AMSTERDAM

UCN AMSTERDAM
Studietur for 5BK E2012
22-10-2012
1

Indholdsfortegnelse
Amsterdam ........................................................................................................................................................ 3
Kanalerne ....................................................................................................................................................... 3
Byggestil og arkitektur ................................................................................................................................... 3
Søndag – Ankomst til Amsterdam ..................................................................................................................... 5
Mandag .............................................................................................................................................................. 6
Rijksmuseum ................................................................................................................................................. 6
Hotel Zaandam .............................................................................................................................................. 7
Heineken ...................................................................................................................................................... 10
Tirsdag ............................................................................................................................................................. 12
NAi – Nederlands Architecture Institute ..................................................................................................... 12
Sonneveld huset .......................................................................................................................................... 14
The cube-houses .......................................................................................................................................... 15
Onsdag ............................................................................................................................................................. 18
NEMO .......................................................................................................................................................... 19
Amsterdams Musikhus ................................................................................................................................ 20
Eye Institute ................................................................................................................................................. 21
Torsdag ............................................................................................................................................................ 23
Amsterdam Arena ....................................................................................................................................... 23
Hash museum og kultur............................................................................................................................... 25
David Kweksilber Big Band .......................................................................................................................... 26
Fredag og lørdag .............................................................................................................................................. 28
Deltagere i studieturen .................................................................................................................................... 28
2

Amsterdam
Kanalerne
Amsterdam blev grundlagt tilbage i det 13. århundrede. Dengang var det et fiskerleje ved dæmningen i
floden Amstel. Det er også der hvor byen har sit navn fra, da det hollandske ord ”Dam” betyder dæmning
og Amsterdam derved kan oversættes til ”dæmning i floden Amstel”. 1 Byen voksede hurtigt i det 13. og 14.
århundred, og blev hurtigt et omdrejningspunkt for
handel. Med byens placering ud til vandet og den
lave kotehøjde, var det oplagt at udgrave et
kanalsystem fra havnen og ud i byområdet. Dette
ville gøre det muligt for købmændene at fragte
deres vare og materialer direkte hen til varehusene
selvom de lå inde i bymidten. I forbindelse med en
stor populationsforøgelse i det 18. århundred, mest
gennem immigration, blev der lavet en stor
udvidelse af byområdet. Det medført at man lavede
4 store hovedkanaler, der dannede ramme om den
gamle bymidte. Den sidste kanal blev færdigbygget
ca. år 1700. 2 Kanalerne eksistere alle sammen den
Amsterdams kanaler på et kort fra år 1662 dag i dag, og er et af Amsterdams varetegn. De
bliver stadig brugt flittigt, dog mere til lystsejlerig og
turisme end til handel. Kanalernes funktion som transport for handelsvare, satte også sit præg på de
omkringliggende bygninger, idet de fleste af dem fungerede som varehuse. Næsten alle gavle på bygninger
der ligger ud til en kanal, er nemlig udstyret med en krog i toppen. Dette gjorde det muligt at løfte tunge
handelsvare ind hurtigt og lige fra bådende.
Byggestil og arkitektur
Amsterdam har en gammel og stor historie
indenfor arkitektur. Amsterdam har en rig
arkitektonisk historie. Den ældste bygning i
Amsterdam er Oude Kerk, i hjertet af den Wallen,
som blev indviet i 1306. 3 Den ældste træbygning
er Het Houten Huys på Begijnhof. Det blev bygget
omkring 1425 og er en af kun to eksisterende
træbygninger. Det er også et af de få eksempler
på gotisk arkitektur i Amsterdam. I det 16.
århundred blev de fleste træbygninger jævnet
med jorden og erstattet med typiske
renæssancebygninger. Bygninger i denne periode
er meget genkendelige med deres
trappegavlshuse, som er den typiske hollandske
1 Denstoredanske.dk
2 denstoredanske.dk
3 Holland.com
Typisk gadeudtryk i Amsterdam
3

enæssancestil. Gennem det 17. århundred blev barokstilen mere populær. Blandt de berømte bygninger
fra denne tid, kan nævnes det kongelige palads på Dampladsen i byens centrum. Barokstilen blev udskiftet
med flere andre stilarter i slutningen af det 18. århundred, blandt andet vendte den gotiske stil tilbage.
Jugendstillen vendte frem i det 19. århundred hvor der blev bygget meget i Amsterdam. Husene i
nærheden af Museum Square er et eksempel på denne stil. Før den moderne arkitektur man har nu, havde
Amsterdam meget sin egen stil. Man byggede hele distrikter ud fra denne stil, såsom området
Rivierenbuurt. Man kan kende Amsterdams stil fra denne tid, ved voldsomt dekoreret og udsmykket
facader med vinduer og døre i sære former. 4
Med den historie Amsterdam har, ser man utroligt mange forskellige stilarter i samme by. Bymidten danner
derved ramme om alle stilarter fra 1300-tallet til nu.
4 Holland.com
4

Søndag – Ankomst til Amsterdam
Ankomsten til Hans Brinker hotel var noget
af en overraskelse for mange. Det er ikke
uden grund de kalder sig et ”budget hotel”
Der var intet på hotellet der ikke var slidt
ned til næsten det ubrugelige. Trægulvene i
baren/restauranten så ud som de ikke
havde været behandlet de sidste 40 år og
elevatoren stoppede næsten altid 5
centimeter for højt eller for lavt i forhold til
etagerne. Toiletterne var heller ikke som vi
var, vandt til hjemmefra. De var nærmest
bygget op omvendt, så der hvor vandet
plejede at være, var der en lille ”hylde” som
tingene landede på, indtil det blev skyllet
ud. Dette skabte en stærk aroma ude på
toilettet og folk undgik så vidt muligt at gå
derud.
Med disse underlige forhold og mange flere, er Hans Brinker budget hotel
blevet kåret som verdens dårligste hotel. Så dårlig at de har fået lavet en
bog om det.
Hotellet ville være et oplagt 5. semester renoverings opgave. Men det
ville kun være for dem der vil ligge en masse arbejde i det, da det der skal
laves er så omfattende.
Søndag var også dagen hvor vi tog på en af de mange kanalrundture der
er i Amsterdam. Det gav et fint førstehåndsindtryk af byen og dens
arkitektur.
5

Mandag
Rijksmuseum
Mandag blev det tid til museum besøg, på en
af de mest berømte attraktioner i
Amsterdam, nemlig det såkaldte
Rijksmuseum som blev indviet i 1885 og er
bosat i byens centrum, og er hjemsted for en
vidunderlig samling af hollandsk kunst og
historie fra 1100 til og med i dag.
Rijksmuseum er hjemsted for landets ældste
og største antologier af kulturelle og
historiske artefakter. Disse dyrebare
historiske artefakter består bl.a. af 40 uvurderlige Rembrand ér sammen med et par dyrebare kunstværker
af Vermeers. I 2010 gennemgik museet en massiv ansigtsløfting i form af møbler fra den gyldne alder samt
sølv smykker og yndige dukkehuse fra slutningen af det 17 århundrede. Museet har også en forholdsvis
moderne samling af statuer, malerier, kostumer, våben, tekstiler samt en masse andre værdifulde
genstande fra det 19 århundrede.
Ved indgangen til museet støder man på et stort antal af store klassiske porte og springvand fra den gyldne
alder sammen med en victoriansk have tema præsentation. Rijksmuseum kan altså meget vel vise sig at
være et absolut behageligt sted at være, selv for de personer der ikke er alt for glad for kunst og historie.
Renovering af Rijksmuseum:
Rijksmuseum har gennemgået en stor og omfattende renoveringsproces siden 2003. Byggeperioden har
været i gang i langt længere tid end planlagt og renoveringen regnes først færdig i april 2013.
De spanske arkitekter Antonio Cruz og Antonio Ortiz blev udvalgt til hovedarkitekter til
renoveringsprojektet. Begrundelsen for valget af de spanske arkitekter skyldes deres puristiske syn på
arkitektur, og deres fremragende løsninger på de arkitektoniske og logistiske udfordringer der var
involveret i det store renoveringsprojekt.
Ifølge deres design, vil de to indre gårde brydes, hvilket skaber et todelt atrium som vil blive forbundet af
passagevejen, som vil være åbent som før.
Et andet spændende byggeprojekt der er i gang, er en helt ny pavillon for asiatisk kunst. Den asiatiske
pavillon omgives af en dam i hjørnet mellem Philips-fløjen og hovedbygningen, hvor den japanske have
tidligere lå. Bygningen har fået et zigzag inspireret look. Dette afspejles også i det færdige
informationscenter på Jan Luijkenstraat. Den asiatiske pavillons to etager ligger delvist over gadeplan og
delvist under. På østsiden vil en glasfacade tillade at, dele af samlingen kan ses udefra, hvilket styrker
kontakten med hovedbygningen. Den modsatte facade vil også delvist være opbygget i glas. Selve facaden
på pavillonen vil blive opbygget i den samme grå-gule natursten som studiecenteret er opbygget i.
6

Hotel Zaandam
Efter rundturen på Rijks museet, var vi en flok der tog ud til et hotel beliggende i en forstad til Amsterdam
kaldet Zaandam. Zaandam er beliggende ca. 20 km udenfor Amsterdam. Zaandam er et gammelt
industrikvarter, hvor flere store virksomheder engang havde til huse. Zaandam kunne nås med tog fra
Amsterdam, med en rejsetid på ca. 10 min.
Da vi ankom til hotellet fik vi aftalt med en medarbejder på hotellet, at hun ville vise os rundt på hotellet.
Hun arbejdede på stedet dagligt. Hun ville fortælle lidt om selve hotellet, og vise
Hotel Zaandam
os et par forskellige værelser på stedet. Hun fortalte bl.a. at det er en arkitekt
fra Zaandam, der har tegnet hotellet. Zaandam er bredt anerkendt i
Amsterdam for sine gamle kendte industrier. Det ville man gerne
trække med ind i hotellet, og dets indretning. Derfor valgte man en
arkitekt fra området. Arkitekten, der har tegnet stedet, hedder
Wilfred van Wilden 5 . Det skal dog siges, at hende der gav rundvisning
oplyste os om, at der var taget beslutning fra kommunens side om at
bygningerne i området, skulle have samme materialeudtryk og farve
som hotellet. Hotellet skilte sig dog ud fordi det havde de mange
udkragninger og facadeudtryk.
Stuk i restaurant Billeddekoration
Bygning ved siden af hotellet.
Indretningen af hotellet var helt specielt. Der var 160 værelser på hotellet, men på grund af dets mange
udkragninger var der ikke et eneste værelse, der var indrettet ens. Det har stillet store krav til arkitekten, da
der skulle indrettes og møbleres. Det har ikke været en let opgave. Derudover var hvert eneste værelse
specielt dekoreret med et præg fra en virksomhed, som havde eksisteret i Zaandam. Udenfor hvert værelse
var der et lille maleri, som var ført ind i værelset, og der var hele bagvæggen dekoreret med det maleri.
Sådan var der tænkt meget over områdets indflydelse på hotellet. Bl.a. var der også i restauranten en stor
stuk midt i det hele, der var dekoreret som en Mariekiks, som blev produceret i Zaandam. Af andre
specielle indretninger kan nævnes at der på 1. sal var placeret et wellness område. I dette Wellness område
var der også placeret en ret stor pool. Poolen var faktisk placeret direkte over den nedenunder liggende
restaurant. En ret speciel løsning.
5 http://www.ivarsson.dk/Files/Billeder/MediaDB/Originals/Wilfried.pdf
7

Af det rent byggeteknikske kan nævnes at byggeriet må være opbygget enten som et søjle/bjælke- eller et
søjle/plade system. Dette skyldes, at der flere af de steder vi færdedes kunne ses søjler som stod placeret
de samme steder, etagerne imellem. På selve byggesystemet kunne der være påmonteret lette
facadesystemer. Når vi færdedes rundt i bygningen, og bankede på væggene føltes de flere steder hule.
Billede af søjler, taget i restauranten.
Sådan helt generelt var det et ret gennemført hotel. De detaljer fra den industrielle tid i Zaandam, man
gerne ville trække ind i indretningen, var ført helt igennem. Bare det tæppe man havde i de fælles områder
var speciallavet til hotellet. Det skulle forestille de gamle kanaler man havde i Zaandam, og som man
stadigvæk har. Temaet med vand gik også igen rundt om hotellet. Alt i alt, et specielt og meget gennemført
hotel.
Gulvtæppe på hotel Vandfald udenfor hotel
8

Zaandam er i en rivende udvikling, hvilket kunne ses på deres byfornyelse. En ny kanal var under opbygning
i forbindelse med et stisystem, der har forbindelse til selve banegården. På hver side af kanalen fandtes der
butikker i et rigt omfang ligesom vi kender det fra gågaderne herhjemme. Man kunne meget nemt drage
paralleller til Amsterdams kendte kanalmiljø.
For at lave den nye kanal var vandet ledt væk og kanalens sider var nedbanket spunsplader. I bunden var
der støbt et lag grov beton. På siderne af spunsen var der et igangværende arbejde med montage af
bolværk og opmuring af kanalvægge. Enkelte steder kunne der ses en kraftig bøjlearmering til fundament
for at kunne bære en gangbro på tværs af kanalen.
Montage af bolværk Kanalfornyelse Opmuring af kanalvæg
Armering Montage af gangbro
9

Heineken
Efter besøget på Hotel Intell Zaadam, tog vi direkte ud til Heineken
museet. Det er en af Amsterdams største turistattraktioner.
Museet var det først oprindelige Heineken bryggeri. Der har været
en øl produktion fra 1867 til 1988. I år 2001 åbnede de museet op
for offentligheden, hvor man havde mulighed for at komme ind og
se bryggeriet.
Da vi ankom til museet, trådte vi ind i stor sal, hvor vi fik vores
entre billetter.
Rundvisningen startede med historie og information omkring
Heineken. Det var alt fra stifteren (Gerard Adriaan Heineken) af
Heineken og hvordan de har markedsført Heineken gennem
tiderne. De lavede eksempelvis om på deres logo, hvor de drejede
e’erne en smule mod urets retning. Det gjorde at e’erne så ”glade”
ud. Heineken er siden hen gået hen og blevet til det tredje største
bryggeri i verden.
Da turen med historie delen var slut, kom vi ind til en dame, der
fortalte omkring ingredienserne og sammensætning af øl. En af
ingredienserne i øl er malt (korn). Heineken tørre/rister kornet til
de opnår den ønsket farve. Jo mere man rister malten, jo mere
mørk bliver øllet. Heineken rister kornet lidt og det er så årsagen til
den meget lyse farve, som Heineken øl har.
Næste stop var det gamle bryggeri. Hvor de gamle tanke stod
tilbage som udstilling. Derude var der mulighed for at smage på
sammensætning af et par af ingredienserne inden de skulle
sammensættes til øl.
Derefter kom vi ind i en 4D biograf. Der viste de en film omkring
hvordan man brygger en øl fra høstning af korn til slut resultatet af
en øl. I biografen var der mange effekter, som fik en til at leve sig
helt ind i hvordan øl bliver lavet. F.eks. gulvet bevægede sig når
kornet blev malet.
Derefter kom vi ind i en bar, hvor der vi fik udleveret en øl. Der
fortalte bartenderne hvordan man skinkede en øl korrekt. Der skal
være et bestemt lag skum på toppen af øllet. Ligeledes blev der
forklaret hvordan den også skulle drikkes. Man skulle til manges
overraskelse vende bunden op i vejret, så skummen lage sig i
toppen af glasset. Dette var vigtigt fordi at skummet giver øllet
smag.
10

Da øllen var drukket og turen gik videre kom der en masse
festelige aktiviteter. F.eks. kunne man designe sin helt egen
ølflaske, synge karaoke, lege DJ, lære at skænke øl, se reklamefilm
for Heineken og meget mere.
Der var et rum hvor der blev afspillet film, der havde de lavet et
meget dekorativt loft kun bestående af flasker. Det var meget
inspirerende, at se den effekt og det gav rummet. Men rent
byggeteknisk vil der sikkert være mange problemstillinger ved
denne konstruktion. F.eks. hvad vil der ske med loftet hvis der
udbrød brand i lokalet.
Til sidst på turen kom vi ned i en bar. Hvor vi fik to øl. Det var en
perfekt afslutning på en god tur på Heineken museet.
11

Tirsdag
NAi – Nederlands Architecture Institute
Generelt om NAi:
NAi har været placeret i den pågældende
bygning siden 1993. Den fremtrædende bygning
ligger i udkanten af Museumsparken i centrum af
Rotterdam og er tegnet af arkitekten Jo Coenen.
NAi er i besiddelse af vigtige arkiver og samlinger
af arkitektur, som derved er tilgængelige for
offentligheden. Derudover findes der også
faciliteter, i bygningen, til research og forum til
diskussion.
NAI præsenterer desuden udstillinger, foredrag,
debatter og udsteder publikationer, der har til
formål at informere, inspirere og stimulere både
fagfolk og den brede offentlighed.
Udstillinger:
Udstillingerne I NAi indeholdte hovedsageligt
modeller af bygninger samt skitseringer i billederammer. Disse var kaldet ”TREASURES OF THE NAI” og
viste, små som store, modeller af bygninger der befinder sig rundt omkring i verden opført fra før 1800tallet
til nu.
En af de modeller på udstillingen var NMB
hovedkontor der blev opført i 1987.
Bygningen er tegnet af Anton Alberts og Max
Van Huut og var en af de første bygninger
med organiske former. De frie former er
lavet for at opfordre til en kreativ tankegang
på arbejdet. Bygningen bliver nu brugt af ING
Bank, som kontorer.
Udstillingerne var bredt ud på flere etager, hvor den ene af etagerne med modeller var lavet med en
oplysningstavle hvor man selv kunne læse om modellen eller skitsen. På en anden etage havde man
udviklet et system hvor man havde en båndoptager, hvor man kunne indlæse informationer om modellerne
og skitserne.
12

Fagligt udbytte:
Der var rig mulighed for at udvide sin horisont på NAi.
Både i form af nysgerrighed overfor de mange
spændende udstillinger men også i form af
videnssøgning på biblioteket og ved de meget
behjælpelige ansatte. Derudover betragtede vi også
selv bygningen som havde en masse spændende
konstruktionsmæssige og arkitektoniske detaljer.
13

Sonneveld huset
Sonneveld huset der ligger i Rotterdam
er en bygning tegnet af det hollandske
arkitektselskab ”Brinkman & Van der
Vlugt” der også er kendt for Van Nelle
Fabrikken og Feyenoord Stadion. Huset
blev oprindeligt lavet til Sonneveld
familien tilbage i 1933. Albertus
Sonneveld var en af direktørerne for Van
Nelle fabrikken. Det er bygget efter den
klassiske Nieuwe Bouwen stil som er den
hollandske gren af funktionalisme der
opstod i starten af det 20. århundred. For
designerene handlede det ikke om at
huset skulle fremstå som noget specielt,
men at huset opfylde brugerens behov
på den mest enkle måde. Huset står den
dag i dag, med de samme møbler og den samme indretning som den gang. I 1977 blev huset købt af fonden
Volkskracht og der har siden 1999 eksisteret et sammenarbejde mellem NAI og Volkskracht om at holde
huset. Efter en renovering i 2001 blev huset åbnet for offentligheden. Som besøgende kan man selv se sig
Biblioteket på 1. sal i Sonneveld huset
omkring og opleve hvordan det var at leve i et moderne hjem i 1933 eller man kan tage en rundtur med
lydbånd. Det er også muligt at få særlig rundvisning for børn.
14

The cube-houses
Når vi nu en gang var kommet til
Rotterdam, var der en ting vi ikke kunne
undgå at besøge, det var selvfølgelig Cube
Houses, pga. den sjove form og arkitektur.
Historien bag Cube Houses:
Den hollandske arkitekt bag Cube Houses er
Piet Blom, han tænkte dem som et abstrakt
træ og hele komplekset som en skov. Piet
Blom studerede på Amsterdam Academy of
Building-Arts. Cube Houses er det projekt
han er mest kendt for.
Husene eller skoven om man vil, blev
bygget i Rotterdam først i 1980erne, der er
38 små terninger, derudover er der to
såkaldte super-cubes som bliver brugt af
The Academy of Architecture.
Opbygningen af husene:
Søjlen er formet som en sekskant, og bygget af tre
betonsøjler og betonvægge i mellem. Sekskanten er
skalmuret.
Søjlen er primært trappeopgang til terningen, i bunden
af søjlen er der et opbevaringsrum, for ikke at optage
spildplads i bygningen.
Terningen er tiltet og placeret med et hjørne på
søjlen, så der er tre sider der vender ned mod terræn
og de sidste tre vender op mod himlen.
Dækkene er lavet af beton. Resten af terningen er
lavet af et treskelet. Tagmaterialet er zink, og alle
vinduer er 2-lags ruder.
15

Indretning af husene.
På grund af de skæve vægge, er indretningen lidt
speciel. Kernen i huset er trappeopgangen og
indretningen er lavet ud fra den.
Huset er i tre niveauer, hvor der er entré, stue og
køkken på 1. niveau. På 2. niveau er der to værelser
og et badeværelse, og i toppen på 3. niveau er der
en opholdsstue eller et ekstra værelse.
Konceptet
Hele konceptet er bygget op som et lille
aflukket område fra resten af byen. Det var
forbavsende stille og ingen trafikstøj trods
den centrale beliggenhed.
Beliggenhed
Det var forbavsende stille og ingen trafikstøj
trods den centrale beliggenhed og nær en
stor byggeplads
16

Indretning:
Indretningen i hussende var mere speciel
end den var praktisk.
Man fik hurtigt indtrykket af at der kun
kunne indrettes på en måde.
Eksempelvis var der ikke meget der kunne
gøres anderledes her i køkkenet
Der var delte meninger om det var et sted
man kunne bo, men det var helt sikkert kun
stort nok til 2 og ikke en familie
Og til slut havde vi besøg af
stærke stærke Anders…
17

Onsdag
Dagen startede som altid nemlig med morgenmad på hotellet. Her fik vi alle spist og var klar til at mødes
uden for Hans Brinker hotel kl. 09.30. Vi havde en lang dag foran os. Vi skulle bla. besøge eksperimentariet
NEMO, musikhuset BIMHUIS og The Eye.
Eksperimentariet NEMO Musikhuset BIMHUIS The Eye
Vi startede med at tage sporvognen ind til Amsterdams hjerte, nemlig central station hvor alle busser og
sporvogne har et stop inden de skal videre ud på deres rute. På gåturen til NEMO gik vi over en spændende
bro. Da vi forlod NEMO var vejret blevet lidt dårligt, så vi besluttede os at gå ud at tage noget frokost. Fra
gåturen imellem BIMHUIS og The Eye, gik vi bag om Central station. Der kunne vi virkelig se noget af den
stålkonstruktion som var blevet opført i forbindelse med udvidelse af Central station.
For at vi kunne komme over at besøge The Eye, skulle vi tage en lille færge for at krydse floden der var i
mellem The Eye og Musikhuset BIMHUIS
Central station m. sporvogn Gåtur til NEMO Stålkonstruktion Central station
Efter en god lang dag med og med af masere af oplevelser og indtryk i rygsækken, var der plads til at vi
kunne tage hvert til sit ved The Eye. Mange af os tog hjem på hotellet og drak en velfortjent øl oven på den
lange dag.
18

NEMO
Nemo er et eksperimentarium som ligger ca. 600 m fra
hovedbanegården. Her findes der en masse aktiviteter med
forsøg som man som besøgende kan lave eller læse om. Vi
aftalte at folk kunne gå på egen hånd og opleve de
forskellige aktiviteter.
Selvom Nemo mest er henvendt til børn, fandt vi alligevel
den barnlige sjæl frem. Der var en del aktiviteter som kunne
prøves, og de blev skam også afprøvet og testet til den store
guldmedalje. Ved middagstid var der en opvisning, hvor der
var indblandet en del sjove elementer.
Omkring bygningen kan man sige at der er lavet lidt udfordringer
med hensyn til udformningen. Bygningen er på 4 etager, og der er
en stor tagterresse. Derudover er Nemo placeret ud i vandet.
Tagkonstruktionen er af stål. Facaden på bygningen er af kobber,
hvilket giver et specielt look. Indvendig var stort set alle
installationer synlige, hvilket gjorde at man kunne følge bl.a.
rørføringen rundt.
Alt i alt var Nemo en meget sjov oplevelse. Både hvor man lige fik
”leget” og grint med/ og ikke minst af de andre, og samtidig gik
og talte om de synlige konstruktioner som Nemo vidste frem.
19

Amsterdams Musikhus
Musikhuset i Amsterdam er et af Amsterdams mange Landmarks. Musikhuset er placeret helt ud til
havnekanten med fantastisk udsigt ud over kanalerne. Konkurrenceprojektet blev præsenteret i 1997 og
det var danske arkitekter som vandt førstepladsen. Det er tegnestuen 3XN som har designet og projekteret
byggeriet. Amsterdam kommune har investeret 335 mio. kr. i det store projekt som måler 18.000 m 2 . Der er
etableret to afdelinger i musikhuset. Den ene afdeling tilhører ”Ijsbreker” som er til moderne klassisk
musik. Den anden afdeling som kaldes BIMHuis er en kendt jazzklub.
Her nedenfor til venstre ses konkurrenceforslaget fra 3XN og til højre ses det færdige musikhus.
Bygningen er meget speciel med det store tag som er udkraget ud mod kanalen. Indvendig er musikhuset
indrettet med en stor musiksal. Musiksalens vægge er støbt insitu og der er lagt et stort arbejde i
akustikken.
Her ses broen som fører til indgangen til musikhuset, til højre ses den store musiksal som er støbt insitu.
20

Eye Institute
En af Amsterdams nye kulturelle stoltheder, EYE Film Institut, er designet af arkitektbureauet Delugan
Meissl, som er kendt for, at designe bygninger i bevægelse.
Det blev indviet d. 4. april 2012 og havde over 38.000 besøgende den første weekend.
Bygningen er placeret i hjertet af Amsterdam på IJ
promenaden lige over for Central Station. Den bliver
beskrevet som et arkitektonisk mesterværk, som man
kan trække sig tilbage og observer byens trængsler i ro
og mag.
Bygningen er det nye landmark, som ikke kan overses,
når byen besøges fra søvejen. Det er til tider en
besynderlig oplevelse, at gå i Amsterdams gader, med
den meget blandede arkitektur.
The EYE, er et imponerende bygningsværk både ude og
indefra, med de store spænd og udkragninger. Derfor er
det også underligt, set udefra, at give tilladelse til
opførslen af bygningen til højre for the EYE, som med sin
højde, flytter fokus.
21

Byggesystemet består af en fast betonkerne, med let stålkonstruktion i facader og tag. Det var ikke så nemt
at gennemsku tagkonstruktionen, så det har været sjovt, efterfølgende at undersøge den.
EYE Institut var et af de mere spændende byggerier vi så – tak til rejsearrangørerne!
22

Torsdag
Amsterdam Arena
Turen gik denne dag til Amsterdam Arena, som er stadion for et af de helt store hold i Holland, som er ”Ajax
Amsterdam”. Arenaen stod færdig i 1996, og var det første stadion i Europa med et tag, der kunne åbnes
eller lukkes. Dette sker desuden på kun 18 minutter. Arenaen kan rumme 53.000 tilskuere til fodboldkampe
og ca. 70.000 til koncerter osv.
Da taget på stadionet kan lukkes, er det nødvendigt med kunstig vanding, ventilation af banen samt kunstig
sollys for at græsset gror som det skal, og ikke visner. Dette mestrede de ikke i de første år, hvilket blev
dyrt. De var nødsaget til at udskifte græsset på hele fodboldbanen otte gange det første år, som havde en
udskiftningspris på 100.000 euro.
De har sidenhen lært af disse fejl, og nu udskiftes græsset blot én gang om året pga. den høje slidtage fra
de forskellige aktiviteter som banen bliver udsat for.
På rundvisningen lagde vi mærke til, at nogle af stolene var i forskellige nuancer indenfor samme farve og
det gav vores guide derfor en forklaring på. Nuanceforskellen skyldes, at der for nogle år siden havde været
en landskamp mod Tyrkiet, hvor fansene var blevet meget vrede og voldelige, hvorefter de smadrede en
masse af stolene på stadion, som krævede en udskiftning.
23

Konstruktionsmæssigt er stadionet bygget op i elementer af beton, og der er lavet parkeringsmuligheder
under stadion med plads til 4.000 personbiler. Brandteknisk registrerede vi, at der er stigrør til brandvæsnet,
hvilket jo er meget naturligt i en bygning af denne størrelse.
Stadion er indrettet således, at udeholdets fans ikke kommer i kontakt med hjemmepublikum, da de har
deres egen indgang samt togstation. Når de ankommer med toget går de direkte fra stationen og ind på
stadion uden at komme i kambolage med nogen.
Stadion har en række lounges. Der er bl.a. én til dronningen, som ikke bliver brugt ret meget. Derudover er
der også lounges til de forskellige sponsorer, bl.a. Aegon som er deres hovedsponsor, og derfor har de en
stor lounge med egen bar.
Desuden er der mulighed for at købe sæsonbilletter med lædersæder for 6.000 euro, men for at få sædet
skal du købe det for 30.000 euro først, og efterfølgende betale for det årligt bagefter.
24

Hash museum og kultur
I Amsterdam, og i Holland som sådan, er de kendt for deres hash kultur. Hele Holland igennem har det
været muligt at købe hash, skunk og lignende, lovligt, i de såkaldte Coffeshops. Ifølge dagsprogrammet
skulle vi have været på Hash museet, men den blev skrottet, da hovedparten af gruppen ikke ville bruge de
penge på at komme ind og se det, når det var muligt at opleve det gratis på gaden.
Ser man på den kultur der har været i
Amsterdam i mange år, så er de ved at
ændre det nu, da de Hollandske
myndigheder mener at der er for mange
turister som kommer til byerne, ryger for
meget, så de ikke kan styre sig selv, og
udøver for megen hærværk. Den måde de
vil stoppe dette ved, er at de Hollandske
statsborgere skal have et såkaldt Hash-pas,
og det skal fremvises i de Coffeshops, før
man kan købe det røgelse man gerne vil
have.
Ikke nok med at de vil forbyde turisterne at ryge fremover, faktisk fra 2013, så er der også blevet udtalt, at
man skal ryge inde i de Coffeshops før det er lovligt. Man kan sige at der er mange muligheder for at
komme til skade, og der er nogle som får noget der kaldes et ”bad trip” når de ryger. Hvis der er for mange
der oplever dette på gaderne, så er det forståeligt at myndighederne siger at man ikke må ryge på gaderne.
Dette er en stor beslutning for den
hollandske regering, da det uden tvivl vil
komme til at koste dem mange penge i tabt
turisme. Da der er mange som netop
vælger at tage på ferie i Amsterdam, på
grund af den frie hash handel. Det ses også
tydeligt når man befærder sig i
Amsterdams gader, at de har tilpasset
deres turistmål efter denne gruppe
mennesker, så det bliver formentlig en lang
og hård kamp og udføre denne om
branding som regeringen har sat sig for. Men vi håber i hvert fald at det lykkes for dem, det er ikke fordi at
deres hash kultur ikke er fascinerende men fordi at den det svære har tildens til at overskygge resten af
hvad landet har og byde på hvilket er en del som blandt andet ses ud fra denne rapport.
25

David Kweksilber Big Band
Torsdag aften var vi fem der tog tilbage til Bimhuis, som vi besøgte om onsdagen. Den aften var det David
Kweksilber Big Band der spillede. Vi kendte ikke til bandet ud over, at receptionisten sagde det var noget
jazz musik.
Imens vi kom ind og fandt vores pladser og fik noget
at drikke, var der nogle klip fra gamle musicals der
vist på et lærred, hen over stedet hvor bandet senere
skulle spille. Det var DJ/VJ Peter Kok der sørgede for
underholdning før koncerten og i pausen.
Det gik hurtigt op for os at vi ikke var det normale
publikum, der kom til den slags koncerter.
Gennemsnitsalderen var omkring de 50+ og alle med
et meget sofistikeret udseende eller attitude, sådan
lidt i stil med Dan Turrel
Da musikkerne kommer ind, er det noget af en
broget forsamling. Der var folk i almindeligt
udseende hverdagstøj, kvinder i jakkesæt og gamle
mænd i farverige blomstrede skjorter. De sætter i
gang med et hastigt voksende nummer der både
stiger i tempo og intensitet, før der overhovedet er
sket noget form for præsentation fra deres side af.
Bandet bestod af ca. 25 mænd og kvinder, og spillede
på alt fra klassiske instrumenter som flygel og
klarinet til de mere særprægede som en forvokset
kæmpe saxofon og el-guitar der lød til at blive pint
mere end godt var. Dette er blot en lille bid af hvad
der blev spillet på, da der under koncerten hele tiden
blev skiftet til nye instrumenter.
Ved et af de første numre sluttede en stepdanser sig til bandet og
dansede sammen med bandets musik. Han var dog kun med i et af
deres numre. Bandet fik senere selskab af en sangerinde, der ikke
kun sang til musikken, men kom også med nogle hvinende udbrud
som tilføjelse til det hav af lyde der kom fra bandet
Musikken var noget meget alternativ jazz og ikke "dinner jazz" som
de kaldte det. Det svingeede fra normal lignende musik, til noget
som bedst beskrives som storbyens travlhed og dens lyde, hvor
mange instrumenter køre ind over hinanden, og lyder som biler
der køre forbi, ure der tikker, elkedler der hylder og hvad man nu
ellers kan finde af lyde i en travl storby. En af komponisterne til et
af numrene kom fra Amsterdam. Hendes musik havde meget af
Fra filmene før koncerten startede
David Kweksilber and Big Band
David Kweksilber
26

disse lyde i sig. Der var genkendelige toner nogle af numrene, og numre der lød rigtig godt. Andre gange var
lydene fra alle instrumenterne blandet meget sammen, så det bare lød som en gang tilfældig larm af et
orkester der øver sig. For eksempler på hvordan musikken lyder, så følg linkene nederst på siden. 6
6 http://www.youtube.com/watch?v=6i2fdD_tLGw
http://www.youtube.com/watch?v=LWVh7QlXTRc
http://www.youtube.com/watch?v=o6k4iaKmm1U
27

Fredag og lørdag
Fredagen stod i afslapningens tegn hvor folk kunne gøre de indkøb de havde sat sig for samt, tage ud og se
de seværdigheder der lige havde fanget deres interesse i løbet af ugen, men som de ikke havde set.
Lørdagen var rejsedag. Vi checkede ud fra Hans Brinker hotel omkring middagstid og begav os mod
Amsterdam lufthavn. Rejsen sluttede lidt i seks om aftenen, hvor vi landede i Aalborg lufthavn.
Deltagere i studieturen
Søren Holm
Jens Falk
Rasmus Sørensen
Lars Sørensen
Brian Lyhne
Kent Poulsen
Mathias Madsen
Anders Schou
Kim Bislev
Kasper Tomra
René Mallin
Lasse Hagerup
Kenneth Jensen
Steffen Egebjerg
Morten Lange
Morten Johst
Martin Bang
Paw Bindelbøl
Dennis Fischer
Martin Bidstrup
Anders Samuelsen
Mads Kanik
28