Grønt Regnskab - DONG Energy

’04 

Grønt Regnskab 

Måbjergværket A/S

2 Grønt regnskab 2004 Måbjergværket A/S 

Basisoplysninger 

Navn, beliggenhed og ejerforhold 

Måbjergværket A/S er beliggende på adressen Energivej 2, 

7500 Holstebro. 

Virksomheden er et selvstændigt aktieselskab med Elsam 

A/S, Overgade 45, 7000 Fredericia som eneaktionær. Sammen 

med fem øvrige affaldsfyrede, Elsam-ejede kraftvarmeværker 

og Grenaa Kraftvarmeværk indgår virksomheden i en 

fælles organisatorisk enhed ved navn Elsam Affald & Energi. 

Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder 

Måbjergværket A/S er registreret i det centrale virksomhedsregister 

som P-enhed 1.007.775.284 under CVR-nr.: 

25-49-59-77. Miljøtilsynsmyndighederne er Ringkjøbing 

Amt og Holstebro Kommune. 

Branche samt listepunkt 

Måbjergværket er et multifyret kraftvarmeanlæg bestående 

af to affaldskedler og en halm/fliskedel. Forbrændingskapaciteten 

på affaldskedlerne er 2 x 9 ton affald og 2 x 

315 Nm 3 naturgas pr. time. Forbrændingskapaciteten på 

halm/flis kedlen er på 10/13 tons biomasse og 540 Nm 3 

naturgas pr. time. Det betyder, at kraftvarmeværket er underlagt 

• godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 og K 106 

i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om 

godkendelse af listevirksomhed. 

• miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr. 594 

af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde 

grønt regnskab. 

Hoved- og biaktiviteter 

Hovedaktiviteten er produktion af el og fjernvarme ved 

forbrænding af affald og biobrændsel. Måbjergværket tilføres 

erhvervs- og husholdningsaffald fra affaldsselskaberne 

nomi, L90 og 4S. El-produktionen afsættes til netselskabet, 

Vestjyske Net, og fjernvarmeproduktionen dækker 

hovedparten af varmebehovet i Holstebro og Struer kommuner. 

De væsentligste biaktiviteter er afbrænding af kommunalt 

spildevandsslam og produktion af afsaltet spædevand til 

fjernvarmesystemet. 

Væsentligste miljøgodkendelser 

• Godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 

5, Ringkjøbing Amtskommune, december 1990. 

• Røgrensningsudstyr til kraftvarmeværk ved Måbjerg, 

Holstebro Kommune. Godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 5, Ringkjøbing Amtskommune, 

juni 1991. 

• Flishugning, udvidelse af flislagerplads og etablering af 

nyt flis- og træpillehåndteringsanlæg, Ringkjøbing Amtskommune, 

maj 1996. 

• Miljøgodkendelse til forbrænding af kommunalt spildevandsslam, 

Ringkjøbing Amtskommune, februar 1999. 

• Miljøgodkendelse til etablering af opsamlingskapacitet 

for genbrug af overfladevand og intern spildevandsstrøm, 

Ringkjøbing Amtskommune, maj 2001. 

• Påbud om krav til udledning af dioxin fra affaldslinier til 

luft, Ringkjøbing Amt, december 2004. 

Udledningstilladelser og recipient 

• Udledning af spildevand fra Måbjergværket til det kommunale 

kloaksystem, tilslutningstilladelse, Holstebro 

Kommune, marts 1997. 

• Tilladelse til udledning af overfladevand fra Måbjergværket 

til det kommunale regnvandssystem, Holstebro 

Kommune, oktober 2000. 

• Indretning af afløbsledninger for overfladevand, Holstebro 

Kommune, marts 2004. 

• Tillæg til tilslutningstilladelse – Krav til dioxiner i spildevand, 

Holstebro Kommune, december 2004. 

Godkendelse af ombygninger og revision af gældende 

miljøgodkendelse 

For at leve op til kravene i bekendtgørelse nr. 162 af 11. 

marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, har Måbjergværket 

foretaget ombygning af værkets røggasrensningsanlæg. 

Ombygningen omfatter bl.a. udvidelse af 

skrubberanlæg, herunder rensning for svovldioxid og dioxiner. 

Som led i ombygningerne er der etableret anlæg for 

udnyttelse af røggassens overskudsvarme (røggaskondensering). 

I henhold til samme bekendtgørelse skulle Ringkjøbing Amt 

senest den 1. januar 2004 tage den eksisterende miljøgodkendelse 

op til revision. Revisionen skal sikre implementering 

af nye emissions- og målekrav, der skal overholdes pr. 

28. december 2004 (dioxin) og 28. december 2005 (alle 

øvrige). 

Måbjergværket og Ringkjøbing Amt har aftalt, at revisionen 

af miljøgodkendelsen skal indeholde en opdateret anlægsbeskrivelse, 

herunder godkendelse af gennemførte 

ombygninger, miljøgodkendelse af deNOx-anlæg (etableres 

2005) og ændring af vilkår vedrørende måling og registrering 

af emissioner til luft og spildevand. 

Dioxinkrav er meddelt som påbud, idet disse krav skulle 

være overholdt pr. 28. december 2004. Revisionsarbejdet 

forventes afsluttet i foråret 2005.


Grønt regnskab 2004 

Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre 

Måbjergværkets primære ressourceforbrug er: 

• Brændsel i form af 

- affald og spildevandsslam, der forbrændes på anlæggets 

to affaldslinier 

- h alm, flis og andre biobrændsler, der forbrændes på 

anlæggets halm/flislinie 

- naturgas, der forbrændes i overhedere på hver kedellinie 

• Vand, der fortrinsvis benyttes 

- til produktion af afsaltet kedelvand (deionat) 

- som vaskevand i røggasrensningsanlægget 

• Kemikalier i form af 

- kalk (CaCO3) og (Ca(OH)2), natronlud (NaOH), jernklorid 

(FeCl3), polymer og svovlholdigt fældningsmiddel, 

der anvendes i røggasrensnings- og spildevandsrensningsanlæg 

- Natronlud (NaOH) og ammoniak (NH3) til konditionering 

af proces- og fjernvarmevand 

Affald 

Naturgas 

Halm 

Andre biobrændsler 

Spildevandsslam 

Elektricitet 

Varme 

Vand 

Kemikalier 

Spildevand med 

indhold af salte, 

tungmetaller mv. 

Røggas med indhold af NOX, HF, SO2, CO, 

HCl, støv, tungmetaller mv. 

Slagge og røgrensningsprodukter 

med indhold af salte og tungmetaller 

fra affaldsforbrændingen 

De væsentligste miljøpåvirkninger er: 

• Udledning af røggasser, der indeholder kvælstofilter 

(NOX), svovldioxid (SO2), saltsyre (HCl), hydrogenfluorid 

(HF), kulilte (CO), støvpartikler, tungmetaller og dioxin 

• Produktion af forbrændingsrestprodukter (slagge og 

aske) og røgrensningsprodukter (affaldsaske blandet 

med spildevandsslam fra anlægget) 

• Udledning af spildevand – fortrinsvis i form af for-renset 

processpildevand til det kommunale spildevandsrensningsanlæg 

• Støj fra procesanlæg samt intern transport og brændselshåndtering 

• Støv og lugt fra diffuse kilder 

• Eget affald (ikke forbrændingsegnet). 

Bioslagge og -flyveaske med 

indhold af salte og tungmetaller 

fra halm/flisforbrænding 

Elektricitet 

Fjernvarme 

Erhvervs-, husholdnings- 

og kemikalieaffald 

til bortskaffelse 

3

4 Grønt regnskab 2004 Basisoplysninger 

Anlægget består af to identiske affaldsforbrændingslinier 

og en separat halm/flislinie, der leverer damp til den samme 

turbine. 

Affaldet vejes, registreres og aflæsses i affaldssiloen. Herfra 

transporteres det til affaldskedlerne, hvor det tørrer, 

antændes og brænder på kedlernes riste. Halmen transporteres 

i big-baller til halm/flisovn og forbrændes i hel tilstand 

efter ”cigarfyringsprincippet”. Træflis transporteres 

fra anlæggets flislager over en silo, hvorfra det blæses ind 

i biokedlen. 

Varmeenergien fra forbrændingen af affald, halm og træflis 

omsættes i kedlerne til 412 grader varm damp. Dampen 

opvarmes derefter til 522°C ved hjælp af naturgas og ledes 

til turbinen, der trækker generatoren, hvorved der produceres 

el. 

Procesforløb - Måbjergværket 

Skorsten 

Beskrivelse af processen på Måbjergværket 

Sugetræksblæsere 

Sugetræksblæser 

Røggasrensning 

Vand 

Røggasrensning 

Vand 

Affald + evt. halm/flis 

Posefilter 

Flyveaske 

Restprodukt 

Restprodukt 

Affaldssilo 

El-filter 

El-filter 

Affaldskedel 

1 

Ovn 

Røggas 

Røggas 

Røggas 

Naturgasfyretoverheder 

Affaldskedel 

2 

Ovn 

Flislager 

Damp 


Halm/ 

fliskedel 

Halmbord 

Efter turbinen nedkøles dampen til vand og varmeenergien 

udnyttes til at producere fjernvarme i anlæggets fjernvarmevekslere. 

Fra affaldskedlerne ledes røggassen gennem et elektrofilter 

efter udbrænding ved temperaturer over 850° C i kedlernes 

efterforbrændingszone. Elektrofilteret udskiller og opsamler 

flyveasken. Derefter vaskes røggassen med vand 

og natronlud i røggasrensningsanlægget, så syredannende 

bestanddele og tungmetaller udvaskes. Røggasrensningsanlægget 

er etableret som et 4 trins skrubberanlæg, der er 

fyldt med specielle fyldlegemer, der optager røggassens indhold 

af dioxin. I de sidste skrubbertrin foretages afkøling og 

udkondensering af vand fra røggassen. Kondenseringsvarmen 

udnyttes til supplerende fjernvarmeproduktion. Til slut 

udledes den rensede røggas via skorsten til atmosfæren. 

O vn 

Halmlager 


Halmbord 

By-pass 

veksler 

Dampturbine 

Fjernvarmevekslere 

Gear 

35-55°C 

Pumpe Pumpe Pumpe 

60 kV 

Transformer 

10 kV 

El-generator 

75-90°C 

Pumpe Pumpe 

Luftkølingsudstyr 

Pumpe 

El 

Varmeakkumulator 

5.000 m 3 

Holstebro 

Fjernvarmevand 

Struer

Det opsamlede vand fra røgrensningens første skrubbertrin 

behandles i et spildevandsrensningsanlæg og renses for 

tungmetaller ved udfældning. Det tungmetalholdige spildevandsslam 

blandes med flyveasken fra elektrofilteret og 

fyldes i ”big-bags”, der afhentes og anvendes til opfyldnings- 

og understøtningsformål i mineindustrien. 

Det sulfatholdige spildevand fra røgrensningens SO2-trin 

udtages via et kulfilter, der fjerner eventuelle dioxinrester 

og bortskaffes til gipsudfældning på et af Elsams centrale 

kraftværker. 

Det afkølede røggaskondensat udnyttes som erstatning for 

råvand eller udledes som spildevand. 



De ikke brændbare dele af affaldet (slaggen) udtages gennem 

et vandbad og ledes til slaggesiloen, hvorfra det afhentes 

til genanvendelse. 

Fra halm/fliskedlen ledes røggassen gennem et posefilter, 

der opsamler flyveasken. Flyveasken transporteres til en lagersilo, 

befugtes og udleveres til container og bortkøres til 

deponering. Slaggen fra halm/flislinien udtages gennem et 

vandbad og ledes til slaggecontainere, der afhentes til genanvendelse 

til veje og stier. 

5


Ledelsens redegørelse 

Overordnede koncernforhold og fællesaktiviteter 

Miljøindsatsen for de seks Elsam-ejede affaldsfyrede kraftvarmeværker 

og for Grenaa Kraftvarmeværk koordineres 

af den fælles organisatoriske enhed Elsam Affald & Energi 

(EAE). Det fælles arbejde, der blev indledt i 2002 med 

henblik på at få revideret miljøgodkendelserne og ombygge 

affaldsforbrændingsanlæggene, er fortsat i 2004. Formålet 

er, at alle anlæg ved udgangen af 2005 opfylder de nye 

og skærpede krav i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 

2003 om anlæg, der forbrænder affald. Kravet om at indføre 

dioxinrensning inden udgangen af 2004 er nu opfyldt 

på alle seks affaldsforbrændingsanlæg. Arbejdet med revision 

af miljøgodkendelserne var ved udgangen af året så 

langt fremme, at det for de fleste af værkerne forventes 

afsluttet i første halvår af 2005. 

En anden fælles opgave, der startede i 2002, har været at 

koordinere og sikre fremdriften i implementeringen og konkretiseringen 

af Elsams miljøpolitik i forbindelse med indførelsen 

af miljøstyring på de affaldsfyrede anlæg. Arbejdet 

blev afsluttet med certificering af alle anlæggene i april 

2004. 

I forbindelse med implementeringen af ovennævnte bekendtgørelse 

om forbrænding af affald blev der nedsat en 

arbejdsgruppe med deltagelse fra Ringkjøbing Amt, Nordjyllands 

Amt, Elsam Engineering og Elsam Affald & Energi. 

Formålet for tilsynsmyndighederne og anlægsejerne var at 

nå frem til en fælles fortolkning af bekendtgørelsens bestemmelser 

om måling og rapportering af emissioner samt 

godkendelseskravene for middelværdier mv. På baggrund 

af dette arbejde er der udarbejdet et fælles notat, der også 

indeholder Miljøstyrelsens fortolkninger. 

Et forsøgsprojekt med undersøgelse af perkolat fra pladser, 

der blev etableret med slagge fra affaldsforbrændingsanlæg 

i oktober 2002 er planmæssigt videreført i 2004. 

Forsøget blev startet i 2000 i et samarbejde mellem netværkssamarbejdet 

DAFONET, Miljøstyrelsen og Dansk Hydraulisk 

Institut (DHI). 

Undersøgelsen skal analysere den faktiske udvaskning og 

nedsivning af tungmetaller fra forskellige kategorier af 

slagge. 

Måleperioden er berammet til at vare tre år, og formålet er 

at undersøge, om beregningerne bag de nuværende krav 

til den maksimale udvaskning af salte og tungmetaller fra 

slaggen ved laboratorieanalyser svarer til den udvaskning, 

man vil se ved fuldskalaforsøg. 

På grund af forsinkelsen af projektet er overgangsordningen 

for grænseværdierne for udvaskning af saltene forlænget 

til 2007. De første analyseresultater i 2004 viser en 

tendens til, at der netop kan være stor forskel imellem analyseresultaterne 

taget fra en udvaskningstest i laboratoriet 

og en analyse af perkolatet fra slaggen i naturen. Projektet 

søges derfor nu udvidet, så årsagen til dette undersøges, 

uden at det medfører yderligere forsinkelse af projektet. 

Elsam Affald & Energi har sammen med Amagerforbrænding 

og Vestforbrænding, der begge er samarbejdspartnere 

i ”affald danmark”, igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse 

af DTU vedrørende nyttiggørelse af flyveaske/røggasrensningsprodukter 

fra affaldsforbrændingsanlæg. Arbejdet 

er beregnet til at løbe over flere år og omfatter bl.a. 

• at undersøge og beskrive de nyttiggørelsesmetoder der 

findes – og hvilke muligheder og begrænsninger der er 

med hensyn til at anvende dem 

• at udvikle og afprøve nye metoder, der også miljømæssigt 

kan leve op til de internationale krav til nyttiggørelse 

• at udvikle værktøjer til at bedømme miljøbelastningen 

fra forskellige metoder 

• at deltage i følge- og styregrupper mv. i forbindelse med 

tilsvarende projekter ledet af andre. 

Sigtet er at afdække eksisterende eller fremtidige muligheder 

for at indfri det generelle samfundsmæssige ønske om 

”renere teknologi”, der er udtrykt i både IPPC-direktivets 

krav og flere af anlæggenes miljøgodkendelser. 

Måbjergværkets drift og miljøforhold i hovedtræk 

I 2004 har Måbjergværkets drift været god og stabil, men 

præget af længerevarende ombygning af affaldsliniernes 

røggasrensningsanlæg og deraf følgende reduceret produktion. 

Affaldslinie 1 har været i drift i 7.490 timer, affaldslinie 

2 har været i drift i 7.811 timer og halm/flislinien 

har været i drift i 5.120 timer. 

Der er solgt 141.650 MWh el og 1.556 TJ fjernvarme, som 

er produceret på basis af energiindholdet i 142.957 ton 

affald, 64.589 ton biobrændsler samt 4,6 millioner kubikmeter 

naturgas. Set i forhold til 2003 er varmesalget for-

øget med 59 TJ og el-produktionen er faldet med 16.764 

MWh, ved en driftstid, der er reduceret med i alt 1.100 timer 

på affaldslinierne og 158 timer på halm/flislinien. 

Anlægsvirkningsgraden er øget til 79,9 % (en stigning på 

1,35 procentpoint). Dette skyldes, at der i sidste kvartal af 

2004 er produceret 53,7 TJ varme ved hjælp af røggaskondensering. 

46,4 TJ blev solgt til fjernvarmesystemet. 

Ombygningerne af affaldsliniernes røggasrensningsanlæg 

er gennemført under to længerevarende stop (revisioner) 

i løbet af sommeren og efteråret. Revisionsperioderne var 

tidsmæssigt forskudt, således at der blev opretholdt kontinuert 

forbrændingskapacitet. I samme periode blev der 

gennemført en kortvarig revision på halm/flislinien. 

Ombygning af røggasrensningsanlæggene har blandt andet 

medført et væsentligt fald i emissionen af SO2 og dioxin. 

Stikprøvemålinger i efteråret 2004 viste således, at emissionen 

af SO2 var reduceret til 2-3 mg/Nm 3 , og at emissionen 

af dioxin var reduceret til 0,003-0,004 ng/Nm 3 . 

2004 har været endnu et år med mange opgaver og forandringer 

på miljøområdet. Ombygning af røggasrensningsanlægget 

følges op af valg af nye miljømålere og rapporteringssystemer. 

Desuden er der igangsat projektering 

af et deNOx-anlæg, projekt for udbygning af værkets spildevandsrensningsanlæg 

og projekt for rensning af røggaskondensat. 

DeNOx-anlægget (SNCR: Selektiv Non Catalytic 

Reduction) skal reducere udledningen af kvælstofilter 

(NO og NO2) via røggassen. De planlagte ændringer gennemføres 

i løbet af 2005 og implementerer dermed de nye 

skærpede miljøkrav, der er formuleret i bekendtgørelse nr. 

162/2003 om anlæg, der forbrænder affald. 

Det fælles koncernarbejde med at indføre miljø- og arbejdsmiljøstyring 

er blevet afsluttet med succes. Den afsluttende 

certificering viste, at Måbjergværket har opbygget 

et solidt og godt miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem, 

der lever op til certificeringskravene. 

Den efterfølgende driftsperiode har endvidere dokumenteret, 

at der er tale om et levende, fremadrettet og funktionsdueligt 

system. Den fælles koncernmiljøpolitik samt de 

specifikke mål og handlingsplaner for Måbjergværket kan 

læses på side 8 og 9. 

Valg af data og tekst 

Generelt omhandler Grønt Regnskab 2004 for Måbjergværket 

de miljøpåvirkninger, der er forbundet med forbrænding 

af affald, spildevandsslam og biobrændsler i forbindelse 

med produktion af el- og varmeenergi. 



Tekst og data er udvalgt, så regnskabet afspejler indholdet 

i anlæggets miljøgodkendelse og øvrige karakteristiske 

miljøparametre for anlægstypen, jf. beskrivelsen af de væsentligste 

miljøparametre side 3. Dertil kommer en række 

data udvalgt af hensyn til: 

1. Elsam A/S miljøpolitik, der gælder for alle anlæg, der ejes 

og drives af Elsam A/S. 

2. Generelle gældende lovgivningsmæssige krav af relevans 

for anlæggets miljøpåvirkninger. 

3. Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til 

vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier, 

vilkår eller påbud. Regnskabet indeholder data for 

alle målte emissioner. Diffuse udledninger i form af f.eks. 

støv og lugt er ikke kontrolleret ved målinger og indgår 

derfor ikke i regnskabets oplysninger om miljøforhold. 

4. Opgørelse af forbruget af stoffer på Miljøstyrelsens senest 

reviderede liste over uønskede stoffer. 

5. Myndighedernes mulighed for at indberette forbruget af 

anlægsrelevante, forurenede stoffer til det fælleseuropæiske 

register over forurenende udledninger (EPER). 

6. Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse 

med drift og vedligehold af anlægget. 

7. Opgørelsen af resultatet af affaldshåndteringen og – 

sorteringen på virksomheden. Måbjergværket foretager 

affaldssortering i henhold til de kommunale affaldsregulativer 

og er godkendt til forbrænding af eget forbrændingsegnet 

affald. I regnskabet for 2004 er oplysningerne 

begrænset til at omfatte restprodukter, affald til 

kommunalt deponi og affald til Kommunekemi (farligt 

affald). 

8. Kravene til indholdet i den driftsrapport, der skal udarbejdes 

i henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 

2003 om anlæg der forbrænder affald. Derfor er afsnittene 

med procesbeskrivelse s. 4 og 5, vilkårsoverskridelser 

s. 10 og resuméet af egenkontrollen på side 18 - 22 

relativt detaljerede og omfangsrige. 

Beregningsmetoder og datagrundlag 

Måbjergværket foretager ikke kontinuerlige målinger af 

røggasmænger. Røggasmængder beregnes derfor som 

årets driftstimer ganget med de røggasmængder, der er 

registreret ved de årlige stikprøvemålinger. Emissionsværdierne 

er beregnet som røggasmængden ganget med 

middelværdien af de kontinuerlige målinger eller stikprøvemålinger. 

I lighed med de sidste to år er den halve detektionsgrænse 

anvendt i de videre beregninger af emissionerne, 

når – og kun når – den faktiske målings analyseresultat 

ligger under den mindste værdi, der kunne bestemmes 

med sikkerhed (analysens detektionsgrænse). Det fremgår 

af dataskemaet, hvor beregningsmetoden har været anvendt. 

Metoden blev taget i brug efter år 2000. 

7

8 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse 

Data i skemaerne med værdierne for anlæggets produktion, 

forbrug og emissioner for regnskabsperioden fra 1. januar 

2004 til 31. december 2004 er i øvrigt baseret på 

produktionsrapporter, målinger, fakturaer, vejeattester, lagersaldolister 

samt oplysninger fra godkendte forskningsinstitutter. 

Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 

Miljøhensyn på de Elsam-ejede anlæg varetages både på 

koncernniveau og på de enkelte produktionssteder. Miljøpolitikken 

fastlægges på koncernniveau og gælder ubegrænset 

for alle anlæg, der ejes og drives af Elsam A/S. 

Den gældende miljø- og arbejdsmiljøpolitik for Elsam A/S 

– herunder Måbjergværket – er formuleret nederst på siden. 

Generelt om arbejdsmiljøforhold 

På Måbjergværket håndteres og anvendes en række stoffer, 

der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert 

håndtering eller anvendelse. Overalt hvor der anvendes 

produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet 

arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne. 

Arten og omfanget af forbruget fremgår af dataskemaet på 

side 13 under overskrifterne ”Uønskede stoffer i anvendte 

produkter” og ”Arbejdsmiljømæssige risikostoffer”. 

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljølovgivningen 

overholdes. Måbjergværket er endvidere tilsluttet Bedriftssundhedstjenesten 

(BST) og samarbejder herudover 

med de øvrige sikkerhedsorganisationer i kraftværksbranchen. 

Miljøpolitik 

I forlængelse af vores forretningsgrundlag og værdier vil vi: 

• Arbejde forebyggende og målrettet på at reducere de 

påvirkninger, som vores produktion har på miljøet, medarbejderne 

og det omgivende samfund. 

• Inddrage, motivere og uddanne medarbejderne i det 

daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde. 

• Inddrage bæredygtighed i forskning, udvikling, planlægning 

og investering i nye aktiviteter. 

I år 2003 blev der oprettet selvstændige sikkerhedsgrupper 

på de enkelte Elsam-ejede anlæg under Elsam Affald & 

Energi (EAE). Desuden afholdes to årlige sikkerhedskonferencer 

med deltagelse af sikkerhedsgrupperne fra alle EAEanlæg. 

Sikkerhedsarbejdet bliver herefter varetaget af Måbjergværkets 

eget sikkerhedsudvalg. 

Som det fremgår af dataskemaet side 15 har Måbjergværkets 

medarbejdere ikke været udsat for arbejdsulykker, der 

medførte fravær i 2004. Den ulykkesbetingede fraværspromille 

i forbindelse med tilskadekomster er således 0,0 

timer pr. 1000 arbejdstimer. 

En kedeleksplosion i november medførte skade på 2 eksterne 

montører, der var beskæftiget med revisionsarbejder 

på affaldslinie 2. Ved ulykken pådrog montørerne sig skader 

i form af skoldninger på hænder og hoved. Ifølge oplysninger 

fra den virksomhed, hvor montørerne var ansat, 

medførte ulykken fravær af henholdsvis en dags varighed 

og en uges varighed. 

Efter ulykken er der blandt andet truffet beslutning om 

forbedret skiltning af flugtveje og forbedret afspærring af 

områder med nedstyrtningsfare. 

Konkrete miljømål, handlingsplaner og resultater 

Elsams fælles miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er opbygget 

i henhold til kravene i ISO 14001 og OHSAS 18001. 

På baggrund af Elsams overordnede miljøpolitik og medarbejdernes 

kortlægning af miljøpåvirkningerne og arbejdsmiljøforholdene 

er der opstillet lokale mål for Måbjergværket 

– både for arbejdsmiljø og ydre miljø, se næste side. 

• Overholde og være på forkant med miljø-, arbejds- 

miljølovgivning og lokale miljøregler. 

• Tilskynde og opmuntre leverandører til at inddrage 

miljø- og arbejdsmiljøforhold i produktion og produkt. 

• Kommunikere åbent med kunder, myndigheder og 

offentlighed om vores arbejde med bæredygtighed, 

herunder miljø- og arbejdsmiljøforhold.


Konkrete miljømål, handlingsplaner og resultater 

2004 

Mål 1 

Inden medio 2004 vil vi udarbejde og implementere 

et certificeret miljøstyringssystem på Måbjergværket 

omfattende såvel arbejdsmiljøet som det ydre 

miljø. 

Målet er nået. Miljøstyringssystemet blev sat i drift i december 

2003 og certificeret medio 2004. 

Mål 2 

Fra og med 2005 vil vi leve op til kravene i den nye 

bekendtgørelse nr. 162 af 11/03/2003. Derfor 

etableres et anlæg for dioxinrensning. 

Delmål for 2004: Ombygning af skrubberanlæg og 

idriftsættelse af dioxinrensning. 

Delmålet for 2004 er nået. Der er foretaget udvidelse 

og ombygning af det eksisterende røggasrensningsanlæg. 

Ombygningen omfatter dioxinrensning og SO2-rensning. 

Mål 3 

Medio 2004 vil vi udarbejde og implementere et 

nyt udleveringssystem for affaldsrestprodukt. 

Terminen er forlænget til 2005 (Se mål nr. 7 , 2005). Udsættelsen 

begrundes med Måbjergværkets igangværende 

ombygningsarbejder, der er meget ressourcekrævende for 

såvel økonomi som personale. 

Mål 4 

Ultimo 2004 vil vi etablere et nyt system for afvanding 

af bioslagge. 

Målet er ikke nået. Udgår af miljøhandlingsplanen for at 

give plads til aktiviteter med højere prioritet. 

Mål 5 

Ultimo 2004 vil vi bringe støjniveauet fra affaldskedlerne 

(fra kote –3 til kote +3) ned under 85 dB(A). 

Terminen er forlænget til 2005 (se mål nr. 8). Udsættelsen 

begrundes med Måbjergværkets igangværende ombygningsarbejder, 

der er meget ressourcekrævende for såvel 

økonomi som personale. 

2005 

Mål 1 

Vi vil reducere varmetabet fra røggas ved at idriftsætte 

røggaskondensering i 2005. 

Anlæg for røggaskondensering er etableret i efteråret 

2004. Anlægget indreguleres inden udgangen af første 

kvartal 2005. 

Mål 2 

Ved udgangen af 2005 installeres der NOX-rensning 

på Måbjergværkets affaldslinier. 


Der etableres et SNCR-anlæg i form af ammoniakvandindssprøjtning 

i kedlens første træk. Anlægget skal reducere 

NOX-emisisonen til under 200 mg/Nm 3 . Dvs. en reduktion 

på 20-30 %. 

Mål 3 

Ved udgangen af 2005 installeres der nyt røggasanalyseudstyr 

samt røggasflowmåler på begge affaldslinier. 

Eksisterende SO2- og HCl-målere udskiftes og suppleres 

med NOx- og TOC-målere samt røggasflowmåler 

Mål 4 

Ved udgangen af 2005 installeres miljørapporteringsudstyr. 

Eksisterende rapporteringssystem (kontinuert overvågning 

samt døgn- og månedsrapporter) udskiftes senest pr. 28. 

december 2005 med et nyt system, der opfylder nye krav, 

jfr. forbrændingsbekendtgørelsen (Bek. nr. 162). 

Mål 5 

I 2005 projekteres og idriftsættes opgradering af 

Måbjergværkets spildevandsbehandlingsanlæg. 

Etablering af et omvendt osmoseanlæg til for-rensning af 

røggaskondensat og ombygning/udvidelse af det eksisterende 

spildevandsrensningsanlæg. Derved forventer vi at 

sænke tungmetalkoncentrationen i værkets samlede udledning 

Mål 6 

I slutningen af 2005 startes projekt for opsamling 

og genanvendelse af spildevand, som udledes fra 

kedelbygning. 

Ombygning af spildevandssystemet udføres i 2006. Derved 

forventer vi at sænke tungmetalindholdet i Måbjergværkets 

samlede spildevandsudledning. 

Mål 7 

I 2005 udarbejdes og implementeres der et nyt 

udleveringssystem for affaldsflyveaske. 

Udleveringssystemet for affaldsrestprodukt ændres fra 

opsamling og udlevering i big-bags til opsamling i buffersilo 

og udlevering til silotransport. Ombygningen forventes 

at reducere risiko for spild og støvudslip fra værkets interne 

transport- og udleveringssystemer. 

Mål 8 

Inden udgangen af 2005 vil vi sænke støjniveauet i kedelbygningen 

(kote –3 til kote +3) under 85 dB(A). 

Støjniveauet nedbringes ved at etablere støjafskærmning 

omkring motorerne på de korte ryste-render for affaldsslagger 

og ved udskiftning/ombygning af luftblæser til forsyning 

af luftbjælker i ovnrummmene. 

9

10 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse 

Miljøkrav til leverandører 

I forlængelse af miljøpolitikken er der udarbejdet retningslinier 

for miljø- og arbejdsmiljøvurdering af leverandører og 

produkter ved indgåelse af samhandelsaftaler på koncernniveau. 

Før en samhandelsaftale indgås skal leverandøren 

opnå en bestemt pointsum ved besvarelsen af et spørgeskema 

med spørgsmål til leverandørfirmaets miljø- og 

arbejdsmiljøpolitik. Samtidig sendes en folder til leverandørfirmaet, 

der beskriver Elsam-koncernens generelle retningslinier 

for miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Måbjergværket 

så vidt muligt de leverandører, der på denne 

måde har opnået miljøgodkendelse som samhandelspartner. 

Medarbejderinddragelse 

På Måbjergværket sker der en løbende manuel og automatisk 

overvågning af værkets miljøpåvirkninger. I det daglige 

har værkets medarbejdere ansvaret for anlæggets drift og 

har dermed en afgørende indflydelse på miljøpåvirkningerne 

herfra. Det er således den enkelte medarbejder der reagerer, 

hvis miljøpåvirkningerne nærmer sig grænseværdierne 

eller på anden vis nærmer sig grænsen for det acceptable 

eller hensigtsmæssige. Udarbejdelsen af alle konkrete miljømål 

og handlingsplaner – og prioriteringen af dem – er 

foretaget i samarbejde med medarbejderne. Samtidig har 

medarbejderne – individuelt eller i grupper – haft ansvaret 

for de aktiviteter, indkøb og aftaler, som opfyldelsen af de 

enkelte miljømål krævede. Endelig deltager medarbejdere 

som både udførende og ansvarshavende i opbygningen og 

idriftsættelse af det nye røggasrensningsanlæg. 

Overholdelse af vilkår 

Måbjergværket foretager løbende overvågning og egenkontrol, 

som beskrevet side 18. Egenkontrollen skal eftervise, 

om værket opfylder de vilkår (krav), der er formuleret 

i værkets miljøgodkendelser. Generelt overholder Måbjergværket 

gældende vilkår. 

Dog forekommer enkelte vilkårsoverskridelser i en meget 

begrænset del af anlæggets samlede driftstid, jf. nedenfor. 

• Temperatur i affaldskedlernes efterforbrændingszone 

Miljøgodkendelsen stiller vilkår om, at der opretholdes en 

temperatur på minimum 850°C i affaldskedlernes efterforbrændingszone 

(EBK). Temperaturkravet eftervises 

ved 10-minutters middelværdier af kontinuerlige 

målinger. I 2004 er der registreret manglende overholdelse 

af temperaturkravet i 1,6% af driftstiden på affaldslinie 

1 og 0,6% af driftstiden på affaldslinie 2. De 

fleste forekommer i forbindelse med start og stop af anlægget. 

Andre forekommer bl.a. i forbindelse med affald, 

der danner prop i affaldsskakten, i forbindelse med reparation 

af anlægskomponenter eller som følge af affaldets 

opblanding eller vandindhold. Måbjergværkets driftspersonale 

har stort fokus på opretholdelse af EBK-temperaturen, 

der bl.a. overvåges ved hjælp af alarmer. 

• CO-emission fra affaldskedler 

Miljøgodkendelsen stiller vilkår om, at CO-emissionen 

skal overholde en maksimal 1 minuts middelværdi på 

150 mg/Nm 3 i minimum 90% af en vilkårlig 24 timers 

periode af værkets driftstid. Kravet er overholdt i 99,5% 

af driftstiden på affaldslinie 1 og i 99,9% af driftstiden 

på affaldslinie 2. Hovedparten af overskridelserne kan 

relateres til start/stop af anlægget. Disse overskridelser 

anses for uundgåelige, hvorfor afhjælpende og forebyggende 

foranstaltninger ikke er analyseret yderligere. På 

grund af de omfattende ombygningsarbejder har anlægget 

haft flere start/stop end normalt. 

• Støv-emission fra affaldskedler 

Miljøgodkendelsen stiller krav om, at anlægget skal overholde 

en 7-døgnsmiddelværdi for støv på 30 mg/Nm 3 . 

På affaldslinie 1 er der registreret 4 overskridelser i september 

måned. Overskridelserne er registreret i forbindelse 

med opstart efter revision. Opstarten er gennemført 

med træ som brændsel.

• CO-emissionen fra halm/flislinien 

CO-emission skal overholde en maksimal timemiddelværdi 

på 650 mg/Nm 3 . Der forekommer overskridelser 

af denne grænseværdi i 4,6% af anlæggets driftstid. De 

fleste overskridelser forekommer under start eller stop 

af anlægget, der drives i intermitterende drift (start/ 

stop efter behov) i hovedparten af fyringssæsonen som 

supplement til affaldskedlernes varmeproduktion. 

I en periode fra senest 25. februar til 19. marts var COudledningen 

forhøjet på grund af et utæt fordamperrør 

i fyrrummet. På grund af begrænsninger i måleområdet 

har Måbjergværkets CO-måler sandsynligvis ikke målt 

de største spidser i udledningen i denne periode. Den 

nøjagtige emission, herunder det nøjagtige antal overskridelser, 

kendes derfor ikke. 

• Kadmiumindhold i spildevand 

Kontrolværdien for kadmium (Cd) er overskredet væsentligt 

som følge af årets sidste tre spildevandsprøver. I 

årets sidste to prøver er der også registreret en forøgelse 

af emissionen af kviksølv (Hg), bly (Pb) og zink (Zn), dog 

uden overskridelse af kontrolværdien. Årsagen tilskrives 

udvidelse af røggasrensningsanlægget, herunder etablering 

af røggaskondensering. I 2005 vil Måbjergværket 

udvide spildevandsrensningsanlægget for at reducere 

kadmium-emissionen til det tilladte og imødekomme 

fremtidige skærpede spildevandskrav. 

Klager og resultaterne af klagebehandlingen 

Der er ikke indgivet nabo- eller organisationsklager over 

generelle miljøpåvirkninger fra driften af Måbjergværket i 

2004. Henvendelser og/eller klager vedrørende specifikke 

hændelser er refereret herunder. 

Den 15. marts modtog Måbjergværkets kontrolrum en 

henvendelse om en affaldstransport til værket. I henvendelsen 

blev der klaget over længerevarende spild af plastik 

under transporten. En nærmere undersøgelse viste, at 

der var tale om meget findelt affald, der blev transporte- 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ret i en container, der var overdækket med et grovmasket 

låg samt et løst net. Måbjergværket og affaldsleverandøren 

blev enige om, at containeren skulle forsynes med et 

finmasket net og at fremtidige transporter udvises skærpet 

opmærksomhed. 

Den 23. august modtog Måbjergværket en opfordring til 

at lukke portene til aflæssehallen, pga. lugtgener. Henvendelsen 

blev modtaget fra en af værkets nærmeste naboer. 

Portene blev lukket og dermed var problemet løst. Der er 

ikke modtaget efterfølgende klager over generende lugt. 

Den 15. september blev en vognmand kontrolleret for 

grænseoverskridende affaldstransport. Ifølge vognmanden 

bestod lasten af flis til Måbjergværket. På grund af mangelfuld 

fragtdokumentation indgav Sønderjyllands Amt politianmeldelse 

mod Måbjergværket (som importør). Politianmeldelsen 

blev frafaldet den 18. september, hvor det blev 

dokumenteret, at transporten bestod af korn til Sinding/ 

Herning området 

Afvigelser i forhold til tidligere års Grønt regnskab 

Grønt regnskab 2004 indeholder generelt de samme datatyper 

som Grønt regnskab 2003. Dog er Miljøstyrelsens 

liste over uønskede stoffer opdateret i 2004, hvilket har 

betydet, at dataskemaet indeholder data for forbrug af en 

række nye stoffer under ”Uønskede stoffer i anvendte produkter.” 

Forbruget af de stoffer, Miljøstyrelsen har fjernet 

fra listen i forbindelse med opdateringen i 2004, er samtidig 

fjernet fra Grønt regnskab. På den måde sikres overensstemmelse 

mellem Miljøstyrelsens seneste udmeldinger 

og rapporteringen i Grønt regnskab. Generelt kendes 

de nye datatyper på, at data for de foregående år mangler 

i dataskemaerne. 

Peter Gedbjerg 

Direktør 

11


Oplysninger om miljøforhold 

Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø 

Produktion 2004 2003 2002 2001 2000 

Elproduktion (brutto) MWh 158.392 175.548 173.638 169.146 168.373 M 

Elproduktion (brutto) på affald MWh 98.662 110.209 108.767 105.040 103.616 B 

Elproduktion (brutto) på biomasse MWh 48.848 52.436 51.796 51.234 52.286 B 

Elproduktion (brutto) på naturgas MWh 10.882 12.903 13.075 12.872 11.483 B 

Elproduktion (netto) MWh 141.650 158.414 156.611 152.128 151.940 M 

Varmeproduktion (brutto) TJ 1.629 1.633 1.615 1.614 1.622 M 

Solgt varmemængde i alt TJ 1.556 1.497 1.479 1.502 1.505 M 

- heraf solgt varmemængde på affald TJ 986 940 927 933 1.402 B 

- heraf solgt varmemængde på biomasse TJ 465 447 441 455 B 

- heraf solgt varmemængde på naturgas TJ 104 110 111 114 103 B 

Bortkølet varme via sommerkøler TJ 72 134 134 111 117 M 

Egetforbrug (el og fjernvarme) 2004 2003 2002 2001 2000 

Egetforbrug (el) MWh 16.742 17.134 17.027 17.018 16.433 M/B 

Egetforbrug (fjernvarme) inkl. procesvarme GJ 1.363 1.301 1.388 1.314 - M 

Brændselsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 

Affald ton 142.957 148.377 159.250 158.934 159.472 M 

Affald TJ 1.666 1.760 1.743 1.720 1.702 B 

Halm ton 31.637 29.226 26.550 28.591 31.506 M 

Halm TJ 460 427 386 408 455 B 

Flis ton 28.604 31.294 31.716 29.827 28.330 M 

Flis TJ 298 344 329 327 291 B 

Andre biobrændsler (bl.a. træpiller) ton 4.348 4.323 7.448 6.807 5.915 M 

Andre biobrændsler (bl.a. træpiller) TJ 66 66 114 105 93 B 

Spildevandsslam ton 3.752 5.767 6.640 7.164 6.923 M 

Naturgas Nm 3 4.638.628 5.198.652 5.373.839 5.372.404 4.642.817 M/B 

Naturgas TJ 184 206 210 210 186 B 

Indfyret brændsel i alt TJ 2.675 2.803 2.782 2.770 2.727 B 

Vandforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 

Råvand Total m 3 83.687 77.312 69.636 69.083 81.635 M 

- heraf til røggasrensning m 3 16.178 21.274 16.330 13.846 29.906 M 

- heraf til slaggebefugtning m 3 6.556 8.749 7.960 5.921 - M 

- heraf til sanitære installationer m 3 2.132 1.200 1.401 680 - M/B 

- heraf til øvrige forbrugere m 3 4.480 5.607 5.407 5.447 - M 

Råvand til produktion af deionat m 3 54.341 40.482 38.571 43.189 41.152 M 

- heraf deionat til egne anlæg m 3 27.018 21.335 24.287 26.289 22.013 M 

- heraf spædevand til fjernvarmenet (permeat) m 3 10.609 6.327 3.043 4.880 6.463 M 

- heraf saltholdig restfraktion (sekundavand) m 3 16.714 12.820 11.241 12.020 - B 

Sekundavand m 3 44.012 38.709 44.324 40.411 25.432 B 

- heraf overfladevand m 3 19.454 18.924 26.309 23.267 6.256 M 

- heraf til røggasrensning m 3 36.168 31.744 37.550 35.287 18.220 M/B 

- heraf spædevand til fjernvarmenet 

(genbrug/kedelvand) m 3 7.844 6.965 6.774 5.124 7.212 M/B




Kemikalieforbrug til proces 2004 2003 2002 2001 2000 

NaOH (omregnet til 100% stof) kg 243 190 216 260 130 M/B 

CaCO3 (kalk til røggasrensning) ton 777 785 844 798 833 M/B 

FeCl3 (jernklorid omregnet til 100% stof) ton 1 4 5 5 5 M/B 

NH3 (omregnet til 100% stof) kg 36 29 29 23 17 M/B 

Fældningsmiddel (MP7) ton 6 8 5 5 7 M/B 

Polymer ton 0,4 0,6 0,5 0,4 0,4 M 

Dieselolie (til gummiged og nøddiesel) l 25.711 26.855 32.768 25.080 32.000 M 

Smøremidler l 2.608 3.772 1.998 2.609 2.800 M 

Uønskede stoffer i anvendte produkter 1) 2004 2003 2002 2001 2000 

Benzylbutylphthalat kg 0 - - - - M/B 

Butanonoxim (2-Butanonoxim) kg 0 - - - - M/B 

Cyclohexan kg 0 0 - - - M/B 

Diphenylmethan-4,4’-diisocyanat kg 10,00 0,48 - - - M/B 

d-Limonen kg 0 - - - - M/B 

Heptan kg 0,15 0 - - - M/B 

n-Hexan kg 0 0,004 - - - M/B 

Hydrogenfluorkulbrinter (HFC) 134a kg 0 0,225 - - - M/B 

Styren kg 0 - - - - M/B 

Arbejdsmiljømæssige risikostoffer 2) 2004 2003 2002 2001 2000 

Kemikalier mærket miljøfarlige 3) kg 34 20 - - - M 

Kemikalier mærket sundhedsskadelige 

eller giftige 3) kg 2.101 220 - - - M 

Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende 3) kg 995 342 - - - M 

Kemikalier mærket brandfarlige 3) kg 830 791 - - - M 

Emissioner til luft, affaldskedler 4) 2004 2003 2002 2001 2000 

Røggasmængde mio. Nm 3 975 1.095 - - - M/B 

CO2 fra naturgasoverhedning (*) ton 6.835 7.875 7.811 7.500 10.303 M/B 

CO ton 12 10 11 12 9 M/B 

SO2 ton 46 83 106 135 41 M/B 

NOX beregnet som NO2 ton 280 309 311 301 292 M/B 

HCl ton 6 6 5 6 6 M/B 

HF ton 0,3 5) 0,4 0,3 0,4 0,3 M/B 

Total organisk kulstof (TOC ) ton 0,97 5) 3,2 8,0 8,0 4,0 M/B 

Arsen + nikkel (As + Ni) kg 3 5) 10 6,3 5) 33,8 5) 3,0 M/B 

Arsen (As) kg 2,3 7,1 - - - M/B 

Nikkel (Ni) kg 0,9 5) 3,0 - - - M/B 

Kadmium + kviksølv (Cd + Hg) kg 18 30 31 5) 65 5) 19 M/B 

Kadmium (Cd) kg 5,7 6,6 - - - M/B 

Kviksølv (Hg) kg 12 23 - - - M/B 

Bly + krom + kobber + mangan (Pb + Cr + Cu + Mn) kg 93 80 58 5) 85 5) 61 M/B 

Bly (Pb) kg 69 61 33 5) 67 5) 42 M/B 

Krom (Cr) kg 1,0 3,0 - - - M/B 

13

14 Grønt regnskab 2004 Oplysninger om miljøforhold 


Emissioner til luft, affaldskedler (...fortsat) 2004 2003 2002 2001 2000 

Kobber (Cu) kg 19,8 9,3 - - - M/B 

Mangan (Mn) kg 2,7 5,7 - - - M/B 

Ikke-methanholdige flygtige organiske 

forbindelser (NMVOC) kg 2.832 2.991 - - - B 

Cobolt (Co) kg 4,0 4,2 - - - B 

Polycycliske aromatiske hydrocaboner (PAH) kg 0,03 0,04 - - - B 

Antimon (Sb) kg 78 82 - - - B 

Thallium (Tl) kg 4,0 4,2 - - - B 

Vanadium (V) kg 4,0 4,2 - - - B 

Dioxiner og furaner (PCDD og PCDF) mg 308 2.754 - - - M/B 

Støv ton 12 13 6 13 12 M/B 

- heraf støvpartikler mindre end 10 µ (PM10) kg 9.041 9.549 - - - B 

Støvkoncentration mg/Nm 3 12 12 6 13 11 M 

Emissioner til luft, halm/fliskedel 4) 2004 2003 2002 2001 2000 

CO2 fra naturgasoverhedning (*) ton 3.617 3.839 4.114 4.422 - M/B 

CO ton 138 130 128 133 146 M/B 

Støv ton 8 5 3,6 8,5 5 M/B 

Støvkoncentration mg/Nm 3 18 10 9 21 13 M 

Øvrige luftbårne emissioner 2004 2003 2002 2001 2000 

Støj Støjbelastning, Grænseværdier 

målt/beregnet i 2003 for anlæg 

- Nærmeste beboelse mod vest ) dB(A) 42/40 /40 55/45/40 M/B 

- Nærmeste boligområde mod sydvest dB(A) 32/28/28 45/40/35 M/B 

- Nærmeste beboelse mod syd dB(A) 52/40/41 55/45/40 M/B 

- Nærmeste beboelse mod nordvest dB(A) 54/38/39 55/45/40 M/B 

- Ved grænse til erhvervsområde, 

Novem Centerpark dB(A) 59/48/48 60/60/60 M/B 

- Nærmeste bebyggede område i 

Novem Centerpark dB(A) 58/47/48 60/60/60 M/B 

Vandudledning 2004 2003 2002 2001 2000 

Spildevand til kommunalt renseanlæg m 3 44.348 20.397 28.346 25.130 21.391 M 

- heraf spildevand fra røggasrensning m 3 27.154 15.621 19.824 16.340 17.102 M 

Indhold af total-fosfor som P kg 90 88 - - - M 

Indhold af arsen (As) kg 0,68 0,03 0,97 - - M 

Indhold af bly (Pb) kg 6,65 0,67 2,24 - - M 

Indhold af kadmium (Cd) kg 2,27 0,31 0,11 - - M 

Indhold af krom (Cr) kg 0,58 0,55 0,32 - - M 

Indhold af kviksølv (Hg) kg 0,21 0,04 0,01 - - M 

Indhold af nikkel (Ni) kg 0,47 0,55 0,36 - - M 

Indhold af sølv (Ag) kg 0,03 5) 0,10 0,14 - - M 

Indhold af zink (Zn) kg 31,3 0,03 5,58 - - M 

Indhold af cyanid kg 0,27 5) 0,13 0,63 - - M 

Indhold af phenol kg 0,65 5) 0,49 6,55 - - M 

Målt iltforbrug, organisk nedbrydning (BI5) kg 530 544 - - - M


1) Forbruget af uønskede stoffer i henhold til Miljøstyrelsens senest reviderede liste 

fra 2004 er kun opgivet, hvis de er målt og samtidig er registreret i det internationale 

CAS-register (Chemical Abstracts Service) 

2) Gruppen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende 

retningslinier: 

- Først kontrolleres om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet, tælles det 

kun med i denne gruppe 

- Dernæst kontrolleres om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet, 

tælles det kun med i denne gruppe 

- Så kontrolleres om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles 

det kun med i denne gruppe. 

- Brandfarlige stoffer, der ikke samtidig hører til én af de ovenstående grupper, 

opgøres kun som brandfarlige stoffer. 

3) I forbindelsen med opgørelsen af forbruget af arbejdsmiljømæssige risikostoffer 

medregnes kun stoffer, der håndteres i manuelle arbejdsfunktioner. Ønsker man 

også at medregne de kemikalier, der indgår i anlæggets hovedprocesser som ”arbejdsmiljømæssige 

risikostoffer” skal forbruget af: 



Restprodukter, affaldskedler ton 2004 2003 2002 2001 2000 

Slagge inkl. jernskrot ton 27.589 29.496 31.989 32.614 33.439 M 

Røgrensningsprodukt inkl. flyveaske (farligt affald) ton 2.419 2.510 2.634 2.601 2.512 M 

Restprodukter, halm/fliskedel ton 2004 2003 2002 2001 2000 

Slagge kg 2.446 2.364 2.286 2.790 2.855 M 

Flyveaske kg 1.002 916 843 898 927 M 

Sorterede affaldsmængder 6) 2004 2003 2002 2001 2000 

Affald til kommunalt deponi ton 124 3,3 4,1 3,6 3,5 M 

Affald til Kommunekemi (farligt affald) ton 5,1 2,1 3,3 2,8 2,1 M 

Arbejdsmiljø 2004 2003 2002 2001 2000 

Anlæggets normering i alt (personer) antal 35 34 33 35 - M 

Arbejdstimer, præsterede timer 61.059 59.126 57.387 60.865 - B 

Registrerede arbejdsulykker i alt antal 0 5 4 4 - M 

- heraf arbejdsulykker med 0 dages fravær antal 0 3 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med 1-3 dages fravær antal 0 0 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med 4-14 dages fravær antal 0 1 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med 2-5 ugers fravær antal 0 1 - - - M 

Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal 0 38 - - - M/B 

Arbejdsulykker pr. 1.000.000 timer antal 0 84,6 69,7 65,7 - M/B 

Ikke-ulykkesbetinget sygefravær dage 158 - 126 391 - M 

- beregnet pr. 1000 normerede arbejdstimer timer 22 - 16,5 48,2 - M/B 

(*) Biobrændsler og affald betragtes som CO2-neutrale brændsler 

M = Målt, B = Beregnet 

“-” En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på 

grund af ufuldstændige eller anderledes opgørelser 

- NH3 lægges til forbruget af kemikalier mærket miljøfarlige 

- Forbruget af turbinesmøreolie og dieselolie lægges til forbruget af kemikalier 

mærket sundhedsskadelige eller giftige 

- NaOH, FeCl3, HCl og fældningsmidlet MP 7 lægges til forbruget af kemikalier 

mærket ætsende og lokalirriterende 

4) Data for udledning til luft gælder kun udledte mænger fra skorstenen via røgassen. 

5) Analyseværdien fra en eller flere stikprøvemålinger lå under den mindste værdi, 

der med sikkerhed kan bestemmes (detektionsgrænsen). Den halve detektionsgrænse 

er brugt som talværdi for disse målinger i de videre beregninger af gennemsnitskoncentrationer 

og mængder. Mængderne er beregnet ved at gange 

den gennemsnitlige koncentration af det enkelte stof i årets stikprøver med røggas- 

eller spildevandsmængden. 

6) Måbjergværket bortskaffer selv de ubetydelige mængder af genbrugeligt og 

brændbart affald, der opstår på et anlæg af denne størrelse 

15

16 Grønt regnskab 2004 Oplysninger om miljøforhold 

Resultater fra analyser af affalds- og bioslagge 

Resultater fra analyser af affaldsslagge 

Slagge, gennemsnit af faststofanalyser Grænseværdi 

2004 2003 for kategori 3 1) 

Arsen (As) mg/kg TS 10,1 11,5 - M/B 

Bly (Pb) mg/kg TS 1.057 1.243 - M/B 

Kadmium (Cd) mg/kg TS 4,6 4,6 - M/B 

Krom, total (Cr) mg/kg TS 106 105 - M/B 

Kobber (Cu) mg/kg TS 3.914 2.244 - M/B 

Nikkel (Ni) mg/kg TS 106 0 - M/B 

Slagge, gennemsnitskoncentration i eluat 2) Grænseværdi 

2004 2003 for kategori 3 1) 

Klorid (Cl) mg/l 857 811 3.000 M/B 

Sulfat (SO4) mg/l 2.000 2.520 4.000 M/B 

Kalcium (Ca) mg/l 503 577 M/B 

Natrium (Na) mg/l 810 1.031 1.500 M/B 

Arsen (As) µg/l 4,1 3,5 50 M/B 

Kadmium (Cd) µg/l 0,2 0,1 40 M/B 

Krom, total (Cr) µg/l 5,0 5,0 500 M/B 

Kobber (Cu) µg/l 274 383 2.000 M/B 

Nikkel (Ni) µg/l 2,5 5,3 70 M/B 

Bly (Pb) µg/l 0,9 1,5 100 M/B 

Zink (Zn) µg/l 5,0 7,5 1.500 M/B 

Slagge, øvrige parametre Grænseværdi 

2004 2003 for kategori 3 1) 

Surhedsgrad pH 9,7 9,3 - M/B 

Ledningsevne mS/m 6,2 7,5 - M/B 

Total organisk kulstof (TOC) % 1,2 1,6 - M/B 

1) Slagge, der klassificeres som kategori 3 kan anvendes til følgende bygge- og 

anlægsarbejder: 

- Veje med tæt belægning og bortledning af overfladevand (Højde = maks. 1 m). 

- Stier med fast belægning (Højde = maks. 0,3 m). 

- Ledningsgrave med fast belægning. 

- Fundamenter og gulve (Højde = maks. 1 m under bygninger). 

Resultater fra analyser af bioslagge 

Gennemsnit af 

faststofanalyser 

for bioslagge 

1. 

kvartal 

2. 

kvartal 

3. 

kvartal 

2) Gennemsnitlig koncentration af udvaskede stoffer efter 1 times kontakttid med 

et forhold mellem væske og slaggetørstof på 2 liter pr. kg. Eluat er betegnelsen 

for den væske, der analyseres efter udvaskningsprocessen. 

4. 

kvartal 

Gennem- 

snit 

2004 

Gennem- 

snit 

2003 

Grænseværdi for 

genanvendelse til 

gødningsformål 

Bly (Pb) mg/kg TS 4

Energibalance 2004 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 


17


Resumé af resultaterne af egenkontrollen 

Egenkontrollens omfang 

Overholdelse af grænseværdierne i miljøgodkendelsen og 

spildevandsudledningstilladelsen dokumenteres via kontinuerlige 

målinger og stikprøvemålinger: 

· De kontinuerlige målinger foretages ved hjælp af anlæggets 

egne fast monterede instrumenter 

· Stikprøvemålingerne foretages af eksterne akkrediterede 

måle- og analyseinstitutter og anvendes til at kontrollere 

om grænseværdierne overholdes for en række 

miljøpåvirkninger, der ikke måles kontinuerligt. 

· Parallelmålingerne foretages ligeledes af eksterne akkrediterede 

måle- og analyseinstitutter og anvendes til at 

undersøge, om anlæggets faste målere måler korrekt. 

Egenkontrollen af udledningerne via røggassen fra såvel 

affaldslinierne som halm/flislinien udføres og verificeres i 

henhold til lokalt udarbejdede retningslinier. I oversigtsform 

omfatter egenkontrollen følgende målinger: 

· Røggas, affaldslinier 

- Kontinuerlige målinger af saltsyre (HCl), kulilte (CO) og 

støv i skorsten, kontinuerlige målinger af ilt (O2) efter 

kedel og i skorsten samt kontinuerlige målinger af 

temperaturer i ovn, efter kedel, i efterforbrændingszone 

(EBK) og i skorsten. Derudover registreres anlægsmålernes 

driftstid. 

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten til kontrol af 

ikke-kontinuerligt målte emissioner. Der måles gasser 

i form af hydrogenflourid (HF), kvælstofilte (NO + 

NO2), svovldioxid (SO2), tungmetaller i form af arsen 

(As), bly (Pb), kadmium (Cd), krom (Cr), kobber (Cu), 

kviksølv (Hg), mangan (Mn) og nikkel (Ni) samt total 

organisk kulstof (TOC). 

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten, der anvendes 

som parallelmålinger til kontrol af anlæggets kontinuerte 

støv-, CO-, HCl- og iltmålere 

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten til kontrol af 

emissionen af dioxin. 

· Røggas, halm/flislinie 

- Kontinuerlige målinger til måling af kulilte (CO), ilt (O2) 

og støv i skorsten. Derudover registreres anlægsmålernes 

driftstid. 

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten, der anvendes 

som parallelmålinger til kontrol af anlæggets kontinuerte 

støv- og CO-målere. 

- I 2004 er der desuden foretaget ekstraordinær parallelmåling 

som kalibrering af halm/flisliniens CO- og 

O2-måler. 

· Spildevand 

- Kontinuerlige målinger af surhedsgrad (pH) og flow 

efter spildevandsrensning samt kontinuerlige målinger 

af temperatur og flow i udløb til kommunalt kloaksystem 

- Seks årlige stikprøvemålinger til kontrol af spildevandsmængde, 

temperatur, surhedsgrad og indhold 

af cyanid og phenol samt tungmetaller i form af sølv 

(Ag), arsen (As), bly (Pb), kadmium (Cd), krom (Cr), 

kviksølv (Hg), nikkel (Ni) og zink (Zn). Kontrol på baggrund 

af DIF’s anvisning for forureningskontrol. 

- Årlig redegørelse for udledning af overfladevand til det 

kommunale regnvandssystem. 

· Restprodukter 

- Analyse af affaldsslaggen i henhold til Miljøstyrelsens 

bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om anvendelse 

af restprodukter og jord til bygge- og anlægsopgaver 

(Slaggebekendtgørelsen). 

- Analyse af bioaske og -slagge i henhold til Miljøstyrelsens 

bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2000 om 

anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af 

biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørelsen). 

Egenkontrollen omfatter desuden: 

· Udarbejdelse af driftsjournal samt døgn-, måneds- og 

årsrapporter til dokumentation for driftsforhold og røggasmålinger 

· Registrering af affaldsmængder og –bortskaffelse.

Resultater af kontinuerlige målinger på affaldslinierne 

Affaldslinierne har overholdt emissionsgrænseværdien 

for HCl i hele 2004. Emissionsgrænseværdien for støv er 

overskredet i ca. 1% af driftstiden på affaldslinie 1. Kravet 

om, at middelværdien for minutmålinger af CO skal være 

mindre end 150 mg/Nm3 Egenkontrollens resultater 

i minimum 90% af en vilkårlig 24 

timers periode er overholdt i hovedparten af 2004. Overskridelserne 

er omtalt under ”Overholdelse af vilkår”, side 

10. 

Resultater af stikprøvemålinger på affaldslinierne 

Affaldslinierne har overholdt alle emissionsgrænseværdier 

i forbindelse med årets stikprøvemålinger. Det fremgår 

tydeligt, at der er sket et kraftigt fald i emissionen af SO2, 

HF og dioxiner efter efterårets ombygning af røggasrensningsanlæggene. 

Emissionen af TOC fortsætter det lave 

niveau, der blev opnået efter intensivering af forebyggende 

vedligeholdelsesrutiner i 2002. 

Resultatet af parallelmålinger til kontrol af 

affaldsliniernes faste anlægsmålere 

Ved årets parallelmålinger af støv, saltsyre (HCl), kulilte 

(CO) og ilt (O2) blev der fundet rimelig god overensstemmelse 

mellem resultatet af kontrolmålingerne og anlægsmålingerne. 

På affaldslinie 2 blev der dog konstateret mindre 

god nøjagtighed på støvmåleren. Afvigelsen skyldtes 

rustpartikler i røggassen som følge af rustdannelse i røggaskanalerne. 

Røggaskanalerne blev udskiftet i sommeren 

2004 i forbindelse med ombygning af anlæggets røggasrensningsanlæg. 

Resultater af kontinuerlige målinger på halm/flislinien 

Halm/flislinien har overholdt emissionsgrænseværdierne 

for støv i hele 2003. Grænseværdien for CO er overskredet 

i 4,6% af driftstiden. Overskridelserne, der fortrinsvis 

optræder under start og stop, er omtalt under ”Overholdelse 

af vilkår”, side 10. 

Resultater parallelmålinger til kontrol af 

halm/flisliniens faste anlægsmålere 

Der er foretaget to stikprøvemålinger som kontrol (parallelmåling) 

af de faste anlægsmålere, der måler røggassens 

indhold af støv, kulilte (CO) og ilt (O2). Ved målingerne 

i februar blev det konstateret uoverensstemmelse mellem 

anlæggets CO-måling og kontrollantens CO-måling. Dette 

vakte forundring, da anlægsmåleren netop var blevet kalibreret 

af leverandøren. Der blev igangsat en nærmere undersøgelse, 

herunder fornyede parallelmålinger i april. Resultatet 

viste, at måleren var i orden, men målesignalet var 

fejlkorrigeret som følge af overskridelse af måleområdet 

samt fejl på O2-måleren. 



Parallelmålingerne i oktober viste for stor fejlvisning på 

støvmåleren. Afvigelsen skyldtes ændrede partikelstørrelser, 

som følge af utætheder i posefilteret. 

Analyser af affaldsslagge 

Der er foretaget 5 slaggeanalyser i årets løb, og gennemsnitsresultatet 

fremgår af slaggeanalyseskemaet side 16. 

Ved alle analyser er slaggen blevet klassificeret som kategori 

3, hvilket gør det muligt at genanvende den til fyldmateriale 

ved etablering af veje, stier, fundamenter m.m., der 

overdækkes med fast belægning. 

Analyser af restprodukter fra halm/flislinien 

Der er foretaget fire analyser af bioslaggen i årets løb, og 

gennemsnitsresultatet fremgår af dataskemaet side 16. 

Årets analyseresultater viser, at slaggen overholder alle kriterier 

for genanvendelse til jordbrugsformål (gødning). På 

grund af manglende afsætningsmuligheder til gødningsformål 

genanvendes slaggen som fyldmateriale ved etablering 

af veje, stier m.m. Ved denne anvendelse er slaggens kadmiumindhold 

ikke afgørende. Flyveaskens kadmiumindhold 

overstiger normalt de tilladte grænser ved genanvendelse 

til jordbrugsformål. Flyveasken deponeres i godkendt deponi. 

Registrering af affaldsmængder og -bortskaffelse 

I 2004 er der sket en kraftig stigning i mængden af affald 

til kommunalt deponi. Årsagen er først og fremmest udskiftning 

og bortskaffelse af store mængder murværk fra 

affaldskedlerne samt bortskaffelse af ikke genanvendelige 

byggematerialer, herunder isoleringsmateriale, i forbindelse 

med ombygning af Måbjergværkets røggasrensningsanlæg. 

Forøgelsen af farligt affald til Kommunekemi skyldes sammenfald 

af periodiske olieskift kombineret med intensiveret 

affaldssortering (lysstofrør, batterier etc.). 

Analyser af stikprøvemålinger af udledt spildevand 

Spildevandets sammensætning er kontrolleret ved 6 stikprøvemålinger 

(døgnprøver), der evalueres på baggrund af 

DIF’s anvisning for forureningskontrol. For hvert stof omregnes 

årets målinger til en værdi, der er statistisk holdbar 

– den såkaldte kontrolværdi. Spildevandet overholder 

emissionsgrænseværdierne (årsgennemsnit), når kontrolværdien 

for det enkelte stof ligger under grænseværdien 

for det pågældende stof. 

I 2004 overholdt Måbjergværkets samlede spildevandsstrøm 

alle kontrolværdier, bortset fra kravene til maksimal 

indhold af kadmium. Se ”Overholdelse af vilkår” side 10 og 

resultaterne af stikprøvemålingerne side 22. 

19

20 Grønt regnskab 2004 Resumé af resultaterne af egenkontrollen 

Resultater af kontinuerlige målinger på affaldslinierne 

Overskridelser af grænseværdier, linie 1 

Registrerede overskridelser Driftsdata 

Parameter 

Måned 

For lav EBKtemperatur 

10 minutmiddel 

Måletid i % og antal overskridelser af emissionsgrænseværdier 

Minutmiddel, 

CO 

Syvdøgnsmiddel, 

støv 


HCl 

825°C 850°C 150 mg/Nm 

Grænseværdi 

3 30 mg/Nm3 50 mg/Nm3 Antal Antal 

Overskridelser 

Målernes 

driftstid 

i % 


Måletid 

i % 


Målernes 

driftstid 

i % 

Drifts- 

tid 

Timer 

Bemærkninger 

Indberetninger til 

tilsynsmyndigheden 

og forklaringer 

på overskridelsen 

Januar 1 7 0 99,1 0 99 0 99 744 Vådt brændsel 

Februar 0 0 9 99,9 0 99,9 0 99,7 696 Fejl i affaldsristen 

Marts 58 0 164 99,7 0 99,7 0 99,7 735 

Stop for udskiftning 

af ruller under riste 

April 1 0 1 100 0 97,8 0 100 720 Vådt brændsel 

Maj 2 0 29 99,4 0 94 0 99,4 742 

Juni 61 0 280 99,8 0 99,8 0 99,8 602 

Juli 5 1 9 100 0 100 0 99,5 744 

Prop i affaldsskakt. 

Udfald af sugetrækblæser 

Stop/start af kedel. 

Prop i affaldsskakt 

Slaggeopbygning i ovn. 

Vådt affald 

August 57 0 19 93,2 0 93,2 0 93,2 114 Stop for revision 

September 329 9 1529 100 4 100 0 92,3 301 

Oktober 90 18 244 100 0 100 0 98,4 632 

November 60 13 149 100 0 100 0 98,6 716 

3 starter efter revision. 

Indregulering af ny blæser 

Start efter reparation af 

fordamperrør 

Start/stop v. opblokning af 

elfilter. Defekt temp. føler 

December 0 1 8 100 0 100 0 100 744 Prop i affaldsskakt 

I alt 664 49 2441 99,3 4 98,6 0 98,3 7.490 

Overskridelser i timer 118,8 40,7 73,0 

Overskridelser i % 1,6 0,5 1,0 0,0 

0,0

Overskridelser af grænseværdier, linie 2 


Registrerede overskridelser Driftsdata 

Parameter 

Måned 

Grænseværdi 

For lav EBKtemperatur 

10 minutmiddel 

Måletid i % og antal overskridelser af emissionsgrænseværdier 

Minutmiddel, 

CO 


støv 


HCl 

825°C 850°C 150 mg/Nm 3 30 mg/Nm 3 50 mg/Nm 3 

Antal Antal 


Målernes 

driftstid 

i % 


Måletid 

i % 


Målernes 

driftstid 

i % 

Driftstid 


Bemærkninger 

Indberetninger til 

tilsynsmyndigheden 

og forklaringer 

på overskridelsen 

Januar 1 11 13 100 0 100 0 99,9 744 Vådt brændsel 

Februar 2 2 10 100 0 100 0 100 695 

Timer 

Prop i affaldsskakt. 

Affaldssblanding 

Marts 0 1 0 100 0 100 0 99,8 742 Affaldsblanding 

April 63 0 204 99,9 0 99,9 0 99,8 713 

Maj 0 0 0 100 0 100 0 100 744 

Juni 57 0 294 99,9 0 99,9 0 100 613 

Juli 4 0 12 100 0 100 0 100 744 

August 1 0 3 100 0 100 0 98,3 744 

21 

Stop/start for udskiftning af 

ruller. Affaldsblanding 

Stop/start af kedel. 

2 CO: Affaldsblanding 

Rist kørt fast. Prop 

i affaldsskakt. 

EBK: Affaldsblanding. 

CO: Drift af rist 

September 58 0 53 100 0 100 0 99,8 282 Stop for revision 

Oktober 43 2 28 99,9 0 99,9 0 99,7 326 

November 6 12 0 99,8 0 99,8 0 99,6 720 

December 2 7 1 100 0 100 0 99,9 744 

I alt 237 35 618 99,96 0 99,96 0 99,73 7.811 

Overskridelser i timer 45,3 10,3 0,0 0,0 

Overskridelser i % 0,58 0,13 0,0 0,0 

Start efter revision. 

Ny forbrændingsluftblæser 

Afbrændingsforsøg. 

Vådt affald 

Udfald, sekundærblæser. 

Fejl på rist. Defekt T-måler

22 Grønt regnskab 2004 Resumé af resultaterne af egenkontrollen 

Stikprøvemålinger for affaldslinier og spildevand 

Resultater af stikprøvemålinger vedr. emissioner, affaldslinie 1 

Parameter Røggasmængde SO2 HF TOC 

Sum af 

Pb, Cr, Cu 

og Mn 

Sum 

af 

Ni og As 

Sum 

af 

Cd og Hg 

Sum af 

NO og 

NO2 

Måned Enhed Nm 3 /h mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 ng/Nm 3 

Februar 56.900 110 0,7

Tilsynsmyndighedens udtalelse 

Ringkjøbing Amts udtalelse til Måbjergværkets 

grønne regnskab 2004 

Ringkjøbing Amt har den 12. maj 2005 modtaget det 

grønne regnskab 2004 for Måbjergværket A/S i dets endelige 

tekstudformning. 

På baggrund heraf har amtet udarbejdet en udtalelse til 

regnskabet. Udtalelsen er udarbejdet i henhold til § 12, stk. 

2 i Bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders 

pligt til at udarbejde grønt regnskab. 

I overensstemmelse med bekendtgørelsen skal amtet forholde 

sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: 

Basisoplysninger, ifølge § 5 

• Det oplyste listepunkt, hvorunder virksomheden er miljøgodkendt. 

• Oplysningerne om den væsentligste af virksomhedens 

miljøgodkendelser. Dato for seneste revision. Oplysninger 

om recipient ved direkte udledning samt tilslutningstilladelser 

til offentlige spildevandsanlæg. 

• Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- 

og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens 

hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 

Ledelsens redegørelse, § 6 

•Oplysninger om evt. vilkårsoverskridelser. I bekræftende 

fald en redegørelse for afhjælpende og forebyggende 

foranstaltninger. 

Ringkjøbing Amts udtalelse 

Måbjergværket A/S 


Oplysninger om miljøforhold, § 7 

• Oplysningerne om virksomhedens væsentlige forbrug af 

energi, vand og råvarer. 

• Oplysningerne om væsentlige arter og mængder af forurenende 

stoffer, som 

- indgår i produktionsprocesser 

- indgår i virksomhedens produkter 

- udledes til luft, vand og jord 

- bortskaffes med affald. 

• Oplysningerne om affaldsproduktion og -håndtering, 

herunder 

- mængder: samlet og fordelt på væsentlige fraktioner 

- disponering, herunder genanvendelse 

- procedurer for sortering. 

• Oplysningerne om støj-, støv- og lugtforhold. 

• Begrundelsen, dersom ikke alle ovenstående miljøforhold 

er beskrevet i regnskabet. 

Resume at egenkontrol, § 9 

• Resumeet af resultaterne fra virksomhedens egenkontrol, 

sat i relation til godkendelsens vilkår. 

Klager 

• Oplysninger om evt. klager over virksomheden i regnskabsåret. 

Det er Ringkjøbing Amts vurdering, at Måbjergværkets grønne regnskab behandler de væsentligste miljø- og ressourcemæssige 

forhold i overensstemmelse med bekendtgørelsen om grønne regnskaber. 

På grundlag af amtets tilsyn med virksomheden, er det amtets vurdering, at de oplysninger, der fremgår af grønt regnskab 

2004, stemmer overens med de oplysninger, amtet har om virksomhedens miljøforhold. 

Amtet har ikke modtaget klager over virksomheden i 2004. 

Med venlig hilsen 

Anny Skov Græsholt 

23

Elsam Kraft A/S 

Måbjergværket 

Tekniske hoveddata 

Idriftsat 1993 

Maks. kontinuerlig eleffekt (netto) 28 MW 

Fjernvarmeydelse 68 MJ/s 

Brændselsforbrug til anlæggets 

to affaldskedler 2 × 9 t/h 

Brændselsforbrug til affaldskedlernes 

naturgasfyrede overhedere 

Brændselsforbrug til anlæggets 

Måbjergværket A/S 

Energivej 2 

7500 Holstebro 

Tlf. 79 24 11 20 

Fax 79 24 11 40 

www. elsam.dk 

2 × 315 Nm 3 /h 

halm/fliskedel 10/13 t/h 

CVR-nr.: 25-49-59-77, 

P-enhed: 1.007.775.284 

Damptryk 67 bar 

Damptemperatur 522 °C 

Brændselsforbrug til halm/fliskedlens 

540 Nm 

naturgasfyrede overheder 

3 /h 

Renseanlæg, affaldskedler 

Kontaktpersoner 

Miljøkoordinator: Viggo Mose, vm@elsam.com 

Driftsleder: Erik Tranberg, et@elsam.com 

Støvfilter (elfilter) 

Vådscrubberanlæg 

Spildevandsrensningsanlæg 

Renseanlæg, halm/fliskedel Støvfilter (posefilter)

Grønt Regnskab - DONG Energy

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?