehavevej 1 

folehavevej 3 

folehavevej 5 

folehavevej 13 




folehavevej 23a-C 


folehavevej 58a 


folehavevej 125a 

folehavevej 125B 

fredheimvej 145 

fredheimvej 2a 

fredheimvej 6 

fredheimvej 7 

fredheimvej 15 

gl. Hovedgade 2 

gl. Hovedgade 3a 







gøgevang 83 

Hveensvej 5 

Hørsholm kongevej 9 

immortellevej 10 



ingeborg vænge 2 

karen Blixens vej 21 

karen Blixens vej 23 

kong georgsvej 4 



kirkeallé 1 

kløvervang 25 

linstowsvej 2 

mellemvang 16 

mellemvang 18 

mellemvang 19 

mellemvang 21 

pinjehøj 20 

rungsted Bytorv 2 









rungsted strandvej 69d 



rungsted strandvej76e 





















rungstedvej 2 





rungstedvej 78a 

rungstedvej 78C 



sandbjergvej 75a 

BYomrÅdet: HØrsHolm sYd 

sandbjergvej 79 

sdr. jagtvej 1 


sdr. jagtvej 8a 



sdr. jagtvej 26a 

sdr. jagtvej 43B 


skovvænget 10a 

skovvænget 12B 

skovvænget 14a 

smidstrupørevej 8 



Sofievej 1 

Sofievej 8 

Sofievej 11 

Sofievej 13 

stolbergsvej 5 








stolbergsvej 20B 









sømandshvilevej 3 

Ulvemosevej 2 

Ulvemosevej 4 

Ulvemosevej 7 

Ulvemosevej 9 

vestre stationsvej 7 



ved møllen 8 

ved møllen 10 

Østre stationsvej 2 

Østre stationsvej 3a 

Østre stationsvej 3B 

Østre stationsvej 6 

Østre stationsvej 9 - 23 




Hørsholm 

Vest 


Kettinge 

Slutterup 

Sjælsmark 

SJÆLSØ 

Sjælsø Lund 

Grønnegade 

Overdam 

Isterød 

de bevaringsværdige bygninger i kom- 

munen blev registreret i forbindelse med 






agiltevej 17 

agiltevej 19 

donsevej 17 

grønnegade 1 

grønnegade 9a 

grønnegade 9B 

grønnegade 11 






grønnegade 25a 





Hvedehavevej 3 

kettingevej 12 

landsbyen 6 

landsbyen 9a 

landsbyen 9B 

landsbyen 12 

langeltevej 1 

langeltevej 2 

langeltevej 4 

pilekærvej 2 

segnerøddalsvej 3 

sjælsmarkvej 1a 

stumpedyssevej 6a 

stumpedyssevej 

BYomrÅdet: HØrsHolm vest 




Landskabs-, 

naturog kulturværdier 

naturen og kulturlandskabet har længe 

været på tilbagetog i hovedstadsområdet, 

fordi byudvikling mange 

steder medfører et konstant pres for 

udvidelser og placering af byfunktioner 

i det åbne land. ofte kan ødelagte 

landskabs-, naturog kulturværdier 

ikke genskabes, og det er derfor 

vigtigt med en almen forståelse for 

værdierne. Beskyttelsesområderne 

må ses i tæt sammenhæng med den 

grønne struktur (se afsnittet om friluftsområder 

og –anlæg), fordi de giver 

muligheder for rekreativ oplevelse 

af områder af særlig kvalitet, smukke 

landskaber, rig natur og spændende 

kulturhistorie. 

i forbindelse med regionplan 

2005 blev der i samarbejde med 

de daværende amter foretaget 

en konkretisering af, hvad der er 

særlige bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser.Helhedsplanen 

viderefører udpegningerne 

fra regionplan 2005. 

Hvad er beskyttelsesområder? 

Beskyttelsesområder er områder, 

hvor landskabs-, naturog kulturværdier 

ikke må forringes. det er 

landområdet 

både værdifulde helheder og de 

særligt værdifulde enkeltelementer, 

der skal beskyttes. Beskyttelsesområder 

omfatter først og fremmest 

områder med særlige værdier i 

landzonen. 

Hvorfor beskytte? 

formålet med at beskytte landskabs-, 

naturog kulturværdier i det 

åbne land og i den grønne struktur 

er at sikre oplevelsesmuligheder 

nu og i fremtiden, og at værne om 

naturen for derved at fastholde 

regionen som et attraktivt sted at bo 

og besøge. 

Hvordan sikres værdierne? 

i beskyttelsesområder må der ikke 

ske indgreb, som strider mod de 

udpegede, særlige værdier. der tillades 

ikke nye anlæg eller ændret 

arealanvendelse, som kan medføre 

væsentlige miljøgener. ved ønsker 

om anlæg eller ændret anvendelse 

inden for beskyttelsesområder skal 

der altid ske en konkret vurdering 

af særligt værdifulde helheder og 

enkeltelementer. det skal vurderes, 

om den planlagte ændring er uforenelig 

med de særlige værdier, eller 

om den pågældende bebyggelse eller 

det pågældende anlæg kan gennemføres, 

hvis der tages særlige hensyn 

ved placering og udformning. endelig 

skal offentlighedens muligheder for 

at opleve og få adgang til værdierne 

vurderes. 

ændring af tilstand eller arealanvendelse 

inden for beskyttelsesområder 

forudsætter, at der er tale 

om ”væsentlige samfundsmæssige 

hensyn”. Hermed forstås både større 

nødvendige anlæg som trafik- og 

forsyningsanlæg, og andre offentlige 

og private anlæg, som kommunen 

eller staten vurderer, er planlægningsmæssigt 

velbegrundede og 

forenelige med landskabs-, naturog 

kulturværdierne i det konkrete 

beskyttelsesområde. placering af rekreative 

friluftsanlæg kan bl.a. være 

begrundet ud fra almene interesser 

ved at være alment benyttede eller 

offentligt tilgængelige, ved at opfylde 

et samfundsmæssigt behov eller 

ved at tilgodese lokale og regionale 

almene hensyn. 

De landskabelige værdier 

et attraktivt landskab er et landskab 

med godt miljø, natur og rekreative 

muligheder. landskabet er i stigende 

grad et samfundsansvar, fordi 

påvirkning af landskab, natur og 

miljø berører andre end den enkelte 

virksomhed eller ejer af en ejendom 

i landområdet. opgaven er at forene 

interesserne i landområdet gennem 

en flersidig arealanvendelse, der 

giver mulighed for natur, rekreation 

og produktion. (produktionserhverv i 

landområdet omfatter erhverv, som 

er afhængige af naturressourcer og 

deres kvalitet, fx landbrug, skovbrug 

og vandindvinding). 

Hvad er værdierne? 

de landskabelige værdier drejer sig 

om landskabet, som det umiddelbart 

kan ses og opleves. nogle landskaber 

er varierede og sammensat 

af mange landskabselementer, fx 

skov, sø og bakker. andre landskaber 

er enkle med kun ét element, 

fx strandeng. Uden for de udpegede 

beskyttelsesområder findes enkelte, 

ofte mindre elementer, med landskabelig 

værdi, fx landsbyer, markant 

beplantning, diger og levende hegn 

samt vandløb, søer, moser og vedvarende 

engarealer. 

Hvordan tages hensyn til værdierne? 

inden for de udpegede landskabelige 

beskyttelsesområder må der som 

hovedregel kun opføres bygninger og 

nye anlæg, der er erhvervsmæssigt 

nødvendige for driften af landbrug og 

skovbrug. 

naturbeskyttelse 

vilde planter og dyr er sårbare 

over for, at deres levesteder forsvinder 

eller ændres. Byudvikling, 

nye trafikanlæg, rekreative anlæg 

mv. har betydet, at det åbne land 

er blevet indskrænket igennem 

mange år, men også landbrugsdriftens 

intensivering og modernisering 

har betydet, at naturens tilstand er 

blevet forringet. ophør af tidligere 

ekstensiv drift har medført, at visse 

landbrugsarealer med naturtyper 

som enge, overdrev og moser mm. 

forsvinder eller gror til. 

der er behov for mere natur og 

naturpleje og for at skabe adgang til 

spændende naturområder. rekreativt 

er skov og strand af størst betydning, 

men det er vigtigt, at der bliver 

mulighed for almen adgang til og ophold 

i flest mulige af det åbne lands 

naturområder. 

den stigende organiserede sportsaktivitet 

i skove og andre naturområder 

kræver koordinering med 

naturbeskyttelsen. ved anlæg af 

stier og rekreative anlæg er det 

vigtigt at tage hensyn til naturområdets 

sårbarhed. de forskellige 

plante- og dyrearter stiller meget 

forskellige krav til levesteder. samme 

landomrÅdet 

indgreb kan derfor påvirke nogle 

plante- og dyrearter positivt og 

andre negativt. 


naturbeskyttelsen og de biologiske 

interesser er knyttet til vilde dyr og 

planter og deres levesteder. det er 

vigtigt for plante- og dyrelivet med 

større, sammenhængende naturområder, 

der rummer et rigt udbud 

af føde og af levesteder. For de fleste 

plante- og dyrearter gælder, at store 

bestande er nødvendige for, at arterne 

i et givet område kan overleve 

på længere sigt. 

de biologiske kerneområder omfatter 

større, sammenhængende områder 

med skove, søer, og kystvande samt 

eng, mose og overdrev. kerneområder 

omfatter generelt en 25 m 

beskyttelseszone rundt om eksisterende 

skove og § 3-naturtyper. 

spredningskorridorer forbinder ker- 

neområderne med hinanden og giver 

mulighed for, at planter og dyr kan 

sprede sig gennem det åbne land. i 

spredningskorridorerne er der behov 

for at øge naturkvaliteten og skabe 

bedre sammenhæng mellem de 

eksisterende naturområder. det kan 

bl.a. gøres ved at sikre afgræsning af 




landomrÅdet landomrÅdet 

enge og overdrev, oprense og genoprette 

vandhuller, plante levende hegn 

og trægrupper langs vandløb. nogle 

spredningskorridorer indeholder 

beskyttede § 3-naturtyper. spredningskorridorer 

med en reel biologisk 

funktion omfatter generelt en 25 m 

beskyttelseszone rundt om eksisterende 

skove og § 3-naturtyper. 

også mindre naturområder i agerlan- 

det uden for de udpegede beskyt- 

telsesområder er nødvendige for at 

bevare et alsidigt plante- og dyreliv, 

fordi de udgør ”trædesten”, hvorfra 

planter og dyr kan sprede sig. 

disse småbiotoper omfatter grøfter, 

levende hegn, jord- og stendiger, 

markskel, gravhøje og andre uopdyrkede 

pletter. 

Hvordan sikres værdierne? 

de biologiske interesser kan sikres 

gennem områdeplanlægning og 

naturforvaltning. Hensigten er en 

helhedsorienteret indsats, som tilgodeser 

vandmiljø, natur, landskab, 

kulturmiljø, friluftsliv og offentlig 

adgang. på baggrund af analyse af 

naturens tilstand og udvikling samt 

mulighederne for friluftsliv opstiller 

område- og naturforvaltningsplaner 

konkrete projektforslag til forbedringer 

af det samlede natur-, kultur- og 

vandmiljø. projekterne gennemføres 

i dialog og samarbejde med 

kommune, lodsejere, interesseorganisationer 

mv. 

værdifulde naturområder med 

karakteristiske, sjældne og truede 

dyre- og plantearter kan bevares 

ved at sikre, at der opretholdes en 

ekstensiv drift. det er vigtigt, at der 

i områderne foretages pleje, fx ved 

rydning af tilgroede arealer og/eller 

ved at opsætte hegn, så arealerne 

kan afgræsses. i en række områder 

kan der samtidig med forbedring af 

naturindholdet sikres kulturhistoriske 

værdier. især middelalderlige kulturspor 

og spor fra oldtid kan beskyttes 

ved, at landbrugsjord udlægges til 

permanent græsning. det har tillige 

gavnlig effekt på vandmiljøet. 


i de udpegede biologiske beskyttelsesområder 

må der ikke gennemføres 

byudvikling, rekreative eller 

tekniske anlæg, hvis det forringer 

eksisterende naturområder og levesteder, 

muligheden for at foretage 

naturgenopretning eller muligheden 

for at etablere nye levesteder. anlæg 

og indgreb, der reducerer eller 

skaber barrierer gennem kerneområder 

og spredningskorridorer, vil 

normalt have stor negativ effekt for 

plante- og dyreliv. skaden kan dog 

ofte mindskes ved kompenserende 

foranstaltninger, fx faunapassager 

og erstatningsbiotoper. vandindvindingen 

bør koordineres med naturhensyn. 

ved indgreb i biologiske beskyttel- 

sesområder forudsættes det, at der 

med udgangspunkt i retningslinjerne 

og de lovgivningsmæssige krav 

vedr. naturbeskyttelse og landzoneadministration 

foretages en konkret 

vurdering af, hvilke naturtyper der 

berøres, om nødvendigt også af 

deres tilstand og konsekvenserne for 

de berørte arter og naturtyper. 

Kulturhistoriske interesser 

i de senere år er der kommet øget 

fokus på at bevare kulturhistoriske 

helheder i landskabet (kulturmiljøer), 

dvs. områder der afspejler væsentlige 

træk af den samfundsmæssige 

udvikling. mange kulturhistoriske 

spor og selve fortidsminderne er 

beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven 

og museumsloven. i 

områder med sådanne spor gælder 

ønsket om beskyttelse derfor i høj 

grad det omgivende landskab, hvor 

der ofte er sandsynlighed for at gøre 

fund. kulturmiljøer fra middelalder 

og nyere tid er ikke på samme måde 

beskyttet af sektorlovgivning. der 

er pligt til at inddrage de regionale 

museer, når der udarbejdes planer, 

der berører bevaringsværdier. 


de kulturhistoriske interesser omfatter 

dels synlige spor fra oldtid til 

nyere tid, fx stendysser, gravhøje, 

landsbyer, husmandsbebyggelser, 

dels områder hvor der er ikke synlige 

spor, men stor sandsynlighed for at 

gøre fund i jorden. 


i de udpegede kulturhistoriske 

beskyttelsesområder må der som 

hovedregel kun opføres bygninger og 

nye anlæg, der er erhvervsmæssigt 

nødvendige for driften af landbrug og 

skovbrug og fiskeri, eller bygninger 

og anlæg, hvis det ikke forringer, 

men derimod harmonerer med de 

særlige kulturværdier. det er vigtigt 

at bevare helheden af landskabs- og 

naturtyper og kulturhistoriske elementer, 

og en analyse ud fra de særlige 

og karakteristiske kulturhistoriske 

træk bør indgå i den konkrete 

vurdering af placering og udformning 

af evt. nye bygninger og anlæg. 


– samlet for landskabs-, naturog kulturværdier 

4.1.1 inden for de udpegede 

beskyttelsesområder må tilstanden 

eller arealanvendelsen af særligt 

værdifulde sammenhængende 

helheder eller enkeltelementer ikke 

ændres. ændringer kan dog ske 

som led i forbedring af områdernes 


eller i medfør af allerede gældende 

bestemmelser i en fredning 

eller lokalplan. 

4.1.2 tilstanden og arealanvendelsen 

i beskyttelsesområderne 

må kun ændres, såfremt det kan 

begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige 

hensyn, og såfremt 

det ud fra en konkret vurdering 

kan ske uden at tilsidesætte de 

særligt værdifulde sammenhængende 

helheder eller enkelte 

elementer. 

4.1.3 inden for beskyttelsesområderne 

må der som hovedregel 

ikke planlægges eller gennemføres 

byggeri og anlæg ud over det, der 

er erhvervsmæssigt nødvendigt for 

driften af landbrug og skovbrug, 

eller inddrages arealer til byudvikling, 

råstofindvinding og placering 

af ren jord. nødvendige bygninger 

og anlæg inden for beskyttelsesområder 

skal placeres og udformes 

med hensyntagen til bevaring og 

beskyttelse samt mulighed for 

forbedring af landskabs-, naturog 

kulturværdierne. 

4.1.5 inden for beskyttelsesområder 

skal der generelt tilstræbes 

størst mulig adgang og mulighed 

for oplevelse og forståelse af landskabs-, 

naturog kulturværdierne. 

den almene adgang kan dog begrænses 

inden for områder, der er 

særligt sårbare. inden for beskyttelsesområderne 

skal der i forbindelse 

med etablering af intensivt 

husdyrhold, der kræver vurdering 

af virkningerne på miljøet (vvm), 

foretages en konkret vurdering af 

konsekvenserne for landskabs-, 

naturog kulturværdierne. det skal 

ved den konkrete afgørelse om 

tilladelse eller om fastsættelse af 

konkrete tilladelsesvilkår sikres, at 

virksomheden eller anlægget ikke 

er til gene for oplevelsen af områdernes 

særlige værdier. 


HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 31


lAndoMRÅdET 

4.1.6 inden for internationale beskyttelseslovens § 3. sten- og 

naturbeskyttelsesområder for jorddiger skal beskyttes i overens- 

plante- og dyrearter og naturtyper, stemmelse med museumsloven. 

der er omfattet af ef-direktiver om 4.1.10 inden for de konkret af- 

fuglebeskyttelsesområder og Habigrænsede kirkeomgivelser gælder 

tatområder, må der ikke ske forrin- yderligere, at byggeri, anlæg og 

gelse af naturtyper og levesteder skovplantning kun må gennem- 

eller ske betydelig forstyrrelse af føres, hvis det ikke forringer 

de arter, for hvilke området et ud- oplevelsen af samspillet mellem 

peget, herunder ved påvirkning fra kirke og landskab. 

ændringer uden for områderne. 4.1.11 i landsbyen, sjælsmark 

4.1.7 der må ikke foretages æn- skal de karakteristiske, oprindelige 

dringer, som overskærer spred- træk søges bevaret, og eventuelt 

ningskorridorerne, reducerer eller nybyggeri, anlæg mv. skal ske på 

forringer spredningskorridorernes baggrund af en lokalplan. lokal- 

biologiske værdi, uden at der planlægning skal have til formål at 

sikres kompenserende foranstalt- bevare landsbyen og tage hensyn 

ninger. spredningsmulighederne til kulturhistoriske, landskabelige 

for vilde planter og dyr skal søges og naturmæssige træk, herunder 

øget gennem forbedring af eksi- sammenhængen med kultursterende 

eller etablering af nye historiske træk i den omgivende 

naturområder. 

4.1.9 i det øvrige landområde 

uden for beskyttelsesområderne 

skal naturområder og småbiotoper 

dyrkningsflade. 

samt landskabelige og kultur- 

0 1 2 km 

historiske helheder i videst muligt 

Landområdet 

omfang bevares. det skal gene- 

Signatur 

0 1 2 km 

relt være muligt at etablere nye 

naturområder og småbiotoper. 

visse naturtyper skal beskyttes 

i overensstemmelse med natur- 

0 Landsby 1 2 km 

Fremtidig regional ringsti 

Kystnærhedszone 

Signatur Regionale friluftområder 

Grønne kiler og den fjerde grønne ring 

Landsby 

Kommunegrænse 

Landområdet 

Signatur 

Landsby 





Regionale friluftområder 


HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan Regionale friluftområder 

2009-2020 

retningslinjer for arealanvendelse og rammer for Grønne lokalplanlægning 

kiler og den fjerde 33grønne 

r 

Grønne kiler og den fjerde grønne ring 


Kommunegrænse


SAMLEDE BESKyTTELSESOMRÅDER fOR LAnDSKABS-, nATuR- OG KuLTuRvæRDiER nATuRBESKyTTELSE 

0 

1 

Signatur 

0 Særlig landsby 1 

2 km 

2 km 

Samlede beskyttelsesområder 

0 

2 km 


1 

0 1 2 km 

Signatur 

0 Kerneområder: 1 Skov, sø 2 og kmoverdrev 


Naturbeskyttelse 

0 1 2 km 

Naturbeskyttelse 

Geologiske enkeltlokaliteter 

Kerneområde: Nivå bugt 

Beskyttet landskab, natur, kultur 

Signatur 

Spredningskorridorer 

Signatur 

Signatur Kommunegrænse 

Særlig landsby 

Signatur Kommunegrænse 

Kerneområder: Skov, sø og overdre 

Særlig landsby 


Kerneområder: Skov, sø og overdrev 










34 retningslinjer Kommunegrænse for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 

HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan Kommunegrænse 2009-2020 



KuLTuRHiSTORiSKE væRDiER lAndsKABsVæRdiER 

Kort indsættes... 

Signaturforklaring og 

målepind kan evt. flyttes rundt på... 

0 

1 

Signatur 

0 Særlige landsbyer 1 

Øvrige landsbyer 

2 km 

2 km 

Kulturhistorie 

0 

1 

2 km 


Signatur 

0 Områder 1med 

landskabelige 2 km værdier 


Kirkeomgivelser 

Signatur 

Signatur 

Signatur Kulturhistoriske værdier 

Signatur 

Særlige landsbyer 

Områder med landskabelige værdie 


Særlige landsbyer 

Områder med landskabelige værdier 







Kulturhistoriske værdier 

36 retningslinjer Kulturhistoriske for værdier arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 

HelHedsplan Kommunegrænse 2009-2020 HelHedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 37 


0 

1 


2 km 

Landskab 

0 

1 

2 km 

Landskab


Lavbundsarealer 

lavbundsarealer er lavtliggende 

områder, tidligere enge og moser, 

afvandede søer og tørlagte kyststrækninger, 

som i vidt omfang er 

opdyrket landbrugsmæssigt. Hensigten 

med udpegning af lavbundsarealer 

er at sikre mulighed for at bevare 

og eventuelt genskabe nogle af de 

naturtyper, herunder enge, moser og 

lavvandede søer, som er gået tilbage 

pga. intensiv dræning og dyrkning. 

Retningslinjer for lavbundsarealer 

4.1.8 på lavbundsarealer skal byggeri 

og anlæg så vidt muligt undgås. 

eventuelt nødvendigt byggeri 

og anlæg skal udformes, så det 

ikke forhindrer, at et lavbundsareal 

i fremtiden kan genetableres som 

vådområde eller eng. 

4.4.5 inden for områder, herunder 

landbrugspligtige arealer, der er 

udpeget som lavbundsarealer, der 

kan genoprettes til vådområder, 

lavbundsarealer skal så vidt muligt 

friholdes for byggeri og anlæg, som 

ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt 

for jordbrugsdrift, og som forhindrer 

senere genopretning til vådområde 

eller andre naturområder. der kan 

ikke gives tilladelse til konkrete 

byggeog anlægsarbejder, der forhindrer 

genskabelse af et naturligt 

vandstandsniveau på lavbundsarealer, 

der er udpeget til at kunne 

genoprettes til vådområder. de 

lavbundsarealer, der naturmæssigt 

kan der gennemføres undersøgelser, 

projekter og etablering 

af vådområder for at reducere 

udvaskningen af næringsstoffer til 

vandmiljøet, jf. vandmiljøplan ii og 

iii. i de udpegede områder må der 

ikke meddeles tilladelse til byggeri, 

anlæg mv., som forhindrer, at det 

naturlige vandstandsniveau kan 

genskabes. 

er højest prioriteret, er de områder, 

som ligger inden for sammenhængende 

grønne træk og spredningskorridorer. 

LAvBunDSAREALER 

Signatur 

0 Lavbundsarealer 1 


Signatur 




Signatur 






0 

1 

2 km 

2 km 


0 

1 

2 km


Landbrug 

landbrugserhvervet er i større eller 

mindre grad påvirket af andre arealinteresser. 

i det åbne land drejer 

det sig om beskyttelse af natur, 

kulturminder, landskab og miljø og 

udnyttelse af råstoffer. i forhold til 

beskyttelse af natur, kulturmiljø og 

landskab i det åbne land har landbruget 

en central placering som forvalter 

af det åbne land. det er landbrugsdriften, 

der i høj grad har skabt 

de landskabelige, kulturhistoriske og 

naturmæssige værdier, som naturbeskyttelsesloven 

søger at beskytte 

og bevare. det er også disse værdier, 

som landbrugsdriften i fremtiden bør 

medvirke til at sikre samtidig med 

den landbrugsmæssige drift. 

Retningslinjer for jordbrug 

4.4.1 de særligt værdifulde landbrugsområder 

skal søges opretholdt 

til landbrugsformål. 

4.4.2 når landbrugsarealer inddrages 

til byformål, tekniske og 

rekreative anlæg mv. skal der i 

videst muligt omfang tages hensyn 

til landbrugsmæssige forhold, 

såsom de berørte ejendommes 

landbrugsområderne er de arealer, 

der fremkommer efter fradrag for 

eksisterende og planlagte byområder, 

skove, større søer og militære 

arealer. retningslinjerne for landbrug 

skal sikre, at der ikke sker unødig 

inddragelse af god landbrugsjord til 

andre formål, herunder bymæssige 

formål. samtidig skal planlægningen 

søge at sikre landbrugserhvervets 

udviklingsmuligheder og derigennem 

bevare det åbne lands karakter af 

landbrugsland. en fortsat dynamisk 

og tilpasningsdygtig udvikling af 

landbruget forudsætter, at eksisterende, 

sammenhængende landbrugsområder 

så vidt muligt bevares 

og ikke splittes op af andre former 

for arealanvendelse. Byudvikling, 

tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør 

således fortsat primært placeres i til- 

arrondering, investeringsniveau og 

størrelse samt mulighederne for 

jordfordeling. 

4.4.3 det skal sikres, at der er en 

passende afstand mellem eksisterende 

landbrug og ny miljøfølsom 

anvendelse som fx boliger og 

rekreative anlæg, så miljøkonflikter 

undgås både af hensyn til de nye 

knytning til eksisterende byområder, 

således at den klare grænse mellem 

by og land bevares. ved planlægning 

af byudvikling, tekniske anlæg, 

fritidsanlæg mv. i det åbne land bør 

der ske en vurdering af de berørte 

ejendommes arronderingsforhold, 

investeringsniveau og størrelse 

således, at forholdene ikke forringes 

unødigt, men evt. søges forbedret. 

Særligt værdifulde landbrugsjorder 

særligt værdifulde landbrugsjorder 

er udpeget på baggrund af jordens 

dyrkningsværdi, dvs. jordens bonitet. 

Høj dyrkningsværdi omfatter bonitet 

jB5-10. middel dyrkningsværdi omfatter 

bonitet jB2-4. lav dyrkningsværdi 

omfatter bonitet jB1. Øvrige 

områder omfatter bonitet jB11, 

jB12. den dyrkningsmæssige værdi 

boliger og rekreative anlæg og af 

hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 

4.4.4 inden for særligt følsomme 

landbrugsområder (sfl-områder) 

søges landbrugsdriften ekstensiveret 

via frivillige aftaler og dertil 

hørende tilskudsordning til miljøvenlige 

jordbrugsforanstaltninger. 

LAnDBRuGSAREALER 

Kort indsættes... 

Signaturforklaring og 

målepind kan evt. flyttes rundt på... 




0 

Signatur 

0 

1 

Signatur 

1 

2 km 

2 km 

Særligt særligt værdifuldt værdifulde landbrug landbrugsområder 

Særligt særligt følsomme følsomme landbrugsområder 

landbrugsområder 


kommunegrænse 

Særligt værdifuldt landbrug 

Særligt følsomme landbrugsområder 


Landbrug 

0 

Signatur 

1 

2 km 

Landbrug 

Særligt værdifuldt landbrug 

Særligt følsomme landbrugsområder 

Kommunegrænse


er desuden påvirket af ejendommens 

beliggenhed. således er landbrugsjorden 

i fingerbyens eksisterende 

kiler og ringe ikke udpeget som 

særlig værdifuld landbrugsjord. ved 

ændring af arealbenyttelsen fra landbrug/gartneri 

er arealerne underlagt 

en række restriktioner som følge af, 

at de rekreative interesser tillægges 

den højeste prioritet. 

Særligt følsomme 

landbrugsjorder (SFL-områder) 

særligt følsomme landbrugsområder 

(sfl-områder) er udpeget af 

hensyn til beskyttelse af grundvand, 

vandmiljø og naturinteresser. 

Skovrejsning 

skovområder har stor betydning i 

indsatsen for at bevare og øge den 

biologiske mangfoldighed, og de er 

med til at sikre godt drikkevand, da 

grundvand dannet under skov har 

en høj kvalitet i forhold til grundvand 

under landbrugsjord, hvor der 

anvendes gødning og pesticider. 

skovområder begrænser drivhusgas 

i atmosfæren ved lagring af kulstof i 

træerne, og ikke mindst er skovene 

et af de vigtigste friluftsområder. 

Udpegning af skovrejsningsområder 

skovrejsning er ny skov, som rejses 

på landbrugsjord. der plantes hovedsagligt 

løvskove med danske hjemmehørende 

træarter som eg, bøg, 

ask, el og mange buske. Udpegningen 

af skovrejsningsområder er sket 

med henblik på at beskytte grundog 

drikkevandsressourcer, forbedre 

forholdene for dyre- og plantelivet, 

herunder fremme deres spredningsmuligheder, 

samt øge mulighederne 

for friluftsoplevelser omkring byerne. 

Uanset at et område er udpeget 

til skovrejsningsområde, gælder 

ninger skal overholdes. eventuelle 

tilplantningsplaner bør fremsendes 

til det lokale museum (Hørsholm 

egns museum), der kan foretage 

undersøgelser af sårbare arkæologiske 

forekomster. der er afsat midler 

hertil via museumsloven. 

Udpegning af områder, 

hvor skovrejsning er uønsket 

i de områder, hvor skovrejsning 

er uønsket, er baggrunden for at 

udpege arealerne at sikre kirkeomgivelser, 

værdifulde kulturmiljøer 

og landskaber samt særlige naturværdier. 

der er taget hensyn til 

lavbundsområder og områder med 

dyrkningsjorder af høj kvalitet. 


for skovrejsning 

4.5.1 de udpegede skovrejsningsområder 

(positivområderne) 

ønskes tilplantet med skov. 

4.5.2 inden for de områder, hvor 

skovrejsning er uønsket (negativområderne) 

må der ikke plantes 

skov. 

4.5.3 inden for det øvrige land- 

sKoVREjsning 

0 1 2 km 

Signatur 

0 1 2 km 

Skovrejsningsområde 

Eksisterende skov 

Skovrejsning uønsket 

Skovrejsning 

0 1 2 km 

Skovrejsning 

Signatur 

naturbeskyttelseslovens bestemmelområde (neutralområderne) kan 


Signatur 

ser om beskyttelse af naturområder 

og fortidsminder, ligesom evt. fred- 

der plantes skov. 









HelHedsplan 2009-2020 


HelHedsplan 2009-2020 



friluftsområder 

gode friluftsmuligheder er en del af 

vores velfærd og er med til at styrke 

sundhed og livskvalitet gennem oplevelser 

i naturen. Udvikling af rekreative 

tilbud medvirker til at skabe gode 

rammer for bosætning og erhvervsudvikling. 

det er derfor af interesse, at 

de værdier og kvaliteter, som naturen 

og landskabet kan tilbyde, bevares 

og fortsat udgør grundlaget for gode 

oplevelser for befolkningen. 

det åbne land i sin helhed har stor 

rekreativ værdi, men især de tilbageværende 

grønne, ubebyggede 

landområder nærmest det tætte byområde 

har særlig rekreativ betydning 

for befolkningen. friluftsområder af 

regional betydning er især fingerbyens 

grønne kiler og ringe, kystkilerne 

samt kysten og kystvandet. 

de grønne kiler og ringe er udpeget 

som overordnede friluftsområder 

til bl.a. ”overvejende almen, ikkebymæssig 

rekreativ anvendelse”. 

”almen” vil sige, at mulighed for 

offentlig adgang og ophold er højt 

prioriteret. offentlig adgang og ophold 

ved nyanlæg bør sikres uden krav om 

fx klubmedlemskab og ved friholdelse 

for hegning. nye rekreative anlæg til 

organiserede fritidsformål, fx sportanlæg, 

der placeres i landområdet, 

skal således som udgangspunkt være 

offentligt tilgængelige og uhegnet. 

”ikke-bymæssig” vil sige, at der skal 

være tale om rekreative arealer og 

anlæg, som er naturligt knyttet til 

en placering i landområdet, og som 

ikke hører hjemme i byområdet. 

større bygningskrævende haller o.a., 

som ikke er afhængig af placering 

i landområdet, betragtes principielt 

som byfunktioner, der bør placeres i 

byområdet i byzone. 

De grønne ringe 

de grønne ringe binder de grønne 

kiler sammen på tværs af byfingrene 

og danner en sammenhængende 

grøn struktur. den 4. grønne ring, 

som blev introduceret som den nye 

ring i regionplan 2005, vil forbinde 

kysten ved rungsted med køge 

Bugt i et cirkelslag ca. 20-25 km fra 

rådhuspladsen. den 4. grønne ring er 

sammensat af landskabs-, naturog 

kulturværdier, som skove og søer, 

fredede områder og lavbundsarealer, 

rekreative anlæg som golfbaner og 

kolonihaver samt graveområder. 

Kileforlængelser 

kileforlængelser forbinder de ”gamle” 

kiler med den 4. grønne ring og 

etablerer en sammenhængende grøn 

struktur, som vil få betydning for hele 

hovedstadsområdet. kileforlængelserne 

indeholder fredninger, natur, 

landskab, golfbaner samt arealer, som 

kan rumme friluftsanlæg og aflaste 

de ”gamle” kiler for flere anlæg til det 

organiserede friluftsliv. 

Kysten og kystvandet 

kysten er et særligt attraktivt landskabstræk 

med stor rekreativ betydning. 

stranden og vandet benyttes til 

mange rekreative formål og har derfor 

generelt stor betydning for befolkningen. 

I kommunen savnes flere steder 

mulighed for at passere langs kysten, 

og det er derfor et mål, at sammenhængende 

stier skal give mulighed 

for, at alle kan færdes langs kysten. 

Lokale bynære friluftsområder 

en samlet planlægning for lokale 

bynære friluftsområder betyder, at 

der i tilfælde af ønsker om placering 

af enkelte friluftsanlæg skal tages 

stilling til hele landskabet langs den 

del af byranden, som anlægget ligger 

ved og som påvirkes. den samlede 

planlægning skal sikre, at landskabets 

værdier bevares, og at anlægget indpasses 

i en landskabelig og bymæssig 

helhed efter en samlet strategi og ikke 

kun som enkeltvise anlæg. 

Retningslinjer for friluftsområder 

1.2.2 den grønne struktur omfatter 

fingerbyens grønne kiler og 

ringe, kystlinjen, åbne kystkiler 

mellem by- og sommerhusbebyggelse, 

kileforlængelser samt landområdet 

i øvrigt, som ligger uden 

for den grønne strukturs regionale 

friluftsområder. 

1.2.3 den grønne struktur skal 

søges fastholdt og styrket gennem 

forbedring af de landskabelige 

og rekreative værdier og gennem 

forlængelsen af de grønne kiler og 

etablering af den 4. grønne ring 

med en gennemgående regional 

sti. forbedringer skal ske ved, at 

der plantes ny, rekreativ og bynær 

skov, foretages naturgenopretning 

og etableres naturstier og lign. adgangs- 

og opholdsmuligheder skal 

søges forbedret både i de regionale 

friluftsområder og i landområdet 

i øvrigt, herunder i områder med 

bynær beliggenhed og i de dele af 

de udpegede beskyttelsesområder, 

som rummer særlige landskabs-, 

naturog kulturværdier af væsentlig 

rekreativ betydning, og som kan 

tåle rekreativ benyttelse. 

4.2.1 de regionale friluftsområder 

omfatter dels fingerbyens fastlagte 

grønne kiler, ringe og kystkiler, dels 

fingerbyens kileforlængelser og 

den 4. grønne ring. de regionale 

friluftsområder udpeges til overvejende 

almen, ikke bymæssig rekreativ 

anvendelse med mulighed 

for landbrugsmæssig anvendelse. 

i forbindelse med planlægning og 

administration af retningslinjer, 

herunder opfølgning gennem anden 

lovgivning, skal der i afvejningen 

med andre arealanvendelsesinteresser 

lægges særlig vægt på 

at sikre de regionale friluftsområders 

rekreative funktion. 

4.2.2 fingerbyens grønne kiler og 

ringe, kyst og kystkiler skal friholdes 

for yderligere bebyggelse og 

anlæg til beboelse, erhverv og andre 

bymæssige formål samt anlæg 

til organiserede fritidsformål, som 

begrænser befolkningens adgang 

til og benyttelse af områderne til 

almene, rekreative formål. 

4.2.3 Åbne, ubebyggede arealer 

i byzone, der indgår som regionale 

friluftsområder i fingerbyens 

grønne kiler og ringe samt kystkilerne 

som en del af den regionale 

grønne struktur, skal friholdes for 

bebyggelse. 

4.2.4 Befolkningens adgang til 

fingerbyens grønne kiler og ringe, 

kyst og kystkiler skal opretholdes 

og forbedres, fx ved opkøb af arealer 

og anlæg af stier og etablering 

af støttepunkter. 

4.2.5 fingerbyens grønne kiler og 

ringe administreres i overensstemmelse 

med godkendte planer for de 

enkelte kiler. 

4.2.6 Uden for de udpegede lokaliseringsområder 

til friluftsanlæg 

kan der etableres mindre anlæg 

til det almene friluftsliv og tillades 

begrænset udvidelse af eksisterende 

friluftsanlæg, hvis det efter en 

konkret vurdering ikke er i konflikt 

med de øvrige regionplaninteresser. 

4.2.7 den 4. grønne ring skal 

rumme en gennemgående regional 

rekreativ sti og sikre en grøn forbindelse 

fra rungsted kyst til karlstrup 

mose. Hvor den grønne ring alene 

består af stiforløbet, er udpegningen 

af mere principiel karakter. 

kileforlængelserne skal forbinde de 

allerede eksisterende grønne kiler 

med den nye grønne ring. 

arealerne i kileforlængelserne og 

den nye grønne ring kan bruges til 

udbygning af den grønne struktur 





og forbedring af friluftslivets muligheder, 

herunder mulighederne for 

det organiserede friluftsliv. arealerne 

skal friholdes for yderligere 

bebyggelse og anlæg til beboelse, 

erhverv og andre bymæssige 

formål. arealernes landskabs-, 

naturog kulturværdier, fredninger, 

lavbundsarealer, råstofindvindingsområder 

og beskyttelseslinjer 

skal respekteres. på arealer med 

beskyttelsesinteresser kan friluftslivets 

muligheder kun forbedres, 

såfremt det kan ske uden at forringe 

de værdier, der er årsag til 

udpegningen. 

4.2.8 i landområdet uden for 

de regionale friluftområder kan 

kommunen nærmere afgrænse og 

planlægge for lokale friluftsformål i 

en bynær zone omkring byområder 

i fingerbyen. der kan planlægges 

for konkrete arealer og anlæg 

til overvejende almene, ikke-bymæssige 

lokale friluftsformål, der 

naturligt kan indgå i landområdet, 

samt anlæg til det overordnede 

stinet i landområdet. den bynære 

rekreative zone omfatter områder, 

der som udgangspunkt ligger 

inden for en afstand af ca. 1 km 

fra byranden. kommunen kan 

foretage en nærmere afgrænsning, 

som medtager yderligere konkrete 

områder, såfremt de ligger inden 

for daglig gang- og cykelafstand og 

naturligt kan knyttes til byområdet 

samt indgår i den landskabelige 

helhed. 

4.2.9 som forudsætning for 

anvendelse af større dele af den 

bynære zone til lokale friluftsformål 

skal kommunen gennemføre 

en samlet kommuneplanlægning, 

som tager hensyn til landskabs-, 

naturog kulturværdier, sikrer en 

klar grænse mellem by og land og 

samlet konkretiserer placeringen 

af nødvendige friluftsområder og 

anlæg. landzonestatus fastholdes. 

fRiLufTSOMRÅDER 

0 1 2 km 

Signatur 

0 Fingerbyens 1 grønne kiler, 2 km ringe og kystkiler i landområdet 

Friluftområder 

0 1 2 km 

Friluftområder 

Ny grøn ring 

Byområdegrænse 

Signatur 

Signatur Båndlagte arealer 


Fingerbyens grønne kiler, ringe og kystkiler i landområdet 

Fingerbyens grønne kiler, ringe og k 

Ny grøn ring 

Ny grøn ring 



Båndlagte arealer 


HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan Båndlagte 2009-2020 

arealer 


retningslinjer for arealanvendelse og rammer for Kommunegrænse 

lokalplanlægning 47


friluftsanlæg 

det er vigtigt for befolkningens sundhed 

og livskvalitet, at der gives plads 

til et aktivt friluftsliv. Byvækst og 

tilflytning øger behovet for alle slags 

fritidsanlæg, samtidig med at grønne 

åndehuller som boldbaner, idrætsanlæg, 

kolonihaver og nyttehaver inden 

for byområdet i stigende grad inddrages 

til boliger eller erhverv. 

for at sikre en optimal udnyttelse af 

de begrænsede grønne områder og 

åbne landskaber er det et grundlæggende 

princip, at der så vidt muligt 

planlægges for en flersidig anvendelse 

af friluftsanlæg i det åbne land. 

offentligheden bør have adgang til at 

benytte anlæg og bygninger af almen 

interesse, der skal tages hensyn til 

naturen, så anlæggene også bliver 

udflugtsmål, og der skal anlægges 

stier, som giver adgang til andre 

naturog landskabsområder. gennemføres 

dette, kan friluftsanlæg 

til fx golf og ridning også bruges til 

aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, 

leg og boldspil. anlæggene skal 

være store nok til, at de forskellige 

aktiviteter ikke forstyrrer hinanden og 

indrettes, så naboer og brugere ikke 

udsættes for risiko eller gener. 

Arealkrævende anlæg 

Helhedsplanen inddeler landområdet i 

zonerne 1, 2, 3. retningslinjerne gælder 

for nye anlæg og ændring eller 

udvidelse af eksisterende anlæg. 

Zone 1 er en ”forbudszone” (sjælsø 

og område nord for sjælsø), hvor nye 

arealkrævende friluftsanlæg ikke kan 

placeres, fordi de er uforenelige med 

andre interesser. eksisterende grønne 

kiler, kystkiler og ringe, hvor der ikke 

er plads til flere store anlæg, hvis 

behovet for alment friluftsliv skal tilgodeses, 

hører også hjemme i zone 1. 

Zone 2 er en zone med bl.a. beskyt- 

telsesinteresser samt den 4. grønne 

ring og kileforlængelserne. Her er 

der mulighed for at indpasse arealkrævende 

friluftsanlæg, hvis der tages 

særlige hensyn til beskyttelsesinteresser, 

landbrug, skovrejsning, lavbundsarealer 

og andre planinteresser, 

herunder de værdier, der er årsagen 

til udpegningen af beskyttelsesområdet. 

det forudsættes, at eventuelle 

friluftsanlæg i zone 2 ikke griber ind i 

beskyttede områder såsom § 3-naturområder, 

potentielle vådområder og 

fredede områder mv. i biologiske 

kerneområder og spredningskorridorer 

skal der tages særligt hensyn til dyrs 

og planters levesteder, og anlæggene 

skal medvirke til at forbedre levestederne 

ved etablering af våde områder og 

beplantning. på lavbundsarealer skal 

anlægget omfatte genopretning af 

vådområder eller andre naturområder. 

i kulturhistoriske interesseområder 

skal anlæggene kunne indrettes uden 

at forringe de sammenhængende kulturmiljøer 

og dannelsesformer, der er 

årsag til udpegningen. på arealer med 

grundvandsressourcer eller vandløb 

må store friluftsanlæg indrettes på 

vilkår, der tager hensyn hertil. store 

græsningsarealer til rideanlæg skal 

tage hensyn til § 3-naturområder, fx 

ved græsning og gødningshåndtering. 

nye golfbaner skal ved tilladelse til 

vandindvinding tilgodese hensyn til 

nærliggende vådområder. i områder 

med kildepladszoner skal golfbaner 

etableres og drives med et minimalt 

forbrug af gødning og pesticider, dvs. 

at der anvendes robuste græstyper, 

og at der udføres den pleje af golfbanerne, 

der kræver mindst forbrug 

af gødning og pesticider. i særligt 

værdifulde landbrugsområder skal der 

tages hensyn til landbrugets struktur, 

og i skovrejsningsområder skal skovplantning 

indgå i anlægget. 

Zone 3 er områder, hvor der kan 

etableres nye arealkrævende friluftsanlæg, 

hvis der tages hensyn 

til § 3-naturområder, grundvandets 

særlige sårbarhed og eventuelt andre 

planmæssige interesser i området. 

Støttepunkter 

Helhedsplanen giver mulighed for 

at realisere fremtidige, rekreative 

støttepunkter. støttepunkter i landområdet 

skal fremme det almene 

friluftsliv både til lands og langs 

kysterne. støttepunkter indebærer 

kun beskedne anlæg: lidt parkering, 

primitiv teltplads, shelters, anløbsbro, 

kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder 

og naturformidling. 

derfor kan de ofte etableres uden at 

genere de landskabs- og naturværdier, 

som de besøgende kommer for 

at nyde. støttepunkter skal have god 

stiadgang, og kan de nås med offentlig 

transport, er det en fordel. de kan 

med fordel indrettes i eksisterende 

bygninger eller ved friluftsanlæg i det 

åbne land. 

Kulturelle anlæg, 

forlystelser og overnatning 

De fleste kulturelle anlæg, forlystelser 

og overnatningsanlæg bør placeres i 

byområdet, hvor udbuddet af service, 

oplevelser og trafikbetjening er stort. 

museer, teatre, hoteller, vandrerhjem, 

campingpladser og autocamping skal 

normalt ikke placeres uden for byen. 

dog er der tradition for, at museer og 

udstillinger, der har en speciel lokal 

tilknytning, historiske forsøgscentre, 

besøgsgårde med dyr, vandrerhjem 

og campingpladser også kan indpasses 

i landområdet i det åbne land. 

Friluftsanlæg på land 

retningslinjerne om friluftsanlæg på 

land handler primært om placering 

generelt i landområdet af de arealeller 

bygningskrævende anlæg, som 

er særligt indgribende landskabeligt 

set, fx golfbaner og rideanlæg. 

golfsportens hastige vækst har øget 

behovet for nye golfbaner. store rideanlæg 

omfatter ridehaller, stalde til 

40-50 heste, ridebaner og græsningsarealer 

med lukkede folde. retningslinjerne 

skal sikre, at de store anlæg 

placeres rigtigt og indrettes hensigtsmæssigt 

i forhold til fx beskyttelsesinteresser 

og flersidig anvendelse. 

Friluftsanlæg ved kyst og sø 

nye anlæg forudsætter, at der 

fore-ligger et konkret projekt med 

oplysninger om placering, omfang, 

miljøpåvirkninger mv. endvidere skal 

der udarbejdes lokalplan og evt. tillæg 

til Helhedsplanen. 


for friluftsanlæg 

4.3.1 friluftsanlæg, der af arealeller 

miljømæssige grunde ikke 

kan placeres i byområdet, kan 

placeres i landområdet uden for 

de regionale friluftsområder under 

hensyntagen til beskyttelsesområdernes 

landskabs-, naturog 

kulturværdier. 

4.3.2 friluftsanlæg skal så vidt 

muligt anvendes til flere forskellige 

friluftsaktiviteter og være offentligt 

tilgængelige. ved indpasning 

af friluftsanlæg i landområdet skal 

støj, belysning, bygninger og anlæg 

begrænses og udformes med 

hensyntagen til omgivelserne. 

4.3.3 der kan etableres støttepunkter 

for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder 

i de regionale 

friluftsområder langs kysten og i 

landområdet, når det efter en konkret 

vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. 

støttepunkter 

skal fortrinsvis placeres, hvor der 

er god stiadgang og tilgængelighed 

iøvrigt. de kan indrettes i eksisterende 

bygninger eller knyttes til 

eksisterende frilufts-, kultur- eller 

overnatningsanlæg i landområdet. 

i støttepunkter kan der etableres 





begrænsede anlæg, der støtter det 

almene friluftsliv. 

4.3.4 naturskoler, fritidscentre 

og besøgsgårde kan etableres i 

zone 3. i zone 2 kan naturskoler, 

fritidscentre og besøgsgårde og 

tilsvarende begrænsede bygningsanlæg 

etableres eller indrettes i 

eksisterende bygninger, når anvendelsen 

efter en konkret vurdering 

ikke skader beskyttelsesinteresserne. 

Zonerne 1, 2 og 3 fremgår 

af kort for friluftsanlæg. 

4.3.6 i zone 1 kan der ikke etableres 

nye golfbaner, rideanlæg eller 

andre større, landskabeligt indgribende 

arealeller bygningskrævende 

friluftsanlæg, og eksisterende 

anlæg kan ikke udvides. 

4.3.7 i zone 2 kan nye golfbaner, 

rideanlæg og andre arealkrævende 

friluftsanlæg, der kræver bygninger, 

anlægges, og eksisterende kan 

udvides under forudsætning af, at 


inden for beskyttelsesområder ikke 

forringes, og der tages hensyn til 

Helhedsplanens øvrige retningslinjer. 

4.3.8 i zone 3 kan nye golfbaner, 

rideanlæg og andre arealkrævende 

4.3.9 golfbaner, rideanlæg og andre 

arealkrævende anlæg med bygninger 

skal overalt tilpasses landskab 

og beplantning, og terrænregulering 

må kun finde sted i begrænset 

omfang. anlæg, bygninger og 

udenomsarealer skal i videst muligt 

omfang være offentligt tilgængelige. 

Bygninger og parkeringsanlæg 

skal holdes samlet og knyttes til 

eksisterende bygninger, hvis det 

ikke strider mod landskabshensyn 

eller medfører væsentlige støjeller 

trafikgener. Der må ikke indrettes 

kunstig belysning, bortset fra 

dæmpet belysning ved bygninger 

og parkering. anlæggets drift må 

ikke forringe grundvandskvaliteten. 

golfbaner, der ligger inden for 

kildepladszoner og nitratfølsomme 

områder, skal drives miljøvenligt, 

hvilket betyder, at banerne etableres 

og drives med et minimalt forbrug 

af gødning og pesticider. vanding 

skal så vidt muligt ske ved brug af 

overflade- eller genbrugsvand. 

4.3.10 der kan etableres støttepunkter 

for friluftslivet med bl.a. 

primitive teltpladser og anløbsbroer 

for kanoer og kajakker langs kysten, 

4.3.11 der kan generelt etableres 

nye badestrande langs kysten, 

såfremt det er foreneligt med 

beskyttelsesinteresser og andre 

planmæssige interesser. konkret 

kan der langs kysten anlægges eller 

udvides badestrande ved mikkelborg 

strandpark. på eksisterende og 

nye badestrande kan der etableres 

støttepunkter for friluftslivet med 

mindre bygninger til betjening af 

badegæsterne. 

4.3.13 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, 

der ikke ligger i de regionale 

friluftsområder, kan indrettes 

med indtil 10 værelser/ferielejligheder 

på maks. 40 m², når ejeren 

selv bor på ejendommen. 

4.3.14 primitive teltpladser kan i 

princippet etableres overalt, hvor 

det efter en konkret vurdering ikke 

skader beskyttelsesinteresser. turistcampingplads 

kan etableres som vist 

på kort for friluftsanlæg. 

4.3.15 nye vandrerhjem kan indrettes 

i eksisterende bygninger i landområdet, 

såfremt det ikke forringer 


inden for beskyttelsesområderne. 

4.3.17 mindre anlæg af lokal be- 

fRiLufTSAnLæG 

0 1 2 km 

Signatur 

0 1 2 km 

Mulig ny campingplads 

0 1 2 km 

Friluftanlæg 

friluftsanlæg, der kræver bygninger, 

anlægges, og eksisterende anlæg 

kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. 

og hvor det efter en konkret vurdering 

ikke skader beskyttelsesinteresserne.tydning 

(kultur- og naturformidling 

med tilknytning til det åbne land) 

kan efter konkret vurdering tillades 

indrettet i eksisterende bygninger. 

Zone 1 

Zone 2 

Signatur Zone 3 

Eksisterende lystbådehavn 



Zone 1 

Signatur 


Zone 1 

Zone 2 

Zone 2 

Zone 3 


HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan Zone 3 2009-2020 

retningslinjer for arealanvendelse og rammer for Eksisterende lokalplanlægning lystbådehavn51 

Eksisterende lystbådehavn 



Friluftanlæg

retningslinjer for arealanvendelse og rammer for ... - Bolbroengen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?