retningslinjer for arealanvendelse og rammer for ... - Bolbroengen

BYomrÅdet BYomrÅdet
Kulturmiljøer og
bevaringsværdig bebyggelse
kulturmiljøer og bevaringsværdige
bygninger er historiske steder i byen,
som har en særlig betydning for
Hørsholm kommune. det kan være
pga. særlige arkitektoniske kvaliteter
eller pga. den historie, der knytter
sig til steder og bygninger. kulturmiljøerne
er derfor en vigtig del af
byens identitet.
De kongelige spor
Hørsholm kommune har som det øvri-
ge nordsjælland været krongods. det
betyder, at konger og dronninger har
opført lyst- og jagtslotte i området, fx
Hirschholm slot og sophienberg slot.
Hirschholm slot blev revet ned
omkring 1813 og i 1823 erstattet af
Hørsholm kirke tegnet af arkitekten
C.f. Hansen i klassicistisk stil. kirken
udgør sammen med slotshaven, de
gule avlsbygninger og kavalerboliger,
kongevejsaksen og ridebanen det
væsentligste kulturmiljø i Hørsholm
kommune. de store gule længer
på folehavevej, tidligere stalde og
kavalerboliger til slottet, afgrænser
slotsområdet mod øst. Bygningerne
omkring stolbergpladsen danner en
port til gøgevangskvarteret.
sophienberg slot blev opført af
dronning sophie magdalene i 1742-
46 og ligger markant på en skrænt
ved Strandvejen med flot udsigt over
Øresund. Bygningen blev restaureret
i 1989 og anvendes i dag til
kursusvirksomhed mv. kokkedal slot
har sin oprindelse som fæstegård.
det nuværende bygningsanlæg er
opført i 1860’erne i hollandsk renæssancestil.
Bygningen stod tom i en
årrække, men blev i 2007 solgt med
henblik på renovering. det forventes,
at slottet i 2010 kan tages i brug til
hotel og konferencecenter.
De store gårde
lystgårde og landsteder som rungstedlund,
rungstedgård, rungsted
ladegård og folehavegård er vigtige
brikker i historien om rungsted/
Hørsholm. ejendommene kan føres
tilbage til begyndelsen af 1700-tallet,
hvor rungstedgård var i kongeligt
eje, og rungstedlund var en privilegeret
kro. rungstedgård og rungstedlund
blev i 1879 købt af de to
søskende avilde og Wilhelm dinesen.
karen Blixen blev født på rungstedlund
i 1885 og overtog stedet i 1939.
rungstedgårdene har spillet en vigtig
rolle for landbrugsdriften i området.
fredninger af de åbne marker nord
og syd for rungsted ladegård,
samt haven og fuglereservatet
omkring rungstedlund, fastholder
billedet af områdets relation til
landbruget. nye tider og nye økonomiske
vilkår betyder, at bygningernes
anvendelse er ændret, fx til
kursusvirksomhed.
folehavegård ligger ved udmun-
dingen af en gammel vej gennem
skoven mellem Rungsted fiskerleje
og Hørsholm. vejen er i dag en sti
gennem skoven, og det er således
ved vandreturen gennem skoven,
at forbindelsen mellem rungstedgårdene
ved kysten og folehavegård
rigtig opleves.
Den tidlige industri
og landbrugslandet
den tidlige industri i 1800-tallet, der
udnyttede vandkraften fra Usserød
Å, præger områdets landskab og
det bebyggede miljø. opstemning
af Usserød Å skabte de tre damme,
stampedammen, fabriksdammen
og mølledammen, hvor de bygningsværker,
der hørte til industrien, blev
placeret. den kongelige militære
klædefabrik strækker sig bygningsmæssigt
fra stampeanlægget ved
stampedammen til hovedbygningerne
ved fabriksdammen. denne
udgør den største og mest markante
bygning fra den tidlige industri.
Hierarkiet fra fabrikant og doktor til
driftsleder, mester og arbejder afspejles
i bygningerne omkring fabrikken,
fx den gule doktorbolig på Usserød
kongevej og arbejderboligerne på
Bloustrødvej. at boliger og fabrik ligger
så tæt ved hinanden fortæller om
den tids integration mellem boliger og
arbejdspladser.
den kongelige militære klædefabrik
og Usserød mølle anvendes i dag til
kontorerhverv, og arbejderboligerne
er attraktive boliger. Usserød Å, som
dels gav kraften til fabriksanlæggene,
dels fungerede som affaldsanlæg
med fiskedød og forurening til følge,
er i dag et vigtigt rekreativt element
i byen. stien langs Usserød Å giver
mulighed for at opleve kulturmiljøet
og binder området sammen
med landbrugslandskabet omkring
mortenstrupgård og st. svenstrup,
der dengang lå uden for byen og forsynede
befolkningen med fødevarer.
landskabet er i dag et vigtigt kulturlandskab.
særligt omkring mortenstrupgård
fornemmes den oprindelig
stemning med marker der dyrkes, og
kvæg der græsser langs åen. områderne
omkring mortenstrup og st.
svenstrup er i 2008 blevet fredede.
Hørsholm Kommuneatlas
kommuneatlas for Hørsholm kommune blev udarbejdet i 2000 i samarbejde
med skov- og naturstyrelsen. kommuneatlas er udarbejdet for
en række byer i danmark. formålet er at registrere bevaringsværdier
i byerne i form af enkeltbygninger, bebyggelsesplaner og kulturmiljøer.
i Hørsholm kommune er alle bygninger bygget før 1960 registreret og
bedømt efter en bevaringsværdi fra 1-9. Bevaringsværdien omfatter de
arkitektoniske, de kulturhistoriske og de miljømæssige værdier samt
bygningens originalitet og tilstand.
Bevaringsværdige bygninger
en bygning er bevaringsværdig i juridisk forstand, når den er udpeget
i kommuneplanen. en bevaringsværdig bygning må ikke nedrives før
kommunalbestyrelsen offentligt har bekendtgjort nedrivningen i mindst
4 uger, og kommunalbestyrelsen derefter har meddelt, at den ikke vil
nedlægge forbud mod nedrivning. kommunalbestyrelsen har besluttet
at udpege bygninger med bevaringsværdi 1-3 i Hørsholm kommuneatlas.
det betyder, at der kun er udpeget bygninger opført før 1960.
Markante bebyggelsesplaner
Hørsholm kommune har en række smukke og karakteristiske
bebyggelsesplaner, særligt for tæt-lave bebyggelser. flere tidligere
sommervillaer på store grunde er omdannet til tæt-lave bebyggelser,
fx Christiansgave og Sømandshvile omkring Strandvejen. Andre fine
eksempler er ved stampedammen i Usserød og kirstineparken i Hørsholm,
begge fra den store udbygningsperiode i midten af 1960’erne.
også i de senere år er der eksempler på markante bebyggelser, fx
dianas Have og rungsted sundpark. i kommuneatlas for Hørsholm
kommune kan man læse mere om de markante bebyggelser.
18 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning
HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan 2009-2020
retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 19