Naturen .... hos os i Mårslet

maarslet.net

Naturen .... hos os i Mårslet

Naturen

.... hos os i Mårslet


Udgivet oktober 003 af Mårslet Fællesråds

miljøgruppe.

Redaktion: Rune Stenholm Jakobsen,

Kaj Christensen og Per Henrik Hansen.

Ophavsretten tilhører de enkelte bidragsydere.

I bogen er anvendt nyt komma.

Husstandsomdelt i 83 0 Mårslet.

Tryk: Tranbjerg Tryk.

Trykt i 000 eksemplarer.

Trykt på Cyklus 90 gram.

Tegninger:

Rune Stenholm Jakobsen:

Side 9, 14, 19, 22, 23, 25, 27, 30 og 35

Kaj Christensen:

Side 12, 13 og 15

Niels M. Pedersen:

Side 38 og 39

Fotos:

Kaj Christensen: Omslag og side 8, 17, 18,

20, 24, 25, 29, 33, 40, 42, 44 og 46

Kurt Søe: Side 10, 11 og 12

Per Henrik Hansen: Side 6, 16, 26, 34 og 37

Ole Vangsø Iversen: Side 21

Lars Peter Nielsen: Side 28

Elin Kyhl Svendsen: Side 31

Valther Larsen: Side 47

Indhold:

Forord af protektor Jan Kjærgaard ..... 4

Hørret Enge ........................................ 6

Baronmosen ....................................... 10

Langballe Grusgrav ........................... 16

Hovstien ............................................. 0

Slugten ............................................... 4

Giber Å - den øvre del ....................... 6

Giber Å - den nedre del ...................... 8

Vandkraft ved Giberen ....................... 33

Området ved den store sten ................ 34

Hørret Skov og Vilhelmsborg Skov ... 36

Nyd naturen med respekt ................... 38

Oplevelser med en naturpatrulje ........ 40

Naturpatruljerne fra idé til

virkelighed.......................................... 4

Det danske kulturlandskab ................. 44

Efterskrift af Søren Højager, DN ....... 46

Regler om færdsel i naturen ............... 48

Kort .................................................... 51


Naturen

.... hos os i Mårslet

Denne bog er skrevet på grundlag af Projekt Naturpatruljer

som blev sat i værk af Miljøgruppen under Mårslet

Fællesråd i 00 . Udgivelsen er sket med støtte fra Friluftsrådet

og Århus Kommunes Naturforvaltning.


Forord

Af Jan Kjærgaard

Naturvejleder og protektor for projektet

Naturpatruljer i Mårslet

I tidens løb er der lavet adskillige undersøgelser

af udvalgte naturområder samt

generelle undersøgelser af bestemte typer

natur i et område. Men at undersøge og

kortlægge alle naturværdierne i et givet

område er helt nyt.

De fleste undersøgelser der er lavet, har

desuden strakt sig over flere år. Nu har

vi her folk der forventer at de kan lave en

undersøgelse på kun et år. Det er simpelthen

uhørt, og første gang jeg hørte om

det sagde jeg også at det er alt for stram

en tidsplan – den holder aldrig.

Nu er undersøgelsen så kørt til en foreløbig

ende, og det har vist at der kunne

opnås resultater på så kort tid! Mårslet

4

En ny slags

undersøgelse

må have en meget aktiv og dygtig befolkning.

Der er blevet undersøgt en række naturområder,

og der er et resultat i form

af artslister og beskrivelser af hvordan

områderne ser ud nu – et resultat som

præsenteres i denne bog.

Hvad skal resultaterne så bruges til?

Ja, først og fremmest viser de hvad der er

af bevaringsværdige naturelementer i et

ellers meget kulturpræget landskab. En

registrering er første skridt til på længere

sigt at sikre disse værdier. Uden viden

om hvad der er, kan man heller ikke sikre

det.

Dernæst skal resultaterne bruges som

fremtidig reference. Når man skal vurdere

naturens tilstand - frem eller tilbage - er

det guld værd at have tidligere undersøgelser

at sammenligne med. Denne

undersøgelse er sådan en grundlæggende


undersøgelse der senere vil kunne bruges

til yderligere undersøgelser. Det er en

slags grundforskning.

Når man arbejder med naturen, registrering

og bevarelse, er det væsentligt at

holde målet for øje. Nemlig at sikre og

eventuelt forbedre naturens muligheder.

Her er det godt at tænke på ”brandmandens

lov”. Den siger:

1. Sikre hvad der ikke er ødelagt.

. Redde hvad der let kan genoprettes.

3. Slukke.

Overført til naturen betyder det at man

først må sikre de værdier der er intakte.

Dernæst kan man se på hvor vi med små

midler let kan genskabe naturområder.

Endelig kan vi overveje om der er

mulighed for at skabe nye områder hvor

naturen kan brede sig.

Med undersøgelsen her har myndighederne

nu fået et grundlag for videre beslutning

om hvad man kan og vil gøre for

naturen, og måske også for friluftslivet i

området.

Endelig skal man ikke glemme hvad

en sådan undersøgelse gør ved dem der

deltager i den.

Gamle Grundtvig sagde i sin tid: ”Ingen

klog på det er bleven – som han først ej

havde kær.”

Når man færdes ude i naturen og får

alle de gode oplevelser naturen giver, så

kommer man til at holde af naturen. Og

når man holder af den, vil man også sikre

den.

Mårslet-området har med denne undersøgelse

fået en række mennesker der fremover

er naturens vagthunde. Jeg tvivler på

at de stiltiende vil sidde og gøre ingenting

hvis der sker noget med deres natur.

Man kan da også tydelig se hvor meget

naturoplevelserne har betydet for folk.

Selvom undersøgelsen formelt set er slut,

så fortsætter de fleste grupper arbejdet.

Når man først er begyndt på at se på naturen,

så kan man simpelthen ikke slippe

den igen.

Der burde stå et skilt overalt i naturen:

Advarsel - stærkt vanedannende.

Alt sammen gode grunde til at sige at

en naturundersøgelse som denne er en

succes og værd at følge op - også andre

steder.

5


Af Rune Stenholm Jakobsen

Mange af os kan slet ikke lade være med

at kigge nærmest betaget ud af vinduet

når vi er på vej mod Århus i bus eller bil.

I dalen ved Hørret Skov ligger et udstrakt

engareal omgivet af kuperet terræn.

’Hvor bor vi dog skønt herude’, fristes

man til at sige ved synet.

Med åer, søer, varierende højder, læbælter

og græssende kreaturer udgør Hørret

Enge, eller Smørhullet som nogle også

kalder området, et varieret stykke natur

hvor oplevelserne venter på hvem der nu

måtte komme forbi.

Det store engstykke kan deles op i tre

dele. Første del ved Hovstien ligger

højest og er dermed ret tørt. Her findes

et rigt varieret planteliv, blandt andet den

sjældne ’kantet dueurt’.

6

Hørret Enge

Anden del i midten af engen bærer tydeligt

præg af landbrug og er biologisk set

ret uinteressant.

Under skovbrynet af Hørret Skov ligger

den fugtige sidste del hvor plantelivet

igen bliver varieret og helt forskelligt fra

første del. Klovspor, engkabbelejer og

tuer af siv dominerer her, hvor man kan

skræmme dobbeltbekkasiner og andefugle

op.

Både på og langs engen findes bække og

søer. Her er floraen og faunaen generelt

mere spændende.

Ressource i oldtiden

Skruer vi tiden tilbage, tog engene

sig anderledes ud. Før dræningen stod

vandspejlet højt, og i ældre stenalder drev

man sandsynligvis jagt her, hvor også

kreaturer ville græsse.


Et rigt ressourceområde har engene

sikkert været. Der har aldrig været arkæologiske

udgravninger på engene, men

i Hørret Skov findes flere spændende

fund fra både stenalder og bronzealder.

Man kan derfor sagtens forestille sig at

der dengang har været stor aktivitet på

Hørret Enge.

Det meste af engen er kommunalt ejet,

men forpagtet til lokale landmænd. Man

kan dog få et godt overblik over engen

ved at benytte Trampestien fra Hovstien

ind til Hørret Skov samt stien fra Hørret

Skov mod Langballe.

Engstykket vest for Hovstien samt stykket

øst for stien fra skoven til Langballe er

privatejet.

Vældområde og andre gode pletter

Under læbæltet syd for engen dukker

vandet op fra jorden. Et vældområde kan

altid være spændende, og dette er ikke en

undtagelse.

Her har naturpatruljen fundet et eksemplar

af maj-gøgeurt og flere spændende

planter som trævlekrone og kattehale. Her

fandt vi også løvfrø der blev sat ud for

en del år siden i det nærliggende vandhul

i den sidste del af engen. Dette vandhul

huser flere store guldsmedearter, spidse

mosesnegle og vårfluelarver.

Nord for engen, midtvejs på Trampestien,

ligger et gravet vandhul. Det ligger godt

skjult af træer, skrænter og vegetation og

udgør dermed et lille fristed for naturen.

Her har vi både observeret nattergal,

svane, siv-mosaikguldsmed, vejbred-skeblad

og meget mere.

Går man videre ad Trampestien mod

skoven kommer man til sidst til et

vadested. Her findes også herlige sager.

Slørvingenymfer under sten i vandet afslører

et højt iltindhold, og på bredder og

sten vokser to specielle mosser. Porella

Cordeana der er ret ualmindelig i Jylland,

og Conocephalon Conium der er meget

almindelig.

Engstykket vest for Hovstien byder også

på spændende ting selvom man skulle

tro at det var det mest udsatte stykke

eng. Det er nemlig omkranset af marker.

Trævlekrone og kattehale viser sig i den

fugtige bund sammen med lysesiv og

tykbladet ærenpris. Når køerne er ude, er

dette virkelig en idyllisk plet.

Noget at se året rundt

På grund af de mange forskellige naturtyper

er der altid noget at kigge på.

Vandinsekterne findes for eksempel året

rundt da vandtemperaturen næsten ikke

ændres. Med en gammel si kan man midt

om vinteren gøre sig iagttagelser omkring

forskellene ved stillestående og rindende

vand. I alt fandt vi 3 slags kravl, heraf 14

slags vandkravl.


Engen er også lige stedet hvis man vil tæt

på guldsmede. Med et sommerfuglenet

fik vi fat på 13 almindelige arter.

Af sommerfugle fik vi blot arter.

Derudover fik vi edderkopper og 1

andet insekt.

Planterne fandt vi 50 af, plus træer og

græsser. Mosser var det småt med, men

vi fandt da 4, hvoraf den ene var knap så

almindelig i Jylland.

Fugle registrerede vi 15 arter af.

Skulle det alligevel hænde at man ikke

fandt noget spændende, vil Hørret Enge

under alle omstændigheder give et dejligt

helhedsbillede. En aftentur med orange

himmel og vibesang for eksempel.

8

Sjældnere arter

Porella cordeana (mos)

Maj-gøgeurt

Kantet dueurt

Kattehale

Trævlekrone

Slørvinge

Løvfrø

Nattergal

Dobbeltbekkasin

Rørspurv

Almindelige arter

Engkabbeleje

Engforglemmigej

Blodrød hedelibel (guldsmedart)

Ferskvandstangloppe

Butsnudet frø

Vibe

Blishøne

Rådyr


Løvfrø

Hyla arborea

Sidst i april

dukker

løvfrøen op fra

dvalen og begiver

sig op i træer og buske for at fange insekter.

Med sine små sugekopfingre klatrer løvfrøen

alle steder den lyster.

Lille og frisk gulgrøn burde den springe i øjnene,

men løvfrøen kamuflerer sig eminent, for

den kan nemlig skifte farve til grå, blå, brun og

sort.

Der skal held til for at hitte den lille fyr når

den sidder blandt tusindvis af skovkogleaks,

nøjagtig i samme farve som den selv.

Vibe

Vanellus vanellus

Alle kender og genkender

den. Dens spektakulære

lyde, dens flaksende luftakrobatik.

I kikkerten bliver den endnu mere attraktiv,

metallisk grøn overfrakke, orange underbukser

og ellers klare sorte og hvide farver. En frisk

opret fugl.

Er man heldig, får man et glimt at vibens unger

i maj-juni.

Maj-gøgeurt

Dactylorhiza majalis

I maj og juni genser man

hvert år gøgeurterne på engene

i og syd for Hørret Skov.

Flere hundrede purpurrøde

stande af fredede orkideer giver

en ekstra farve til de frodige

mørkegrønne enge.

Orkideen skjuler noget

for os; et hemmeligt og

uundværligt samarbejde

under jorden. En svamp har

sendt sine tråde ind i orkideens

rod og de to organismer bytter

næringsstoffer.

Sådanne samarbejder, også kaldet symbioser, er

ikke ualmindeligt i den danske planteverden.

9


Af Knud Knudsen

Baronmosen ligger syd for Mårslet

midt mellem Nymarksvej og Tandervej.

Man finder den lettest ved at køre ud

ad Nymarksvej og så dreje til højre ad

markvejen overfor Bredballegård (Dansk

Center for Jordbrugsuddannelses røde

bygninger).

Mosen har hørt til Vilhelmsborg og har

derfor fået navnet Baronmosen. Da Århus

Kommune købte Vilhelmsborgs jorder,

kom mosen til at høre under kommunen.

Baronmosen er en gammel tørvegrav, her

har været gravet tørv til brug på godset.

En gammel mårsletter, Peter Olsen som

nu bor på Kildevang, har fortalt følgende

om tørvegravningen den gang:

Inden gravningen kunne begynde, skulle

vandet pumpes væk. Det kunne godt tage

tre uger, og det blev gjort ved hjælp af en

10

Baronmosen

vindmøllepumpe og en snegl der lå nede

i graven. I pytterne der blev tilbage, var

der store gedder.

De var to om arbejdet, den ene var Peter

Olsens far. Tørven blev transporteret på

hestevogn hen til nogle store rammer

hvor den blev slemmet og derefter tørret.

Når tørven var tør, løftede man rammen,

skar tørven ud og fyldte så rammen op

igen. Al tørven var til eget brug på Vilhelmsborg.

Senere lejede en entreprenør mosen, og

nu brugte man en elektrisk pumpe til at

få vandet væk. Nu var der fem mand i

arbejde i mosen, den ene af dem var Peter

Olsen. De var tre der stod ved transportbåndet

nede i mosen, én tog tørven fra

transportbåndet, og én kørte den væk. Nu

blev tørven presset med det samme, tørret

og derefter solgt.


To vandhuller og en sø

Lige før man kommer til mosen, ligger

der på højre hånd et område med to små

vandhuller som hører under Bredballegård.

Vandhullerne er opstået ved at

stoppe nogle dræn.

Der er plantet en række forskellige træer

og buske til brug for undervisningen af de

studerende på Bredballegård. Der er også

en shelter så de studerende kan overnatte

der, samt bord og bænke.

Tørvegraven udgør størstedelen af arealet

og er kantet af el og gråpil. Syd for mosen

er et stykke plantet til med gran. I kanten

af granbeplantningen er der en grævlingegrav.

I den gamle tørvegrav er i dag en stor sø

med en grøn bræmme af vandplanter hvor

der er masser af forskellige vandinsekter

og snegle. Længere ude er der ikke noget

liv.

Der er også fisk i søen. Vi fik en lille fisk

i nettet og bestemte den til at være en

skalle.

150 arter fundet

I alt har vi fundet 150 arter i Baronmosen,

blandt andet dem som er nærmere omtalt på

disse sider.

Planter: 9

Pattedyr, padder og fisk:

Fugle: 8

Insekter og små kryb: 3

Gul iris er en af de planter der sætter sit præg

på mosen i juni.

Kær-guldkarse er en anden plante der præger

området og giver hele mosen et gulligt skær

når den blomstrer.

Den grønne bræmme langs bredden består af

vand-mynte, vand-pileurt og vandranunkel.

Andre almindelige planter i mosen er rødel,

gråpil, bredbladet dunhammer, tykbladet ærenpris,

stor nælde og hindbær.

De karakteristiske fugle i mosen er gråand,

krikand, blishøne, grønbenet rørhøne og

fiskehejre.

11


1

De små vandhuller

De to små vandhuller er meget forskellige fra

søen i den gamle tørvegrav.

I vandhullerne er planterne jævnt fordelt. Her

er bl.a. vandrøllike, vejbred skeblad, liden

andemad, grenet pindsvineknop, en lille vandranunkel

og knæbøjet rævehale.

Desuden har vi i vandhullerne fundet æg fra

butsnudet frø og lille vandsalamander samt

larver fra samme.

Sjældnere arter

Af mindre almindelige arter i området er set

én engkabbeleje, korsknap, krybende læbeløs,

ulvsrøn og høst-rødtop. Høst-rødtop hører til

maskeblomstfamilien og er en af de halvsnyltere

som netop denne plantefamilie er så rig

på. En halvsnylter har grønkorn, hvorimod en

helsnylter mangler disse.

Lille lappedykker blev hørt flere gange i 00 ,

og i 003 var gråstrubet lappedykker gæst i

mosen. Skarv er set flyve over.

Ask

Fraxinus excelsior

Ask blev før i

tiden anset

for at være

et helligt

træ der

havde evne til at helbrede sygdomme på overnaturlig

måde. For eksempel troede man at når

man holdt et stykke askeved (sårtræ) i hånden

til det blev varmt, så ville blødninger og sår

læges.

Løvet er et lettere afføringsmiddel og noget

urindrivende.

Ask var i den gamle nordiske mytologi verdenstræet

Yggdrasil hvis grene strakte sig helt

op i himlen og under hvis rødder de tre norner,

Urd, Skuld og Vedande, sad og ad hvis stamme

egernet Ratatosk løb frem og tilbage med

oplysninger.

Friske knuste blade fra ask ansås for at være

gode mod slangebid, og den romerske oldtidsskribent

Plinius bemærkede at slanger slet ikke

synes at trives i nærheden af asketræet.

Nogle tygger på askefrø om morgenen som

sygdomsforebyggende middel i fugtigt og tåget

vejr.


Bredbladet dunhammer

Typha latifolia

De unge friske skud af bredbladet

dunhammer kan koges

og spises ligesom asparges.

Det samme gælder den unge

umodne frøstand.

Den modne frøstand har været

fyldt i puder på samme måde

som kapok. Dens pollen har af

indianerne været brugt til at

bage brød af.

Stor nælde

Urtica dioica

Denne plante er også kendt

som brændenælde.

Ifølge gammel overtro kunne

kvinder undgå besvangring ved

at lade vandet i nælder.

Til et rigt hjem hørte førhen

både en køkkenhave og en nældegård.

Nælden blev anvendt som tekstilplante,

og produktet blev kaldt netteldug; men stoffet

var tilbøjelig til at skride, derfor anvendes det

ikke længere.

I dag bruger man nælden til urtete. De unge

skud er også spiselige, og mange har i deres tid

som spejder smagt brændenældesuppe.

Tørst

Frangula alnus

Dette buskagtige

træ er en

giftig plante, men

kun efter indtagelse af store mængder er der

grund til at opsøge læge eller skadestue. Det

gror på fugtig mager bund som for eksempel i

Baronmosen. Tørst har tidligere været regnet

til slægten Rhamnus, men det adskiller sig fra

denne slægt ved at vinterknopperne er nøgne.

Barken på tørst virker i frisk tilstand som brækmiddel,

men efter at være blevet godt lagret i

mindst et par år, eller i nogle timer opvarmet til

100 grader, virker den som afføringsmiddel.

Barken kan også anvendes til plantefarvning

hvor den giver farven grå.

Trækul af tørst er en af de ingredienser man har

brugt til fremstilling af sortkrudt.

13


Gråstrubet

lappedykker

Podiceps

griseigena

Gråstrubet

lappedykker,

der er blevet

set som gæst

i mosen, er en harmonisk bygget vandfugl,

40-50 cm lang med rustrød hals, grå kinder

og grå strube. Den er ofte svær at få øje på da

den helst opholder sig inde i siv- og rørbevoksningerne

og ikke kommer ret meget ud på den

åbne vandflade.

Det østlige Jylland er noget af det længste mod

vest for artens udbredelse i Europa, og den

findes slet ikke i store dele af Midt- og Vestjylland.

Betegnelsen lappedykker kommer af at disse

fugle ikke har fuldstændig svømmehud, men

blot en hudlap på hver side af tæerne. Det får

foden til nærmest at virke som en bredbladet

åre når den skubbes bagud.

Gråstrubet lappedykker kan forveksles med

toppet lappedykker. Men kun sidstnævnte har

en karakteristisk fjertop i nakken, er desuden

lidt større og virker slankere. PerH.

14

Slørvinger

Plecoptera

På verdensplan er der

mere end 000 arter

slørvinger, hvoraf de 5

er fundet i Danmark.

Mindst én art lever i

Baronmosen.

Der er tale om en gruppe

små insekter, op til 1,8 cm

lange, hvor de enkelte arter er

svære at skelne fra hinanden.

Fælles for dem er meget lange

følehorn, en langstrakt krop

og vinger der i hvile ligger

fladt hen ad ryggen.

De bruger ikke deres vinger ret meget. For

det meste er det kun hunnerne der flyver, og

det kun i forbindelse med æglægningen. Til

gengæld kravler de lynhurtigt.

Slørvinger kan kommunikere med hinanden

ved hjælp af en slags trommelyde. Når en han

og en hun har fundet hinanden, sker der hos

nogle arter det at de kærtegner hinandens

følehorn i lang tid inden selve parringen.

Efter parringen flyver hunnen enten ud over

vandoverfladen hvor hun lader æggene falde

ned, eller hun kravler ned og lægger æggene i

vandet.

Hannerne lever kun en til to uger, hunnerne lidt

længere. PerH.


Stilkeg

Quercus

robur

Stilkegen

(i daglig tale

ofte blot kaldet eg)

anses for at

være vort

største og

ædleste

træ. I gamle

dage var der store egeskove i Danmark, men

byggeriet af krigsskibe førte til at egeskoven

svandt kraftigt ind.

Vi havde verdens næststørste flåde, kun den

engelske var større. Efter englænderne havde

taget den danske flåde i 180 , blev der plantet

store nye egeskove som statsskovvæsnet først

omkring 1990 kunne melde klar til brug. Men

da var det jo gået af mode at bruge egetræ til

byggeri af krigsskibe.

Egebark anvendtes førhen indvortes ved

blødninger, mave- og tarmkatar og ved kraftige

menstruationsblødninger. En god håndfuld

bark kogtes i en kande øl som man drak af

to – tre gange daglig. Fint pulveriseret bark

blandet i rødvin anvendtes som omslag ved

hæmorider og brok. Agern, stærkt tørret og

derefter stødt til pulver, har kureret koldfeber

(malaria).

Prikbladet perikon

Hypericum perforatum

Prikbladet perikon har 30 til

50 cm høje stængler og i juliaugust

en top af gule blomster.

Gnider man bladene med fingrene,

bliver de ikke gule, men blodrøde.

Tidligere mente man at perikon var et sikkert

middel for den som var besat af onde ånder.

Kreaturer der græsser på marker med mange

perikon bliver overfølsomme overfor lys. Hvis

de overfølsomme dyr udsættes for intensiv

solbestråling bliver de ophidsede, huden klør,

og der kommer udslet som minder om brandvabler.

Perikon hedder også johannesurt; den opstod

nemlig ifølge sagnet af det blod der dryppede

ned på jorden da Johannes Døberen blev

halshugget.

Af blomsterne fremstilles perikonsnaps.

Perikon siges at være virus- og bakteriehæmmende,

vanddrivende samt stimulere leveren

og galdeproduktionen. Desuden er den krampeløsnende

og smertestillende, og den anvendes

mod menstruationskramper, fordøjelsesbesvær,

mavesår og mavekatar.

I de senere år har man genopdaget plantens

egenskaber som middel mod milde depressioner.

Lægemiddelstyrelsen har registreret

14 forskellige produkter baseret på prikbladet

perikon til brug mod nedtrykthed, modløshed

og tristhed.

15


Af Christian Schmidt Jensen

Langballe grusgrav er en morænebakke,

dannet i slutningen af sidste istid. Arealet

omkring grusgraven er meget varieret

med mange forskellige naturtyper inden

for et meget begrænset område.

Man kommer ind til området ved at dreje

fra midt i Langballe by ad grusvejen der

fører ind til Hørret Skov. Der er naturområder

på begge sider af vejen når man

når de 500 meter frem til grusgraven. Til

venstre ligger den stejle skrænt hvor der

har været gravet grus og som efterhånden

er groet efter med vegetation af græs og

urter.

Foran skrænten er der et fladt plateau

hvor gruset er planeret ud. Her er der tørt

overdrev. Når man bevæger sig over bakken

og ned på den nordlige side passeres

16

Langballe

Grusgrav

et stykke med græsset eng. Dette areal

støder op mod Kapelbæk.

Følger man bækken mod øst og passerer

grusvejen, kommer man over i et fugtigt

område. Her er græsningen ophørt for år

tilbage, så der er en tilgroning med pilekrat.

På vej langs bækken mod øst kommer

man frem til et meget fugtigt rigkær

der er under begyndende tilvoksning af

høje urter.

Det sidste stykke tilbage til grusvejen

passeres op ad en bakke som har været

tørt overdrev. På grund af opgivet græsning

er der nu tilvækst af høje urter og

buske.

Langs grusvejens venstre side er der træer

og derfor skovagtigt miljø.

Et sørgeligt sagn

Sagnet vil vide at morænebakken, som

udgør grusgraven, bærer navnet Emmers-


høj efter en pige ved navn Emma der tog

sit eget liv på denne bakke. Grusgraven

hører til slægtsgården Stenagergård der

ligger midt i Langballe by. Den nuværende

ejer er Ejgil Pedersen.

Der er gravet sand fra bakken i perioden

fra 1900 til 19 5. Ca. 50 procent af bakken

er gravet væk i denne periode. Sandet

i grusgraven har et relativt højt indhold

af ler og er derfor primært brugt som

fyldsand ved større vejarbejder.

Den store variation i området medfører at

der findes mange forskellige arter. Der er

registreret i alt 150 plantearter. 34 fuglearter

er set på lokaliteten. Rådyr, ræv og

hare findes i området. I de fugtige enge er

der butsnudet frø.

En stor mangfoldighed af insekter er

her også, f.eks. græshopper, stankelben,

grønåret kålsommerfugl, tidselfugl,

skumcikade og stor guldsmed.

Tørt plateau

På det tørre plateau foran grusgraven

finder man planter som følfod, bakke forglemmigej,

harekløver, humlesneglebælg,

bitter bakkestjerne, læge oksetunge og

slangehoved. Disse planter karakteriserer

det tørre veldrænede overdrev.

I det meget tidlige forår finder man følfoden,

en gul kurvblomst. Der er en tæt

bestand på overdrevet, men også op ad de

tilgroede skrænter. Den er bemærkelses-

værdig ved at bladene først kommer frem

når planten er ved at afblomstre.

Ved foden af bakken står en flot solitær

(enkeltstående) eg. Den er ca. 100 år gammel.

Det er den sidste rest af et egekrat

der stod på den nu bortgravede nordøstlige

del af grusgraven.

Imellem grusgraven og Kapelbækken ligger

et stykke afgræsset eng. Her vil man

om foråret kunne se engkabbeleje, kornet

stenbræk og engkarse. Desuden er der

”smørblomster”, en fællesbetegnelse for

de gule ranunkler.

De mest udbredte er bidende ranunkel og

lav ranunkel, men der findes også de lidt

mere sjældne arter som tigger ranunkel og

nedbøjet ranunkel. Engen virker således

lysegul i forårsperioden.

Langs Kapelbækken er der en randzone

på en meter på hver side med høje urter.

Her står den flotte gule iris. Der er den

1


legrøde hyldebladet baldrian og den

hvidliggule kåltidsel. Tætte bestande af

alm. mjødurt og lodden dueurt.

Nattergal, gøg og rørspurv

Pilekrattet på den østlige side af grusvejen

er dannet ved græsningens ophør.

Da dette pilekrat ligger i forlængelse af

Langballe Krat, er der rig mulighed for at

se fugle der er knyttet til disse naturområder.

I maj måned kommer nattergalen og

gøgen. Begge fugle yngler i området, så

man kan høre nattergalens kraftige triller

og gøgens kukken helt frem til Sankt

Hans. Rørspurven yngler ligeledes i

området. Denne fugl der ligner gråspurv

og skovspurv, kendes især på sit mørke

hoved.

Øst for pilekrattet er der et meget fugtigt

område, som er et næringsrigt rigkær.

På grund af den manglende græsning er

der ved at ske en tilgroning med de store

urter. Dette medfører at antallet af arter

falder, og spændende urter, som orkideen

maj-gøgeurt, er meget pressede. Der er

således kun mellem 10 og 0 planter

tilbage.

Blandt de store urter er det især alm.

mjødurt der er gået frem, men også flotte

arter som hjortetrøst og kattehale findes

her.

18

Hindbær og brombær

Bevæger man sig fra rigkæret tilbage

mod grusvejen i sydlig retning, passerer

man op over en bakke der har været tørt

overdrev. Her er nu tilgroning af hindbær

og brombær. På skråningen finder man

blandt det høje græs cypresvortemælk,

sandsynligvis bragt hertil som haveaffald.

Men også spændende urter som sød astragel

og svaleurt. Svaleurt er bemærkelsesværdig

ved at være den eneste danske

plante der har gul mælkesaft.

Langs med grusvejens vestlige side er der

et krat som er bevokset med planter der

stammer fra skoven. Her er hvid anemone,

alm. bingelurt og stor fladstjerne. På

krattets vestlige side, hvor der er overdrev,

kan man finde hulkravet kodriver. Der er

endnu ca. 15 planter.

Denne plante var tidligere almindelig på

overdrev, men er i dag ikke særlig almindelig

i dette område.


Hulkravet kodriver

Primula veris

Det latinske navn for

planten kommer af

prima - den første -

og veris der betyder

forår og henviser

til blomstringen

i det tidlige forår.

Kodriver, som

den hedder på

dansk, kommer

fra dialektformen

kodrevler, der betyder kopatter. De uudsprungne

blomsters form og stilling ligner kopatter.

Hulkravet kodriver vokser på græssede

overdrev, på frodige halvtørre enge samt i lyse

skove i krat. Den vokser især på kalkrig og

lerholdig jordbund som findes i de østjyske

morænelersomåder.

Planten har været anvendt til lægeplante da den

indeholder skarpt smagende saponiner. Planten

ædes derfor ikke af kvæget. Blomsterne, der er

honningrige, har været anvendt til fremstilling

af vin.

Kodriverarterne er meget villige til at krydse

indbyrdes. Derfor er der fra gammel tid lavet

mange kulturformer og hybrider af vore

hjemlige arter under betegnelsen ”aurikler”. De

trives i haven hvilket også har været med til at

true de vilde former da de er blevet gravet op

og plantet ud i haverne.

Nattergalen

Luscinia luscinia

Nattergalen

ankommer

først i maj fra sit

overvintringsområde i

Afrika. Den lever om sommeren i det tilvoksede

område med pilekrat vest for grusvejen

hvor græsningen er ophørt. Fuglen har draget

fordel af tilgroningen af de fugtige områder,

og har således bredt sig i det meste af Jylland

indenfor de sidste 50 år.

Der er skrevet meget poesi og prosa om denne

uanseelige lille brune fugl med den meget

kraftige stemme. Hannens klangfulde stemme

er let at kende. Når mørket falder på, er den

den eneste fugl der fortsætter med at synge i

mosen.

Man formoder at den synger om natten for

at hunnerne, der er nattrækkere, kan vælge

sig et ynglested når de ankommer om foråret.

Sangperioden er især frem til Sankt Hans. Der

kommer dog en kort sangaktivitet noget senere.

Det kan skyldes at nattergalefædrene lærer

deres unger at synge.

Fuglen har en meget skjult levevis, og det er

ikke ofte man ser den. Den yngler på steder

med meget kraftig undervegetation i kanten af

løv- og blandingsskove der står i fugtige områder.

Reden findes nær jorden, bygget i kraftig

urtevegetation, f.eks. brændenælder.

19


Af Kaj Christensen

Hovstien er en meget gammel vej. Den

går fra Jelshøj gennem Hørret By, ned

over Hørret Enge (også kaldet Smørhullet)

og op til godset Vilhelmsborg. En

ydmyg grusvej der kun er belagt med

asfalt få steder.

Selve navnet Hovstien er af nyere

dato, men vejen har været brugt gennem

generationer af områdets bønder når de

skulle møde til hoveriarbejde på Vilhelmsborg.

Så deraf navnet Hovstien.

Det stykke af Hovstien som naturpatruljen

har gennemgået, er stykket fra Hørret

By op mod Jelshøj, et stykke der går opad

hele vejen.

Området er en del af bakkekammen Holme

Bjerge, et såkaldt randmoræneområde,

dannet af isen i den sidste istids slutning

for ca. 1 .000 år siden.

0

Hovstien

Isranden har stået her; de vældige isformationer

har skubbet rundt med sten og

grus og da de smeltede og trak sig tilbage,

efterlod de landskabet højt og kuperet

som vi kender det i dag.

Adgang fra Hørret By

Turen op ad Hovstien til Jelshøjvej starter

vi i Hørret By, ved Byvej nr. 13.

Fri af husene ser vi på venstre hånd

Åeshøj, og til højre Slugten. Ved istidens

slutning var det en kløft fyldt med smeltevand,

nu er der en lille bæk i bunden.

I Slugten er der frodigt og grønt, her

græsser heste. Det er privat område – se

kapitlet om regler for færdsel andetsteds i

denne bog.

Slugten og de omliggende skrænter er

et spændende sted med et utroligt dyreliv.

Nogle hundrede meter oppe ad Hovstien,

nord for Slugten, kommer vi til en ny-


opført moderne ejendom som på gavlen

fortæller os at den hedder Egebækgård.

Det er en udflyttergård fra Hørret By.

Videre nogle få hundrede meter kommer

vi til ’Jelsager’, en beboelse på højre

hånd hvis have blander sig med stiens

randflora.

Efter Jelsager kommer vi ud på det sidste

stykke af Hovstien hvor der er asfalteret.

Kig ud til højre og se den storslåede

udsigt over Storhøj, Skåde og Marselisborgskovene.

Efter svinget kommer vi til Jelshøj Dyreklinik

der har specialiseret sig i heste.

Hovstien slutter her hvor den støder ind

i Jelshøjvejen. Her kan turen opad også

slutte. Men tag lige de få hundrede meter

op til Jelshøj, 1 8 meter høj og Århusområdets

højeste punkt. Udsigten er

fantastisk, man kan se milevidt.

Megen vild flora

På Hovstien er der selvfølgeligt masser

at kigge på, men det kræver at man har

øjnene med sig og er en smule forberedt

hjemmefra.

Udover det smukke landskab er der den

vilde danske flora at gå efter.

På og ved Hovstien er der rigtig mange

planter og vækster som helt naturligt

hører hjemme her. Ja, man må ligesom

forvente at finde dem her på bakkerne

syd for Jelshøj. Samtidigt skal det siges

at man ikke skal forvente at finde nogen

form for sjældne blomster eller planter.

Naturpatruljen fandt i hvert fald ikke

nogle.

Hele turen fra Hørret til Jelshøj kan spadseres

på en times tid, og den kan varmt

anbefales. Tag kikkert med, og det rigtige

udetøj.

Almindelige

planter

Burresnerre

Vild kørvel

Brændenælde

Agertidsel

Lancet-vejbred

Ager svinemælk

Mælkebøtte

Kruset skræppe

Almindelig røllike

Rejnfan

Lidt sjældnere

planter

Kløftet storkenæb

Aftenpragtstjerne

Velduftende kamille

Skivekamille

Døvnælde

Skovløg

Febernillikerod

Hvas randfrø

Gul fladbælg

Almindelig hanekro

1


Få pattedyr – mange fugle

Nu er det jo en lidet befærdet grusvej der er

emnet, så det er noget begrænset hvad der er

af pattedyr, udover hund og kat. Men vi fandt

da spor efter pindsvin og ræv.

Derimod er der rigtig mange fugle i umiddelbart

nærhed af Hovstien.

Fra Hovstien kan man betragte musvågen

der sejler rundt i de opadgående vinde, og så

jager tårnfalken flittigt her. Den hænger som

en helikopter og afsøger jorden for føde.

Der er selvfølgelig andre fugle end rovfuglene,

faktisk en hel del:

Bomlærke Vibe

Fasan Ringdue

Landsvale Skovspurv

Grønirisk Stær

Sanglærke Tornsanger

Grå krage Gulspurv

Af krybdyr, padder og insekter noterede vi:

Humlebi

Lille kålsommerfugl

Havesnegl

Sort skovsnegl

Tårnfalken

Falco

tinnunculus

I området

omkring

Hovstien

og Holme

bjerge kan man ofte betragte en af vores

mest almindelige rovfugle, tårnfalken.

Det er en typisk falk med spidse vinger og lang

smal hale. 33- 36 cm.

Hannen har rødbrun ryg og gråligt hoved, hunnen

er mere neutral og brun.

Tårnfalken kan man se hængende i luften på

svirrende vinger, på jagt efter bytte på

jorden, - mus, frøer, firben osv.

Den ’muser’ siger man.

Tårnfalken jager kun på jorden, aldrig i luften

som andre falkearter.

Den har sit navn fordi den bygger højt, i tårne,

siloer og andre høje bygninger.

Den lægger sine tre-fem æg på murhylder eller

i andres fugles forladte reder og ruger 8 - 30

dage.

Bestanden er tiltagende, måske fordi man

opsætter redekasser. Både i Mårslet og i

Hørret er det gjort.


Vellugtende kamille

Matricaria chamomille

På turen ad Hovstien behøver

man ikke at lede længe

efter vellugtende kamille.

Planten er den mest

almindelige af

de fire arter af

kamillefamilien

og vokser helst

på sandede steder,

på uopdyrkede jorde

og i og omkring

huse og veje, som

netop ved lokaliteten

Hovstien.

Vellugtende kamille bliver 0 - 30 cm. Den har

en rigt grenet stængel, fjersnittede blade og

gule blomsterkurve med tilbagebøjede hvide

blade.

Vellugtende kamille er en gammel lægeplante,

kendt helt fra oldtiden.

Det er de tørrede gule blomsterkurve, der har

været brugt som lægemiddel. Også i vore dage

bruges kamillete mod forkølelse og andre

dårligdomme.

Det er de krydrede duftende æteriske olier man

benytter i medicinen og andre steder, f.eks. i

shampoo og cremer.

Tag en lille håndfuld kamilleblomster i hånden

og snus, så vil du forstå hvorfor den hedder

vellugtende kamille.

Rejnfan

Tanacetum

vulgare

Den skal

man ikke lede

længe efter. Rejnfan

er en meget almindelig

plante i den danske

natur, også

på Hovstien.

Rejnfan har

tidligere

været anvendt

i

folkemedicinen

som middel

mod adskillige sygdomme både hos dyr og

mennesker.

Planten er 50 - 100 cm høj og er stærkt duftende,

med fjersnitdelte blade.

Den kaldes også Guldknap. Et navn den har

fået efter de mangeblomstrede gule halvskærme.

Rejnfan er vildtvoksende over hele landet på

tørre græsklædte skrænter samt langs veje

og markskel. Da Rejnfan også ynder gødet

og kvælstofrig jordbund har den på Hovstien

meget fine vækstbetingelser hvor den og brændenælderne

nyder godt af de gødskede marker

langs vejen.

Rejnfan blomstrer i juli - september.

3


Af Christian Schmidt Jensen

Lige øst for Hovstien, umiddelbart nord

for Hørret by, ligger Slugten.

Lokaliteten hedder så vidt vides ikke noget

officielt. Der er tale om en kløft eller

slugt formet af istidens smeltevand.

Da lokaliteten er vanskelig at opdyrke

med det moderne landbrugs maskiner, er

stedet ikke blevet opdyrket i årevis; hvilket

var en af grundene til at stedet blev

udvalgt af naturpatruljeprojektet.

Slugten bliver i dag anvendt til græsning

for heste og ejes af Ole Mikkelsen der bor

på Egebækgård, umiddelbart nord for

Slugten. Der er ikke offentlig adgang til

området.

Det er måske meget godt, for de unge heste

der græsser der, er utrolig nysgerrige

og kåde, så undlad venligst at gå derind

uden tilladelse.

4

Slugten

Slugten som vi kender den i dag, består

af to forskellige plantesamfund. Det

tørre overdrev samt det fugtige engareal

omkring bækken i bunden.

Mange planter og dyr

På lokaliteten er der i alt blevet bestemt

69 forskellige plantearter og noteret 18

fuglearter.

Da Slugten normalt er et fredeligt sted

- bortset fra hestene - så er her et meget

rigt dyreliv.

Der holder ræve til i bakkerne, og vi fandt

friske spor ved rævegraven. Her er ligeledes

rådyr og hare, fasaner og agerhøns.

Når man bevæger sig op ad de tørre

skråninger, kan man ved selvsyn se

planter som blå klokke, gul snerle, hundeviol,

kløftet storkenæb, kantet perikum,

græsbladet fladstjerne, kamgræs og mark

krageklo. Skråningerne er sydvendte, så


vi finder arter der normalt trives på tør og

gruset jordbund.

I bunden af Slugten finder vi en helt

anden type planter. Her løber en lille bæk,

så her er fugtigt altid. Her er vandkarse,

engkarse, kornet stenbræk, lådden dueurt,

vandmynte, krybende læbeløs, bidende

ranunkel og alm. mjødurt.

I dette fugtige område findes den butsnudede

frø og skovsnegle.

Overalt i Slugten er der masse af insekter,

ikke mindst sommerfugle. Her fandt vi

bl.a. grønåret kålsommerfugl og den lille

kålsommerfugl. Og så er her naturligvis

et rigt fugleliv.

Slugten er skam et spændende sted, men

far med lempe. Husk at spørge om lov.

Mark krageklo

Ononis repens

Mark krageklo vokser langs

veje og på græsklædte skrænter

og overdrev. Den hører til

ærteblomstfamilien og er

vidt udbredt i Danmark.

Tidligere var den et meget udbredt ukrudt på ’almin-

dingen’ – de græsmarker der benyttedes til græsning

for kreaturer umiddelbart omkring landsbyerne.

Planten har en meget sej og hård pælerod der når

helt ned til to meters dybde. Plantens gamle navn

var Okse-bi. Det henviste til at okserne måtte bie

(standse) når ploven satte sig fast. Et andet navn

var Heste-gilding der hentydede til at hestene blev

ødelagt når de forslæbte sig på at sprænge roden

med ploven.

Mark krageklo er en gammel lægeplante der inde-

holder urindrivende stoffer. Det gælder især roden.

Grønåret

kålsommerfugl

Pieris Napi

I den blomster-

rige eng træffer man

grønåret kålsommerfugl

– den mindste af de arter

af kålsommerfugle der findes i Danmark. Den

har meget markerede tegninger på undersiden af

vingerne. Tegningerne ligner årer – deraf navnet.

Flyvetiden er fra marts og hele sommeren igennem.

5


Af Anne Katrine Kusk

Giber Å udspringer ved Testrup Mose

syd for Tranbjerg. Om sommeren kan det

næsten være svært at få øje på mosen andet

at det er et område med småtræer og

buske, men i mere våde perioder vokser

mosen temmelig meget.

Det har til alle tider været populært for

de nærliggende huse at bruge mosen til

skøjtebane om vinteren.

.c/3.c på Mårslet Skole var i 00 -3

naturpatrulje på det stykke af åen der

går fra dens udspring til T-krydset

Obstrupvej/Hørretvej/Tandervej i Mårslet.

På dette stykke snor åen sig forbi græsningsarealer

under broen ved Tingskovvej

nordøst om Testrup, videre forbi opdyrkede

marker, til åen løber under den gamle

6

Giber Å -

den øvre del

stenkiste der bærer broen ved Testrupvej

lige når man kører ind i Mårslet.

Efter et par hundrede meter støder åen

så på grøften der løber oppe fra Ovesdal.

Ovesdal er en af de gamle gårde der i dag

ligger midt i et parcelhuskvarter.

Bugter sig gennem Mårslet

Åen bugter sig videre ind gennem Mårslet

med grønne arealer, krat og stier på dens

sider. Den løber under broen ved skolestien

(ved Kratleddet) og forbi MUK hvor

det er en populær legeplads for byens

børn. Det sidste stykke før T-krydset (ved

kiosken) kliner den sig op ad de smukke

gamle gule huse.

Vandet fra Giber Å har flere steder været

udnyttet til vandkraft. Selv om det ikke

var vores område, har klassen besøgt

Skovmøllen ved Moesgård for at se at


man kan udnytte åens kraft til f.eks. at

male mel og lave strøm.

Fra udspringet til de grønne arealer ved

Ovesdalgrøften er området langs åen

private marker. Fra grøften kan man gå

på stien langs åen hele vejen til T-krydset.

Det er også på dette stykke at klassen har

haft de fleste undersøgelser af vandet, da

det er meget tilgængeligt at komme til

med en bakke og et net. Man skal dog

huske at passe på brinkerne.

Skorpionstæge

Nepa cinerea

Skorpionstægen er

ikke så farlig som den

lyder, i hvert fald ikke for

mennesker. Nedgravet i dyndet

i åen venter den på bytte

(f.eks. vandinsekter og

larver) der har vovet sig for

tæt på. HAPS… de store kløer

er et effektivt fangstredskab.

Den bevæger sig ikke efter et bytte, den er

nemlig lidt langsom i vendingen.

Dens lange pig, der stikker ud bagtil, er

hverken et stikkeredskab eller æglægningsbrod,

men et ånderør. Når man har mulighed for at

udnytte luftens ilt, kan man befinde sig på

meget iltfattige steder i vandet. En smart tilpasning

til omgivelserne.

Agertidsel

Cirsium arvense

Tidslen er let genkendelig ved

stikkende blade, glat stængel og

purpurfarvet blomst.

Agertidslen er den mest almindelige

af vore tidsler og findes på

agerjord, vejkanter, ruderater og

strandvolde. De nyudsprungne blomster

skulle efter sigende kunne bruges i

snaps, trækketid i 5 dage.

Almindelige arter ved åen

Planter:

Tveægget ærenpris

Hvidkløver

Hønsetarm

Vild kørvel

Agertidsel

Lav ranunkel

Brændenælde

Rævehale

Mælkebøtte

Tusindfryd

Padder, insekter m.m.:

Hundeigle

Vandtæge

Vandnymfer

Fugle:

Musvit

Gråspurv

Ringdue

Rødhals

Bogfinke

Solsort

Vårfluelarve

Klobille

Skorpionstæge


Af Lars Peter Nielsen

Den kunne lige så godt hedde Mårslet Å.

Mårslet er dog den eneste by som åen løber

igennem, bortset fra den lille landsby

Fulden, så det er først og fremmest Mårslets

borgere der til daglig færdes ved åen.

Til den del af åen som beskrives i dette

kapitel, er der offentlig adgang fra gangbroerne

der fører Trampestien over åen

ved Jernbanebroen, ned til Vilhelmsborg

Sø og videre ned gennem skoven.

Man kan også komme til åen hvor den

inde i Mårslet krydses af Eskegårdsvej og

der hvor det grønne bælte fra Bedervej

når ned til den.

Naturen er rig og varieret langs åen, og

sammen med de karakteristiske bevoksninger

af el og ask ved bredden repræsenterer

åen noget af den oprindelige natur i

området.

8

Giber Å -

den nedre del

Fra Mårslet falder åen ca. 50 meter over

et stræk på syv km inden den løber ud i

havet ved Moesgård.

Det er efter danske forhold et ganske

stejlt fald, og derfor har Giber Å et raskt

løb som minder mere om vandløb i udenlandske

bjergområder end om normale

dansk åer. Det giver iltrigt vand og en

stenet bund til glæde for en lang række

forskellige dyr. Åen er også sluppet for at

blive lagt i kanaler i større omfang, bortset

fra de mere flade strækninger ovenfor

Mårslet hvor behovet for at lede vand

væk fra markerne er større. Flere steder

længere nede er åen blevet opstemt for at

udnytte vandkraften. Det har skabt nogle

kunstige, men naturskønne søer, f.eks.

Vilhelmsborg Sø.


Lopper og træstammer

Det almindeligste dyr i åen er ferskvandstangloppen.

For få år siden kunne man altid se en

masse af dem når man kiggede ned på

bunden, men nu gemmer de sig mellem

sten og blade. Det er fordi de kan mærke

at deres hovedfjende, ørreden, er blevet

talrig i åen.

Helt konkret kan de genkende smagen af

en sønderbidt artsfælle og reagerer ved at

gemme sig.

Man kan se mange sære ting komme

drivende i åen, især når kraftige regnskyl

får den til at svulme op. Selv træstammer

på størrelse med halve telefonpæle kan,

hvor utroligt det end lyder, banke ned ad

åen på en god, våd dag.

Der kommer også en masse mere eller

mindre spændende sager fra friluftslivet

i Mårslet, som f.eks. tennisbolde, legespande,

flaskeposter, plastikslæder, blomsterkasser,

brændestykker, øldåser og

frygtløse børn i gummibåde og oppustede

bilslanger. Det hele ender før eller siden

nede i søen.

Mere naturligt er nogle mærkelige brune

klumper der flyder af sted højt på vandet.

Det er rester af kæmpestøvbolde som

vokser flere steder langs åen, bl.a. i Bomgårdshaven

ved Brugsen. De friske, hvide

svampe kan blive så store som badebolde,

og så er de spiselige!

På solrige forårsdage flyder også nogle

brungrønne og slimede flager ned ad åen

og rundt i søen. Det er ikke forurening,

men naturlige belægninger af alger som

ved fotosyntese laver så mange iltbobler

at de løftes fri fra bunden.

Odderen måske på vej

Man kan træffe størsteparten af de

danske pattedyrarter langs åen omkring

Mårslet. Men da de ofte er sky og mest

aktive om natten, ser man dem sjældent.

Sporene kan man imidlertid tit se i det

bløde dynd langs med åen.

Et af mest kendte vandløbsdyr, odderen,

er dog så vidt vides ikke blevet set i

denne ende af åen i over 30 år. Men med

en voksende odderbestand i Danmark og

flere fisk i åen er det nok værd at kigge

efter om den igen kommer en tur forbi.

9


Gå til åen i mørke

Står man ved åen og stirrer ned i vandet,

kan det være svært at få øje på alle de

dyr der vitterlig er dernede. Man kan

selvfølgelig fange nogle af dem med en

køkkensigte eller tage en sten og se på

smådyrene dér.

Men det sjoveste er faktisk at gå derud

med en stærk lommelygte når det er

mørkt. Så kan man tydeligere se dyrene

i deres rette element og uden irriterende

reflekser fra vandoverfladen. Dyrene,

ikke mindst fiskene, er også meget mere

fremme og aktive om natten.

Almindelige arter

Fiskehejre

Gærdesmutte

Gråand

Mosegris

Ørred

Ask

El

Brændenælde

Mjødurt

Dagpragtstjerne

30

Sjældnere arter

Isfugl

Bjergvipstjert

Halemejse

Tyndakset gøgeurt

Druemunke

Kuglemuseurt

Lodden perikon

Skælrod

Vandpeberrod

Kæmpestøvbold

Vandstær

Cinclus cinclus

Vandstæren er en kær og

karakteristisk gæst ved åen

om vinteren. Den mørkebrune, runde og altid

hoppende krop med det hvide bryst er ikke til

at tage fejl af.

Om vinteren er vandfaldene ved Vilhelmsborg

og Skovmøllen faste steder at kigge efter vandstæren.

Men op igennem Mårslet by er den også

ganske almindelig, og de hvide klatter på større

sten i åen viser tydeligt, at nu er vandstæren

igen i farvandet. Vandstæren er den eneste dykkende

spurvefugl, og besynderligt ser det da

også ud når den lille fugl med et hop forsvinder

under vandet og går rundt nede på bunden for

at fange smådyr.

I modsætning til de andre fugle, behøver

vandstæren aldrig at sulte om vinteren. Et raskt

vandløb som Giber Å fryser aldrig helt til og

vil altid indeholde masser af lækre smådyr.

Det er næppe tilfældigt at Giber Å var det

første sted i Danmark hvor et par vandstære

besluttede at blive om sommeren og bygge rede

i stedet for at vende hjem til de skandinaviske

fjelde.

Det skete i 1964, og i nyere tid har enkelte par

hvert år søgt lykken som indvandrere i det

danske. De bygger ofte rede under broer og

vandfald, og gerne i særlige vandstærekasser.

Var det mon en idé med sådan en ved Vilhelmsborgdæmningen

eller under broerne i Mårslet?


Ørred

Salmo trutta

Ørreder er igen blevet almindelige i Giber Å

opstrøms Vilhelmsborg Sø. Det skyldes sikkert

at vandet er blevet renere og at man ved hjælp

af søen i Tingskov har sikret at åen ikke løber

tør om sommeren.

I 003 har ørredbestanden fået endnu et skub

med bygningen af den flotte fiskepassage

uden om vandfaldet ved Vilhelmsborg. Nu kan

mange flere og større havørreder vandre fra

bugten og helt op til Mårslet.

Netop på strækket gennem Mårslet og videre

ned omkring Vilhelmsborg er der mange

såkaldte gydebanker – områder med småsten

hvor ørrederne graver deres æg ned. Gydebanker

kan man f.eks. se fra gangbroen ved skolen

og fra trampestibroen ved jernbanen, eller hele

vejen ned gennem Vilhelmsborg Skov.

Gydningen sker i det sene efterår og ørredungerne

kommer frem omkring 1. maj. Efter et til

to år beslutter nogle af dem sig for et fortsat liv

i åen som bækørreder; mens resten vandrer ned

til havet og bliver til havørreder.

Yngel sat ud

I 003 er åens egne unger blevet suppleret med

yderligere 0.000 unger som lystfiskerforeningerne

har sat ud opstrøms Vilhelmsborg.

Det bliver spændende at se hvor mange af

dem der klarer sig og vandrer ud i havet og ad

åre som store fede fisk finder vejen hjem til

Mårslet igen.

Noget lystfiskereldorado skal man dog ikke

regne med da deres tilbagekomst sikkert falder

sammen med fredningstiden 16. november

– 15. januar.

Til daglig er vandmængden i åen for lille til at

fiskene kan vandre eller gyde. Vil man se ørrederne

springe op gennem fiskepassagen eller

i gang med at grave og lege, må man vælge

et tidspunkt om efteråret med meget vand i

åen. Bedst en dag efter kraftig regn lige når

vandstanden er begyndt at falde igen og vandet

bliver mere klart. Og bedst ved daggry eller i

skumringen, da fiskene kan være ret sky.

At der kan være endog store bækørreder i Giber Å er

denne krabat – 60 cm. lang – et bevis på. Den blev

fanget af skribenten bag dette kapitel.

31


3

Mange typer natur

Omkring Giberen finder man mange naturtyper

udover vandløbet og søen. Både enge, overdrev,

løvskove, nåleskove, pilekrat, vandhuller,

marker og haver.

Der er derfor næsten ingen grænser for hvor

mange forskellige dyr og planter man kan

støde på når man går langs åen. Mange dyr og

fugle følger også gerne åen når de vandrer fra

et område til et andet.

Antallet af arter herunder skal tages som minimumsantal,

da det er meget forskelligt hvor

intenst medlemmerne af naturpatruljerne har

registreret de forskellige grupper.

Planter: 50

Fugle: 0

Pattedyr: 1

Padder: 3

Fisk: 5

Et gådefuldt dyr

Et eller andet gådefuldt pattedyr er på spil

langs åen ved Mårslet. Ifølge de lokale har

man i årevis kunnet finde nogle markante,

cirkelrunde pladser hvor blade, græs og løs jord

er slidt helt væk.

Cirklerne er på størrelse med en god familiepizza

og der står altid et lille træ i midten. Afrevne

pelshår viser at det må være et pattedyr,

der står bag cirklerne. Men ingen, selv ikke

eksperterne på Naturhistorisk Museum, har set

eller hørt om noget lignende før eller har endnu

kunnet give en forklaring.

Er det en ukendt art eller en lokal dyrefamilie

som har udviklet en sær vane? Hvem løser

gåden?


Vandkraft ved Giberen

De gamle vandmøller langs Giber Å

(Fulden Mølle, Rockballe Mølle og

Skovmøllen) var før i tiden ofte plaget af

at mængden af vand i åen svingede meget.

Nogle gange var der mere vand end møllerne

kunne udnytte, andre gange var der

næppe nok vand til at trække dem.

Blandt andet derfor anlagde baronen

på Vilhelmsborg i sidste halvdel af

1800-tallet den dæmning som i dag fører

Hovstien over Giber Å. Ved anlægget af

dæmningen opstod den nuværende sø

ved Vilhelmsborg. Derfor hed vejen over

dæmningen tidligere Søvejen.

I dæmningen indgik en sluseport med et

stemmeværk og et vandfald som gjorde

det muligt at regulere vandstanden i åen

nedenfor dæmningen. Nu kunne møllerne

sikres tilstrækkeligt med vand i tørre

perioder, og de kunne undgå det såkaldte

’bagvand ’ når regnen plaskede ned i

dagevis.

Ifølge lokalhistorikeren Hans Møller

havde dæmningen imidlertid et vigtigt

formål mere. Måske endda det vigtigste

for baronen. Nemlig at skaffe el til Vilhelmsborg.

Ved søens sydlige kant (længst mod

Vilhelmsborg) blev anlagt en kanal som i

dag er tør, men hvor vandet tidligere løb i

en jævn strøm fra søen til åen.

I denne kanal var der opstillet et lille

vandkraftværk, og her producerede Giberens

vand elektricitet nok til at dække

behovet på herregården og det tilhørende

mejeri – mange år før der kom offentlig

elforsyning på egnen.

PerH.

33


Af Valther Larsen

Området ved den store sten, også kaldet

Folkeparken eller Mårsletparken, skærer

sig som en grøn kile ind mellem Tandervej,

Bedervej og Nymarksvej. Det er et

ideelt søndags-udflugtsmål hvor man i

ro og mag og omgivet af den helt lokale

natur kan spise sin medbragte madkurv.

Der er adgang til området flere steder,

f.eks. via sti fra Bedervej (lidt øst for

Gyldenkronevej).

Parken er et stort T-formet område med et

areal på cirka 0,5 kvadratkilometer. Det

meste af området er græsbevokset, men

langs kanterne er der plantet læhegn som

giver god beskyttelse mod vinden, selv på

en blæsende dag.

Et besøg her vil være en naturoplevelse,

som kan indeholde møder med mange

forskellige dyr og planter.

34

Området ved

den store sten

Her var 5.b (som i løbet af projektet blev

til 6.b) på Mårslet Skole naturpatrulje.

Vi delte vi os ind i tre hold som hver

undersøgte et af de tre hovedområder:

Planter, fugle og andre dyr.

Den store sten ligger nu på områdets

højeste punkt. Den blev fundet i 19 6

under anlægs- og kloakeringsarbejdet

ved Tandervej. Den vejer 40 tons. Den

blev placeret på højkant ved buslinie 10s

vendeplads, og først senere flyttet til dens

nuværende placering.

Stenen blev af isen bragt hertil fra Norge

i forbindelse med sidste istid for mere end

10.000 år siden.


Mange arter

Af de arter vi fandt, var blandt andet:

Planter:

Bøg

Ribsbuske

Brændenælder

Gederams

Bjørneklo

Gråspurv

Passer

domesticus

Fugle:

Vibe

Lærke

Gråspurv

Tårnfalk

Andre dyr:

Svirreflue

Bænkebidere

Korsedderkop

Iberisk skovsnegl

Dansemyg

Man kan let forveksle

gråspurven med

skovspurven. Den største forskel på dem er at

gråspurven er grå på issen, hvor skovspurven

er brun.

Gråspurven er overalt hvor der lever mennesker

da den gennem tiderne har tilpasset sig til at

leve af mange af de ting vi spilder.

Gennem de sidste årtier er antallet af gråspurve

gået stærkt tilbage. Man mener at årsagerne

til dette dels er at landbruget er blevet mere

effektivt så der ikke længere spildes så mange

afgrøder på markerne ved høst, og dels at

ændrede byggeformer sørger for at vore huse

ikke længere har så mange hulrum og huller.

Det medfører at gråspurvene har sværere ved at

finde egnede redepladser.

Korsedderkop

Araneus diadematus

Korsedderkoppen lever i skove,

parker og haver. Modsat hvad

mange tror, er den ikke et insekt.

Dette kan ses på at den har otte ben, mens

insekter kun har seks.

Korsedderkoppen og alle andre edderkopper

tilhører den gruppe dyr der hedder spindlere.

Et andet eksempel på en art i denne gruppe er

skovflåten.

Korsedderkoppen er et rovdyr som fanger sit

bytte ved at sidde på lur. Først spinder den

et net hvorefter den forbinder nettet med en

føletråd. Derpå sætter den sig på lur med et ben

på føletråden så den kan mærke når et byttedyr

går i nettet.

Svirrefluer

Syrphidae

Svirrefluen er et insekt

der har samme farvetegning

som hvepse og

honningbier. Man kan se

forskel ved at svirrefluer

kun har ét par vinger, mens bier og hvepse har

to par vinger. Desuden er svirrefluen meget

mindre end hvepse og bier. Svirrefluer stikker

ikke.

Der er cirka 0 arter svirrefluer i Danmark,

og arterne er svære at kende forskel på.

35


Af Rune Stenholm Jakobsen

På en tur i Hørret Skov vil man næsten

altid kunne opleve en skrigende musvåge,

en klukkende bæk, mosbegroede

stammer, flere tusind år gamle levn fra

mennesker og ét eller andet nyt dyr eller

plante man ikke har set før.

Der findes fire anvendelige indgange til

Hørret Skov, én i hvert verdenshjørne,

men hvis man ikke er helt terrængående

anbefaler vi at man bruger nord- eller

østindgangen.

Den nordlige indgang er fra Hørretvej

ved siden af gården Stenege. Den østlige

kommer man til fra Oddervej – drej fra

ad den lille vej overfor Moesgård Allé.

Skoven har en bred sti der ligger op til en

god søndagstur. Selv om her findes højstammet

bar bøgeskov, så har Hørret Skov

sine hemmeligheder gemt i krat og tæt

36

Hørret Skov og

Vilhelmsborg

Skov

underskov. Har man mod på at springe

over åer og fægte spindelvæv væk, kan

man for eksempel finde frem til en dejlig

græseng i den nordvestlige ende. Vær dog

opmærksom på at der findes et privatejet

skovlod lige øst for engen (se reglerne for

færdsel bagerst i denne bog).

Midt i skoven ligger Uller Eng der kan

få enhver til at glemme tiden. Flere

hundrede fredede gøgeurter skyder op i

forsommeren (lad vær med at plukke de

fredede planter!), og i det hele taget er her

fyldt med spændende planter og dyr. Også

i den meget rene bæk der gennemskærer

engen, findes sarte sager, og det er bestemt

ikke den eneste spændende bæk i

skoven.

Hørret Skov ligger i en dalsænkning og

får dermed masser af vand fra området

omkring, hvilket giver en fugtig un-


derskov med mosbevoksning og mange

bække.

Følger man hovedstien rundt i skoven,

kan man se det ene fortidsminde efter det

andet. Således giver Hørret Skov mange

forskellige oplevelser, og den er altid et

besøg værd. På alle tider af året står den

som en god oplevelse.

Vilhelmsborg Skov

Vilhelmsborg Skov byder på mere

storslået terræn, højstammet spredt skov

med masser af lys i underskoven. Et

postkortlandskab der under overfladen

gemmer spændende sager. Bjergvipstjert

og vandstær er årlige gæster, og om

foråret før løvspring er bunden dækket af

anemoner.

Den lerholdige jord gør skovbunden glat,

men også interessant hvis man for eksempel

kigger på mosser. Også langs Giber

Å og dens tilløb inde i skoven findes en

spændende grøn verden hvis man blot får

luppen frem.

Bundplanter findes der særlig ikke mange

af, og derfor bliver svampe og kravl mere

tilgængelige. Alt i alt er Vilhelmsborg

Skov oplagt hvis man vil have en storslået

helhedsoplevelse.

Mange andre naturområder ligger og

venter på dig. Du kan finde detaljeret

kortmateriale via Århus Amts hjemmeside

på adressen www.gis.aaa.dk. Her kan

du se alt fra beliggenhed af fortidsminder

til vandkvalitet af hver en bæk.

Hørret Skov og Vilhelmsborg Skov var

ikke omfattet af naturpatruljeprojektet

fordi de to skove i forvejen er godt

beskrevet andre steder. Men i redaktionsgruppen

mener vi ikke at man kan lave en

bog om naturen ved Mårslet uden omtale

af skovene. Red.

Skovbrynet hvor en af trampestierne går fra Hovstien

ind i Hørret Skov.

3


Af Mariann Hahn-Thomsen

naturpatruljedeltager

Der er noget kækt, spejderagtigt over

ordet ’naturpatruljer’. Man forestiller sig

en dejlig sommerdag, fuglene kvidrer,

bierne summer, og en frisk brise bærer

dufte fra blomstrende hyldetræer med sig.

Ud ad markvejen kommer en flok glade

mennesker gående belæsset med net, kikkerter,

notesbøger, fotoapparater samt et

lille bibliotek med fugle- og plantebøger.

Er det en beskrivelse fra en gammel

dansk spillefilm?

Nej, det er det ikke! Det er Naturpatrulje

”Engen” som er på vej ud i ”sit” område

for at undersøge plante- og dyrelivet.

Der bliver vadet i vandløb, svuppet i

mosehuller, kravlet under hegn.

Der bliver kigget, lyttet, rørt ved, lugtet

til. Der bliver spurgt, svaret, slået op i

38

Nyd naturen

med respekt

bøger, gisnet og ment. Der bliver noteret

hvilke planter der vokser hvor, om der er

mange eller få? Hej – hvad er det for en

sjov edderkop? Sikke et mærkeligt spind

den har lavet! En løvfrø sidder lige så

stille på et strå og kigger på os, vi bliver

også stille og føler alle en glæde over at

opleve dette.

Et uspoleret område

Jeg valgte Engen ved Hørret Skov som

Naturpatrulje-område fordi jeg har

færdedes i området i ca. 0 år og altid

glædet mig over den uspolerede natur, og

af hensyn til dyre- og plantelivet glædet

mig over at der kommer så få mennesker.

Sådan skal det gerne blive ved med at

være!

Det jeg har fået ud af at være medlem af

en Naturpatrulje, er bl.a. at kunne sætte

navne på en masse planter og dyr og at


lære hvilke betingelser de skal have for

at trives. Jeg har lært nogle mennesker at

kende som brænder for en sag og vil gøre

et stykke arbejde for at forhindre ændringer

i miljøet, som ofte meget hurtigt og

med drastiske følger kan ødelægge meget

eller alt.

I ”vores” område, Engen ved Hørret

Skov, er et meget rigt plante- og dyreliv

som indikerer rent miljø, og det er en stor

glæde at vide at der trods forurening af

mange naturområder stadig findes steder

hvor naturen kan udfolde sig uden for

megen indblanding fra os mennesker.

Men – der er løbende brug for at kontrollere

at disse tilstande er status quo.

Vi er gæster i naturen

Danmark er et lille land, megen jord

opdyrkes, gødes og sprøjtes. Meget

land bliver bebygget og naturområder

formindskes, derfor er det så vigtigt at vi

passer på de få uspolerede områder der er

tilbage.

Engen ved Hørret Skov er meget tæt på at

være oprindelig natur.

Der er drænet en del, men det er ikke

svært at forestille sig hvordan landskabet

har set ud i forhistorisk tid. Selve engen

har været vandfyldt med vandspejl.

Folk har boet på de høje områder langs

vandet.

I ældre stenalder har man jaget og muligvis

fisket i området. Senere, fra yngre

stenalder til i dag, har man opdyrket

jorden omkring engen og haft kvæg og

får gående på de fugtige områder hvor

bevoksningen har været frodig.

Grave fra flere af perioderne findes i

Hørret Skov.

Så til alle tider har mennesket kendt til

vores eng, udnyttet dens ressourcer og

glædet sig over det smukke landskab.

Derfor er det vigtigt at passe godt på dette

område, så kommende generationer kan

have lige så meget glæde af det. Når dette

er sagt, er det også vigtigt at passe på at

vi ikke bliver så glade for det at vi laver

for mange stier og for mange skilte og

for megen information, så naturen bliver

kvalt af for mange mennesker og for

megen opmærksomhed.

Gå ud og nyd det hele, men hav respekt,

for vi kommer som gæster og må aldrig

gøre os til herrer over det dyrebareste,

nemlig en ren uspoleret natur.

39


Af Søren Mikkelsen

naturpatruljedeltager

Da jeg blev kontaktet og spurgt om jeg

ville med til et orienteringsmøde om de

nye naturpatruljer, sagde jeg ja.

På mødet i Borgerhuset viste det sig at der

var mange der gerne ville høre hvad disse

”patruljer” nu skulle bestå af.

Efter at være budt velkommen af Else

Marie Hulemose, en at initiativtagerne,

var der indlæg fra flere personer, og der

blev uddelt kort over de områder der

gerne skulle undersøges.

Det der fik mig med i projektet, var et

”foredrag” af naturvejleder Jan Kjærgaard,

en hurtigtalende mand iført grønt tøj og

gummistøvler.

Der blev indkaldt til opstartsmøde i

skolens kantine, og der mødte mange

interesserede op.

40

Oplevelser med

en naturpatrulje

Gruppen som jeg blev deltager i, blev

sammensat af nogle kendte samt to nytilflyttere

til Mårslet som gerne ville møde

nogle mårslettere.

Vi blev naturgruppe Nord og fik tildelt

Slugten, et område langs Hovstien nord

for Hørret, samt området omkring grusgraven

i Langballe.

Der var til grupperne indkøbt forskellige

håndbøger, kikkerter, lupper og nogle

digitalkameraer som der var mulighed for

at låne.

Den første tur

Vi fandt ret hurtig en dato for den første

tur selv om det kan være lidt vanskeligt

med så mange Time Managerer.

Vores første tur var til grusgraven, en

tirsdag kl. 18.00. Da vi ikke havde drøftet

hvordan vi organiserede gruppen, skulle

det lige ordnes, men det faldt hurtigt på


plads, for i gruppen har vi Ole, tidligere

biologilærer, og Christian som er biolog,

og de har helt godt styr på diverse

planter. Kaj, tidligere litograf, blev hurtig

udnævnt til at skaffe diverse "værktøjer",

tage digitale billeder, redigere og videresende

vores notater.

Vi andre ved lidt om det hele. Jeg har dog

rimelig styr på dyr og fugle, men vi var

alle parat til at lære noget nyt.

Grusgraven er et meget spændende

område fordi der er en meget afvekslende

flora, lige fra planter på overdrev til

planter i sump.

En tur i grusgraven tager let to timer,

for der er meget der skal undersøges og

diskuteres, og selv om vores paratviden

er stor, er den ikke altid rigtig.

En lup i vesten

Christian er som regel udstyret med en

vest med mange lommer. I en af dem er

en lup som vi bruger når vi skal se hvordan

støvdragerne ser ud. Han har også en

plastpose som vi bruger til at samle forskellige

planter i til senere bestemmelse

efter de store bøger.

Når nu Ole og Christian mest ser ned,

blev jeg udstyret med en kikkert for at

prøve at bestemme de forskellige fugle

der flyver forbi

Efter sådan en god tur gør det godt med

en kop kaffe og lidt tilbehør. Den dag var

det Ejgil´s tur. Medens kaffen brygges,

tømmes posens indhold ud på bordet, og

under ivrig diskussion bestemmes indholdet,

så Kaj kan få de rigtige notater.

Hovstien og Slugten er også et spændende

område, men for nogle var de løsgående

heste lidt for nærgående, så det blev ikke

til mange ture der.

Fra alle vores ture er der blevet udarbejdet

artslister, og der er mange arter

på listen. Jeg har på grund af Ole og

Christians store tålmodighed lært meget

om planter, f.eks. at græs har knæ, siv er

hul og star er trekantet.

Selv om projektet officielt er afsluttet,

har vi i gruppen fortsat vores ture. Vi

tager også på ture til andre dele af landet

hvor naturen så bliver gennemgået meget

grundigt. Men der er også tid til en øl og

lidt frokost.

41


Af Else Marie Hulemose,

Projektansvarlig og formand for Miljøgruppen

under Mårslet Fællesråd

Da vi i Mårslet har en rig tradition for

folkelig deltagelse i forvaltningen af

lokale anliggender - ikke mindst med den

store tilslutning i Hold Byen Ren dage

samt anlæg af Trampestierne - opstod

idéen med at udvikle et projekt hvor vi

ville sætte fokus på den bynære natur og

de gode oplevelser i naturen.

Baggrunden var bl.a. at vi i Fællesrådets

Miljøgruppe gerne ville være med til fortsat

at sikre naturlige vokse- og levesteder

for dyr og planter, at engagere lokale

borgere i at være med til at tage ansvar i

en demokratisk proces samt ikke mindst

at udbygge de sociale værdier og netværk

i lokalområdet.

4

Naturpatruljerne

fra idé til

virkelighed

Da vi var bekendt med at vi ikke var

de eneste der arbejdede med tanker om

overvågning af den bynære natur, rettede

vi henvendelse til en lokal lodsejer,

Mårslet Skole, Århus Kommunes

Naturforvaltning og Danmarks Naturfredningsforenings

lokalkomite om deres

medvirken ved et naturovervågnings- og

borgerinddragelsesprojekt. Her var tanken

også at forsøge at afprøve frivillige

og kommunale samarbejdsrelationer.

Stor velvilje fra mange sider

Grøn Guide Henrik Bojsen og jeg rettede

derfor en forespørgsel til disse om at

medvirke. Der var stor velvillighed fra

første færd, og vi gik herefter over til at

udarbejde ansøgninger om økonomisk

støtte til gennemførelse af projektet. Ansøgningsrunden

gav ikke helt det ønskede


esultat, men vi valgte alligevel at sætte

projektet i gang.

Der blev nu nedsat en Styregruppe med

repræsentanter for de forskellige organisationer

– herefter en lokal projektgruppe

med henblik på detailplanlægning og

afvikling af kurser. Endelig blev de

forskellige lokaliteter udpeget, skema for

indikatorer blev udarbejdet, og arbejdet

med at udvikle en hjemmeside til indberetning

af gruppernes fund og oplevelser

blev igangsat.

Hen over året 00 har omkring 90

personer fordelt på grupper deltaget i

registrering af den bynære natur og været

aktive omkring læring og spændende

indberetninger til hjemmesiden. Der er

opstået nye venskaber og interessefællesskaber

som bærer videre, bl.a. i opsøgning

af hinandens og nye naturområder.

Projektet har ligeledes været yderst succesfuldt

i forhold til samarbejdet mellem

landmænd, frivillige, organisationer og

kommunale systemer.

Naturpatruljeidéen er nu givet videre,

og der er oprettet naturgrupper i andre

lokalområder i Århus Kommune, og flere

har vist sig interesserede.

Tak til medvirkende og partnere

Jeg vil gerne her takke alle de medvirkende

børn og voksne for deltagelse og

medleven.

Tak til samarbejdspartnere i styregruppe,

projektgruppe og redaktionsgruppe.

Tak til Mårslet Skole, landmand Jens

Thomsen, grøn guide Henrik Bojsen,

planlægningschef Ole Skou Rasmussen,

Århus Kommune, Søren Højager,

Danmarks Naturfredningsforening samt

sidst, men ikke mindst, tak til projektets

protektor Naturvejleder Jan Kjærgaard

for de inspirerende indlæg og vandreture.

Endelig vil jeg gerne rette en stor tak for

økonomisk støtte til Friluftsrådet, Århus

Kommune, Væreby-levebyprojektet,

Mårslet Fællesråd samt Frit Oplysningsforbund,

Århus.

43


Af Jens Andresen

lektor i kulturhistorisk informatik ved

Aarhus Universitet

Min kone Anna gik forleden dag og lugede

i staudebedet. Her opdagede hun en

lille lysegrøn løvfrø der sad på et blad og

slikkede solskin. Den var vældig fin og

lod sig studere uden at forsøge at flygte.

Frøen må have vidst at den er fredet, så

der var ingen grund til at være bange.

Samme dag fløj stæreungerne af redekassen,

og på aftenturen i Hørret skov så vi

ungen af den store flagspætte blive fodret.

I engen opdagede vi et rådyrkid. Det lå

skjult i en lille gryde med store brune

øjne og hvide pletter på ryggen.

Naturoplevelser kan være anledning til

stor glæde, og en sådan dejlig dag i forsommeren

vil stå tydelig i ens erindring

fremover.

44

Det danske

kulturlandskab

Blot skal man huske på at vore oplevelser

skyldes en bevidst indsats fra både

lovgivere, myndigheder, erhvervsfolk

og privatpersoner: Vi har selv hængt

den stærekasse op som min far hurtigt

bankede sammen. Løvfrøerne var udryddet,

men er blevet genudsat af engagerede

biologer. Dygtige forstfolk plejer Hørret

Skov på en sådan måde at spætten trives.

Grønne marker om vinteren - kombineret

med en målrettet vildtpleje - har øget

rådyrbestanden væsentligt.

Frugter af en langsigtet politik

Kun ca. 0 minutters kørsel fra Domkirken

kan vi således i dag høste frugterne

af en succesfuld og langsigtet miljøpolitik

hvis formål var at afbøde to af skaderne

af vort højt industrialiserede samfund:

Forureningen og udryddelsen af dyre- og

plantearter.


Derimod kom tidligere miljøminister

Svend Aukens såkaldte tredje dimension i

miljøpolitikken – truslen mod kulturmiljøet

– desværre aldrig godt fra start.

Det var og er der flere grunde til. En af

dem er at begrebet ”kulturmiljø” kan

være vanskeligt at forstå den konkrete

betydning af.

Lad mig derfor starte et andet sted,

nemlig ved begrebet ”natur”. ”Natur”

stilles ofte op som modsætning til begrebet

”kultur”, hvor det sidste betegner

det i vore omgivelser som er skabt eller

omformet af mennesket, mens det første

betegner det af mennesket upåvirkede.

Vi har etablerede videnskabsgrene rettet

mod disse dele af vor omverden (”naturvidenskab”

og ”humanvidenskab”), vi har

ministerier og forvaltninger der varetager

vore interesser (”natur og miljø”, ”kultur

og fritid”), vi har foreninger og institutioner

der fokuserer på det ene eller det

andet aspekt eller delaspekt.

Natur kan være mange ting

Men vild og uberørt ”natur” findes

næppe i Danmark. Det danske landskab

er et kulturlandskab, der er præget af

årtusinders menneskelig påvirkning.

Når man derfor spørger om skovene i

Mårslet Sogn er ”natur”, om engene er

”natur” eller om markerne er ”natur”, så er

svaret ikke helt entydigt: For byboen kan

”natur” være alt udenfor husdøren, for

skov- og jordbrugeren kan ”natur” være

den plante- og dyreverden der mere eller

mindre tilsigtet indfinder sig under de

givne produktionsvilkår.

Pointen er at allerede den arealmæssige

opdeling i skov, eng og mark er et resultat

af et intimt samspil mellem ”natur” og

”kultur”. Det samme gælder de dyre- og

plantearter vi observerer i de forskellige

områder.

Kulturmiljø-begrebet kan derfor bruges

til at bevidstgøre os om historiske dimensioner

i landskabet og værdsætte værdien

af at erkende spor fra tidligere generationers

liv og færden.

Erkendelsen af de kulturelle værdier i

”naturen” er et yderligere bidrag til oplevelse

og livskvalitet.

45


Efterskrift

Af Søren Højager,

Formand for Danmarks Naturfredningsforenings

lokalkomite i Århus

I januar 001 kontaktede Danmarks

Naturfredningsforening (DN) Århus

Kommunes Naturforvaltning med

henblik på udvikling og afprøvning af

indikatorer for naturkvalitet via aktiv

borgerinddragelse. Flere interessenter

deltog efterfølgende i planlægningen, og i

et samspil mellem parterne blev resultatet

nærværende Naturpatruljeprojekt.

Meget passende faldt det sammen med

DN’s landskampagne med titlen ”Natur

hvor du bor” der er en understregning af

at værdifuld natur ikke bare er store vidtstrakte

nationalparkområder, men også

små, nære grønne perler uden samme

landspolitiske bevågenhed.

46

Grønt

engagement

Nu hvor arbejdet officielt er afsluttet, må

det være på sin plads med en kort evaluering.

Projektet har tydelig vist at det er en vanskelig

opgave at opstille målbare mål for

naturkvalitet. Men at det er vanskeligt, er

ikke ensbetydende med at det er umuligt.

Det viser arbejdet i Mårslet heldigvis

også. Et udviklingspotentiale er tydeliggjort.


Det andet mål om borgerinddragelse er til

gengæld til fulde blevet opfyldt. Interessen

for den nære natur er tydeligvis en

latent faktor der blot skal pirres lidt til.

Her er tale om ægte, dybfølt engagement

og interesse, og der er i tilgift oprettet

flere netværk og knyttet talrige bånd

blandt de aktive.

Så sammenlagt kan man sige at hvad

der i forhold til målsætningen er sat til

på gyngerne så rigeligt er vundet ind på

karrusellen.

På sigt vil den lokale bevågenhed uden

tvivl være med til at sikre de nære naturperler.

Via projektet er der sat pris på

naturen – endda en høj pris.

Håbet er nu at de gode takter fra Mårslet

efterfølgende vil brede sig som ringe i

vandet. Glædeligt i den sammenhæng

er det at flere nye lokalområder allerede

står på spring for at tage tråden op. Gevinsterne

ved pionerarbejdet er således

vidtrækkende.

4


Regler om færdsel i naturen

Som udgangspunkt har alle ret til at

færdes i naturen. Adgangen kan dog

være begrænset - f.eks. i forbindelse med

fredninger og i reservater. Desuden har

Skov- og Naturstyrelsen udfærdiget nogle

regler som man skal følge når man færdes

i naturen.

Her er en kort gengivelse af de regler som

især er relevante for området omkring

Mårslet.

Generelt

Når man færdes i naturen, skal man vise

hensyn og rette sig efter ejerens anvisninger.

Private skove

I private skove må man gå og cykle på

skovveje og grusstier. Der er adgang fra

kl. til solnedgang, og man må ikke

opholde sig nærmere på bygninger end

150 m. Skove under 5 hektar kan lukkes

for offentligheden.

Offentligt ejede skove

I offentligt ejede skove (f. eks. Hørret

Skov og Vilhelmsborg Skov) må man

normalt færdes hele døgnet, men ikke opholde

sig nærmere end 50 m fra beboelse.

48

Det er tilladt at færdes uden for veje og

stier hvis der ikke er hegn.

Gå og cykle i det åbne land

Det er tilladt at gå og cykle på veje og

stier i det åbne land. Ejeren har dog

lov til at forbyde færdsel hvis den er til

væsentlig gene for privatlivets fred, for

produktionen eller for dyre- og plantelivet.

På dage hvor der er selskabsjagt eller

foregår intensivt landbrugsarbejde, kan

færdslen også indskrænkes.

Færdsel på udyrkede arealer

På udyrkede arealer der ikke er indhegnede,

må man frit færdes til fods og opholde

sig indtil 150 m fra bygninger. Der

er adgang til private arealer fra kl. til

solnedgang. Der er normalt ikke adgang

til de dyrkningsfri zoner langs vandløb.

Adgang til indhegnede arealer kræver

altid tilladelse fra ejeren.

Plukning af blomster, bær og svampe

Det er tilladt at plukke blomster, bær og

svampe til eget forbrug hvor man lovligt

kan færdes – dog må fredede arter

naturligvis ikke plukkes. Indsamling af

brænde kræver at man har et sankekort


fra skovens ejer, uanset om den er privat

eller offentlig.

Organiserede aktiviteter

Organiserede aktiviteter i skove og på

udyrkede arealer kræver ofte ejerens tilladelse,

og altid ved arrangementer med

over 30 deltagere. Kontakt ejeren. Dette

gælder også offentligt ejede skove.

Hunde

Hunde skal normalt være i snor. På

strandbredder må hunde, hvis man kan

styre dem, være løse i perioden fra 1.

oktober til 31. marts.

Ridning

Ridning i private skove og andre private

områder kræver ejerens tilladelse, og

ejeren vil ofte kræve en afgift.

I offentlige skove må man normalt ride

på asfalterede veje og på grusveje der er

bredere end ,5 m, samt på andre veje

hvor det ifølge skilte er tilladt. Der må

også rides på skovbunden - dog ikke i

unge bevoksninger og herunder selvsået

skovbund.

Flere oplysninger

»Naturen må gerne betrædes - men træd

varsomt« er titlen på en gratis folder over

reglerne for offentlighedens adgang til

naturen. Den kan bestilles i Frontlinien,

tlf. 3 66 0 00.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.

49


Egne notater

50

gård

76

.

Østergård

Tingly

R a v n s h o l t

S k o v

Lundbakgård

Hvisselballe Høj

. 87

Damgård

.

83

63

.

Kærsgård

Moselund

52

.

. 64

.

77

Søndergård

Elmegård

78

.

. 59

53

.

Dals


gård

63 .

Vesterbakke

. 68

Nedergård

.

89

Giber Å

.

59

Østerby

Giber å -

øvre del

.

51

Testrup

Ringbjerge

. 73

Skovgård

62

.

Obstrup

.

51

.

61

Damgård

Svendgård

Overgård

62

.

Ågård

Ovesminde

Gunnestrupgård

Gunnestrup.

Engholm

Tranbjerg Haveby

.

71

62

.

Tranbjerggård

. 58

.

64

Store

Sten

Baronmosen

69

Højballegård

56

.

.

78 .

.

62

71

.

68

Kobbersted

Eskegård

63

.

112.

Tulshøj

Højbo

.

69

Bækkely

. 55

Rosenfryd

Kirstinekær

. 67

Overgård

Visbjerggård

.

54

Enkegård

Bredballegård

Elle

118

.

Poulsminde

Hørret

Lindbakgård

88

.

Åshøj

Myreknold

Mårslet

.

41

Østergård

Højbo

Højvang

Grevehøj

.

86

.

55

. 91

Hovstien

Giver å -

nedre del

58

.

Slugten

38

.

.

21

. 42

.

28

.

54

Henriettegård

. 41

Egely

Hørret Enge

57.

.

47

Storhøj

Stenagergård

Urnebjerggård

Stenegegård

Margretelyst

Sebbesborg

H ø r r e t S k o v

Nygård

Langballe

V i l h e l m s b o r g S k o v

Vilhelmsborg

45

.

29

.

47

.

Emmershøj

. 54

Nygård

50

.

. 45

Havmosegård

72

.

Egelund

Sofienbjerg

Langballe

Grusgrav

44

.

Dalsgård

.

18

.

41

Baggrundskort

© Århus Kommune

Magistratens Pederslyst . afdeling

Informatikafdelingen 51

.

48

Solhøj

Langballegård

Frydenlyst

e

Ri

. 88

Fuld

40

.

Skalbjerg

.

Rok

Hedek


Denne bog er skrevet på grundlag af Projekt Naturpatruljer

som blev sat i værk af Miljøgruppen under Mårslet

Fællesråd i 2002. Udgivelsen er sket med støtte fra

Friluftsrådet og Århus Kommunes Naturforvaltning.

5

More magazines by this user
Similar magazines