Grønt Regnskab - DONG Energy

dongenergy.com

Grønt Regnskab - DONG Energy

’04

Grønt Regnskab

Måbjergværket A/S


2 Grønt regnskab 2004 Måbjergværket A/S

Basisoplysninger

Navn, beliggenhed og ejerforhold

Måbjergværket A/S er beliggende på adressen Energivej 2,

7500 Holstebro.

Virksomheden er et selvstændigt aktieselskab med Elsam

A/S, Overgade 45, 7000 Fredericia som eneaktionær. Sammen

med fem øvrige affaldsfyrede, Elsam-ejede kraftvarmeværker

og Grenaa Kraftvarmeværk indgår virksomheden i en

fælles organisatorisk enhed ved navn Elsam Affald & Energi.

Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder

Måbjergværket A/S er registreret i det centrale virksomhedsregister

som P-enhed 1.007.775.284 under CVR-nr.:

25-49-59-77. Miljøtilsynsmyndighederne er Ringkjøbing

Amt og Holstebro Kommune.

Branche samt listepunkt

Måbjergværket er et multifyret kraftvarmeanlæg bestående

af to affaldskedler og en halm/fliskedel. Forbrændingskapaciteten

på affaldskedlerne er 2 x 9 ton affald og 2 x

315 Nm 3 naturgas pr. time. Forbrændingskapaciteten på

halm/flis kedlen er på 10/13 tons biomasse og 540 Nm 3

naturgas pr. time. Det betyder, at kraftvarmeværket er underlagt

• godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 og K 106

i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om

godkendelse af listevirksomhed.

• miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr. 594

af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde

grønt regnskab.

Hoved- og biaktiviteter

Hovedaktiviteten er produktion af el og fjernvarme ved

forbrænding af affald og biobrændsel. Måbjergværket tilføres

erhvervs- og husholdningsaffald fra affaldsselskaberne

nomi, L90 og 4S. El-produktionen afsættes til netselskabet,

Vestjyske Net, og fjernvarmeproduktionen dækker

hovedparten af varmebehovet i Holstebro og Struer kommuner.

De væsentligste biaktiviteter er afbrænding af kommunalt

spildevandsslam og produktion af afsaltet spædevand til

fjernvarmesystemet.

Væsentligste miljøgodkendelser

• Godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel

5, Ringkjøbing Amtskommune, december 1990.

• Røgrensningsudstyr til kraftvarmeværk ved Måbjerg,

Holstebro Kommune. Godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5, Ringkjøbing Amtskommune,

juni 1991.

• Flishugning, udvidelse af flislagerplads og etablering af

nyt flis- og træpillehåndteringsanlæg, Ringkjøbing Amtskommune,

maj 1996.

• Miljøgodkendelse til forbrænding af kommunalt spildevandsslam,

Ringkjøbing Amtskommune, februar 1999.

• Miljøgodkendelse til etablering af opsamlingskapacitet

for genbrug af overfladevand og intern spildevandsstrøm,

Ringkjøbing Amtskommune, maj 2001.

• Påbud om krav til udledning af dioxin fra affaldslinier til

luft, Ringkjøbing Amt, december 2004.

Udledningstilladelser og recipient

• Udledning af spildevand fra Måbjergværket til det kommunale

kloaksystem, tilslutningstilladelse, Holstebro

Kommune, marts 1997.

• Tilladelse til udledning af overfladevand fra Måbjergværket

til det kommunale regnvandssystem, Holstebro

Kommune, oktober 2000.

• Indretning af afløbsledninger for overfladevand, Holstebro

Kommune, marts 2004.

• Tillæg til tilslutningstilladelse – Krav til dioxiner i spildevand,

Holstebro Kommune, december 2004.

Godkendelse af ombygninger og revision af gældende

miljøgodkendelse

For at leve op til kravene i bekendtgørelse nr. 162 af 11.

marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, har Måbjergværket

foretaget ombygning af værkets røggasrensningsanlæg.

Ombygningen omfatter bl.a. udvidelse af

skrubberanlæg, herunder rensning for svovldioxid og dioxiner.

Som led i ombygningerne er der etableret anlæg for

udnyttelse af røggassens overskudsvarme (røggaskondensering).

I henhold til samme bekendtgørelse skulle Ringkjøbing Amt

senest den 1. januar 2004 tage den eksisterende miljøgodkendelse

op til revision. Revisionen skal sikre implementering

af nye emissions- og målekrav, der skal overholdes pr.

28. december 2004 (dioxin) og 28. december 2005 (alle

øvrige).

Måbjergværket og Ringkjøbing Amt har aftalt, at revisionen

af miljøgodkendelsen skal indeholde en opdateret anlægsbeskrivelse,

herunder godkendelse af gennemførte

ombygninger, miljøgodkendelse af deNOx-anlæg (etableres

2005) og ændring af vilkår vedrørende måling og registrering

af emissioner til luft og spildevand.

Dioxinkrav er meddelt som påbud, idet disse krav skulle

være overholdt pr. 28. december 2004. Revisionsarbejdet

forventes afsluttet i foråret 2005.


Basisoplysninger

Grønt regnskab 2004

Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre

Måbjergværkets primære ressourceforbrug er:

• Brændsel i form af

- affald og spildevandsslam, der forbrændes på anlæggets

to affaldslinier

- h alm, flis og andre biobrændsler, der forbrændes på

anlæggets halm/flislinie

- naturgas, der forbrændes i overhedere på hver kedellinie

• Vand, der fortrinsvis benyttes

- til produktion af afsaltet kedelvand (deionat)

- som vaskevand i røggasrensningsanlægget

• Kemikalier i form af

- kalk (CaCO3) og (Ca(OH)2), natronlud (NaOH), jernklorid

(FeCl3), polymer og svovlholdigt fældningsmiddel,

der anvendes i røggasrensnings- og spildevandsrensningsanlæg

- Natronlud (NaOH) og ammoniak (NH3) til konditionering

af proces- og fjernvarmevand

Affald

Naturgas

Halm

Andre biobrændsler

Spildevandsslam

Elektricitet

Varme

Vand

Kemikalier

Spildevand med

indhold af salte,

tungmetaller mv.

Røggas med indhold af NOX, HF, SO2, CO,

HCl, støv, tungmetaller mv.

Slagge og røgrensningsprodukter

med indhold af salte og tungmetaller

fra affaldsforbrændingen

De væsentligste miljøpåvirkninger er:

• Udledning af røggasser, der indeholder kvælstofilter

(NOX), svovldioxid (SO2), saltsyre (HCl), hydrogenfluorid

(HF), kulilte (CO), støvpartikler, tungmetaller og dioxin

• Produktion af forbrændingsrestprodukter (slagge og

aske) og røgrensningsprodukter (affaldsaske blandet

med spildevandsslam fra anlægget)

• Udledning af spildevand – fortrinsvis i form af for-renset

processpildevand til det kommunale spildevandsrensningsanlæg

• Støj fra procesanlæg samt intern transport og brændselshåndtering

• Støv og lugt fra diffuse kilder

• Eget affald (ikke forbrændingsegnet).

Bioslagge og -flyveaske med

indhold af salte og tungmetaller

fra halm/flisforbrænding

Elektricitet

Fjernvarme

Erhvervs-, husholdnings-

og kemikalieaffald

til bortskaffelse

3


4 Grønt regnskab 2004 Basisoplysninger

Anlægget består af to identiske affaldsforbrændingslinier

og en separat halm/flislinie, der leverer damp til den samme

turbine.

Affaldet vejes, registreres og aflæsses i affaldssiloen. Herfra

transporteres det til affaldskedlerne, hvor det tørrer,

antændes og brænder på kedlernes riste. Halmen transporteres

i big-baller til halm/flisovn og forbrændes i hel tilstand

efter ”cigarfyringsprincippet”. Træflis transporteres

fra anlæggets flislager over en silo, hvorfra det blæses ind

i biokedlen.

Varmeenergien fra forbrændingen af affald, halm og træflis

omsættes i kedlerne til 412 grader varm damp. Dampen

opvarmes derefter til 522°C ved hjælp af naturgas og ledes

til turbinen, der trækker generatoren, hvorved der produceres

el.

Procesforløb - Måbjergværket

Skorsten

Beskrivelse af processen på Måbjergværket

Sugetræksblæsere

Sugetræksblæser

Røggasrensning

Vand

Røggasrensning

Vand

Affald + evt. halm/flis

Posefilter

Flyveaske

Restprodukt

Restprodukt

Affaldssilo

El-filter

El-filter

Affaldskedel

1

Ovn

Røggas

Røggas

Røggas

Naturgasfyretoverheder

Affaldskedel

2

Ovn

Flislager

Damp

Naturgasfyretoverheder

Halm/

fliskedel

Halmbord

Efter turbinen nedkøles dampen til vand og varmeenergien

udnyttes til at producere fjernvarme i anlæggets fjernvarmevekslere.

Fra affaldskedlerne ledes røggassen gennem et elektrofilter

efter udbrænding ved temperaturer over 850° C i kedlernes

efterforbrændingszone. Elektrofilteret udskiller og opsamler

flyveasken. Derefter vaskes røggassen med vand

og natronlud i røggasrensningsanlægget, så syredannende

bestanddele og tungmetaller udvaskes. Røggasrensningsanlægget

er etableret som et 4 trins skrubberanlæg, der er

fyldt med specielle fyldlegemer, der optager røggassens indhold

af dioxin. I de sidste skrubbertrin foretages afkøling og

udkondensering af vand fra røggassen. Kondenseringsvarmen

udnyttes til supplerende fjernvarmeproduktion. Til slut

udledes den rensede røggas via skorsten til atmosfæren.

O vn

Halmlager

Naturgasfyretoverheder

Halmbord

By-pass

veksler

Dampturbine

Fjernvarmevekslere

Gear

35-55°C

Pumpe Pumpe Pumpe

60 kV

Transformer

10 kV

El-generator

75-90°C

Pumpe Pumpe

Luftkølingsudstyr

Pumpe

El

Varmeakkumulator

5.000 m 3

Holstebro

Fjernvarmevand

Struer


Det opsamlede vand fra røgrensningens første skrubbertrin

behandles i et spildevandsrensningsanlæg og renses for

tungmetaller ved udfældning. Det tungmetalholdige spildevandsslam

blandes med flyveasken fra elektrofilteret og

fyldes i ”big-bags”, der afhentes og anvendes til opfyldnings-

og understøtningsformål i mineindustrien.

Det sulfatholdige spildevand fra røgrensningens SO2-trin

udtages via et kulfilter, der fjerner eventuelle dioxinrester

og bortskaffes til gipsudfældning på et af Elsams centrale

kraftværker.

Det afkølede røggaskondensat udnyttes som erstatning for

råvand eller udledes som spildevand.

Basisoplysninger

Grønt regnskab 2004

De ikke brændbare dele af affaldet (slaggen) udtages gennem

et vandbad og ledes til slaggesiloen, hvorfra det afhentes

til genanvendelse.

Fra halm/fliskedlen ledes røggassen gennem et posefilter,

der opsamler flyveasken. Flyveasken transporteres til en lagersilo,

befugtes og udleveres til container og bortkøres til

deponering. Slaggen fra halm/flislinien udtages gennem et

vandbad og ledes til slaggecontainere, der afhentes til genanvendelse

til veje og stier.

5


6 Grønt regnskab 2004 Måbjergværket A/S

Ledelsens redegørelse

Overordnede koncernforhold og fællesaktiviteter

Miljøindsatsen for de seks Elsam-ejede affaldsfyrede kraftvarmeværker

og for Grenaa Kraftvarmeværk koordineres

af den fælles organisatoriske enhed Elsam Affald & Energi

(EAE). Det fælles arbejde, der blev indledt i 2002 med

henblik på at få revideret miljøgodkendelserne og ombygge

affaldsforbrændingsanlæggene, er fortsat i 2004. Formålet

er, at alle anlæg ved udgangen af 2005 opfylder de nye

og skærpede krav i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts

2003 om anlæg, der forbrænder affald. Kravet om at indføre

dioxinrensning inden udgangen af 2004 er nu opfyldt

på alle seks affaldsforbrændingsanlæg. Arbejdet med revision

af miljøgodkendelserne var ved udgangen af året så

langt fremme, at det for de fleste af værkerne forventes

afsluttet i første halvår af 2005.

En anden fælles opgave, der startede i 2002, har været at

koordinere og sikre fremdriften i implementeringen og konkretiseringen

af Elsams miljøpolitik i forbindelse med indførelsen

af miljøstyring på de affaldsfyrede anlæg. Arbejdet

blev afsluttet med certificering af alle anlæggene i april

2004.

I forbindelse med implementeringen af ovennævnte bekendtgørelse

om forbrænding af affald blev der nedsat en

arbejdsgruppe med deltagelse fra Ringkjøbing Amt, Nordjyllands

Amt, Elsam Engineering og Elsam Affald & Energi.

Formålet for tilsynsmyndighederne og anlægsejerne var at

nå frem til en fælles fortolkning af bekendtgørelsens bestemmelser

om måling og rapportering af emissioner samt

godkendelseskravene for middelværdier mv. På baggrund

af dette arbejde er der udarbejdet et fælles notat, der også

indeholder Miljøstyrelsens fortolkninger.

Et forsøgsprojekt med undersøgelse af perkolat fra pladser,

der blev etableret med slagge fra affaldsforbrændingsanlæg

i oktober 2002 er planmæssigt videreført i 2004.

Forsøget blev startet i 2000 i et samarbejde mellem netværkssamarbejdet

DAFONET, Miljøstyrelsen og Dansk Hydraulisk

Institut (DHI).

Undersøgelsen skal analysere den faktiske udvaskning og

nedsivning af tungmetaller fra forskellige kategorier af

slagge.

Måleperioden er berammet til at vare tre år, og formålet er

at undersøge, om beregningerne bag de nuværende krav

til den maksimale udvaskning af salte og tungmetaller fra

slaggen ved laboratorieanalyser svarer til den udvaskning,

man vil se ved fuldskalaforsøg.

På grund af forsinkelsen af projektet er overgangsordningen

for grænseværdierne for udvaskning af saltene forlænget

til 2007. De første analyseresultater i 2004 viser en

tendens til, at der netop kan være stor forskel imellem analyseresultaterne

taget fra en udvaskningstest i laboratoriet

og en analyse af perkolatet fra slaggen i naturen. Projektet

søges derfor nu udvidet, så årsagen til dette undersøges,

uden at det medfører yderligere forsinkelse af projektet.

Elsam Affald & Energi har sammen med Amagerforbrænding

og Vestforbrænding, der begge er samarbejdspartnere

i ”affald danmark”, igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse

af DTU vedrørende nyttiggørelse af flyveaske/røggasrensningsprodukter

fra affaldsforbrændingsanlæg. Arbejdet

er beregnet til at løbe over flere år og omfatter bl.a.

• at undersøge og beskrive de nyttiggørelsesmetoder der

findes – og hvilke muligheder og begrænsninger der er

med hensyn til at anvende dem

• at udvikle og afprøve nye metoder, der også miljømæssigt

kan leve op til de internationale krav til nyttiggørelse

• at udvikle værktøjer til at bedømme miljøbelastningen

fra forskellige metoder

• at deltage i følge- og styregrupper mv. i forbindelse med

tilsvarende projekter ledet af andre.

Sigtet er at afdække eksisterende eller fremtidige muligheder

for at indfri det generelle samfundsmæssige ønske om

”renere teknologi”, der er udtrykt i både IPPC-direktivets

krav og flere af anlæggenes miljøgodkendelser.

Måbjergværkets drift og miljøforhold i hovedtræk

I 2004 har Måbjergværkets drift været god og stabil, men

præget af længerevarende ombygning af affaldsliniernes

røggasrensningsanlæg og deraf følgende reduceret produktion.

Affaldslinie 1 har været i drift i 7.490 timer, affaldslinie

2 har været i drift i 7.811 timer og halm/flislinien

har været i drift i 5.120 timer.

Der er solgt 141.650 MWh el og 1.556 TJ fjernvarme, som

er produceret på basis af energiindholdet i 142.957 ton

affald, 64.589 ton biobrændsler samt 4,6 millioner kubikmeter

naturgas. Set i forhold til 2003 er varmesalget for-


øget med 59 TJ og el-produktionen er faldet med 16.764

MWh, ved en driftstid, der er reduceret med i alt 1.100 timer

på affaldslinierne og 158 timer på halm/flislinien.

Anlægsvirkningsgraden er øget til 79,9 % (en stigning på

1,35 procentpoint). Dette skyldes, at der i sidste kvartal af

2004 er produceret 53,7 TJ varme ved hjælp af røggaskondensering.

46,4 TJ blev solgt til fjernvarmesystemet.

Ombygningerne af affaldsliniernes røggasrensningsanlæg

er gennemført under to længerevarende stop (revisioner)

i løbet af sommeren og efteråret. Revisionsperioderne var

tidsmæssigt forskudt, således at der blev opretholdt kontinuert

forbrændingskapacitet. I samme periode blev der

gennemført en kortvarig revision på halm/flislinien.

Ombygning af røggasrensningsanlæggene har blandt andet

medført et væsentligt fald i emissionen af SO2 og dioxin.

Stikprøvemålinger i efteråret 2004 viste således, at emissionen

af SO2 var reduceret til 2-3 mg/Nm 3 , og at emissionen

af dioxin var reduceret til 0,003-0,004 ng/Nm 3 .

2004 har været endnu et år med mange opgaver og forandringer

på miljøområdet. Ombygning af røggasrensningsanlægget

følges op af valg af nye miljømålere og rapporteringssystemer.

Desuden er der igangsat projektering

af et deNOx-anlæg, projekt for udbygning af værkets spildevandsrensningsanlæg

og projekt for rensning af røggaskondensat.

DeNOx-anlægget (SNCR: Selektiv Non Catalytic

Reduction) skal reducere udledningen af kvælstofilter

(NO og NO2) via røggassen. De planlagte ændringer gennemføres

i løbet af 2005 og implementerer dermed de nye

skærpede miljøkrav, der er formuleret i bekendtgørelse nr.

162/2003 om anlæg, der forbrænder affald.

Det fælles koncernarbejde med at indføre miljø- og arbejdsmiljøstyring

er blevet afsluttet med succes. Den afsluttende

certificering viste, at Måbjergværket har opbygget

et solidt og godt miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem,

der lever op til certificeringskravene.

Den efterfølgende driftsperiode har endvidere dokumenteret,

at der er tale om et levende, fremadrettet og funktionsdueligt

system. Den fælles koncernmiljøpolitik samt de

specifikke mål og handlingsplaner for Måbjergværket kan

læses på side 8 og 9.

Valg af data og tekst

Generelt omhandler Grønt Regnskab 2004 for Måbjergværket

de miljøpåvirkninger, der er forbundet med forbrænding

af affald, spildevandsslam og biobrændsler i forbindelse

med produktion af el- og varmeenergi.

Ledelsens redegørelse

Grønt regnskab 2004

Tekst og data er udvalgt, så regnskabet afspejler indholdet

i anlæggets miljøgodkendelse og øvrige karakteristiske

miljøparametre for anlægstypen, jf. beskrivelsen af de væsentligste

miljøparametre side 3. Dertil kommer en række

data udvalgt af hensyn til:

1. Elsam A/S miljøpolitik, der gælder for alle anlæg, der ejes

og drives af Elsam A/S.

2. Generelle gældende lovgivningsmæssige krav af relevans

for anlæggets miljøpåvirkninger.

3. Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til

vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier,

vilkår eller påbud. Regnskabet indeholder data for

alle målte emissioner. Diffuse udledninger i form af f.eks.

støv og lugt er ikke kontrolleret ved målinger og indgår

derfor ikke i regnskabets oplysninger om miljøforhold.

4. Opgørelse af forbruget af stoffer på Miljøstyrelsens senest

reviderede liste over uønskede stoffer.

5. Myndighedernes mulighed for at indberette forbruget af

anlægsrelevante, forurenede stoffer til det fælleseuropæiske

register over forurenende udledninger (EPER).

6. Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse

med drift og vedligehold af anlægget.

7. Opgørelsen af resultatet af affaldshåndteringen og –

sorteringen på virksomheden. Måbjergværket foretager

affaldssortering i henhold til de kommunale affaldsregulativer

og er godkendt til forbrænding af eget forbrændingsegnet

affald. I regnskabet for 2004 er oplysningerne

begrænset til at omfatte restprodukter, affald til

kommunalt deponi og affald til Kommunekemi (farligt

affald).

8. Kravene til indholdet i den driftsrapport, der skal udarbejdes

i henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts

2003 om anlæg der forbrænder affald. Derfor er afsnittene

med procesbeskrivelse s. 4 og 5, vilkårsoverskridelser

s. 10 og resuméet af egenkontrollen på side 18 - 22

relativt detaljerede og omfangsrige.

Beregningsmetoder og datagrundlag

Måbjergværket foretager ikke kontinuerlige målinger af

røggasmænger. Røggasmængder beregnes derfor som

årets driftstimer ganget med de røggasmængder, der er

registreret ved de årlige stikprøvemålinger. Emissionsværdierne

er beregnet som røggasmængden ganget med

middelværdien af de kontinuerlige målinger eller stikprøvemålinger.

I lighed med de sidste to år er den halve detektionsgrænse

anvendt i de videre beregninger af emissionerne,

når – og kun når – den faktiske målings analyseresultat

ligger under den mindste værdi, der kunne bestemmes

med sikkerhed (analysens detektionsgrænse). Det fremgår

af dataskemaet, hvor beregningsmetoden har været anvendt.

Metoden blev taget i brug efter år 2000.

7


8 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse

Data i skemaerne med værdierne for anlæggets produktion,

forbrug og emissioner for regnskabsperioden fra 1. januar

2004 til 31. december 2004 er i øvrigt baseret på

produktionsrapporter, målinger, fakturaer, vejeattester, lagersaldolister

samt oplysninger fra godkendte forskningsinstitutter.

Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

Miljøhensyn på de Elsam-ejede anlæg varetages både på

koncernniveau og på de enkelte produktionssteder. Miljøpolitikken

fastlægges på koncernniveau og gælder ubegrænset

for alle anlæg, der ejes og drives af Elsam A/S.

Den gældende miljø- og arbejdsmiljøpolitik for Elsam A/S

– herunder Måbjergværket – er formuleret nederst på siden.

Generelt om arbejdsmiljøforhold

På Måbjergværket håndteres og anvendes en række stoffer,

der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert

håndtering eller anvendelse. Overalt hvor der anvendes

produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet

arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne.

Arten og omfanget af forbruget fremgår af dataskemaet på

side 13 under overskrifterne ”Uønskede stoffer i anvendte

produkter” og ”Arbejdsmiljømæssige risikostoffer”.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljølovgivningen

overholdes. Måbjergværket er endvidere tilsluttet Bedriftssundhedstjenesten

(BST) og samarbejder herudover

med de øvrige sikkerhedsorganisationer i kraftværksbranchen.

Miljøpolitik

I forlængelse af vores forretningsgrundlag og værdier vil vi:

• Arbejde forebyggende og målrettet på at reducere de

påvirkninger, som vores produktion har på miljøet, medarbejderne

og det omgivende samfund.

• Inddrage, motivere og uddanne medarbejderne i det

daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde.

• Inddrage bæredygtighed i forskning, udvikling, planlægning

og investering i nye aktiviteter.

I år 2003 blev der oprettet selvstændige sikkerhedsgrupper

på de enkelte Elsam-ejede anlæg under Elsam Affald &

Energi (EAE). Desuden afholdes to årlige sikkerhedskonferencer

med deltagelse af sikkerhedsgrupperne fra alle EAEanlæg.

Sikkerhedsarbejdet bliver herefter varetaget af Måbjergværkets

eget sikkerhedsudvalg.

Som det fremgår af dataskemaet side 15 har Måbjergværkets

medarbejdere ikke været udsat for arbejdsulykker, der

medførte fravær i 2004. Den ulykkesbetingede fraværspromille

i forbindelse med tilskadekomster er således 0,0

timer pr. 1000 arbejdstimer.

En kedeleksplosion i november medførte skade på 2 eksterne

montører, der var beskæftiget med revisionsarbejder

på affaldslinie 2. Ved ulykken pådrog montørerne sig skader

i form af skoldninger på hænder og hoved. Ifølge oplysninger

fra den virksomhed, hvor montørerne var ansat,

medførte ulykken fravær af henholdsvis en dags varighed

og en uges varighed.

Efter ulykken er der blandt andet truffet beslutning om

forbedret skiltning af flugtveje og forbedret afspærring af

områder med nedstyrtningsfare.

Konkrete miljømål, handlingsplaner og resultater

Elsams fælles miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er opbygget

i henhold til kravene i ISO 14001 og OHSAS 18001.

På baggrund af Elsams overordnede miljøpolitik og medarbejdernes

kortlægning af miljøpåvirkningerne og arbejdsmiljøforholdene

er der opstillet lokale mål for Måbjergværket

– både for arbejdsmiljø og ydre miljø, se næste side.

• Overholde og være på forkant med miljø-, arbejds-

miljølovgivning og lokale miljøregler.

• Tilskynde og opmuntre leverandører til at inddrage

miljø- og arbejdsmiljøforhold i produktion og produkt.

• Kommunikere åbent med kunder, myndigheder og

offentlighed om vores arbejde med bæredygtighed,

herunder miljø- og arbejdsmiljøforhold.


Ledelsens redegørelse

Konkrete miljømål, handlingsplaner og resultater

2004

Mål 1

Inden medio 2004 vil vi udarbejde og implementere

et certificeret miljøstyringssystem på Måbjergværket

omfattende såvel arbejdsmiljøet som det ydre

miljø.

Målet er nået. Miljøstyringssystemet blev sat i drift i december

2003 og certificeret medio 2004.

Mål 2

Fra og med 2005 vil vi leve op til kravene i den nye

bekendtgørelse nr. 162 af 11/03/2003. Derfor

etableres et anlæg for dioxinrensning.

Delmål for 2004: Ombygning af skrubberanlæg og

idriftsættelse af dioxinrensning.

Delmålet for 2004 er nået. Der er foretaget udvidelse

og ombygning af det eksisterende røggasrensningsanlæg.

Ombygningen omfatter dioxinrensning og SO2-rensning.

Mål 3

Medio 2004 vil vi udarbejde og implementere et

nyt udleveringssystem for affaldsrestprodukt.

Terminen er forlænget til 2005 (Se mål nr. 7 , 2005). Udsættelsen

begrundes med Måbjergværkets igangværende

ombygningsarbejder, der er meget ressourcekrævende for

såvel økonomi som personale.

Mål 4

Ultimo 2004 vil vi etablere et nyt system for afvanding

af bioslagge.

Målet er ikke nået. Udgår af miljøhandlingsplanen for at

give plads til aktiviteter med højere prioritet.

Mål 5

Ultimo 2004 vil vi bringe støjniveauet fra affaldskedlerne

(fra kote –3 til kote +3) ned under 85 dB(A).

Terminen er forlænget til 2005 (se mål nr. 8). Udsættelsen

begrundes med Måbjergværkets igangværende ombygningsarbejder,

der er meget ressourcekrævende for såvel

økonomi som personale.

2005

Mål 1

Vi vil reducere varmetabet fra røggas ved at idriftsætte

røggaskondensering i 2005.

Anlæg for røggaskondensering er etableret i efteråret

2004. Anlægget indreguleres inden udgangen af første

kvartal 2005.

Mål 2

Ved udgangen af 2005 installeres der NOX-rensning

på Måbjergværkets affaldslinier.

Grønt regnskab 2004

Der etableres et SNCR-anlæg i form af ammoniakvandindssprøjtning

i kedlens første træk. Anlægget skal reducere

NOX-emisisonen til under 200 mg/Nm 3 . Dvs. en reduktion

på 20-30 %.

Mål 3

Ved udgangen af 2005 installeres der nyt røggasanalyseudstyr

samt røggasflowmåler på begge affaldslinier.

Eksisterende SO2- og HCl-målere udskiftes og suppleres

med NOx- og TOC-målere samt røggasflowmåler

Mål 4

Ved udgangen af 2005 installeres miljørapporteringsudstyr.

Eksisterende rapporteringssystem (kontinuert overvågning

samt døgn- og månedsrapporter) udskiftes senest pr. 28.

december 2005 med et nyt system, der opfylder nye krav,

jfr. forbrændingsbekendtgørelsen (Bek. nr. 162).

Mål 5

I 2005 projekteres og idriftsættes opgradering af

Måbjergværkets spildevandsbehandlingsanlæg.

Etablering af et omvendt osmoseanlæg til for-rensning af

røggaskondensat og ombygning/udvidelse af det eksisterende

spildevandsrensningsanlæg. Derved forventer vi at

sænke tungmetalkoncentrationen i værkets samlede udledning

Mål 6

I slutningen af 2005 startes projekt for opsamling

og genanvendelse af spildevand, som udledes fra

kedelbygning.

Ombygning af spildevandssystemet udføres i 2006. Derved

forventer vi at sænke tungmetalindholdet i Måbjergværkets

samlede spildevandsudledning.

Mål 7

I 2005 udarbejdes og implementeres der et nyt

udleveringssystem for affaldsflyveaske.

Udleveringssystemet for affaldsrestprodukt ændres fra

opsamling og udlevering i big-bags til opsamling i buffersilo

og udlevering til silotransport. Ombygningen forventes

at reducere risiko for spild og støvudslip fra værkets interne

transport- og udleveringssystemer.

Mål 8

Inden udgangen af 2005 vil vi sænke støjniveauet i kedelbygningen

(kote –3 til kote +3) under 85 dB(A).

Støjniveauet nedbringes ved at etablere støjafskærmning

omkring motorerne på de korte ryste-render for affaldsslagger

og ved udskiftning/ombygning af luftblæser til forsyning

af luftbjælker i ovnrummmene.

9


10 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse

Miljøkrav til leverandører

I forlængelse af miljøpolitikken er der udarbejdet retningslinier

for miljø- og arbejdsmiljøvurdering af leverandører og

produkter ved indgåelse af samhandelsaftaler på koncernniveau.

Før en samhandelsaftale indgås skal leverandøren

opnå en bestemt pointsum ved besvarelsen af et spørgeskema

med spørgsmål til leverandørfirmaets miljø- og

arbejdsmiljøpolitik. Samtidig sendes en folder til leverandørfirmaet,

der beskriver Elsam-koncernens generelle retningslinier

for miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Måbjergværket

så vidt muligt de leverandører, der på denne

måde har opnået miljøgodkendelse som samhandelspartner.

Medarbejderinddragelse

På Måbjergværket sker der en løbende manuel og automatisk

overvågning af værkets miljøpåvirkninger. I det daglige

har værkets medarbejdere ansvaret for anlæggets drift og

har dermed en afgørende indflydelse på miljøpåvirkningerne

herfra. Det er således den enkelte medarbejder der reagerer,

hvis miljøpåvirkningerne nærmer sig grænseværdierne

eller på anden vis nærmer sig grænsen for det acceptable

eller hensigtsmæssige. Udarbejdelsen af alle konkrete miljømål

og handlingsplaner – og prioriteringen af dem – er

foretaget i samarbejde med medarbejderne. Samtidig har

medarbejderne – individuelt eller i grupper – haft ansvaret

for de aktiviteter, indkøb og aftaler, som opfyldelsen af de

enkelte miljømål krævede. Endelig deltager medarbejdere

som både udførende og ansvarshavende i opbygningen og

idriftsættelse af det nye røggasrensningsanlæg.

Overholdelse af vilkår

Måbjergværket foretager løbende overvågning og egenkontrol,

som beskrevet side 18. Egenkontrollen skal eftervise,

om værket opfylder de vilkår (krav), der er formuleret

i værkets miljøgodkendelser. Generelt overholder Måbjergværket

gældende vilkår.

Dog forekommer enkelte vilkårsoverskridelser i en meget

begrænset del af anlæggets samlede driftstid, jf. nedenfor.

• Temperatur i affaldskedlernes efterforbrændingszone

Miljøgodkendelsen stiller vilkår om, at der opretholdes en

temperatur på minimum 850°C i affaldskedlernes efterforbrændingszone

(EBK). Temperaturkravet eftervises

ved 10-minutters middelværdier af kontinuerlige

målinger. I 2004 er der registreret manglende overholdelse

af temperaturkravet i 1,6% af driftstiden på affaldslinie

1 og 0,6% af driftstiden på affaldslinie 2. De

fleste forekommer i forbindelse med start og stop af anlægget.

Andre forekommer bl.a. i forbindelse med affald,

der danner prop i affaldsskakten, i forbindelse med reparation

af anlægskomponenter eller som følge af affaldets

opblanding eller vandindhold. Måbjergværkets driftspersonale

har stort fokus på opretholdelse af EBK-temperaturen,

der bl.a. overvåges ved hjælp af alarmer.

• CO-emission fra affaldskedler

Miljøgodkendelsen stiller vilkår om, at CO-emissionen

skal overholde en maksimal 1 minuts middelværdi på

150 mg/Nm 3 i minimum 90% af en vilkårlig 24 timers

periode af værkets driftstid. Kravet er overholdt i 99,5%

af driftstiden på affaldslinie 1 og i 99,9% af driftstiden

på affaldslinie 2. Hovedparten af overskridelserne kan

relateres til start/stop af anlægget. Disse overskridelser

anses for uundgåelige, hvorfor afhjælpende og forebyggende

foranstaltninger ikke er analyseret yderligere. På

grund af de omfattende ombygningsarbejder har anlægget

haft flere start/stop end normalt.

• Støv-emission fra affaldskedler

Miljøgodkendelsen stiller krav om, at anlægget skal overholde

en 7-døgnsmiddelværdi for støv på 30 mg/Nm 3 .

På affaldslinie 1 er der registreret 4 overskridelser i september

måned. Overskridelserne er registreret i forbindelse

med opstart efter revision. Opstarten er gennemført

med træ som brændsel.


• CO-emissionen fra halm/flislinien

CO-emission skal overholde en maksimal timemiddelværdi

på 650 mg/Nm 3 . Der forekommer overskridelser

af denne grænseværdi i 4,6% af anlæggets driftstid. De

fleste overskridelser forekommer under start eller stop

af anlægget, der drives i intermitterende drift (start/

stop efter behov) i hovedparten af fyringssæsonen som

supplement til affaldskedlernes varmeproduktion.

I en periode fra senest 25. februar til 19. marts var COudledningen

forhøjet på grund af et utæt fordamperrør

i fyrrummet. På grund af begrænsninger i måleområdet

har Måbjergværkets CO-måler sandsynligvis ikke målt

de største spidser i udledningen i denne periode. Den

nøjagtige emission, herunder det nøjagtige antal overskridelser,

kendes derfor ikke.

• Kadmiumindhold i spildevand

Kontrolværdien for kadmium (Cd) er overskredet væsentligt

som følge af årets sidste tre spildevandsprøver. I

årets sidste to prøver er der også registreret en forøgelse

af emissionen af kviksølv (Hg), bly (Pb) og zink (Zn), dog

uden overskridelse af kontrolværdien. Årsagen tilskrives

udvidelse af røggasrensningsanlægget, herunder etablering

af røggaskondensering. I 2005 vil Måbjergværket

udvide spildevandsrensningsanlægget for at reducere

kadmium-emissionen til det tilladte og imødekomme

fremtidige skærpede spildevandskrav.

Klager og resultaterne af klagebehandlingen

Der er ikke indgivet nabo- eller organisationsklager over

generelle miljøpåvirkninger fra driften af Måbjergværket i

2004. Henvendelser og/eller klager vedrørende specifikke

hændelser er refereret herunder.

Den 15. marts modtog Måbjergværkets kontrolrum en

henvendelse om en affaldstransport til værket. I henvendelsen

blev der klaget over længerevarende spild af plastik

under transporten. En nærmere undersøgelse viste, at

der var tale om meget findelt affald, der blev transporte-






Ledelsens redegørelse

Grønt regnskab 2004

















ret i en container, der var overdækket med et grovmasket

låg samt et løst net. Måbjergværket og affaldsleverandøren

blev enige om, at containeren skulle forsynes med et

finmasket net og at fremtidige transporter udvises skærpet

opmærksomhed.

Den 23. august modtog Måbjergværket en opfordring til

at lukke portene til aflæssehallen, pga. lugtgener. Henvendelsen

blev modtaget fra en af værkets nærmeste naboer.

Portene blev lukket og dermed var problemet løst. Der er

ikke modtaget efterfølgende klager over generende lugt.

Den 15. september blev en vognmand kontrolleret for

grænseoverskridende affaldstransport. Ifølge vognmanden

bestod lasten af flis til Måbjergværket. På grund af mangelfuld

fragtdokumentation indgav Sønderjyllands Amt politianmeldelse

mod Måbjergværket (som importør). Politianmeldelsen

blev frafaldet den 18. september, hvor det blev

dokumenteret, at transporten bestod af korn til Sinding/

Herning området

Afvigelser i forhold til tidligere års Grønt regnskab

Grønt regnskab 2004 indeholder generelt de samme datatyper

som Grønt regnskab 2003. Dog er Miljøstyrelsens

liste over uønskede stoffer opdateret i 2004, hvilket har

betydet, at dataskemaet indeholder data for forbrug af en

række nye stoffer under ”Uønskede stoffer i anvendte produkter.”

Forbruget af de stoffer, Miljøstyrelsen har fjernet

fra listen i forbindelse med opdateringen i 2004, er samtidig

fjernet fra Grønt regnskab. På den måde sikres overensstemmelse

mellem Miljøstyrelsens seneste udmeldinger

og rapporteringen i Grønt regnskab. Generelt kendes

de nye datatyper på, at data for de foregående år mangler

i dataskemaerne.

Peter Gedbjerg

Direktør

11


12 Grønt regnskab 2004 Måbjergværket A/S

Oplysninger om miljøforhold

Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø

Produktion 2004 2003 2002 2001 2000

Elproduktion (brutto) MWh 158.392 175.548 173.638 169.146 168.373 M

Elproduktion (brutto) på affald MWh 98.662 110.209 108.767 105.040 103.616 B

Elproduktion (brutto) på biomasse MWh 48.848 52.436 51.796 51.234 52.286 B

Elproduktion (brutto) på naturgas MWh 10.882 12.903 13.075 12.872 11.483 B

Elproduktion (netto) MWh 141.650 158.414 156.611 152.128 151.940 M

Varmeproduktion (brutto) TJ 1.629 1.633 1.615 1.614 1.622 M

Solgt varmemængde i alt TJ 1.556 1.497 1.479 1.502 1.505 M

- heraf solgt varmemængde på affald TJ 986 940 927 933 1.402 B

- heraf solgt varmemængde på biomasse TJ 465 447 441 455 B

- heraf solgt varmemængde på naturgas TJ 104 110 111 114 103 B

Bortkølet varme via sommerkøler TJ 72 134 134 111 117 M

Egetforbrug (el og fjernvarme) 2004 2003 2002 2001 2000

Egetforbrug (el) MWh 16.742 17.134 17.027 17.018 16.433 M/B

Egetforbrug (fjernvarme) inkl. procesvarme GJ 1.363 1.301 1.388 1.314 - M

Brændselsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000

Affald ton 142.957 148.377 159.250 158.934 159.472 M

Affald TJ 1.666 1.760 1.743 1.720 1.702 B

Halm ton 31.637 29.226 26.550 28.591 31.506 M

Halm TJ 460 427 386 408 455 B

Flis ton 28.604 31.294 31.716 29.827 28.330 M

Flis TJ 298 344 329 327 291 B

Andre biobrændsler (bl.a. træpiller) ton 4.348 4.323 7.448 6.807 5.915 M

Andre biobrændsler (bl.a. træpiller) TJ 66 66 114 105 93 B

Spildevandsslam ton 3.752 5.767 6.640 7.164 6.923 M

Naturgas Nm 3 4.638.628 5.198.652 5.373.839 5.372.404 4.642.817 M/B

Naturgas TJ 184 206 210 210 186 B

Indfyret brændsel i alt TJ 2.675 2.803 2.782 2.770 2.727 B

Vandforbrug 2004 2003 2002 2001 2000

Råvand Total m 3 83.687 77.312 69.636 69.083 81.635 M

- heraf til røggasrensning m 3 16.178 21.274 16.330 13.846 29.906 M

- heraf til slaggebefugtning m 3 6.556 8.749 7.960 5.921 - M

- heraf til sanitære installationer m 3 2.132 1.200 1.401 680 - M/B

- heraf til øvrige forbrugere m 3 4.480 5.607 5.407 5.447 - M

Råvand til produktion af deionat m 3 54.341 40.482 38.571 43.189 41.152 M

- heraf deionat til egne anlæg m 3 27.018 21.335 24.287 26.289 22.013 M

- heraf spædevand til fjernvarmenet (permeat) m 3 10.609 6.327 3.043 4.880 6.463 M

- heraf saltholdig restfraktion (sekundavand) m 3 16.714 12.820 11.241 12.020 - B

Sekundavand m 3 44.012 38.709 44.324 40.411 25.432 B

- heraf overfladevand m 3 19.454 18.924 26.309 23.267 6.256 M

- heraf til røggasrensning m 3 36.168 31.744 37.550 35.287 18.220 M/B

- heraf spædevand til fjernvarmenet

(genbrug/kedelvand) m 3 7.844 6.965 6.774 5.124 7.212 M/B


Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø

Oplysninger om miljøforhold

Grønt regnskab 2004

Kemikalieforbrug til proces 2004 2003 2002 2001 2000

NaOH (omregnet til 100% stof) kg 243 190 216 260 130 M/B

CaCO3 (kalk til røggasrensning) ton 777 785 844 798 833 M/B

FeCl3 (jernklorid omregnet til 100% stof) ton 1 4 5 5 5 M/B

NH3 (omregnet til 100% stof) kg 36 29 29 23 17 M/B

Fældningsmiddel (MP7) ton 6 8 5 5 7 M/B

Polymer ton 0,4 0,6 0,5 0,4 0,4 M

Dieselolie (til gummiged og nøddiesel) l 25.711 26.855 32.768 25.080 32.000 M

Smøremidler l 2.608 3.772 1.998 2.609 2.800 M

Uønskede stoffer i anvendte produkter 1) 2004 2003 2002 2001 2000

Benzylbutylphthalat kg 0 - - - - M/B

Butanonoxim (2-Butanonoxim) kg 0 - - - - M/B

Cyclohexan kg 0 0 - - - M/B

Diphenylmethan-4,4’-diisocyanat kg 10,00 0,48 - - - M/B

d-Limonen kg 0 - - - - M/B

Heptan kg 0,15 0 - - - M/B

n-Hexan kg 0 0,004 - - - M/B

Hydrogenfluorkulbrinter (HFC) 134a kg 0 0,225 - - - M/B

Styren kg 0 - - - - M/B

Arbejdsmiljømæssige risikostoffer 2) 2004 2003 2002 2001 2000

Kemikalier mærket miljøfarlige 3) kg 34 20 - - - M

Kemikalier mærket sundhedsskadelige

eller giftige 3) kg 2.101 220 - - - M

Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende 3) kg 995 342 - - - M

Kemikalier mærket brandfarlige 3) kg 830 791 - - - M

Emissioner til luft, affaldskedler 4) 2004 2003 2002 2001 2000

Røggasmængde mio. Nm 3 975 1.095 - - - M/B

CO2 fra naturgasoverhedning (*) ton 6.835 7.875 7.811 7.500 10.303 M/B

CO ton 12 10 11 12 9 M/B

SO2 ton 46 83 106 135 41 M/B

NOX beregnet som NO2 ton 280 309 311 301 292 M/B

HCl ton 6 6 5 6 6 M/B

HF ton 0,3 5) 0,4 0,3 0,4 0,3 M/B

Total organisk kulstof (TOC ) ton 0,97 5) 3,2 8,0 8,0 4,0 M/B

Arsen + nikkel (As + Ni) kg 3 5) 10 6,3 5) 33,8 5) 3,0 M/B

Arsen (As) kg 2,3 7,1 - - - M/B

Nikkel (Ni) kg 0,9 5) 3,0 - - - M/B

Kadmium + kviksølv (Cd + Hg) kg 18 30 31 5) 65 5) 19 M/B

Kadmium (Cd) kg 5,7 6,6 - - - M/B

Kviksølv (Hg) kg 12 23 - - - M/B

Bly + krom + kobber + mangan (Pb + Cr + Cu + Mn) kg 93 80 58 5) 85 5) 61 M/B

Bly (Pb) kg 69 61 33 5) 67 5) 42 M/B

Krom (Cr) kg 1,0 3,0 - - - M/B

13


14 Grønt regnskab 2004 Oplysninger om miljøforhold

Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø

Emissioner til luft, affaldskedler (...fortsat) 2004 2003 2002 2001 2000

Kobber (Cu) kg 19,8 9,3 - - - M/B

Mangan (Mn) kg 2,7 5,7 - - - M/B

Ikke-methanholdige flygtige organiske

forbindelser (NMVOC) kg 2.832 2.991 - - - B

Cobolt (Co) kg 4,0 4,2 - - - B

Polycycliske aromatiske hydrocaboner (PAH) kg 0,03 0,04 - - - B

Antimon (Sb) kg 78 82 - - - B

Thallium (Tl) kg 4,0 4,2 - - - B

Vanadium (V) kg 4,0 4,2 - - - B

Dioxiner og furaner (PCDD og PCDF) mg 308 2.754 - - - M/B

Støv ton 12 13 6 13 12 M/B

- heraf støvpartikler mindre end 10 µ (PM10) kg 9.041 9.549 - - - B

Støvkoncentration mg/Nm 3 12 12 6 13 11 M

Emissioner til luft, halm/fliskedel 4) 2004 2003 2002 2001 2000

CO2 fra naturgasoverhedning (*) ton 3.617 3.839 4.114 4.422 - M/B

CO ton 138 130 128 133 146 M/B

Støv ton 8 5 3,6 8,5 5 M/B

Støvkoncentration mg/Nm 3 18 10 9 21 13 M

Øvrige luftbårne emissioner 2004 2003 2002 2001 2000

Støj Støjbelastning, Grænseværdier

målt/beregnet i 2003 for anlæg

- Nærmeste beboelse mod vest ) dB(A) 42/40 /40 55/45/40 M/B

- Nærmeste boligområde mod sydvest dB(A) 32/28/28 45/40/35 M/B

- Nærmeste beboelse mod syd dB(A) 52/40/41 55/45/40 M/B

- Nærmeste beboelse mod nordvest dB(A) 54/38/39 55/45/40 M/B

- Ved grænse til erhvervsområde,

Novem Centerpark dB(A) 59/48/48 60/60/60 M/B

- Nærmeste bebyggede område i

Novem Centerpark dB(A) 58/47/48 60/60/60 M/B

Vandudledning 2004 2003 2002 2001 2000

Spildevand til kommunalt renseanlæg m 3 44.348 20.397 28.346 25.130 21.391 M

- heraf spildevand fra røggasrensning m 3 27.154 15.621 19.824 16.340 17.102 M

Indhold af total-fosfor som P kg 90 88 - - - M

Indhold af arsen (As) kg 0,68 0,03 0,97 - - M

Indhold af bly (Pb) kg 6,65 0,67 2,24 - - M

Indhold af kadmium (Cd) kg 2,27 0,31 0,11 - - M

Indhold af krom (Cr) kg 0,58 0,55 0,32 - - M

Indhold af kviksølv (Hg) kg 0,21 0,04 0,01 - - M

Indhold af nikkel (Ni) kg 0,47 0,55 0,36 - - M

Indhold af sølv (Ag) kg 0,03 5) 0,10 0,14 - - M

Indhold af zink (Zn) kg 31,3 0,03 5,58 - - M

Indhold af cyanid kg 0,27 5) 0,13 0,63 - - M

Indhold af phenol kg 0,65 5) 0,49 6,55 - - M

Målt iltforbrug, organisk nedbrydning (BI5) kg 530 544 - - - M


Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø

1) Forbruget af uønskede stoffer i henhold til Miljøstyrelsens senest reviderede liste

fra 2004 er kun opgivet, hvis de er målt og samtidig er registreret i det internationale

CAS-register (Chemical Abstracts Service)

2) Gruppen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende

retningslinier:

- Først kontrolleres om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet, tælles det

kun med i denne gruppe

- Dernæst kontrolleres om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet,

tælles det kun med i denne gruppe

- Så kontrolleres om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles

det kun med i denne gruppe.

- Brandfarlige stoffer, der ikke samtidig hører til én af de ovenstående grupper,

opgøres kun som brandfarlige stoffer.

3) I forbindelsen med opgørelsen af forbruget af arbejdsmiljømæssige risikostoffer

medregnes kun stoffer, der håndteres i manuelle arbejdsfunktioner. Ønsker man

også at medregne de kemikalier, der indgår i anlæggets hovedprocesser som ”arbejdsmiljømæssige

risikostoffer” skal forbruget af:

Oplysninger om miljøforhold

Grønt regnskab 2004

Restprodukter, affaldskedler ton 2004 2003 2002 2001 2000

Slagge inkl. jernskrot ton 27.589 29.496 31.989 32.614 33.439 M

Røgrensningsprodukt inkl. flyveaske (farligt affald) ton 2.419 2.510 2.634 2.601 2.512 M

Restprodukter, halm/fliskedel ton 2004 2003 2002 2001 2000

Slagge kg 2.446 2.364 2.286 2.790 2.855 M

Flyveaske kg 1.002 916 843 898 927 M

Sorterede affaldsmængder 6) 2004 2003 2002 2001 2000

Affald til kommunalt deponi ton 124 3,3 4,1 3,6 3,5 M

Affald til Kommunekemi (farligt affald) ton 5,1 2,1 3,3 2,8 2,1 M

Arbejdsmiljø 2004 2003 2002 2001 2000

Anlæggets normering i alt (personer) antal 35 34 33 35 - M

Arbejdstimer, præsterede timer 61.059 59.126 57.387 60.865 - B

Registrerede arbejdsulykker i alt antal 0 5 4 4 - M

- heraf arbejdsulykker med 0 dages fravær antal 0 3 - - - M

- heraf arbejdsulykker med 1-3 dages fravær antal 0 0 - - - M

- heraf arbejdsulykker med 4-14 dages fravær antal 0 1 - - - M

- heraf arbejdsulykker med 2-5 ugers fravær antal 0 1 - - - M

Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal 0 38 - - - M/B

Arbejdsulykker pr. 1.000.000 timer antal 0 84,6 69,7 65,7 - M/B

Ikke-ulykkesbetinget sygefravær dage 158 - 126 391 - M

- beregnet pr. 1000 normerede arbejdstimer timer 22 - 16,5 48,2 - M/B

(*) Biobrændsler og affald betragtes som CO2-neutrale brændsler

M = Målt, B = Beregnet

“-” En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på

grund af ufuldstændige eller anderledes opgørelser

- NH3 lægges til forbruget af kemikalier mærket miljøfarlige

- Forbruget af turbinesmøreolie og dieselolie lægges til forbruget af kemikalier

mærket sundhedsskadelige eller giftige

- NaOH, FeCl3, HCl og fældningsmidlet MP 7 lægges til forbruget af kemikalier

mærket ætsende og lokalirriterende

4) Data for udledning til luft gælder kun udledte mænger fra skorstenen via røgassen.

5) Analyseværdien fra en eller flere stikprøvemålinger lå under den mindste værdi,

der med sikkerhed kan bestemmes (detektionsgrænsen). Den halve detektionsgrænse

er brugt som talværdi for disse målinger i de videre beregninger af gennemsnitskoncentrationer

og mængder. Mængderne er beregnet ved at gange

den gennemsnitlige koncentration af det enkelte stof i årets stikprøver med røggas-

eller spildevandsmængden.

6) Måbjergværket bortskaffer selv de ubetydelige mængder af genbrugeligt og

brændbart affald, der opstår på et anlæg af denne størrelse

15


16 Grønt regnskab 2004 Oplysninger om miljøforhold

Resultater fra analyser af affalds- og bioslagge

Resultater fra analyser af affaldsslagge

Slagge, gennemsnit af faststofanalyser Grænseværdi

2004 2003 for kategori 3 1)

Arsen (As) mg/kg TS 10,1 11,5 - M/B

Bly (Pb) mg/kg TS 1.057 1.243 - M/B

Kadmium (Cd) mg/kg TS 4,6 4,6 - M/B

Krom, total (Cr) mg/kg TS 106 105 - M/B

Kobber (Cu) mg/kg TS 3.914 2.244 - M/B

Nikkel (Ni) mg/kg TS 106 0 - M/B

Slagge, gennemsnitskoncentration i eluat 2) Grænseværdi

2004 2003 for kategori 3 1)

Klorid (Cl) mg/l 857 811 3.000 M/B

Sulfat (SO4) mg/l 2.000 2.520 4.000 M/B

Kalcium (Ca) mg/l 503 577 M/B

Natrium (Na) mg/l 810 1.031 1.500 M/B

Arsen (As) µg/l 4,1 3,5 50 M/B

Kadmium (Cd) µg/l 0,2 0,1 40 M/B

Krom, total (Cr) µg/l 5,0 5,0 500 M/B

Kobber (Cu) µg/l 274 383 2.000 M/B

Nikkel (Ni) µg/l 2,5 5,3 70 M/B

Bly (Pb) µg/l 0,9 1,5 100 M/B

Zink (Zn) µg/l 5,0 7,5 1.500 M/B

Slagge, øvrige parametre Grænseværdi

2004 2003 for kategori 3 1)

Surhedsgrad pH 9,7 9,3 - M/B

Ledningsevne mS/m 6,2 7,5 - M/B

Total organisk kulstof (TOC) % 1,2 1,6 - M/B

1) Slagge, der klassificeres som kategori 3 kan anvendes til følgende bygge- og

anlægsarbejder:

- Veje med tæt belægning og bortledning af overfladevand (Højde = maks. 1 m).

- Stier med fast belægning (Højde = maks. 0,3 m).

- Ledningsgrave med fast belægning.

- Fundamenter og gulve (Højde = maks. 1 m under bygninger).

Resultater fra analyser af bioslagge

Gennemsnit af

faststofanalyser

for bioslagge

1.

kvartal

2.

kvartal

3.

kvartal

2) Gennemsnitlig koncentration af udvaskede stoffer efter 1 times kontakttid med

et forhold mellem væske og slaggetørstof på 2 liter pr. kg. Eluat er betegnelsen

for den væske, der analyseres efter udvaskningsprocessen.

4.

kvartal

Gennem-

snit

2004

Gennem-

snit

2003

Grænseværdi for

genanvendelse til

gødningsformål

Bly (Pb) mg/kg TS 4


Energibalance 2004





Oplysninger om miljøforhold







Grønt regnskab 2004

17


18 Grønt regnskab 2004 Måbjergværket A/S

Resumé af resultaterne af egenkontrollen

Egenkontrollens omfang

Overholdelse af grænseværdierne i miljøgodkendelsen og

spildevandsudledningstilladelsen dokumenteres via kontinuerlige

målinger og stikprøvemålinger:

· De kontinuerlige målinger foretages ved hjælp af anlæggets

egne fast monterede instrumenter

· Stikprøvemålingerne foretages af eksterne akkrediterede

måle- og analyseinstitutter og anvendes til at kontrollere

om grænseværdierne overholdes for en række

miljøpåvirkninger, der ikke måles kontinuerligt.

· Parallelmålingerne foretages ligeledes af eksterne akkrediterede

måle- og analyseinstitutter og anvendes til at

undersøge, om anlæggets faste målere måler korrekt.

Egenkontrollen af udledningerne via røggassen fra såvel

affaldslinierne som halm/flislinien udføres og verificeres i

henhold til lokalt udarbejdede retningslinier. I oversigtsform

omfatter egenkontrollen følgende målinger:

· Røggas, affaldslinier

- Kontinuerlige målinger af saltsyre (HCl), kulilte (CO) og

støv i skorsten, kontinuerlige målinger af ilt (O2) efter

kedel og i skorsten samt kontinuerlige målinger af

temperaturer i ovn, efter kedel, i efterforbrændingszone

(EBK) og i skorsten. Derudover registreres anlægsmålernes

driftstid.

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten til kontrol af

ikke-kontinuerligt målte emissioner. Der måles gasser

i form af hydrogenflourid (HF), kvælstofilte (NO +

NO2), svovldioxid (SO2), tungmetaller i form af arsen

(As), bly (Pb), kadmium (Cd), krom (Cr), kobber (Cu),

kviksølv (Hg), mangan (Mn) og nikkel (Ni) samt total

organisk kulstof (TOC).

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten, der anvendes

som parallelmålinger til kontrol af anlæggets kontinuerte

støv-, CO-, HCl- og iltmålere

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten til kontrol af

emissionen af dioxin.

· Røggas, halm/flislinie

- Kontinuerlige målinger til måling af kulilte (CO), ilt (O2)

og støv i skorsten. Derudover registreres anlægsmålernes

driftstid.

- To årlige stikprøvemålinger i skorsten, der anvendes

som parallelmålinger til kontrol af anlæggets kontinuerte

støv- og CO-målere.

- I 2004 er der desuden foretaget ekstraordinær parallelmåling

som kalibrering af halm/flisliniens CO- og

O2-måler.

· Spildevand

- Kontinuerlige målinger af surhedsgrad (pH) og flow

efter spildevandsrensning samt kontinuerlige målinger

af temperatur og flow i udløb til kommunalt kloaksystem

- Seks årlige stikprøvemålinger til kontrol af spildevandsmængde,

temperatur, surhedsgrad og indhold

af cyanid og phenol samt tungmetaller i form af sølv

(Ag), arsen (As), bly (Pb), kadmium (Cd), krom (Cr),

kviksølv (Hg), nikkel (Ni) og zink (Zn). Kontrol på baggrund

af DIF’s anvisning for forureningskontrol.

- Årlig redegørelse for udledning af overfladevand til det

kommunale regnvandssystem.

· Restprodukter

- Analyse af affaldsslaggen i henhold til Miljøstyrelsens

bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om anvendelse

af restprodukter og jord til bygge- og anlægsopgaver

(Slaggebekendtgørelsen).

- Analyse af bioaske og -slagge i henhold til Miljøstyrelsens

bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2000 om

anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af

biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørelsen).

Egenkontrollen omfatter desuden:

· Udarbejdelse af driftsjournal samt døgn-, måneds- og

årsrapporter til dokumentation for driftsforhold og røggasmålinger

· Registrering af affaldsmængder og –bortskaffelse.


Resultater af kontinuerlige målinger på affaldslinierne

Affaldslinierne har overholdt emissionsgrænseværdien

for HCl i hele 2004. Emissionsgrænseværdien for støv er

overskredet i ca. 1% af driftstiden på affaldslinie 1. Kravet

om, at middelværdien for minutmålinger af CO skal være

mindre end 150 mg/Nm3 Egenkontrollens resultater

i minimum 90% af en vilkårlig 24

timers periode er overholdt i hovedparten af 2004. Overskridelserne

er omtalt under ”Overholdelse af vilkår”, side

10.

Resultater af stikprøvemålinger på affaldslinierne

Affaldslinierne har overholdt alle emissionsgrænseværdier

i forbindelse med årets stikprøvemålinger. Det fremgår

tydeligt, at der er sket et kraftigt fald i emissionen af SO2,

HF og dioxiner efter efterårets ombygning af røggasrensningsanlæggene.

Emissionen af TOC fortsætter det lave

niveau, der blev opnået efter intensivering af forebyggende

vedligeholdelsesrutiner i 2002.

Resultatet af parallelmålinger til kontrol af

affaldsliniernes faste anlægsmålere

Ved årets parallelmålinger af støv, saltsyre (HCl), kulilte

(CO) og ilt (O2) blev der fundet rimelig god overensstemmelse

mellem resultatet af kontrolmålingerne og anlægsmålingerne.

På affaldslinie 2 blev der dog konstateret mindre

god nøjagtighed på støvmåleren. Afvigelsen skyldtes

rustpartikler i røggassen som følge af rustdannelse i røggaskanalerne.

Røggaskanalerne blev udskiftet i sommeren

2004 i forbindelse med ombygning af anlæggets røggasrensningsanlæg.

Resultater af kontinuerlige målinger på halm/flislinien

Halm/flislinien har overholdt emissionsgrænseværdierne

for støv i hele 2003. Grænseværdien for CO er overskredet

i 4,6% af driftstiden. Overskridelserne, der fortrinsvis

optræder under start og stop, er omtalt under ”Overholdelse

af vilkår”, side 10.

Resultater parallelmålinger til kontrol af

halm/flisliniens faste anlægsmålere

Der er foretaget to stikprøvemålinger som kontrol (parallelmåling)

af de faste anlægsmålere, der måler røggassens

indhold af støv, kulilte (CO) og ilt (O2). Ved målingerne

i februar blev det konstateret uoverensstemmelse mellem

anlæggets CO-måling og kontrollantens CO-måling. Dette

vakte forundring, da anlægsmåleren netop var blevet kalibreret

af leverandøren. Der blev igangsat en nærmere undersøgelse,

herunder fornyede parallelmålinger i april. Resultatet

viste, at måleren var i orden, men målesignalet var

fejlkorrigeret som følge af overskridelse af måleområdet

samt fejl på O2-måleren.

Resumé af resultaterne af egenkontrollen

Grønt regnskab 2004

Parallelmålingerne i oktober viste for stor fejlvisning på

støvmåleren. Afvigelsen skyldtes ændrede partikelstørrelser,

som følge af utætheder i posefilteret.

Analyser af affaldsslagge

Der er foretaget 5 slaggeanalyser i årets løb, og gennemsnitsresultatet

fremgår af slaggeanalyseskemaet side 16.

Ved alle analyser er slaggen blevet klassificeret som kategori

3, hvilket gør det muligt at genanvende den til fyldmateriale

ved etablering af veje, stier, fundamenter m.m., der

overdækkes med fast belægning.

Analyser af restprodukter fra halm/flislinien

Der er foretaget fire analyser af bioslaggen i årets løb, og

gennemsnitsresultatet fremgår af dataskemaet side 16.

Årets analyseresultater viser, at slaggen overholder alle kriterier

for genanvendelse til jordbrugsformål (gødning). På

grund af manglende afsætningsmuligheder til gødningsformål

genanvendes slaggen som fyldmateriale ved etablering

af veje, stier m.m. Ved denne anvendelse er slaggens kadmiumindhold

ikke afgørende. Flyveaskens kadmiumindhold

overstiger normalt de tilladte grænser ved genanvendelse

til jordbrugsformål. Flyveasken deponeres i godkendt deponi.

Registrering af affaldsmængder og -bortskaffelse

I 2004 er der sket en kraftig stigning i mængden af affald

til kommunalt deponi. Årsagen er først og fremmest udskiftning

og bortskaffelse af store mængder murværk fra

affaldskedlerne samt bortskaffelse af ikke genanvendelige

byggematerialer, herunder isoleringsmateriale, i forbindelse

med ombygning af Måbjergværkets røggasrensningsanlæg.

Forøgelsen af farligt affald til Kommunekemi skyldes sammenfald

af periodiske olieskift kombineret med intensiveret

affaldssortering (lysstofrør, batterier etc.).

Analyser af stikprøvemålinger af udledt spildevand

Spildevandets sammensætning er kontrolleret ved 6 stikprøvemålinger

(døgnprøver), der evalueres på baggrund af

DIF’s anvisning for forureningskontrol. For hvert stof omregnes

årets målinger til en værdi, der er statistisk holdbar

– den såkaldte kontrolværdi. Spildevandet overholder

emissionsgrænseværdierne (årsgennemsnit), når kontrolværdien

for det enkelte stof ligger under grænseværdien

for det pågældende stof.

I 2004 overholdt Måbjergværkets samlede spildevandsstrøm

alle kontrolværdier, bortset fra kravene til maksimal

indhold af kadmium. Se ”Overholdelse af vilkår” side 10 og

resultaterne af stikprøvemålingerne side 22.

19


20 Grønt regnskab 2004 Resumé af resultaterne af egenkontrollen

Resultater af kontinuerlige målinger på affaldslinierne

Overskridelser af grænseværdier, linie 1

Registrerede overskridelser Driftsdata

Parameter

Måned

For lav EBKtemperatur

10 minutmiddel

Måletid i % og antal overskridelser af emissionsgrænseværdier

Minutmiddel,

CO

Syvdøgnsmiddel,

støv

Syvdøgnsmiddel,

HCl

825°C 850°C 150 mg/Nm

Grænseværdi

3 30 mg/Nm3 50 mg/Nm3 Antal Antal

Overskridelser

Målernes

driftstid

i %

Overskridelser

Måletid

i %

Overskridelser

Målernes

driftstid

i %

Drifts-

tid

Timer

Bemærkninger

Indberetninger til

tilsynsmyndigheden

og forklaringer

på overskridelsen

Januar 1 7 0 99,1 0 99 0 99 744 Vådt brændsel

Februar 0 0 9 99,9 0 99,9 0 99,7 696 Fejl i affaldsristen

Marts 58 0 164 99,7 0 99,7 0 99,7 735

Stop for udskiftning

af ruller under riste

April 1 0 1 100 0 97,8 0 100 720 Vådt brændsel

Maj 2 0 29 99,4 0 94 0 99,4 742

Juni 61 0 280 99,8 0 99,8 0 99,8 602

Juli 5 1 9 100 0 100 0 99,5 744

Prop i affaldsskakt.

Udfald af sugetrækblæser

Stop/start af kedel.

Prop i affaldsskakt

Slaggeopbygning i ovn.

Vådt affald

August 57 0 19 93,2 0 93,2 0 93,2 114 Stop for revision

September 329 9 1529 100 4 100 0 92,3 301

Oktober 90 18 244 100 0 100 0 98,4 632

November 60 13 149 100 0 100 0 98,6 716

3 starter efter revision.

Indregulering af ny blæser

Start efter reparation af

fordamperrør

Start/stop v. opblokning af

elfilter. Defekt temp. føler

December 0 1 8 100 0 100 0 100 744 Prop i affaldsskakt

I alt 664 49 2441 99,3 4 98,6 0 98,3 7.490

Overskridelser i timer 118,8 40,7 73,0

Overskridelser i % 1,6 0,5 1,0 0,0

0,0


Overskridelser af grænseværdier, linie 2

Resumé af resultaterne af egenkontrollen

Registrerede overskridelser Driftsdata

Parameter

Måned

Grænseværdi

For lav EBKtemperatur

10 minutmiddel

Måletid i % og antal overskridelser af emissionsgrænseværdier

Minutmiddel,

CO

Syvdøgnsmiddel,

støv

Syvdøgnsmiddel,

HCl

825°C 850°C 150 mg/Nm 3 30 mg/Nm 3 50 mg/Nm 3

Antal Antal

Overskridelser

Målernes

driftstid

i %

Overskridelser

Måletid

i %

Overskridelser

Målernes

driftstid

i %

Driftstid

Grønt regnskab 2004

Bemærkninger

Indberetninger til

tilsynsmyndigheden

og forklaringer

på overskridelsen

Januar 1 11 13 100 0 100 0 99,9 744 Vådt brændsel

Februar 2 2 10 100 0 100 0 100 695

Timer

Prop i affaldsskakt.

Affaldssblanding

Marts 0 1 0 100 0 100 0 99,8 742 Affaldsblanding

April 63 0 204 99,9 0 99,9 0 99,8 713

Maj 0 0 0 100 0 100 0 100 744

Juni 57 0 294 99,9 0 99,9 0 100 613

Juli 4 0 12 100 0 100 0 100 744

August 1 0 3 100 0 100 0 98,3 744

21

Stop/start for udskiftning af

ruller. Affaldsblanding

Stop/start af kedel.

2 CO: Affaldsblanding

Rist kørt fast. Prop

i affaldsskakt.

EBK: Affaldsblanding.

CO: Drift af rist

September 58 0 53 100 0 100 0 99,8 282 Stop for revision

Oktober 43 2 28 99,9 0 99,9 0 99,7 326

November 6 12 0 99,8 0 99,8 0 99,6 720

December 2 7 1 100 0 100 0 99,9 744

I alt 237 35 618 99,96 0 99,96 0 99,73 7.811

Overskridelser i timer 45,3 10,3 0,0 0,0

Overskridelser i % 0,58 0,13 0,0 0,0

Start efter revision.

Ny forbrændingsluftblæser

Afbrændingsforsøg.

Vådt affald

Udfald, sekundærblæser.

Fejl på rist. Defekt T-måler


22 Grønt regnskab 2004 Resumé af resultaterne af egenkontrollen

Stikprøvemålinger for affaldslinier og spildevand

Resultater af stikprøvemålinger vedr. emissioner, affaldslinie 1

Parameter Røggasmængde SO2 HF TOC

Sum af

Pb, Cr, Cu

og Mn

Sum

af

Ni og As

Sum

af

Cd og Hg

Sum af

NO og

NO2

Måned Enhed Nm 3 /h mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 mg/Nm 3 ng/Nm 3

Februar 56.900 110 0,7


Tilsynsmyndighedens udtalelse

Ringkjøbing Amts udtalelse til Måbjergværkets

grønne regnskab 2004

Ringkjøbing Amt har den 12. maj 2005 modtaget det

grønne regnskab 2004 for Måbjergværket A/S i dets endelige

tekstudformning.

På baggrund heraf har amtet udarbejdet en udtalelse til

regnskabet. Udtalelsen er udarbejdet i henhold til § 12, stk.

2 i Bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders

pligt til at udarbejde grønt regnskab.

I overensstemmelse med bekendtgørelsen skal amtet forholde

sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab:

Basisoplysninger, ifølge § 5

• Det oplyste listepunkt, hvorunder virksomheden er miljøgodkendt.

• Oplysningerne om den væsentligste af virksomhedens

miljøgodkendelser. Dato for seneste revision. Oplysninger

om recipient ved direkte udledning samt tilslutningstilladelser

til offentlige spildevandsanlæg.

• Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource-

og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens

hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

Ledelsens redegørelse, § 6

•Oplysninger om evt. vilkårsoverskridelser. I bekræftende

fald en redegørelse for afhjælpende og forebyggende

foranstaltninger.

Ringkjøbing Amts udtalelse

Måbjergværket A/S

Grønt regnskab 2004

Oplysninger om miljøforhold, § 7

• Oplysningerne om virksomhedens væsentlige forbrug af

energi, vand og råvarer.

• Oplysningerne om væsentlige arter og mængder af forurenende

stoffer, som

- indgår i produktionsprocesser

- indgår i virksomhedens produkter

- udledes til luft, vand og jord

- bortskaffes med affald.

• Oplysningerne om affaldsproduktion og -håndtering,

herunder

- mængder: samlet og fordelt på væsentlige fraktioner

- disponering, herunder genanvendelse

- procedurer for sortering.

• Oplysningerne om støj-, støv- og lugtforhold.

• Begrundelsen, dersom ikke alle ovenstående miljøforhold

er beskrevet i regnskabet.

Resume at egenkontrol, § 9

• Resumeet af resultaterne fra virksomhedens egenkontrol,

sat i relation til godkendelsens vilkår.

Klager

• Oplysninger om evt. klager over virksomheden i regnskabsåret.

Det er Ringkjøbing Amts vurdering, at Måbjergværkets grønne regnskab behandler de væsentligste miljø- og ressourcemæssige

forhold i overensstemmelse med bekendtgørelsen om grønne regnskaber.

På grundlag af amtets tilsyn med virksomheden, er det amtets vurdering, at de oplysninger, der fremgår af grønt regnskab

2004, stemmer overens med de oplysninger, amtet har om virksomhedens miljøforhold.

Amtet har ikke modtaget klager over virksomheden i 2004.

Med venlig hilsen

Anny Skov Græsholt

23


Elsam Kraft A/S

Måbjergværket

Tekniske hoveddata

Idriftsat 1993

Maks. kontinuerlig eleffekt (netto) 28 MW

Fjernvarmeydelse 68 MJ/s

Brændselsforbrug til anlæggets

to affaldskedler 2 × 9 t/h

Brændselsforbrug til affaldskedlernes

naturgasfyrede overhedere

Brændselsforbrug til anlæggets

Måbjergværket A/S

Energivej 2

7500 Holstebro

Tlf. 79 24 11 20

Fax 79 24 11 40

www. elsam.dk

2 × 315 Nm 3 /h

halm/fliskedel 10/13 t/h

CVR-nr.: 25-49-59-77,

P-enhed: 1.007.775.284

Damptryk 67 bar

Damptemperatur 522 °C

Brændselsforbrug til halm/fliskedlens

540 Nm

naturgasfyrede overheder

3 /h

Renseanlæg, affaldskedler

Kontaktpersoner

Miljøkoordinator: Viggo Mose, vm@elsam.com

Driftsleder: Erik Tranberg, et@elsam.com

Støvfilter (elfilter)

Vådscrubberanlæg

Spildevandsrensningsanlæg

Renseanlæg, halm/fliskedel Støvfilter (posefilter)

More magazines by this user
Similar magazines