retningslinjer for arealanvendelse og rammer for ... - Bolbroengen

Landskabs-,
natur- og kulturværdier
naturen og kulturlandskabet har længe
været på tilbagetog i hovedstadsområdet,
fordi byudvikling mange
steder medfører et konstant pres for
udvidelser og placering af byfunktioner
i det åbne land. ofte kan ødelagte
landskabs-, natur- og kulturværdier
ikke genskabes, og det er derfor
vigtigt med en almen forståelse for
værdierne. Beskyttelsesområderne
må ses i tæt sammenhæng med den
grønne struktur (se afsnittet om friluftsområder
og –anlæg), fordi de giver
muligheder for rekreativ oplevelse
af områder af særlig kvalitet, smukke
landskaber, rig natur og spændende
kulturhistorie.
i forbindelse med regionplan
2005 blev der i samarbejde med
de daværende amter foretaget
en konkretisering af, hvad der er
særlige bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser.Helhedsplanen
viderefører udpegningerne
fra regionplan 2005.
Hvad er beskyttelsesområder?
Beskyttelsesområder er områder,
hvor landskabs-, natur- og kulturværdier
ikke må forringes. det er
landområdet
både værdifulde helheder og de
særligt værdifulde enkeltelementer,
der skal beskyttes. Beskyttelsesområder
omfatter først og fremmest
områder med særlige værdier i
landzonen.
Hvorfor beskytte?
formålet med at beskytte landskabs-,
natur- og kulturværdier i det
åbne land og i den grønne struktur
er at sikre oplevelsesmuligheder
nu og i fremtiden, og at værne om
naturen for derved at fastholde
regionen som et attraktivt sted at bo
og besøge.
Hvordan sikres værdierne?
i beskyttelsesområder må der ikke
ske indgreb, som strider mod de
udpegede, særlige værdier. der tillades
ikke nye anlæg eller ændret
arealanvendelse, som kan medføre
væsentlige miljøgener. ved ønsker
om anlæg eller ændret anvendelse
inden for beskyttelsesområder skal
der altid ske en konkret vurdering
af særligt værdifulde helheder og
enkeltelementer. det skal vurderes,
om den planlagte ændring er uforenelig
med de særlige værdier, eller
om den pågældende bebyggelse eller
det pågældende anlæg kan gennemføres,
hvis der tages særlige hensyn
ved placering og udformning. endelig
skal offentlighedens muligheder for
at opleve og få adgang til værdierne
vurderes.
ændring af tilstand eller arealanvendelse
inden for beskyttelsesområder
forudsætter, at der er tale
om ”væsentlige samfundsmæssige
hensyn”. Hermed forstås både større
nødvendige anlæg som trafik- og
forsyningsanlæg, og andre offentlige
og private anlæg, som kommunen
eller staten vurderer, er planlægningsmæssigt
velbegrundede og
forenelige med landskabs-, naturog
kulturværdierne i det konkrete
beskyttelsesområde. placering af rekreative
friluftsanlæg kan bl.a. være
begrundet ud fra almene interesser
ved at være alment benyttede eller
offentligt tilgængelige, ved at opfylde
et samfundsmæssigt behov eller
ved at tilgodese lokale og regionale
almene hensyn.
De landskabelige værdier
et attraktivt landskab er et landskab
med godt miljø, natur og rekreative
muligheder. landskabet er i stigende
grad et samfundsansvar, fordi
påvirkning af landskab, natur og
miljø berører andre end den enkelte
virksomhed eller ejer af en ejendom
i landområdet. opgaven er at forene
interesserne i landområdet gennem
en flersidig arealanvendelse, der
giver mulighed for natur, rekreation
og produktion. (produktionserhverv i
landområdet omfatter erhverv, som
er afhængige af naturressourcer og
deres kvalitet, fx landbrug, skovbrug
og vandindvinding).
Hvad er værdierne?
de landskabelige værdier drejer sig
om landskabet, som det umiddelbart
kan ses og opleves. nogle landskaber
er varierede og sammensat
af mange landskabselementer, fx
skov, sø og bakker. andre landskaber
er enkle med kun ét element,
fx strandeng. Uden for de udpegede
beskyttelsesområder findes enkelte,
ofte mindre elementer, med landskabelig
værdi, fx landsbyer, markant
beplantning, diger og levende hegn
samt vandløb, søer, moser og vedvarende
engarealer.
Hvordan tages hensyn til værdierne?
inden for de udpegede landskabelige
beskyttelsesområder må der som
hovedregel kun opføres bygninger og
nye anlæg, der er erhvervsmæssigt
nødvendige for driften af landbrug og
skovbrug.
naturbeskyttelse
vilde planter og dyr er sårbare
over for, at deres levesteder forsvinder
eller ændres. Byudvikling,
nye trafikanlæg, rekreative anlæg
mv. har betydet, at det åbne land
er blevet indskrænket igennem
mange år, men også landbrugsdriftens
intensivering og modernisering
har betydet, at naturens tilstand er
blevet forringet. ophør af tidligere
ekstensiv drift har medført, at visse
landbrugsarealer med naturtyper
som enge, overdrev og moser mm.
forsvinder eller gror til.
der er behov for mere natur og
naturpleje og for at skabe adgang til
spændende naturområder. rekreativt
er skov og strand af størst betydning,
men det er vigtigt, at der bliver
mulighed for almen adgang til og ophold
i flest mulige af det åbne lands
naturområder.
den stigende organiserede sportsaktivitet
i skove og andre naturområder
kræver koordinering med
naturbeskyttelsen. ved anlæg af
stier og rekreative anlæg er det
vigtigt at tage hensyn til naturområdets
sårbarhed. de forskellige
plante- og dyrearter stiller meget
forskellige krav til levesteder. samme
landomrÅdet
indgreb kan derfor påvirke nogle
plante- og dyrearter positivt og
andre negativt.
Hvad er værdierne?
naturbeskyttelsen og de biologiske
interesser er knyttet til vilde dyr og
planter og deres levesteder. det er
vigtigt for plante- og dyrelivet med
større, sammenhængende naturområder,
der rummer et rigt udbud
af føde og af levesteder. For de fleste
plante- og dyrearter gælder, at store
bestande er nødvendige for, at arterne
i et givet område kan overleve
på længere sigt.
de biologiske kerneområder omfatter
større, sammenhængende områder
med skove, søer, og kystvande samt
eng, mose og overdrev. kerneområder
omfatter generelt en 25 m
beskyttelseszone rundt om eksisterende
skove og § 3-naturtyper.
spredningskorridorer forbinder ker-
neområderne med hinanden og giver
mulighed for, at planter og dyr kan
sprede sig gennem det åbne land. i
spredningskorridorerne er der behov
for at øge naturkvaliteten og skabe
bedre sammenhæng mellem de
eksisterende naturområder. det kan
bl.a. gøres ved at sikre afgræsning af
28 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning
HelHedsplan 2009-2020 HelHedsplan 2009-2020
retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 29