Naturen .... hos os i Mårslet

More documents

Recommendations

Info

legrøde hyldebladet baldrian og den hvidliggule kåltidsel. Tætte bestande af alm. mjødurt og lodden dueurt. Nattergal, gøg og rørspurv Pilekrattet på den østlige side af grusvejen er dannet ved græsningens ophør. Da dette pilekrat ligger i forlængelse af Langballe Krat, er der rig mulighed for at se fugle der er knyttet til disse naturområder. I maj måned kommer nattergalen og gøgen. Begge fugle yngler i området, så man kan høre nattergalens kraftige triller og gøgens kukken helt frem til Sankt Hans. Rørspurven yngler ligeledes i området. Denne fugl der ligner gråspurv og skovspurv, kendes især på sit mørke hoved. Øst for pilekrattet er der et meget fugtigt område, som er et næringsrigt rigkær. På grund af den manglende græsning er der ved at ske en tilgroning med de store urter. Dette medfører at antallet af arter falder, og spændende urter, som orkideen maj-gøgeurt, er meget pressede. Der er således kun mellem 10 og 0 planter tilbage. Blandt de store urter er det især alm. mjødurt der er gået frem, men også flotte arter som hjortetrøst og kattehale findes her. 18 Hindbær og brombær Bevæger man sig fra rigkæret tilbage mod grusvejen i sydlig retning, passerer man op over en bakke der har været tørt overdrev. Her er nu tilgroning af hindbær og brombær. På skråningen finder man blandt det høje græs cypresvortemælk, sandsynligvis bragt hertil som haveaffald. Men også spændende urter som sød astragel og svaleurt. Svaleurt er bemærkelsesværdig ved at være den eneste danske plante der har gul mælkesaft. Langs med grusvejens vestlige side er der et krat som er bevokset med planter der stammer fra skoven. Her er hvid anemone, alm. bingelurt og stor fladstjerne. På krattets vestlige side, hvor der er overdrev, kan man finde hulkravet kodriver. Der er endnu ca. 15 planter. Denne plante var tidligere almindelig på overdrev, men er i dag ikke særlig almindelig i dette område.
Hulkravet kodriver Primula veris Det latinske navn for planten kommer af prima - den første - og veris der betyder forår og henviser til blomstringen i det tidlige forår. Kodriver, som den hedder på dansk, kommer fra dialektformen kodrevler, der betyder kopatter. De uudsprungne blomsters form og stilling ligner kopatter. Hulkravet kodriver vokser på græssede overdrev, på frodige halvtørre enge samt i lyse skove i krat. Den vokser især på kalkrig og lerholdig jordbund som findes i de østjyske morænelersomåder. Planten har været anvendt til lægeplante da den indeholder skarpt smagende saponiner. Planten ædes derfor ikke af kvæget. Blomsterne, der er honningrige, har været anvendt til fremstilling af vin. Kodriverarterne er meget villige til at krydse indbyrdes. Derfor er der fra gammel tid lavet mange kulturformer og hybrider af vore hjemlige arter under betegnelsen ”aurikler”. De trives i haven hvilket også har været med til at true de vilde former da de er blevet gravet op og plantet ud i haverne. Nattergalen Luscinia luscinia Nattergalen ankommer først i maj fra sit overvintringsområde i Afrika. Den lever om sommeren i det tilvoksede område med pilekrat vest for grusvejen hvor græsningen er ophørt. Fuglen har draget fordel af tilgroningen af de fugtige områder, og har således bredt sig i det meste af Jylland indenfor de sidste 50 år. Der er skrevet meget poesi og pr<strong>os</strong>a om denne uanseelige lille brune fugl med den meget kraftige stemme. Hannens klangfulde stemme er let at kende. Når mørket falder på, er den den eneste fugl der fortsætter med at synge i m<strong>os</strong>en. Man formoder at den synger om natten for at hunnerne, der er nattrækkere, kan vælge sig et ynglested når de ankommer om foråret. Sangperioden er især frem til Sankt Hans. Der kommer dog en kort sangaktivitet noget senere. Det kan skyldes at nattergalefædrene lærer deres unger at synge. Fuglen har en meget skjult levevis, og det er ikke ofte man ser den. Den yngler på steder med meget kraftig undervegetation i kanten af løv- og blandingsskove der står i fugtige områder. Reden findes nær jorden, bygget i kraftig urtevegetation, f.eks. brændenælder. 19
Page 1 and 2: Naturen .... hos os i Mårslet
Page 3 and 4: Naturen .... hos os i Mårslet Denn
Page 5 and 6: undersøgelse der senere vil kunne
Page 7 and 8: Et rigt ressourceområde har engene
Page 9 and 10: Løvfrø Hyla arborea Sidst i april
Page 11 and 12: To vandhuller og en sø Lige før m
Page 13 and 14: Bredbladet dunhammer Typha latifoli
Page 15 and 16: Stilkeg Quercus robur Stilkegen (i
Page 17: høj efter en pige ved navn Emma de
Page 21 and 22: opført moderne ejendom som på gav
Page 23 and 24: Vellugtende kamille Matricaria cham
Page 25 and 26: vi finder arter der normalt trives
Page 27 and 28: man kan udnytte åens kraft til f.e
Page 29 and 30: Lopper og træstammer Det almindeli
Page 31 and 32: Ørred Salmo trutta Ørreder er ige
Page 33 and 34: Vandkraft ved Giberen De gamle vand
Page 35 and 36: Mange arter Af de arter vi fandt, v
Page 37 and 38: derskov med mosbevoksning og mange
Page 39 and 40: lære hvilke betingelser de skal ha
Page 41 and 42: plads, for i gruppen har vi Ole, ti
Page 43 and 44: esultat, men vi valgte alligevel at
Page 45 and 46: Derimod kom tidligere miljøministe
Page 47 and 48: Det andet mål om borgerinddragelse
Page 49 and 50: fra skovens ejer, uanset om den er
Page 51 and 52: gård 63 . Vesterbakke . 68 Nederg

Naturen .... hos os i Mårslet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?