PDF-format - Miljøstyrelsen

88
Anlægsomkostninger er en funktion af belastningen opgivet som PEbelastning.
Da specielt belastningen af opløst kvælstof i fæces og gråt
spildevand er lavere end almindeligt husspildevand vil omkostningerne i
forbindelse med etablering af et MBNDK renseanlæg for fæces og gråt
spildevand dog være lavere. Skønsmæssigt vil anlægsomkostningen være 10-
20 % lavere pr. person. Det samme gør sig gældende for anlæg, der kun skal
behandle gråvand. Skønsmæssigt vil anlægsomkostningen for et sådan anlæg
være 30-50 % lavere pr. person.
Følgende danske lovgivning har relation til renseanlæg:
• Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august
2001.
• Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v.
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 og ændring af denne ved
bekendtgørelse 693 af 7. juli 2000.
• Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af
affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde mv.
Da MBNDK renseanlæg til behandling af gråt spildevand, urin og fæces er
identisk med en lang række kommunale renseanlæg, er der et stort
erfaringsgrundlag til såvel etablering og drift af disse renseanlæg. Der er ikke
erfaringer med store anlæg, der kun behandler gråvand eller gråvand og fæces.
5.3.5 Slammineraliseringsanlæg til behandling af septisk slam
Slammineralisering har været brugt i mere end 10 år i Danmark.
Mineralisering har udelukkende været brugt til efterbehandling og opbevaring
af slam fra renseanlæg, hvor slammet i forvejen har gennemgået hel eller
delvis stabilisering i anaerobe eller aerobe procestanke. Teknisk set er det en
velafprøvet teknologi med rimeligt gode erfaringer.
Udbringning af slam fra bundfældningstanke på slammineraliseringsanlæg
uden en forudgående behandling kan ikke umiddelbart anbefales, da det er
teknisk problematisk pga. konsistensen, det er uæstetisk, og kan give anledning
til lugtproblemer og være forbundet med en vis sundhedsrisiko.
Sammensætningen af slam uden urin vil endvidere afvige fra almindeligt slam,
hvorfor omfang og hastighed af mineraliseringen kan påvirkes.
Der er ingen erfaringer med tilførsel af septisk slam alene direkte på
slammineraliseringsanlæg, men processen forventes at forløbe svarer til de
slambede, der tidligere blev anvendt. Der var store lugtgener fra sådanne
slambede. Det septiske slam bør derfor behandles på et større renseanlæg,
inden den samlede slammængde viderebehandles på et
slammineraliseringsanlæg.
Der er risiko for smittespredning i forbindelse med behandling af slam af
gråvand og fæces pga. spildevand indeholdende fæces på overfladen af
slammineraliseringsanlægget.
Driften af et slammineraliseringsanlæg indebærer, at der skal være kontrol
med og pasning af plantevæksten, kontrol og eventuel reparation af mekaniske
dele samt spuling af fordelerrør. Der er ingen af disse forhold, der kræver
specielle arbejdsmiljømæssige hensyn, såfremt spildevandsfordelingen sker