Naturen .... hos os i Mårslet

Naturen
.... hos os i Mårslet

Udgivet oktober 003 af Mårslet Fællesråds
miljøgruppe.
Redaktion: Rune Stenholm Jakobsen,
Kaj Christensen og Per Henrik Hansen.
Ophavsretten tilhører de enkelte bidragsydere.
I bogen er anvendt nyt komma.
Husstandsomdelt i 83 0 Mårslet.
Tryk: Tranbjerg Tryk.
Trykt i 000 eksemplarer.
Trykt på Cyklus 90 gram.
Tegninger:
Rune Stenholm Jakobsen:
Side 9, 14, 19, 22, 23, 25, 27, 30 og 35
Kaj Christensen:
Side 12, 13 og 15
Niels M. Pedersen:
Side 38 og 39
Fotos:
Kaj Christensen: Omslag og side 8, 17, 18,
20, 24, 25, 29, 33, 40, 42, 44 og 46
Kurt Søe: Side 10, 11 og 12
Per Henrik Hansen: Side 6, 16, 26, 34 og 37
Ole Vangsø Iversen: Side 21
Lars Peter Nielsen: Side 28
Elin Kyhl Svendsen: Side 31
Valther Larsen: Side 47
Indhold:
Forord af protektor Jan Kjærgaard ..... 4
Hørret Enge ........................................ 6
Baronmosen ....................................... 10
Langballe Grusgrav ........................... 16
Hovstien ............................................. 0
Slugten ............................................... 4
Giber Å - den øvre del ....................... 6
Giber Å - den nedre del ...................... 8
Vandkraft ved Giberen ....................... 33
Området ved den store sten ................ 34
Hørret Skov og Vilhelmsborg Skov ... 36
Nyd naturen med respekt ................... 38
Oplevelser med en naturpatrulje ........ 40
Naturpatruljerne fra idé til
virkelighed.......................................... 4
Det danske kulturlandskab ................. 44
Efterskrift af Søren Højager, DN ....... 46
Regler om færdsel i naturen ............... 48
Kort .................................................... 51

Naturen
.... hos os i Mårslet
Denne bog er skrevet på grundlag af Projekt Naturpatruljer
som blev sat i værk af Miljøgruppen under Mårslet
Fællesråd i 00 . Udgivelsen er sket med støtte fra Friluftsrådet
og Århus Kommunes Naturforvaltning.

Forord
Af Jan Kjærgaard
Naturvejleder og protektor for projektet
Naturpatruljer i Mårslet
I tidens løb er der lavet adskillige undersøgelser
af udvalgte naturområder samt
generelle undersøgelser af bestemte typer
natur i et område. Men at undersøge og
kortlægge alle naturværdierne i et givet
område er helt nyt.
De fleste undersøgelser der er lavet, har
desuden strakt sig over flere år. Nu har
vi her folk der forventer at de kan lave en
undersøgelse på kun et år. Det er simpelthen
uhørt, og første gang jeg hørte om
det sagde jeg også at det er alt for stram
en tidsplan – den holder aldrig.
Nu er undersøgelsen så kørt til en foreløbig
ende, og det har vist at der kunne
opnås resultater på så kort tid! Mårslet
4
En ny slags
undersøgelse
må have en meget aktiv og dygtig befolkning.
Der er blevet undersøgt en række naturområder,
og der er et resultat i form
af artslister og beskrivelser af hvordan
områderne ser ud nu – et resultat som
præsenteres i denne bog.
Hvad skal resultaterne så bruges til?
Ja, først og fremmest viser de hvad der er
af bevaringsværdige naturelementer i et
ellers meget kulturpræget landskab. En
registrering er første skridt til på længere
sigt at sikre disse værdier. Uden viden
om hvad der er, kan man heller ikke sikre
det.
Dernæst skal resultaterne bruges som
fremtidig reference. Når man skal vurdere
naturens tilstand - frem eller tilbage - er
det guld værd at have tidligere undersøgelser
at sammenligne med. Denne
undersøgelse er sådan en grundlæggende

undersøgelse der senere vil kunne bruges
til yderligere undersøgelser. Det er en
slags grundforskning.
Når man arbejder med naturen, registrering
og bevarelse, er det væsentligt at
holde målet for øje. Nemlig at sikre og
eventuelt forbedre naturens muligheder.
Her er det godt at tænke på ”brandmandens
lov”. Den siger:
1. Sikre hvad der ikke er ødelagt.
. Redde hvad der let kan genoprettes.
3. Slukke.
Overført til naturen betyder det at man
først må sikre de værdier der er intakte.
Dernæst kan man se på hvor vi med små
midler let kan genskabe naturområder.
Endelig kan vi overveje om der er
mulighed for at skabe nye områder hvor
naturen kan brede sig.
Med undersøgelsen her har myndighederne
nu fået et grundlag for videre beslutning
om hvad man kan og vil gøre for
naturen, og måske også for friluftslivet i
området.
Endelig skal man ikke glemme hvad
en sådan undersøgelse gør ved dem der
deltager i den.
Gamle Grundtvig sagde i sin tid: ”Ingen
klog på det er bleven – som han først ej
havde kær.”
Når man færdes ude i naturen og får
alle de gode oplevelser naturen giver, så
kommer man til at holde af naturen. Og
når man holder af den, vil man også sikre
den.
Mårslet-området har med denne undersøgelse
fået en række mennesker der fremover
er naturens vagthunde. Jeg tvivler på
at de stiltiende vil sidde og gøre ingenting
hvis der sker noget med deres natur.
Man kan da også tydelig se hvor meget
naturoplevelserne har betydet for folk.
Selvom undersøgelsen formelt set er slut,
så fortsætter de fleste grupper arbejdet.
Når man først er begyndt på at se på naturen,
så kan man simpelthen ikke slippe
den igen.
Der burde stå et skilt overalt i naturen:
Advarsel - stærkt vanedannende.
Alt sammen gode grunde til at sige at
en naturundersøgelse som denne er en
succes og værd at følge op - også andre
steder.
5

Af Rune Stenholm Jakobsen
Mange af os kan slet ikke lade være med
at kigge nærmest betaget ud af vinduet
når vi er på vej mod Århus i bus eller bil.
I dalen ved Hørret Skov ligger et udstrakt
engareal omgivet af kuperet terræn.
’Hvor bor vi dog skønt herude’, fristes
man til at sige ved synet.
Med åer, søer, varierende højder, læbælter
og græssende kreaturer udgør Hørret
Enge, eller Smørhullet som nogle også
kalder området, et varieret stykke natur
hvor oplevelserne venter på hvem der nu
måtte komme forbi.
Det store engstykke kan deles op i tre
dele. Første del ved Hovstien ligger
højest og er dermed ret tørt. Her findes
et rigt varieret planteliv, blandt andet den
sjældne ’kantet dueurt’.
6
Hørret Enge
Anden del i midten af engen bærer tydeligt
præg af landbrug og er biologisk set
ret uinteressant.
Under skovbrynet af Hørret Skov ligger
den fugtige sidste del hvor plantelivet
igen bliver varieret og helt forskelligt fra
første del. Klovspor, engkabbelejer og
tuer af siv dominerer her, hvor man kan
skræmme dobbeltbekkasiner og andefugle
op.
Både på og langs engen findes bække og
søer. Her er floraen og faunaen generelt
mere spændende.
Ressource i oldtiden
Skruer vi tiden tilbage, tog engene
sig anderledes ud. Før dræningen stod
vandspejlet højt, og i ældre stenalder drev
man sandsynligvis jagt her, hvor også
kreaturer ville græsse.

Et rigt ressourceområde har engene
sikkert været. Der har aldrig været arkæologiske
udgravninger på engene, men
i Hørret Skov findes flere spændende
fund fra både stenalder og bronzealder.
Man kan derfor sagtens forestille sig at
der dengang har været stor aktivitet på
Hørret Enge.
Det meste af engen er kommunalt ejet,
men forpagtet til lokale landmænd. Man
kan dog få et godt overblik over engen
ved at benytte Trampestien fra Hovstien
ind til Hørret Skov samt stien fra Hørret
Skov mod Langballe.
Engstykket vest for Hovstien samt stykket
øst for stien fra skoven til Langballe er
privatejet.
Vældområde og andre gode pletter
Under læbæltet syd for engen dukker
vandet op fra jorden. Et vældområde kan
altid være spændende, og dette er ikke en
undtagelse.
Her har naturpatruljen fundet et eksemplar
af maj-gøgeurt og flere spændende
planter som trævlekrone og kattehale. Her
fandt vi også løvfrø der blev sat ud for
en del år siden i det nærliggende vandhul
i den sidste del af engen. Dette vandhul
huser flere store guldsmedearter, spidse
mosesnegle og vårfluelarver.
Nord for engen, midtvejs på Trampestien,
ligger et gravet vandhul. Det ligger godt
skjult af træer, skrænter og vegetation og
udgør dermed et lille fristed for naturen.
Her har vi både observeret nattergal,
svane, siv-mosaikguldsmed, vejbred-skeblad
og meget mere.
Går man videre ad Trampestien mod
skoven kommer man til sidst til et
vadested. Her findes også herlige sager.
Slørvingenymfer under sten i vandet afslører
et højt iltindhold, og på bredder og
sten vokser to specielle mosser. Porella
Cordeana der er ret ualmindelig i Jylland,
og Conocephalon Conium der er meget
almindelig.
Engstykket vest for Hovstien byder også
på spændende ting selvom man skulle
tro at det var det mest udsatte stykke
eng. Det er nemlig omkranset af marker.
Trævlekrone og kattehale viser sig i den
fugtige bund sammen med lysesiv og
tykbladet ærenpris. Når køerne er ude, er
dette virkelig en idyllisk plet.
Noget at se året rundt
På grund af de mange forskellige naturtyper
er der altid noget at kigge på.
Vandinsekterne findes for eksempel året
rundt da vandtemperaturen næsten ikke
ændres. Med en gammel si kan man midt
om vinteren gøre sig iagttagelser omkring
forskellene ved stillestående og rindende
vand. I alt fandt vi 3 slags kravl, heraf 14
slags vandkravl.

Engen er også lige stedet hvis man vil tæt
på guldsmede. Med et sommerfuglenet
fik vi fat på 13 almindelige arter.
Af sommerfugle fik vi blot arter.
Derudover fik vi edderkopper og 1
andet insekt.
Planterne fandt vi 50 af, plus træer og
græsser. Mosser var det småt med, men
vi fandt da 4, hvoraf den ene var knap så
almindelig i Jylland.
Fugle registrerede vi 15 arter af.
Skulle det alligevel hænde at man ikke
fandt noget spændende, vil Hørret Enge
under alle omstændigheder give et dejligt
helhedsbillede. En aftentur med orange
himmel og vibesang for eksempel.
8
Sjældnere arter
Porella cordeana (mos)
Maj-gøgeurt
Kantet dueurt
Kattehale
Trævlekrone
Slørvinge
Løvfrø
Nattergal
Dobbeltbekkasin
Rørspurv
Almindelige arter
Engkabbeleje
Engforglemmigej
Blodrød hedelibel (guldsmedart)
Ferskvandstangloppe
Butsnudet frø
Vibe
Blishøne
Rådyr

Løvfrø
Hyla arborea
Sidst i april
dukker
løvfrøen op fra
dvalen og begiver
sig op i træer og buske for at fange insekter.
Med sine små sugekopfingre klatrer løvfrøen
alle steder den lyster.
Lille og frisk gulgrøn burde den springe i øjnene,
men løvfrøen kamuflerer sig eminent, for
den kan nemlig skifte farve til grå, blå, brun og
sort.
Der skal held til for at hitte den lille fyr når
den sidder blandt tusindvis af skovkogleaks,
nøjagtig i samme farve som den selv.
Vibe
Vanellus vanellus
Alle kender og genkender
den. Dens spektakulære
lyde, dens flaksende luftakrobatik.
I kikkerten bliver den endnu mere attraktiv,
metallisk grøn overfrakke, orange underbukser
og ellers klare sorte og hvide farver. En frisk
opret fugl.
Er man heldig, får man et glimt at vibens unger
i maj-juni.
Maj-gøgeurt
Dactylorhiza majalis
I maj og juni genser man
hvert år gøgeurterne på engene
i og syd for Hørret Skov.
Flere hundrede purpurrøde
stande af fredede orkideer giver
en ekstra farve til de frodige
mørkegrønne enge.
Orkideen skjuler noget
for os; et hemmeligt og
uundværligt samarbejde
under jorden. En svamp har
sendt sine tråde ind i orkideens
rod og de to organismer bytter
næringsstoffer.
Sådanne samarbejder, også kaldet symbioser, er
ikke ualmindeligt i den danske planteverden.
9

Af Knud Knudsen
Baronmosen ligger syd for Mårslet
midt mellem Nymarksvej og Tandervej.
Man finder den lettest ved at køre ud
ad Nymarksvej og så dreje til højre ad
markvejen overfor Bredballegård (Dansk
Center for Jordbrugsuddannelses røde
bygninger).
Mosen har hørt til Vilhelmsborg og har
derfor fået navnet Baronmosen. Da Århus
Kommune købte Vilhelmsborgs jorder,
kom mosen til at høre under kommunen.
Baronmosen er en gammel tørvegrav, her
har været gravet tørv til brug på godset.
En gammel mårsletter, Peter Olsen som
nu bor på Kildevang, har fortalt følgende
om tørvegravningen den gang:
Inden gravningen kunne begynde, skulle
vandet pumpes væk. Det kunne godt tage
tre uger, og det blev gjort ved hjælp af en
10
Baronmosen
vindmøllepumpe og en snegl der lå nede
i graven. I pytterne der blev tilbage, var
der store gedder.
De var to om arbejdet, den ene var Peter
Olsens far. Tørven blev transporteret på
hestevogn hen til nogle store rammer
hvor den blev slemmet og derefter tørret.
Når tørven var tør, løftede man rammen,
skar tørven ud og fyldte så rammen op
igen. Al tørven var til eget brug på Vilhelmsborg.
Senere lejede en entreprenør mosen, og
nu brugte man en elektrisk pumpe til at
få vandet væk. Nu var der fem mand i
arbejde i mosen, den ene af dem var Peter
Olsen. De var tre der stod ved transportbåndet
nede i mosen, én tog tørven fra
transportbåndet, og én kørte den væk. Nu
blev tørven presset med det samme, tørret
og derefter solgt.

To vandhuller og en sø
Lige før man kommer til mosen, ligger
der på højre hånd et område med to små
vandhuller som hører under Bredballegård.
Vandhullerne er opstået ved at
stoppe nogle dræn.
Der er plantet en række forskellige træer
og buske til brug for undervisningen af de
studerende på Bredballegård. Der er også
en shelter så de studerende kan overnatte
der, samt bord og bænke.
Tørvegraven udgør størstedelen af arealet
og er kantet af el og gråpil. Syd for mosen
er et stykke plantet til med gran. I kanten
af granbeplantningen er der en grævlingegrav.
I den gamle tørvegrav er i dag en stor sø
med en grøn bræmme af vandplanter hvor
der er masser af forskellige vandinsekter
og snegle. Længere ude er der ikke noget
liv.
Der er også fisk i søen. Vi fik en lille fisk
i nettet og bestemte den til at være en
skalle.
150 arter fundet
I alt har vi fundet 150 arter i Baronmosen,
blandt andet dem som er nærmere omtalt på
disse sider.
Planter: 9
Pattedyr, padder og fisk:
Fugle: 8
Insekter og små kryb: 3
Gul iris er en af de planter der sætter sit præg
på mosen i juni.
Kær-guldkarse er en anden plante der præger
området og giver hele mosen et gulligt skær
når den blomstrer.
Den grønne bræmme langs bredden består af
vand-mynte, vand-pileurt og vandranunkel.
Andre almindelige planter i mosen er rødel,
gråpil, bredbladet dunhammer, tykbladet ærenpris,
stor nælde og hindbær.
De karakteristiske fugle i mosen er gråand,
krikand, blishøne, grønbenet rørhøne og
fiskehejre.
11

1
De små vandhuller
De to små vandhuller er meget forskellige fra
søen i den gamle tørvegrav.
I vandhullerne er planterne jævnt fordelt. Her
er bl.a. vandrøllike, vejbred skeblad, liden
andemad, grenet pindsvineknop, en lille vandranunkel
og knæbøjet rævehale.
Desuden har vi i vandhullerne fundet æg fra
butsnudet frø og lille vandsalamander samt
larver fra samme.
Sjældnere arter
Af mindre almindelige arter i området er set
én engkabbeleje, korsknap, krybende læbeløs,
ulvsrøn og høst-rødtop. Høst-rødtop hører til
maskeblomstfamilien og er en af de halvsnyltere
som netop denne plantefamilie er så rig
på. En halvsnylter har grønkorn, hvorimod en
helsnylter mangler disse.
Lille lappedykker blev hørt flere gange i 00 ,
og i 003 var gråstrubet lappedykker gæst i
mosen. Skarv er set flyve over.
Ask
Fraxinus excelsior
Ask blev før i
tiden anset
for at være
et helligt
træ der
havde evne til at helbrede sygdomme på overnaturlig
måde. For eksempel troede man at når
man holdt et stykke askeved (sårtræ) i hånden
til det blev varmt, så ville blødninger og sår
læges.
Løvet er et lettere afføringsmiddel og noget
urindrivende.
Ask var i den gamle nordiske mytologi verdenstræet
Yggdrasil hvis grene strakte sig helt
op i himlen og under hvis rødder de tre norner,
Urd, Skuld og Vedande, sad og ad hvis stamme
egernet Ratatosk løb frem og tilbage med
oplysninger.
Friske knuste blade fra ask ansås for at være
gode mod slangebid, og den romerske oldtidsskribent
Plinius bemærkede at slanger slet ikke
synes at trives i nærheden af asketræet.
Nogle tygger på askefrø om morgenen som
sygdomsforebyggende middel i fugtigt og tåget
vejr.

Bredbladet dunhammer
Typha latifolia
De unge friske skud af bredbladet
dunhammer kan koges
og spises ligesom asparges.
Det samme gælder den unge
umodne frøstand.
Den modne frøstand har været
fyldt i puder på samme måde
som kapok. Dens pollen har af
indianerne været brugt til at
bage brød af.
Stor nælde
Urtica dioica
Denne plante er også kendt
som brændenælde.
Ifølge gammel overtro kunne
kvinder undgå besvangring ved
at lade vandet i nælder.
Til et rigt hjem hørte førhen
både en køkkenhave og en nældegård.
Nælden blev anvendt som tekstilplante,
og produktet blev kaldt netteldug; men stoffet
var tilbøjelig til at skride, derfor anvendes det
ikke længere.
I dag bruger man nælden til urtete. De unge
skud er også spiselige, og mange har i deres tid
som spejder smagt brændenældesuppe.
Tørst
Frangula alnus
Dette buskagtige
træ er en
giftig plante, men
kun efter indtagelse af store mængder er der
grund til at opsøge læge eller skadestue. Det
gror på fugtig mager bund som for eksempel i
Baronmosen. Tørst har tidligere været regnet
til slægten Rhamnus, men det adskiller sig fra
denne slægt ved at vinterknopperne er nøgne.
Barken på tørst virker i frisk tilstand som brækmiddel,
men efter at være blevet godt lagret i
mindst et par år, eller i nogle timer opvarmet til
100 grader, virker den som afføringsmiddel.
Barken kan også anvendes til plantefarvning
hvor den giver farven grå.
Trækul af tørst er en af de ingredienser man har
brugt til fremstilling af sortkrudt.
13

Gråstrubet
lappedykker
Podiceps
griseigena
Gråstrubet
lappedykker,
der er blevet
set som gæst
i mosen, er en harmonisk bygget vandfugl,
40-50 cm lang med rustrød hals, grå kinder
og grå strube. Den er ofte svær at få øje på da
den helst opholder sig inde i siv- og rørbevoksningerne
og ikke kommer ret meget ud på den
åbne vandflade.
Det østlige Jylland er noget af det længste mod
vest for artens udbredelse i Europa, og den
findes slet ikke i store dele af Midt- og Vestjylland.
Betegnelsen lappedykker kommer af at disse
fugle ikke har fuldstændig svømmehud, men
blot en hudlap på hver side af tæerne. Det får
foden til nærmest at virke som en bredbladet
åre når den skubbes bagud.
Gråstrubet lappedykker kan forveksles med
toppet lappedykker. Men kun sidstnævnte har
en karakteristisk fjertop i nakken, er desuden
lidt større og virker slankere. PerH.
14
Slørvinger
Plecoptera
På verdensplan er der
mere end 000 arter
slørvinger, hvoraf de 5
er fundet i Danmark.
Mindst én art lever i
Baronmosen.
Der er tale om en gruppe
små insekter, op til 1,8 cm
lange, hvor de enkelte arter er
svære at skelne fra hinanden.
Fælles for dem er meget lange
følehorn, en langstrakt krop
og vinger der i hvile ligger
fladt hen ad ryggen.
De bruger ikke deres vinger ret meget. For
det meste er det kun hunnerne der flyver, og
det kun i forbindelse med æglægningen. Til
gengæld kravler de lynhurtigt.
Slørvinger kan kommunikere med hinanden
ved hjælp af en slags trommelyde. Når en han
og en hun har fundet hinanden, sker der hos
nogle arter det at de kærtegner hinandens
følehorn i lang tid inden selve parringen.
Efter parringen flyver hunnen enten ud over
vandoverfladen hvor hun lader æggene falde
ned, eller hun kravler ned og lægger æggene i
vandet.
Hannerne lever kun en til to uger, hunnerne lidt
længere. PerH.

Stilkeg
Quercus
robur
Stilkegen
(i daglig tale
ofte blot kaldet eg)
anses for at
være vort
største og
ædleste
træ. I gamle
dage var der store egeskove i Danmark, men
byggeriet af krigsskibe førte til at egeskoven
svandt kraftigt ind.
Vi havde verdens næststørste flåde, kun den
engelske var større. Efter englænderne havde
taget den danske flåde i 180 , blev der plantet
store nye egeskove som statsskovvæsnet først
omkring 1990 kunne melde klar til brug. Men
da var det jo gået af mode at bruge egetræ til
byggeri af krigsskibe.
Egebark anvendtes førhen indvortes ved
blødninger, mave- og tarmkatar og ved kraftige
menstruationsblødninger. En god håndfuld
bark kogtes i en kande øl som man drak af
to – tre gange daglig. Fint pulveriseret bark
blandet i rødvin anvendtes som omslag ved
hæmorider og brok. Agern, stærkt tørret og
derefter stødt til pulver, har kureret koldfeber
(malaria).
Prikbladet perikon
Hypericum perforatum
Prikbladet perikon har 30 til
50 cm høje stængler og i juliaugust
en top af gule blomster.
Gnider man bladene med fingrene,
bliver de ikke gule, men blodrøde.
Tidligere mente man at perikon var et sikkert
middel for den som var besat af onde ånder.
Kreaturer der græsser på marker med mange
perikon bliver overfølsomme overfor lys. Hvis
de overfølsomme dyr udsættes for intensiv
solbestråling bliver de ophidsede, huden klør,
og der kommer udslet som minder om brandvabler.
Perikon hedder også johannesurt; den opstod
nemlig ifølge sagnet af det blod der dryppede
ned på jorden da Johannes Døberen blev
halshugget.
Af blomsterne fremstilles perikonsnaps.
Perikon siges at være virus- og bakteriehæmmende,
vanddrivende samt stimulere leveren
og galdeproduktionen. Desuden er den krampeløsnende
og smertestillende, og den anvendes
mod menstruationskramper, fordøjelsesbesvær,
mavesår og mavekatar.
I de senere år har man genopdaget plantens
egenskaber som middel mod milde depressioner.
Lægemiddelstyrelsen har registreret
14 forskellige produkter baseret på prikbladet
perikon til brug mod nedtrykthed, modløshed
og tristhed.
15

Af Christian Schmidt Jensen
Langballe grusgrav er en morænebakke,
dannet i slutningen af sidste istid. Arealet
omkring grusgraven er meget varieret
med mange forskellige naturtyper inden
for et meget begrænset område.
Man kommer ind til området ved at dreje
fra midt i Langballe by ad grusvejen der
fører ind til Hørret Skov. Der er naturområder
på begge sider af vejen når man
når de 500 meter frem til grusgraven. Til
venstre ligger den stejle skrænt hvor der
har været gravet grus og som efterhånden
er groet efter med vegetation af græs og
urter.
Foran skrænten er der et fladt plateau
hvor gruset er planeret ud. Her er der tørt
overdrev. Når man bevæger sig over bakken
og ned på den nordlige side passeres
16
Langballe
Grusgrav
et stykke med græsset eng. Dette areal
støder op mod Kapelbæk.
Følger man bækken mod øst og passerer
grusvejen, kommer man over i et fugtigt
område. Her er græsningen ophørt for år
tilbage, så der er en tilgroning med pilekrat.
På vej langs bækken mod øst kommer
man frem til et meget fugtigt rigkær
der er under begyndende tilvoksning af
høje urter.
Det sidste stykke tilbage til grusvejen
passeres op ad en bakke som har været
tørt overdrev. På grund af opgivet græsning
er der nu tilvækst af høje urter og
buske.
Langs grusvejens venstre side er der træer
og derfor skovagtigt miljø.
Et sørgeligt sagn
Sagnet vil vide at morænebakken, som
udgør grusgraven, bærer navnet Emmers-

høj efter en pige ved navn Emma der tog
sit eget liv på denne bakke. Grusgraven
hører til slægtsgården Stenagergård der
ligger midt i Langballe by. Den nuværende
ejer er Ejgil Pedersen.
Der er gravet sand fra bakken i perioden
fra 1900 til 19 5. Ca. 50 procent af bakken
er gravet væk i denne periode. Sandet
i grusgraven har et relativt højt indhold
af ler og er derfor primært brugt som
fyldsand ved større vejarbejder.
Den store variation i området medfører at
der findes mange forskellige arter. Der er
registreret i alt 150 plantearter. 34 fuglearter
er set på lokaliteten. Rådyr, ræv og
hare findes i området. I de fugtige enge er
der butsnudet frø.
En stor mangfoldighed af insekter er
her også, f.eks. græshopper, stankelben,
grønåret kålsommerfugl, tidselfugl,
skumcikade og stor guldsmed.
Tørt plateau
På det tørre plateau foran grusgraven
finder man planter som følfod, bakke forglemmigej,
harekløver, humlesneglebælg,
bitter bakkestjerne, læge oksetunge og
slangehoved. Disse planter karakteriserer
det tørre veldrænede overdrev.
I det meget tidlige forår finder man følfoden,
en gul kurvblomst. Der er en tæt
bestand på overdrevet, men også op ad de
tilgroede skrænter. Den er bemærkelses-
værdig ved at bladene først kommer frem
når planten er ved at afblomstre.
Ved foden af bakken står en flot solitær
(enkeltstående) eg. Den er ca. 100 år gammel.
Det er den sidste rest af et egekrat
der stod på den nu bortgravede nordøstlige
del af grusgraven.
Imellem grusgraven og Kapelbækken ligger
et stykke afgræsset eng. Her vil man
om foråret kunne se engkabbeleje, kornet
stenbræk og engkarse. Desuden er der
”smørblomster”, en fællesbetegnelse for
de gule ranunkler.
De mest udbredte er bidende ranunkel og
lav ranunkel, men der findes også de lidt
mere sjældne arter som tigger ranunkel og
nedbøjet ranunkel. Engen virker således
lysegul i forårsperioden.
Langs Kapelbækken er der en randzone
på en meter på hver side med høje urter.
Her står den flotte gule iris. Der er den
1

legrøde hyldebladet baldrian og den
hvidliggule kåltidsel. Tætte bestande af
alm. mjødurt og lodden dueurt.
Nattergal, gøg og rørspurv
Pilekrattet på den østlige side af grusvejen
er dannet ved græsningens ophør.
Da dette pilekrat ligger i forlængelse af
Langballe Krat, er der rig mulighed for at
se fugle der er knyttet til disse naturområder.
I maj måned kommer nattergalen og
gøgen. Begge fugle yngler i området, så
man kan høre nattergalens kraftige triller
og gøgens kukken helt frem til Sankt
Hans. Rørspurven yngler ligeledes i
området. Denne fugl der ligner gråspurv
og skovspurv, kendes især på sit mørke
hoved.
Øst for pilekrattet er der et meget fugtigt
område, som er et næringsrigt rigkær.
På grund af den manglende græsning er
der ved at ske en tilgroning med de store
urter. Dette medfører at antallet af arter
falder, og spændende urter, som orkideen
maj-gøgeurt, er meget pressede. Der er
således kun mellem 10 og 0 planter
tilbage.
Blandt de store urter er det især alm.
mjødurt der er gået frem, men også flotte
arter som hjortetrøst og kattehale findes
her.
18
Hindbær og brombær
Bevæger man sig fra rigkæret tilbage
mod grusvejen i sydlig retning, passerer
man op over en bakke der har været tørt
overdrev. Her er nu tilgroning af hindbær
og brombær. På skråningen finder man
blandt det høje græs cypresvortemælk,
sandsynligvis bragt hertil som haveaffald.
Men også spændende urter som sød astragel
og svaleurt. Svaleurt er bemærkelsesværdig
ved at være den eneste danske
plante der har gul mælkesaft.
Langs med grusvejens vestlige side er der
et krat som er bevokset med planter der
stammer fra skoven. Her er hvid anemone,
alm. bingelurt og stor fladstjerne. På
krattets vestlige side, hvor der er overdrev,
kan man finde hulkravet kodriver. Der er
endnu ca. 15 planter.
Denne plante var tidligere almindelig på
overdrev, men er i dag ikke særlig almindelig
i dette område.

Hulkravet kodriver
Primula veris
Det latinske navn for
planten kommer af
prima - den første -
og veris der betyder
forår og henviser
til blomstringen
i det tidlige forår.
Kodriver, som
den hedder på
dansk, kommer
fra dialektformen
kodrevler, der betyder kopatter. De uudsprungne
blomsters form og stilling ligner kopatter.
Hulkravet kodriver vokser på græssede
overdrev, på frodige halvtørre enge samt i lyse
skove i krat. Den vokser især på kalkrig og
lerholdig jordbund som findes i de østjyske
morænelersomåder.
Planten har været anvendt til lægeplante da den
indeholder skarpt smagende saponiner. Planten
ædes derfor ikke af kvæget. Blomsterne, der er
honningrige, har været anvendt til fremstilling
af vin.
Kodriverarterne er meget villige til at krydse
indbyrdes. Derfor er der fra gammel tid lavet
mange kulturformer og hybrider af vore
hjemlige arter under betegnelsen ”aurikler”. De
trives i haven hvilket også har været med til at
true de vilde former da de er blevet gravet op
og plantet ud i haverne.
Nattergalen
Luscinia luscinia
Nattergalen
ankommer
først i maj fra sit
overvintringsområde i
Afrika. Den lever om sommeren i det tilvoksede
område med pilekrat vest for grusvejen
hvor græsningen er ophørt. Fuglen har draget
fordel af tilgroningen af de fugtige områder,
og har således bredt sig i det meste af Jylland
indenfor de sidste 50 år.
Der er skrevet meget poesi og prosa om denne
uanseelige lille brune fugl med den meget
kraftige stemme. Hannens klangfulde stemme
er let at kende. Når mørket falder på, er den
den eneste fugl der fortsætter med at synge i
mosen.
Man formoder at den synger om natten for
at hunnerne, der er nattrækkere, kan vælge
sig et ynglested når de ankommer om foråret.
Sangperioden er især frem til Sankt Hans. Der
kommer dog en kort sangaktivitet noget senere.
Det kan skyldes at nattergalefædrene lærer
deres unger at synge.
Fuglen har en meget skjult levevis, og det er
ikke ofte man ser den. Den yngler på steder
med meget kraftig undervegetation i kanten af
løv- og blandingsskove der står i fugtige områder.
Reden findes nær jorden, bygget i kraftig
urtevegetation, f.eks. brændenælder.
19

Af Kaj Christensen
Hovstien er en meget gammel vej. Den
går fra Jelshøj gennem Hørret By, ned
over Hørret Enge (også kaldet Smørhullet)
og op til godset Vilhelmsborg. En
ydmyg grusvej der kun er belagt med
asfalt få steder.
Selve navnet Hovstien er af nyere
dato, men vejen har været brugt gennem
generationer af områdets bønder når de
skulle møde til hoveriarbejde på Vilhelmsborg.
Så deraf navnet Hovstien.
Det stykke af Hovstien som naturpatruljen
har gennemgået, er stykket fra Hørret
By op mod Jelshøj, et stykke der går opad
hele vejen.
Området er en del af bakkekammen Holme
Bjerge, et såkaldt randmoræneområde,
dannet af isen i den sidste istids slutning
for ca. 1 .000 år siden.
0
Hovstien
Isranden har stået her; de vældige isformationer
har skubbet rundt med sten og
grus og da de smeltede og trak sig tilbage,
efterlod de landskabet højt og kuperet
som vi kender det i dag.
Adgang fra Hørret By
Turen op ad Hovstien til Jelshøjvej starter
vi i Hørret By, ved Byvej nr. 13.
Fri af husene ser vi på venstre hånd
Åeshøj, og til højre Slugten. Ved istidens
slutning var det en kløft fyldt med smeltevand,
nu er der en lille bæk i bunden.
I Slugten er der frodigt og grønt, her
græsser heste. Det er privat område – se
kapitlet om regler for færdsel andetsteds i
denne bog.
Slugten og de omliggende skrænter er
et spændende sted med et utroligt dyreliv.
Nogle hundrede meter oppe ad Hovstien,
nord for Slugten, kommer vi til en ny-

opført moderne ejendom som på gavlen
fortæller os at den hedder Egebækgård.
Det er en udflyttergård fra Hørret By.
Videre nogle få hundrede meter kommer
vi til ’Jelsager’, en beboelse på højre
hånd hvis have blander sig med stiens
randflora.
Efter Jelsager kommer vi ud på det sidste
stykke af Hovstien hvor der er asfalteret.
Kig ud til højre og se den storslåede
udsigt over Storhøj, Skåde og Marselisborgskovene.
Efter svinget kommer vi til Jelshøj Dyreklinik
der har specialiseret sig i heste.
Hovstien slutter her hvor den støder ind
i Jelshøjvejen. Her kan turen opad også
slutte. Men tag lige de få hundrede meter
op til Jelshøj, 1 8 meter høj og Århusområdets
højeste punkt. Udsigten er
fantastisk, man kan se milevidt.
Megen vild flora
På Hovstien er der selvfølgeligt masser
at kigge på, men det kræver at man har
øjnene med sig og er en smule forberedt
hjemmefra.
Udover det smukke landskab er der den
vilde danske flora at gå efter.
På og ved Hovstien er der rigtig mange
planter og vækster som helt naturligt
hører hjemme her. Ja, man må ligesom
forvente at finde dem her på bakkerne
syd for Jelshøj. Samtidigt skal det siges
at man ikke skal forvente at finde nogen
form for sjældne blomster eller planter.
Naturpatruljen fandt i hvert fald ikke
nogle.
Hele turen fra Hørret til Jelshøj kan spadseres
på en times tid, og den kan varmt
anbefales. Tag kikkert med, og det rigtige
udetøj.
Almindelige
planter
Burresnerre
Vild kørvel
Brændenælde
Agertidsel
Lancet-vejbred
Ager svinemælk
Mælkebøtte
Kruset skræppe
Almindelig røllike
Rejnfan
Lidt sjældnere
planter
Kløftet storkenæb
Aftenpragtstjerne
Velduftende kamille
Skivekamille
Døvnælde
Skovløg
Febernillikerod
Hvas randfrø
Gul fladbælg
Almindelig hanekro
1

Få pattedyr – mange fugle
Nu er det jo en lidet befærdet grusvej der er
emnet, så det er noget begrænset hvad der er
af pattedyr, udover hund og kat. Men vi fandt
da spor efter pindsvin og ræv.
Derimod er der rigtig mange fugle i umiddelbart
nærhed af Hovstien.
Fra Hovstien kan man betragte musvågen
der sejler rundt i de opadgående vinde, og så
jager tårnfalken flittigt her. Den hænger som
en helikopter og afsøger jorden for føde.
Der er selvfølgelig andre fugle end rovfuglene,
faktisk en hel del:
Bomlærke Vibe
Fasan Ringdue
Landsvale Skovspurv
Grønirisk Stær
Sanglærke Tornsanger
Grå krage Gulspurv
Af krybdyr, padder og insekter noterede vi:
Humlebi
Lille kålsommerfugl
Havesnegl
Sort skovsnegl
Tårnfalken
Falco
tinnunculus
I området
omkring
Hovstien
og Holme
bjerge kan man ofte betragte en af vores
mest almindelige rovfugle, tårnfalken.
Det er en typisk falk med spidse vinger og lang
smal hale. 33- 36 cm.
Hannen har rødbrun ryg og gråligt hoved, hunnen
er mere neutral og brun.
Tårnfalken kan man se hængende i luften på
svirrende vinger, på jagt efter bytte på
jorden, - mus, frøer, firben osv.
Den ’muser’ siger man.
Tårnfalken jager kun på jorden, aldrig i luften
som andre falkearter.
Den har sit navn fordi den bygger højt, i tårne,
siloer og andre høje bygninger.
Den lægger sine tre-fem æg på murhylder eller
i andres fugles forladte reder og ruger 8 - 30
dage.
Bestanden er tiltagende, måske fordi man
opsætter redekasser. Både i Mårslet og i
Hørret er det gjort.

Vellugtende kamille
Matricaria chamomille
På turen ad Hovstien behøver
man ikke at lede længe
efter vellugtende kamille.
Planten er den mest
almindelige af
de fire arter af
kamillefamilien
og vokser helst
på sandede steder,
på uopdyrkede jorde
og i og omkring
huse og veje, som
netop ved lokaliteten
Hovstien.
Vellugtende kamille bliver 0 - 30 cm. Den har
en rigt grenet stængel, fjersnittede blade og
gule blomsterkurve med tilbagebøjede hvide
blade.
Vellugtende kamille er en gammel lægeplante,
kendt helt fra oldtiden.
Det er de tørrede gule blomsterkurve, der har
været brugt som lægemiddel. Også i vore dage
bruges kamillete mod forkølelse og andre
dårligdomme.
Det er de krydrede duftende æteriske olier man
benytter i medicinen og andre steder, f.eks. i
shampoo og cremer.
Tag en lille håndfuld kamilleblomster i hånden
og snus, så vil du forstå hvorfor den hedder
vellugtende kamille.
Rejnfan
Tanacetum
vulgare
Den skal
man ikke lede
længe efter. Rejnfan
er en meget almindelig
plante i den danske
natur, også
på Hovstien.
Rejnfan har
tidligere
været anvendt
i
folkemedicinen
som middel
mod adskillige sygdomme både hos dyr og
mennesker.
Planten er 50 - 100 cm høj og er stærkt duftende,
med fjersnitdelte blade.
Den kaldes også Guldknap. Et navn den har
fået efter de mangeblomstrede gule halvskærme.
Rejnfan er vildtvoksende over hele landet på
tørre græsklædte skrænter samt langs veje
og markskel. Da Rejnfan også ynder gødet
og kvælstofrig jordbund har den på Hovstien
meget fine vækstbetingelser hvor den og brændenælderne
nyder godt af de gødskede marker
langs vejen.
Rejnfan blomstrer i juli - september.
3

Af Christian Schmidt Jensen
Lige øst for Hovstien, umiddelbart nord
for Hørret by, ligger Slugten.
Lokaliteten hedder så vidt vides ikke noget
officielt. Der er tale om en kløft eller
slugt formet af istidens smeltevand.
Da lokaliteten er vanskelig at opdyrke
med det moderne landbrugs maskiner, er
stedet ikke blevet opdyrket i årevis; hvilket
var en af grundene til at stedet blev
udvalgt af naturpatruljeprojektet.
Slugten bliver i dag anvendt til græsning
for heste og ejes af Ole Mikkelsen der bor
på Egebækgård, umiddelbart nord for
Slugten. Der er ikke offentlig adgang til
området.
Det er måske meget godt, for de unge heste
der græsser der, er utrolig nysgerrige
og kåde, så undlad venligst at gå derind
uden tilladelse.
4
Slugten
Slugten som vi kender den i dag, består
af to forskellige plantesamfund. Det
tørre overdrev samt det fugtige engareal
omkring bækken i bunden.
Mange planter og dyr
På lokaliteten er der i alt blevet bestemt
69 forskellige plantearter og noteret 18
fuglearter.
Da Slugten normalt er et fredeligt sted
- bortset fra hestene - så er her et meget
rigt dyreliv.
Der holder ræve til i bakkerne, og vi fandt
friske spor ved rævegraven. Her er ligeledes
rådyr og hare, fasaner og agerhøns.
Når man bevæger sig op ad de tørre
skråninger, kan man ved selvsyn se
planter som blå klokke, gul snerle, hundeviol,
kløftet storkenæb, kantet perikum,
græsbladet fladstjerne, kamgræs og mark
krageklo. Skråningerne er sydvendte, så

vi finder arter der normalt trives på tør og
gruset jordbund.
I bunden af Slugten finder vi en helt
anden type planter. Her løber en lille bæk,
så her er fugtigt altid. Her er vandkarse,
engkarse, kornet stenbræk, lådden dueurt,
vandmynte, krybende læbeløs, bidende
ranunkel og alm. mjødurt.
I dette fugtige område findes den butsnudede
frø og skovsnegle.
Overalt i Slugten er der masse af insekter,
ikke mindst sommerfugle. Her fandt vi
bl.a. grønåret kålsommerfugl og den lille
kålsommerfugl. Og så er her naturligvis
et rigt fugleliv.
Slugten er skam et spændende sted, men
far med lempe. Husk at spørge om lov.
Mark krageklo
Ononis repens
Mark krageklo vokser langs
veje og på græsklædte skrænter
og overdrev. Den hører til
ærteblomstfamilien og er
vidt udbredt i Danmark.
Tidligere var den et meget udbredt ukrudt på ’almin-
dingen’ – de græsmarker der benyttedes til græsning
for kreaturer umiddelbart omkring landsbyerne.
Planten har en meget sej og hård pælerod der når
helt ned til to meters dybde. Plantens gamle navn
var Okse-bi. Det henviste til at okserne måtte bie
(standse) når ploven satte sig fast. Et andet navn
var Heste-gilding der hentydede til at hestene blev
ødelagt når de forslæbte sig på at sprænge roden
med ploven.
Mark krageklo er en gammel lægeplante der inde-
holder urindrivende stoffer. Det gælder især roden.
Grønåret
kålsommerfugl
Pieris Napi
I den blomster-
rige eng træffer man
grønåret kålsommerfugl
– den mindste af de arter
af kålsommerfugle der findes i Danmark. Den
har meget markerede tegninger på undersiden af
vingerne. Tegningerne ligner årer – deraf navnet.
Flyvetiden er fra marts og hele sommeren igennem.
5

Af Anne Katrine Kusk
Giber Å udspringer ved Testrup Mose
syd for Tranbjerg. Om sommeren kan det
næsten være svært at få øje på mosen andet
at det er et område med småtræer og
buske, men i mere våde perioder vokser
mosen temmelig meget.
Det har til alle tider været populært for
de nærliggende huse at bruge mosen til
skøjtebane om vinteren.
.c/3.c på Mårslet Skole var i 00 -3
naturpatrulje på det stykke af åen der
går fra dens udspring til T-krydset
Obstrupvej/Hørretvej/Tandervej i Mårslet.
På dette stykke snor åen sig forbi græsningsarealer
under broen ved Tingskovvej
nordøst om Testrup, videre forbi opdyrkede
marker, til åen løber under den gamle
6
Giber Å -
den øvre del
stenkiste der bærer broen ved Testrupvej
lige når man kører ind i Mårslet.
Efter et par hundrede meter støder åen
så på grøften der løber oppe fra Ovesdal.
Ovesdal er en af de gamle gårde der i dag
ligger midt i et parcelhuskvarter.
Bugter sig gennem Mårslet
Åen bugter sig videre ind gennem Mårslet
med grønne arealer, krat og stier på dens
sider. Den løber under broen ved skolestien
(ved Kratleddet) og forbi MUK hvor
det er en populær legeplads for byens
børn. Det sidste stykke før T-krydset (ved
kiosken) kliner den sig op ad de smukke
gamle gule huse.
Vandet fra Giber Å har flere steder været
udnyttet til vandkraft. Selv om det ikke
var vores område, har klassen besøgt
Skovmøllen ved Moesgård for at se at

man kan udnytte åens kraft til f.eks. at
male mel og lave strøm.
Fra udspringet til de grønne arealer ved
Ovesdalgrøften er området langs åen
private marker. Fra grøften kan man gå
på stien langs åen hele vejen til T-krydset.
Det er også på dette stykke at klassen har
haft de fleste undersøgelser af vandet, da
det er meget tilgængeligt at komme til
med en bakke og et net. Man skal dog
huske at passe på brinkerne.
Skorpionstæge
Nepa cinerea
Skorpionstægen er
ikke så farlig som den
lyder, i hvert fald ikke for
mennesker. Nedgravet i dyndet
i åen venter den på bytte
(f.eks. vandinsekter og
larver) der har vovet sig for
tæt på. HAPS… de store kløer
er et effektivt fangstredskab.
Den bevæger sig ikke efter et bytte, den er
nemlig lidt langsom i vendingen.
Dens lange pig, der stikker ud bagtil, er
hverken et stikkeredskab eller æglægningsbrod,
men et ånderør. Når man har mulighed for at
udnytte luftens ilt, kan man befinde sig på
meget iltfattige steder i vandet. En smart tilpasning
til omgivelserne.
Agertidsel
Cirsium arvense
Tidslen er let genkendelig ved
stikkende blade, glat stængel og
purpurfarvet blomst.
Agertidslen er den mest almindelige
af vore tidsler og findes på
agerjord, vejkanter, ruderater og
strandvolde. De nyudsprungne blomster
skulle efter sigende kunne bruges i
snaps, trækketid i 5 dage.
Almindelige arter ved åen
Planter:
Tveægget ærenpris
Hvidkløver
Hønsetarm
Vild kørvel
Agertidsel
Lav ranunkel
Brændenælde
Rævehale
Mælkebøtte
Tusindfryd
Padder, insekter m.m.:
Hundeigle
Vandtæge
Vandnymfer
Fugle:
Musvit
Gråspurv
Ringdue
Rødhals
Bogfinke
Solsort
Vårfluelarve
Klobille
Skorpionstæge

Af Lars Peter Nielsen
Den kunne lige så godt hedde Mårslet Å.
Mårslet er dog den eneste by som åen løber
igennem, bortset fra den lille landsby
Fulden, så det er først og fremmest Mårslets
borgere der til daglig færdes ved åen.
Til den del af åen som beskrives i dette
kapitel, er der offentlig adgang fra gangbroerne
der fører Trampestien over åen
ved Jernbanebroen, ned til Vilhelmsborg
Sø og videre ned gennem skoven.
Man kan også komme til åen hvor den
inde i Mårslet krydses af Eskegårdsvej og
der hvor det grønne bælte fra Bedervej
når ned til den.
Naturen er rig og varieret langs åen, og
sammen med de karakteristiske bevoksninger
af el og ask ved bredden repræsenterer
åen noget af den oprindelige natur i
området.
8
Giber Å -
den nedre del
Fra Mårslet falder åen ca. 50 meter over
et stræk på syv km inden den løber ud i
havet ved Moesgård.
Det er efter danske forhold et ganske
stejlt fald, og derfor har Giber Å et raskt
løb som minder mere om vandløb i udenlandske
bjergområder end om normale
dansk åer. Det giver iltrigt vand og en
stenet bund til glæde for en lang række
forskellige dyr. Åen er også sluppet for at
blive lagt i kanaler i større omfang, bortset
fra de mere flade strækninger ovenfor
Mårslet hvor behovet for at lede vand
væk fra markerne er større. Flere steder
længere nede er åen blevet opstemt for at
udnytte vandkraften. Det har skabt nogle
kunstige, men naturskønne søer, f.eks.
Vilhelmsborg Sø.

Lopper og træstammer
Det almindeligste dyr i åen er ferskvandstangloppen.
For få år siden kunne man altid se en
masse af dem når man kiggede ned på
bunden, men nu gemmer de sig mellem
sten og blade. Det er fordi de kan mærke
at deres hovedfjende, ørreden, er blevet
talrig i åen.
Helt konkret kan de genkende smagen af
en sønderbidt artsfælle og reagerer ved at
gemme sig.
Man kan se mange sære ting komme
drivende i åen, især når kraftige regnskyl
får den til at svulme op. Selv træstammer
på størrelse med halve telefonpæle kan,
hvor utroligt det end lyder, banke ned ad
åen på en god, våd dag.
Der kommer også en masse mere eller
mindre spændende sager fra friluftslivet
i Mårslet, som f.eks. tennisbolde, legespande,
flaskeposter, plastikslæder, blomsterkasser,
brændestykker, øldåser og
frygtløse børn i gummibåde og oppustede
bilslanger. Det hele ender før eller siden
nede i søen.
Mere naturligt er nogle mærkelige brune
klumper der flyder af sted højt på vandet.
Det er rester af kæmpestøvbolde som
vokser flere steder langs åen, bl.a. i Bomgårdshaven
ved Brugsen. De friske, hvide
svampe kan blive så store som badebolde,
og så er de spiselige!
På solrige forårsdage flyder også nogle
brungrønne og slimede flager ned ad åen
og rundt i søen. Det er ikke forurening,
men naturlige belægninger af alger som
ved fotosyntese laver så mange iltbobler
at de løftes fri fra bunden.
Odderen måske på vej
Man kan træffe størsteparten af de
danske pattedyrarter langs åen omkring
Mårslet. Men da de ofte er sky og mest
aktive om natten, ser man dem sjældent.
Sporene kan man imidlertid tit se i det
bløde dynd langs med åen.
Et af mest kendte vandløbsdyr, odderen,
er dog så vidt vides ikke blevet set i
denne ende af åen i over 30 år. Men med
en voksende odderbestand i Danmark og
flere fisk i åen er det nok værd at kigge
efter om den igen kommer en tur forbi.
9

Gå til åen i mørke
Står man ved åen og stirrer ned i vandet,
kan det være svært at få øje på alle de
dyr der vitterlig er dernede. Man kan
selvfølgelig fange nogle af dem med en
køkkensigte eller tage en sten og se på
smådyrene dér.
Men det sjoveste er faktisk at gå derud
med en stærk lommelygte når det er
mørkt. Så kan man tydeligere se dyrene
i deres rette element og uden irriterende
reflekser fra vandoverfladen. Dyrene,
ikke mindst fiskene, er også meget mere
fremme og aktive om natten.
Almindelige arter
Fiskehejre
Gærdesmutte
Gråand
Mosegris
Ørred
Ask
El
Brændenælde
Mjødurt
Dagpragtstjerne
30
Sjældnere arter
Isfugl
Bjergvipstjert
Halemejse
Tyndakset gøgeurt
Druemunke
Kuglemuseurt
Lodden perikon
Skælrod
Vandpeberrod
Kæmpestøvbold
Vandstær
Cinclus cinclus
Vandstæren er en kær og
karakteristisk gæst ved åen
om vinteren. Den mørkebrune, runde og altid
hoppende krop med det hvide bryst er ikke til
at tage fejl af.
Om vinteren er vandfaldene ved Vilhelmsborg
og Skovmøllen faste steder at kigge efter vandstæren.
Men op igennem Mårslet by er den også
ganske almindelig, og de hvide klatter på større
sten i åen viser tydeligt, at nu er vandstæren
igen i farvandet. Vandstæren er den eneste dykkende
spurvefugl, og besynderligt ser det da
også ud når den lille fugl med et hop forsvinder
under vandet og går rundt nede på bunden for
at fange smådyr.
I modsætning til de andre fugle, behøver
vandstæren aldrig at sulte om vinteren. Et raskt
vandløb som Giber Å fryser aldrig helt til og
vil altid indeholde masser af lækre smådyr.
Det er næppe tilfældigt at Giber Å var det
første sted i Danmark hvor et par vandstære
besluttede at blive om sommeren og bygge rede
i stedet for at vende hjem til de skandinaviske
fjelde.
Det skete i 1964, og i nyere tid har enkelte par
hvert år søgt lykken som indvandrere i det
danske. De bygger ofte rede under broer og
vandfald, og gerne i særlige vandstærekasser.
Var det mon en idé med sådan en ved Vilhelmsborgdæmningen
eller under broerne i Mårslet?

Ørred
Salmo trutta
Ørreder er igen blevet almindelige i Giber Å
opstrøms Vilhelmsborg Sø. Det skyldes sikkert
at vandet er blevet renere og at man ved hjælp
af søen i Tingskov har sikret at åen ikke løber
tør om sommeren.
I 003 har ørredbestanden fået endnu et skub
med bygningen af den flotte fiskepassage
uden om vandfaldet ved Vilhelmsborg. Nu kan
mange flere og større havørreder vandre fra
bugten og helt op til Mårslet.
Netop på strækket gennem Mårslet og videre
ned omkring Vilhelmsborg er der mange
såkaldte gydebanker – områder med småsten
hvor ørrederne graver deres æg ned. Gydebanker
kan man f.eks. se fra gangbroen ved skolen
og fra trampestibroen ved jernbanen, eller hele
vejen ned gennem Vilhelmsborg Skov.
Gydningen sker i det sene efterår og ørredungerne
kommer frem omkring 1. maj. Efter et til
to år beslutter nogle af dem sig for et fortsat liv
i åen som bækørreder; mens resten vandrer ned
til havet og bliver til havørreder.
Yngel sat ud
I 003 er åens egne unger blevet suppleret med
yderligere 0.000 unger som lystfiskerforeningerne
har sat ud opstrøms Vilhelmsborg.
Det bliver spændende at se hvor mange af
dem der klarer sig og vandrer ud i havet og ad
åre som store fede fisk finder vejen hjem til
Mårslet igen.
Noget lystfiskereldorado skal man dog ikke
regne med da deres tilbagekomst sikkert falder
sammen med fredningstiden 16. november
– 15. januar.
Til daglig er vandmængden i åen for lille til at
fiskene kan vandre eller gyde. Vil man se ørrederne
springe op gennem fiskepassagen eller
i gang med at grave og lege, må man vælge
et tidspunkt om efteråret med meget vand i
åen. Bedst en dag efter kraftig regn lige når
vandstanden er begyndt at falde igen og vandet
bliver mere klart. Og bedst ved daggry eller i
skumringen, da fiskene kan være ret sky.
At der kan være endog store bækørreder i Giber Å er
denne krabat – 60 cm. lang – et bevis på. Den blev
fanget af skribenten bag dette kapitel.
31

3
Mange typer natur
Omkring Giberen finder man mange naturtyper
udover vandløbet og søen. Både enge, overdrev,
løvskove, nåleskove, pilekrat, vandhuller,
marker og haver.
Der er derfor næsten ingen grænser for hvor
mange forskellige dyr og planter man kan
støde på når man går langs åen. Mange dyr og
fugle følger også gerne åen når de vandrer fra
et område til et andet.
Antallet af arter herunder skal tages som minimumsantal,
da det er meget forskelligt hvor
intenst medlemmerne af naturpatruljerne har
registreret de forskellige grupper.
Planter: 50
Fugle: 0
Pattedyr: 1
Padder: 3
Fisk: 5
Et gådefuldt dyr
Et eller andet gådefuldt pattedyr er på spil
langs åen ved Mårslet. Ifølge de lokale har
man i årevis kunnet finde nogle markante,
cirkelrunde pladser hvor blade, græs og løs jord
er slidt helt væk.
Cirklerne er på størrelse med en god familiepizza
og der står altid et lille træ i midten. Afrevne
pelshår viser at det må være et pattedyr,
der står bag cirklerne. Men ingen, selv ikke
eksperterne på Naturhistorisk Museum, har set
eller hørt om noget lignende før eller har endnu
kunnet give en forklaring.
Er det en ukendt art eller en lokal dyrefamilie
som har udviklet en sær vane? Hvem løser
gåden?

Vandkraft ved Giberen
De gamle vandmøller langs Giber Å
(Fulden Mølle, Rockballe Mølle og
Skovmøllen) var før i tiden ofte plaget af
at mængden af vand i åen svingede meget.
Nogle gange var der mere vand end møllerne
kunne udnytte, andre gange var der
næppe nok vand til at trække dem.
Blandt andet derfor anlagde baronen
på Vilhelmsborg i sidste halvdel af
1800-tallet den dæmning som i dag fører
Hovstien over Giber Å. Ved anlægget af
dæmningen opstod den nuværende sø
ved Vilhelmsborg. Derfor hed vejen over
dæmningen tidligere Søvejen.
I dæmningen indgik en sluseport med et
stemmeværk og et vandfald som gjorde
det muligt at regulere vandstanden i åen
nedenfor dæmningen. Nu kunne møllerne
sikres tilstrækkeligt med vand i tørre
perioder, og de kunne undgå det såkaldte
’bagvand ’ når regnen plaskede ned i
dagevis.
Ifølge lokalhistorikeren Hans Møller
havde dæmningen imidlertid et vigtigt
formål mere. Måske endda det vigtigste
for baronen. Nemlig at skaffe el til Vilhelmsborg.
Ved søens sydlige kant (længst mod
Vilhelmsborg) blev anlagt en kanal som i
dag er tør, men hvor vandet tidligere løb i
en jævn strøm fra søen til åen.
I denne kanal var der opstillet et lille
vandkraftværk, og her producerede Giberens
vand elektricitet nok til at dække
behovet på herregården og det tilhørende
mejeri – mange år før der kom offentlig
elforsyning på egnen.
PerH.
33

Af Valther Larsen
Området ved den store sten, også kaldet
Folkeparken eller Mårsletparken, skærer
sig som en grøn kile ind mellem Tandervej,
Bedervej og Nymarksvej. Det er et
ideelt søndags-udflugtsmål hvor man i
ro og mag og omgivet af den helt lokale
natur kan spise sin medbragte madkurv.
Der er adgang til området flere steder,
f.eks. via sti fra Bedervej (lidt øst for
Gyldenkronevej).
Parken er et stort T-formet område med et
areal på cirka 0,5 kvadratkilometer. Det
meste af området er græsbevokset, men
langs kanterne er der plantet læhegn som
giver god beskyttelse mod vinden, selv på
en blæsende dag.
Et besøg her vil være en naturoplevelse,
som kan indeholde møder med mange
forskellige dyr og planter.
34
Området ved
den store sten
Her var 5.b (som i løbet af projektet blev
til 6.b) på Mårslet Skole naturpatrulje.
Vi delte vi os ind i tre hold som hver
undersøgte et af de tre hovedområder:
Planter, fugle og andre dyr.
Den store sten ligger nu på områdets
højeste punkt. Den blev fundet i 19 6
under anlægs- og kloakeringsarbejdet
ved Tandervej. Den vejer 40 tons. Den
blev placeret på højkant ved buslinie 10s
vendeplads, og først senere flyttet til dens
nuværende placering.
Stenen blev af isen bragt hertil fra Norge
i forbindelse med sidste istid for mere end
10.000 år siden.

Mange arter
Af de arter vi fandt, var blandt andet:
Planter:
Bøg
Ribsbuske
Brændenælder
Gederams
Bjørneklo
Gråspurv
Passer
domesticus
Fugle:
Vibe
Lærke
Gråspurv
Tårnfalk
Andre dyr:
Svirreflue
Bænkebidere
Korsedderkop
Iberisk skovsnegl
Dansemyg
Man kan let forveksle
gråspurven med
skovspurven. Den største forskel på dem er at
gråspurven er grå på issen, hvor skovspurven
er brun.
Gråspurven er overalt hvor der lever mennesker
da den gennem tiderne har tilpasset sig til at
leve af mange af de ting vi spilder.
Gennem de sidste årtier er antallet af gråspurve
gået stærkt tilbage. Man mener at årsagerne
til dette dels er at landbruget er blevet mere
effektivt så der ikke længere spildes så mange
afgrøder på markerne ved høst, og dels at
ændrede byggeformer sørger for at vore huse
ikke længere har så mange hulrum og huller.
Det medfører at gråspurvene har sværere ved at
finde egnede redepladser.
Korsedderkop
Araneus diadematus
Korsedderkoppen lever i skove,
parker og haver. Modsat hvad
mange tror, er den ikke et insekt.
Dette kan ses på at den har otte ben, mens
insekter kun har seks.
Korsedderkoppen og alle andre edderkopper
tilhører den gruppe dyr der hedder spindlere.
Et andet eksempel på en art i denne gruppe er
skovflåten.
Korsedderkoppen er et rovdyr som fanger sit
bytte ved at sidde på lur. Først spinder den
et net hvorefter den forbinder nettet med en
føletråd. Derpå sætter den sig på lur med et ben
på føletråden så den kan mærke når et byttedyr
går i nettet.
Svirrefluer
Syrphidae
Svirrefluen er et insekt
der har samme farvetegning
som hvepse og
honningbier. Man kan se
forskel ved at svirrefluer
kun har ét par vinger, mens bier og hvepse har
to par vinger. Desuden er svirrefluen meget
mindre end hvepse og bier. Svirrefluer stikker
ikke.
Der er cirka 0 arter svirrefluer i Danmark,
og arterne er svære at kende forskel på.
35

Af Rune Stenholm Jakobsen
På en tur i Hørret Skov vil man næsten
altid kunne opleve en skrigende musvåge,
en klukkende bæk, mosbegroede
stammer, flere tusind år gamle levn fra
mennesker og ét eller andet nyt dyr eller
plante man ikke har set før.
Der findes fire anvendelige indgange til
Hørret Skov, én i hvert verdenshjørne,
men hvis man ikke er helt terrængående
anbefaler vi at man bruger nord- eller
østindgangen.
Den nordlige indgang er fra Hørretvej
ved siden af gården Stenege. Den østlige
kommer man til fra Oddervej – drej fra
ad den lille vej overfor Moesgård Allé.
Skoven har en bred sti der ligger op til en
god søndagstur. Selv om her findes højstammet
bar bøgeskov, så har Hørret Skov
sine hemmeligheder gemt i krat og tæt
36
Hørret Skov og
Vilhelmsborg
Skov
underskov. Har man mod på at springe
over åer og fægte spindelvæv væk, kan
man for eksempel finde frem til en dejlig
græseng i den nordvestlige ende. Vær dog
opmærksom på at der findes et privatejet
skovlod lige øst for engen (se reglerne for
færdsel bagerst i denne bog).
Midt i skoven ligger Uller Eng der kan
få enhver til at glemme tiden. Flere
hundrede fredede gøgeurter skyder op i
forsommeren (lad vær med at plukke de
fredede planter!), og i det hele taget er her
fyldt med spændende planter og dyr. Også
i den meget rene bæk der gennemskærer
engen, findes sarte sager, og det er bestemt
ikke den eneste spændende bæk i
skoven.
Hørret Skov ligger i en dalsænkning og
får dermed masser af vand fra området
omkring, hvilket giver en fugtig un-

derskov med mosbevoksning og mange
bække.
Følger man hovedstien rundt i skoven,
kan man se det ene fortidsminde efter det
andet. Således giver Hørret Skov mange
forskellige oplevelser, og den er altid et
besøg værd. På alle tider af året står den
som en god oplevelse.
Vilhelmsborg Skov
Vilhelmsborg Skov byder på mere
storslået terræn, højstammet spredt skov
med masser af lys i underskoven. Et
postkortlandskab der under overfladen
gemmer spændende sager. Bjergvipstjert
og vandstær er årlige gæster, og om
foråret før løvspring er bunden dækket af
anemoner.
Den lerholdige jord gør skovbunden glat,
men også interessant hvis man for eksempel
kigger på mosser. Også langs Giber
Å og dens tilløb inde i skoven findes en
spændende grøn verden hvis man blot får
luppen frem.
Bundplanter findes der særlig ikke mange
af, og derfor bliver svampe og kravl mere
tilgængelige. Alt i alt er Vilhelmsborg
Skov oplagt hvis man vil have en storslået
helhedsoplevelse.
Mange andre naturområder ligger og
venter på dig. Du kan finde detaljeret
kortmateriale via Århus Amts hjemmeside
på adressen www.gis.aaa.dk. Her kan
du se alt fra beliggenhed af fortidsminder
til vandkvalitet af hver en bæk.
Hørret Skov og Vilhelmsborg Skov var
ikke omfattet af naturpatruljeprojektet
fordi de to skove i forvejen er godt
beskrevet andre steder. Men i redaktionsgruppen
mener vi ikke at man kan lave en
bog om naturen ved Mårslet uden omtale
af skovene. Red.
Skovbrynet hvor en af trampestierne går fra Hovstien
ind i Hørret Skov.
3

Af Mariann Hahn-Thomsen
naturpatruljedeltager
Der er noget kækt, spejderagtigt over
ordet ’naturpatruljer’. Man forestiller sig
en dejlig sommerdag, fuglene kvidrer,
bierne summer, og en frisk brise bærer
dufte fra blomstrende hyldetræer med sig.
Ud ad markvejen kommer en flok glade
mennesker gående belæsset med net, kikkerter,
notesbøger, fotoapparater samt et
lille bibliotek med fugle- og plantebøger.
Er det en beskrivelse fra en gammel
dansk spillefilm?
Nej, det er det ikke! Det er Naturpatrulje
”Engen” som er på vej ud i ”sit” område
for at undersøge plante- og dyrelivet.
Der bliver vadet i vandløb, svuppet i
mosehuller, kravlet under hegn.
Der bliver kigget, lyttet, rørt ved, lugtet
til. Der bliver spurgt, svaret, slået op i
38
Nyd naturen
med respekt
bøger, gisnet og ment. Der bliver noteret
hvilke planter der vokser hvor, om der er
mange eller få? Hej – hvad er det for en
sjov edderkop? Sikke et mærkeligt spind
den har lavet! En løvfrø sidder lige så
stille på et strå og kigger på os, vi bliver
også stille og føler alle en glæde over at
opleve dette.
Et uspoleret område
Jeg valgte Engen ved Hørret Skov som
Naturpatrulje-område fordi jeg har
færdedes i området i ca. 0 år og altid
glædet mig over den uspolerede natur, og
af hensyn til dyre- og plantelivet glædet
mig over at der kommer så få mennesker.
Sådan skal det gerne blive ved med at
være!
Det jeg har fået ud af at være medlem af
en Naturpatrulje, er bl.a. at kunne sætte
navne på en masse planter og dyr og at

lære hvilke betingelser de skal have for
at trives. Jeg har lært nogle mennesker at
kende som brænder for en sag og vil gøre
et stykke arbejde for at forhindre ændringer
i miljøet, som ofte meget hurtigt og
med drastiske følger kan ødelægge meget
eller alt.
I ”vores” område, Engen ved Hørret
Skov, er et meget rigt plante- og dyreliv
som indikerer rent miljø, og det er en stor
glæde at vide at der trods forurening af
mange naturområder stadig findes steder
hvor naturen kan udfolde sig uden for
megen indblanding fra os mennesker.
Men – der er løbende brug for at kontrollere
at disse tilstande er status quo.
Vi er gæster i naturen
Danmark er et lille land, megen jord
opdyrkes, gødes og sprøjtes. Meget
land bliver bebygget og naturområder
formindskes, derfor er det så vigtigt at vi
passer på de få uspolerede områder der er
tilbage.
Engen ved Hørret Skov er meget tæt på at
være oprindelig natur.
Der er drænet en del, men det er ikke
svært at forestille sig hvordan landskabet
har set ud i forhistorisk tid. Selve engen
har været vandfyldt med vandspejl.
Folk har boet på de høje områder langs
vandet.
I ældre stenalder har man jaget og muligvis
fisket i området. Senere, fra yngre
stenalder til i dag, har man opdyrket
jorden omkring engen og haft kvæg og
får gående på de fugtige områder hvor
bevoksningen har været frodig.
Grave fra flere af perioderne findes i
Hørret Skov.
Så til alle tider har mennesket kendt til
vores eng, udnyttet dens ressourcer og
glædet sig over det smukke landskab.
Derfor er det vigtigt at passe godt på dette
område, så kommende generationer kan
have lige så meget glæde af det. Når dette
er sagt, er det også vigtigt at passe på at
vi ikke bliver så glade for det at vi laver
for mange stier og for mange skilte og
for megen information, så naturen bliver
kvalt af for mange mennesker og for
megen opmærksomhed.
Gå ud og nyd det hele, men hav respekt,
for vi kommer som gæster og må aldrig
gøre os til herrer over det dyrebareste,
nemlig en ren uspoleret natur.
39

Af Søren Mikkelsen
naturpatruljedeltager
Da jeg blev kontaktet og spurgt om jeg
ville med til et orienteringsmøde om de
nye naturpatruljer, sagde jeg ja.
På mødet i Borgerhuset viste det sig at der
var mange der gerne ville høre hvad disse
”patruljer” nu skulle bestå af.
Efter at være budt velkommen af Else
Marie Hulemose, en at initiativtagerne,
var der indlæg fra flere personer, og der
blev uddelt kort over de områder der
gerne skulle undersøges.
Det der fik mig med i projektet, var et
”foredrag” af naturvejleder Jan Kjærgaard,
en hurtigtalende mand iført grønt tøj og
gummistøvler.
Der blev indkaldt til opstartsmøde i
skolens kantine, og der mødte mange
interesserede op.
40
Oplevelser med
en naturpatrulje
Gruppen som jeg blev deltager i, blev
sammensat af nogle kendte samt to nytilflyttere
til Mårslet som gerne ville møde
nogle mårslettere.
Vi blev naturgruppe Nord og fik tildelt
Slugten, et område langs Hovstien nord
for Hørret, samt området omkring grusgraven
i Langballe.
Der var til grupperne indkøbt forskellige
håndbøger, kikkerter, lupper og nogle
digitalkameraer som der var mulighed for
at låne.
Den første tur
Vi fandt ret hurtig en dato for den første
tur selv om det kan være lidt vanskeligt
med så mange Time Managerer.
Vores første tur var til grusgraven, en
tirsdag kl. 18.00. Da vi ikke havde drøftet
hvordan vi organiserede gruppen, skulle
det lige ordnes, men det faldt hurtigt på

plads, for i gruppen har vi Ole, tidligere
biologilærer, og Christian som er biolog,
og de har helt godt styr på diverse
planter. Kaj, tidligere litograf, blev hurtig
udnævnt til at skaffe diverse "værktøjer",
tage digitale billeder, redigere og videresende
vores notater.
Vi andre ved lidt om det hele. Jeg har dog
rimelig styr på dyr og fugle, men vi var
alle parat til at lære noget nyt.
Grusgraven er et meget spændende
område fordi der er en meget afvekslende
flora, lige fra planter på overdrev til
planter i sump.
En tur i grusgraven tager let to timer,
for der er meget der skal undersøges og
diskuteres, og selv om vores paratviden
er stor, er den ikke altid rigtig.
En lup i vesten
Christian er som regel udstyret med en
vest med mange lommer. I en af dem er
en lup som vi bruger når vi skal se hvordan
støvdragerne ser ud. Han har også en
plastpose som vi bruger til at samle forskellige
planter i til senere bestemmelse
efter de store bøger.
Når nu Ole og Christian mest ser ned,
blev jeg udstyret med en kikkert for at
prøve at bestemme de forskellige fugle
der flyver forbi
Efter sådan en god tur gør det godt med
en kop kaffe og lidt tilbehør. Den dag var
det Ejgil´s tur. Medens kaffen brygges,
tømmes posens indhold ud på bordet, og
under ivrig diskussion bestemmes indholdet,
så Kaj kan få de rigtige notater.
Hovstien og Slugten er også et spændende
område, men for nogle var de løsgående
heste lidt for nærgående, så det blev ikke
til mange ture der.
Fra alle vores ture er der blevet udarbejdet
artslister, og der er mange arter
på listen. Jeg har på grund af Ole og
Christians store tålmodighed lært meget
om planter, f.eks. at græs har knæ, siv er
hul og star er trekantet.
Selv om projektet officielt er afsluttet,
har vi i gruppen fortsat vores ture. Vi
tager også på ture til andre dele af landet
hvor naturen så bliver gennemgået meget
grundigt. Men der er også tid til en øl og
lidt frokost.
41

Af Else Marie Hulemose,
Projektansvarlig og formand for Miljøgruppen
under Mårslet Fællesråd
Da vi i Mårslet har en rig tradition for
folkelig deltagelse i forvaltningen af
lokale anliggender - ikke mindst med den
store tilslutning i Hold Byen Ren dage
samt anlæg af Trampestierne - opstod
idéen med at udvikle et projekt hvor vi
ville sætte fokus på den bynære natur og
de gode oplevelser i naturen.
Baggrunden var bl.a. at vi i Fællesrådets
Miljøgruppe gerne ville være med til fortsat
at sikre naturlige vokse- og levesteder
for dyr og planter, at engagere lokale
borgere i at være med til at tage ansvar i
en demokratisk proces samt ikke mindst
at udbygge de sociale værdier og netværk
i lokalområdet.
4
Naturpatruljerne
fra idé til
virkelighed
Da vi var bekendt med at vi ikke var
de eneste der arbejdede med tanker om
overvågning af den bynære natur, rettede
vi henvendelse til en lokal lodsejer,
Mårslet Skole, Århus Kommunes
Naturforvaltning og Danmarks Naturfredningsforenings
lokalkomite om deres
medvirken ved et naturovervågnings- og
borgerinddragelsesprojekt. Her var tanken
også at forsøge at afprøve frivillige
og kommunale samarbejdsrelationer.
Stor velvilje fra mange sider
Grøn Guide Henrik Bojsen og jeg rettede
derfor en forespørgsel til disse om at
medvirke. Der var stor velvillighed fra
første færd, og vi gik herefter over til at
udarbejde ansøgninger om økonomisk
støtte til gennemførelse af projektet. Ansøgningsrunden
gav ikke helt det ønskede

esultat, men vi valgte alligevel at sætte
projektet i gang.
Der blev nu nedsat en Styregruppe med
repræsentanter for de forskellige organisationer
– herefter en lokal projektgruppe
med henblik på detailplanlægning og
afvikling af kurser. Endelig blev de
forskellige lokaliteter udpeget, skema for
indikatorer blev udarbejdet, og arbejdet
med at udvikle en hjemmeside til indberetning
af gruppernes fund og oplevelser
blev igangsat.
Hen over året 00 har omkring 90
personer fordelt på grupper deltaget i
registrering af den bynære natur og været
aktive omkring læring og spændende
indberetninger til hjemmesiden. Der er
opstået nye venskaber og interessefællesskaber
som bærer videre, bl.a. i opsøgning
af hinandens og nye naturområder.
Projektet har ligeledes været yderst succesfuldt
i forhold til samarbejdet mellem
landmænd, frivillige, organisationer og
kommunale systemer.
Naturpatruljeidéen er nu givet videre,
og der er oprettet naturgrupper i andre
lokalområder i Århus Kommune, og flere
har vist sig interesserede.
Tak til medvirkende og partnere
Jeg vil gerne her takke alle de medvirkende
børn og voksne for deltagelse og
medleven.
Tak til samarbejdspartnere i styregruppe,
projektgruppe og redaktionsgruppe.
Tak til Mårslet Skole, landmand Jens
Thomsen, grøn guide Henrik Bojsen,
planlægningschef Ole Skou Rasmussen,
Århus Kommune, Søren Højager,
Danmarks Naturfredningsforening samt
sidst, men ikke mindst, tak til projektets
protektor Naturvejleder Jan Kjærgaard
for de inspirerende indlæg og vandreture.
Endelig vil jeg gerne rette en stor tak for
økonomisk støtte til Friluftsrådet, Århus
Kommune, Væreby-levebyprojektet,
Mårslet Fællesråd samt Frit Oplysningsforbund,
Århus.
43

Af Jens Andresen
lektor i kulturhistorisk informatik ved
Aarhus Universitet
Min kone Anna gik forleden dag og lugede
i staudebedet. Her opdagede hun en
lille lysegrøn løvfrø der sad på et blad og
slikkede solskin. Den var vældig fin og
lod sig studere uden at forsøge at flygte.
Frøen må have vidst at den er fredet, så
der var ingen grund til at være bange.
Samme dag fløj stæreungerne af redekassen,
og på aftenturen i Hørret skov så vi
ungen af den store flagspætte blive fodret.
I engen opdagede vi et rådyrkid. Det lå
skjult i en lille gryde med store brune
øjne og hvide pletter på ryggen.
Naturoplevelser kan være anledning til
stor glæde, og en sådan dejlig dag i forsommeren
vil stå tydelig i ens erindring
fremover.
44
Det danske
kulturlandskab
Blot skal man huske på at vore oplevelser
skyldes en bevidst indsats fra både
lovgivere, myndigheder, erhvervsfolk
og privatpersoner: Vi har selv hængt
den stærekasse op som min far hurtigt
bankede sammen. Løvfrøerne var udryddet,
men er blevet genudsat af engagerede
biologer. Dygtige forstfolk plejer Hørret
Skov på en sådan måde at spætten trives.
Grønne marker om vinteren - kombineret
med en målrettet vildtpleje - har øget
rådyrbestanden væsentligt.
Frugter af en langsigtet politik
Kun ca. 0 minutters kørsel fra Domkirken
kan vi således i dag høste frugterne
af en succesfuld og langsigtet miljøpolitik
hvis formål var at afbøde to af skaderne
af vort højt industrialiserede samfund:
Forureningen og udryddelsen af dyre- og
plantearter.

Derimod kom tidligere miljøminister
Svend Aukens såkaldte tredje dimension i
miljøpolitikken – truslen mod kulturmiljøet
– desværre aldrig godt fra start.
Det var og er der flere grunde til. En af
dem er at begrebet ”kulturmiljø” kan
være vanskeligt at forstå den konkrete
betydning af.
Lad mig derfor starte et andet sted,
nemlig ved begrebet ”natur”. ”Natur”
stilles ofte op som modsætning til begrebet
”kultur”, hvor det sidste betegner
det i vore omgivelser som er skabt eller
omformet af mennesket, mens det første
betegner det af mennesket upåvirkede.
Vi har etablerede videnskabsgrene rettet
mod disse dele af vor omverden (”naturvidenskab”
og ”humanvidenskab”), vi har
ministerier og forvaltninger der varetager
vore interesser (”natur og miljø”, ”kultur
og fritid”), vi har foreninger og institutioner
der fokuserer på det ene eller det
andet aspekt eller delaspekt.
Natur kan være mange ting
Men vild og uberørt ”natur” findes
næppe i Danmark. Det danske landskab
er et kulturlandskab, der er præget af
årtusinders menneskelig påvirkning.
Når man derfor spørger om skovene i
Mårslet Sogn er ”natur”, om engene er
”natur” eller om markerne er ”natur”, så er
svaret ikke helt entydigt: For byboen kan
”natur” være alt udenfor husdøren, for
skov- og jordbrugeren kan ”natur” være
den plante- og dyreverden der mere eller
mindre tilsigtet indfinder sig under de
givne produktionsvilkår.
Pointen er at allerede den arealmæssige
opdeling i skov, eng og mark er et resultat
af et intimt samspil mellem ”natur” og
”kultur”. Det samme gælder de dyre- og
plantearter vi observerer i de forskellige
områder.
Kulturmiljø-begrebet kan derfor bruges
til at bevidstgøre os om historiske dimensioner
i landskabet og værdsætte værdien
af at erkende spor fra tidligere generationers
liv og færden.
Erkendelsen af de kulturelle værdier i
”naturen” er et yderligere bidrag til oplevelse
og livskvalitet.
45

Efterskrift
Af Søren Højager,
Formand for Danmarks Naturfredningsforenings
lokalkomite i Århus
I januar 001 kontaktede Danmarks
Naturfredningsforening (DN) Århus
Kommunes Naturforvaltning med
henblik på udvikling og afprøvning af
indikatorer for naturkvalitet via aktiv
borgerinddragelse. Flere interessenter
deltog efterfølgende i planlægningen, og i
et samspil mellem parterne blev resultatet
nærværende Naturpatruljeprojekt.
Meget passende faldt det sammen med
DN’s landskampagne med titlen ”Natur
hvor du bor” der er en understregning af
at værdifuld natur ikke bare er store vidtstrakte
nationalparkområder, men også
små, nære grønne perler uden samme
landspolitiske bevågenhed.
46
Grønt
engagement
Nu hvor arbejdet officielt er afsluttet, må
det være på sin plads med en kort evaluering.
Projektet har tydelig vist at det er en vanskelig
opgave at opstille målbare mål for
naturkvalitet. Men at det er vanskeligt, er
ikke ensbetydende med at det er umuligt.
Det viser arbejdet i Mårslet heldigvis
også. Et udviklingspotentiale er tydeliggjort.

Det andet mål om borgerinddragelse er til
gengæld til fulde blevet opfyldt. Interessen
for den nære natur er tydeligvis en
latent faktor der blot skal pirres lidt til.
Her er tale om ægte, dybfølt engagement
og interesse, og der er i tilgift oprettet
flere netværk og knyttet talrige bånd
blandt de aktive.
Så sammenlagt kan man sige at hvad
der i forhold til målsætningen er sat til
på gyngerne så rigeligt er vundet ind på
karrusellen.
På sigt vil den lokale bevågenhed uden
tvivl være med til at sikre de nære naturperler.
Via projektet er der sat pris på
naturen – endda en høj pris.
Håbet er nu at de gode takter fra Mårslet
efterfølgende vil brede sig som ringe i
vandet. Glædeligt i den sammenhæng
er det at flere nye lokalområder allerede
står på spring for at tage tråden op. Gevinsterne
ved pionerarbejdet er således
vidtrækkende.
4

Regler om færdsel i naturen
Som udgangspunkt har alle ret til at
færdes i naturen. Adgangen kan dog
være begrænset - f.eks. i forbindelse med
fredninger og i reservater. Desuden har
Skov- og Naturstyrelsen udfærdiget nogle
regler som man skal følge når man færdes
i naturen.
Her er en kort gengivelse af de regler som
især er relevante for området omkring
Mårslet.
Generelt
Når man færdes i naturen, skal man vise
hensyn og rette sig efter ejerens anvisninger.
Private skove
I private skove må man gå og cykle på
skovveje og grusstier. Der er adgang fra
kl. til solnedgang, og man må ikke
opholde sig nærmere på bygninger end
150 m. Skove under 5 hektar kan lukkes
for offentligheden.
Offentligt ejede skove
I offentligt ejede skove (f. eks. Hørret
Skov og Vilhelmsborg Skov) må man
normalt færdes hele døgnet, men ikke opholde
sig nærmere end 50 m fra beboelse.
48
Det er tilladt at færdes uden for veje og
stier hvis der ikke er hegn.
Gå og cykle i det åbne land
Det er tilladt at gå og cykle på veje og
stier i det åbne land. Ejeren har dog
lov til at forbyde færdsel hvis den er til
væsentlig gene for privatlivets fred, for
produktionen eller for dyre- og plantelivet.
På dage hvor der er selskabsjagt eller
foregår intensivt landbrugsarbejde, kan
færdslen også indskrænkes.
Færdsel på udyrkede arealer
På udyrkede arealer der ikke er indhegnede,
må man frit færdes til fods og opholde
sig indtil 150 m fra bygninger. Der
er adgang til private arealer fra kl. til
solnedgang. Der er normalt ikke adgang
til de dyrkningsfri zoner langs vandløb.
Adgang til indhegnede arealer kræver
altid tilladelse fra ejeren.
Plukning af blomster, bær og svampe
Det er tilladt at plukke blomster, bær og
svampe til eget forbrug hvor man lovligt
kan færdes – dog må fredede arter
naturligvis ikke plukkes. Indsamling af
brænde kræver at man har et sankekort

fra skovens ejer, uanset om den er privat
eller offentlig.
Organiserede aktiviteter
Organiserede aktiviteter i skove og på
udyrkede arealer kræver ofte ejerens tilladelse,
og altid ved arrangementer med
over 30 deltagere. Kontakt ejeren. Dette
gælder også offentligt ejede skove.
Hunde
Hunde skal normalt være i snor. På
strandbredder må hunde, hvis man kan
styre dem, være løse i perioden fra 1.
oktober til 31. marts.
Ridning
Ridning i private skove og andre private
områder kræver ejerens tilladelse, og
ejeren vil ofte kræve en afgift.
I offentlige skove må man normalt ride
på asfalterede veje og på grusveje der er
bredere end ,5 m, samt på andre veje
hvor det ifølge skilte er tilladt. Der må
også rides på skovbunden - dog ikke i
unge bevoksninger og herunder selvsået
skovbund.
Flere oplysninger
»Naturen må gerne betrædes - men træd
varsomt« er titlen på en gratis folder over
reglerne for offentlighedens adgang til
naturen. Den kan bestilles i Frontlinien,
tlf. 3 66 0 00.
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.
49

Egne notater
50
gård
76
.
Østergård
Tingly
R a v n s h o l t
S k o v
Lundbakgård
Hvisselballe Høj
. 87
Damgård
.
83
63
.
Kærsgård
Moselund
52
.
. 64
.
77
Søndergård
Elmegård
78
.
. 59
53
.
Dals

gård
63 .
Vesterbakke
. 68
Nedergård
.
89
Giber Å
.
59
Østerby
Giber å -
øvre del
.
51
Testrup
Ringbjerge
. 73
Skovgård
62
.
Obstrup
.
51
.
61
Damgård
Svendgård
Overgård
62
.
Ågård
Ovesminde
Gunnestrupgård
Gunnestrup.
Engholm
Tranbjerg Haveby
.
71
62
.
Tranbjerggård
. 58
.
64
Store
Sten
Baronmosen
69
Højballegård
56
.
.
78 .
.
62
71
.
68
Kobbersted
Eskegård
63
.
112.
Tulshøj
Højbo
.
69
Bækkely
. 55
Rosenfryd
Kirstinekær
. 67
Overgård
Visbjerggård
.
54
Enkegård
Bredballegård
Elle
118
.
Poulsminde
Hørret
Lindbakgård
88
.
Åshøj
Myreknold
Mårslet
.
41
Østergård
Højbo
Højvang
Grevehøj
.
86
.
55
. 91
Hovstien
Giver å -
nedre del
58
.
Slugten
38
.
.
21
. 42
.
28
.
54
Henriettegård
. 41
Egely
Hørret Enge
57.
.
47
Storhøj
Stenagergård
Urnebjerggård
Stenegegård
Margretelyst
Sebbesborg
H ø r r e t S k o v
Nygård
Langballe
V i l h e l m s b o r g S k o v
Vilhelmsborg
45
.
29
.
47
.
Emmershøj
. 54
Nygård
50
.
. 45
Havmosegård
72
.
Egelund
Sofienbjerg
Langballe
Grusgrav
44
.
Dalsgård
.
18
.
41
Baggrundskort
© Århus Kommune
Magistratens Pederslyst . afdeling
Informatikafdelingen 51
.
48
Solhøj
Langballegård
Frydenlyst
e
Ri
. 88
Fuld
40
.
Skalbjerg
.
Rok
Hedek

Denne bog er skrevet på grundlag af Projekt Naturpatruljer
som blev sat i værk af Miljøgruppen under Mårslet
Fællesråd i 2002. Udgivelsen er sket med støtte fra
Friluftsrådet og Århus Kommunes Naturforvaltning.
5