Naturen .... hos os i Mårslet

More documents

Recommendations

Info

Af Jens Andresen lektor i kulturhistorisk informatik ved Aarhus Universitet Min kone Anna gik forleden dag og lugede i staudebedet. Her opdagede hun en lille lysegrøn løvfrø der sad på et blad og slikkede solskin. Den var vældig fin og lod sig studere uden at forsøge at flygte. Frøen må have vidst at den er fredet, så der var ingen grund til at være bange. Samme dag fløj stæreungerne af redekassen, og på aftenturen i Hørret skov så vi ungen af den store flagspætte blive fodret. I engen opdagede vi et rådyrkid. Det lå skjult i en lille gryde med store brune øjne og hvide pletter på ryggen. Naturoplevelser kan være anledning til stor glæde, og en sådan dejlig dag i forsommeren vil stå tydelig i ens erindring fremover. 44 Det danske kulturlandskab Blot skal man huske på at vore oplevelser skyldes en bevidst indsats fra både lovgivere, myndigheder, erhvervsfolk og privatpersoner: Vi har selv hængt den stærekasse op som min far hurtigt bankede sammen. Løvfrøerne var udryddet, men er blevet genudsat af engagerede biologer. Dygtige forstfolk plejer Hørret Skov på en sådan måde at spætten trives. Grønne marker om vinteren - kombineret med en målrettet vildtpleje - har øget rådyrbestanden væsentligt. Frugter af en langsigtet politik Kun ca. 0 minutters kørsel fra Domkirken kan vi således i dag høste frugterne af en succesfuld og langsigtet miljøpolitik hvis formål var at afbøde to af skaderne af vort højt industrialiserede samfund: Forureningen og udryddelsen af dyre- og plantearter.
Derimod kom tidligere miljøminister Svend Aukens såkaldte tredje dimension i miljøpolitikken – truslen mod kulturmiljøet – desværre aldrig godt fra start. Det var og er der flere grunde til. En af dem er at begrebet ”kulturmiljø” kan være vanskeligt at forstå den konkrete betydning af. Lad mig derfor starte et andet sted, nemlig ved begrebet ”natur”. ”Natur” stilles ofte op som modsætning til begrebet ”kultur”, hvor det sidste betegner det i vore omgivelser som er skabt eller omformet af mennesket, mens det første betegner det af mennesket upåvirkede. Vi har etablerede videnskabsgrene rettet mod disse dele af vor omverden (”naturvidenskab” og ”humanvidenskab”), vi har ministerier og forvaltninger der varetager vore interesser (”natur og miljø”, ”kultur og fritid”), vi har foreninger og institutioner der fokuserer på det ene eller det andet aspekt eller delaspekt. Natur kan være mange ting Men vild og uberørt ”natur” findes næppe i Danmark. Det danske landskab er et kulturlandskab, der er præget af årtusinders menneskelig påvirkning. Når man derfor spørger om skovene i <strong>Mårslet</strong> Sogn er ”natur”, om engene er ”natur” eller om markerne er ”natur”, så er svaret ikke helt entydigt: For byboen kan ”natur” være alt udenfor husdøren, for skov- og jordbrugeren kan ”natur” være den plante- og dyreverden der mere eller mindre tilsigtet indfinder sig under de givne produktionsvilkår. Pointen er at allerede den arealmæssige opdeling i skov, eng og mark er et resultat af et intimt samspil mellem ”natur” og ”kultur”. Det samme gælder de dyre- og plantearter vi observerer i de forskellige områder. Kulturmiljø-begrebet kan derfor bruges til at bevidstgøre <strong>os</strong> om historiske dimensioner i landskabet og værdsætte værdien af at erkende spor fra tidligere generationers liv og færden. Erkendelsen af de kulturelle værdier i ”naturen” er et yderligere bidrag til oplevelse og livskvalitet. 45
Page 1 and 2: Naturen .... hos os i Mårslet
Page 3 and 4: Naturen .... hos os i Mårslet Denn
Page 5 and 6: undersøgelse der senere vil kunne
Page 7 and 8: Et rigt ressourceområde har engene
Page 9 and 10: Løvfrø Hyla arborea Sidst i april
Page 11 and 12: To vandhuller og en sø Lige før m
Page 13 and 14: Bredbladet dunhammer Typha latifoli
Page 15 and 16: Stilkeg Quercus robur Stilkegen (i
Page 17 and 18: høj efter en pige ved navn Emma de
Page 19 and 20: Hulkravet kodriver Primula veris De
Page 21 and 22: opført moderne ejendom som på gav
Page 23 and 24: Vellugtende kamille Matricaria cham
Page 25 and 26: vi finder arter der normalt trives
Page 27 and 28: man kan udnytte åens kraft til f.e
Page 29 and 30: Lopper og træstammer Det almindeli
Page 31 and 32: Ørred Salmo trutta Ørreder er ige
Page 33 and 34: Vandkraft ved Giberen De gamle vand
Page 35 and 36: Mange arter Af de arter vi fandt, v
Page 37 and 38: derskov med mosbevoksning og mange
Page 39 and 40: lære hvilke betingelser de skal ha
Page 41 and 42: plads, for i gruppen har vi Ole, ti
Page 43: esultat, men vi valgte alligevel at
Page 47 and 48: Det andet mål om borgerinddragelse
Page 49 and 50: fra skovens ejer, uanset om den er
Page 51 and 52: gård 63 . Vesterbakke . 68 Nederg

Naturen .... hos os i Mårslet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?