Fat mod og overvind din angst! - Rytterpsykologi

PSYKOLOGI
Fat mod og overvind
din angst!
PSYKOLOG
& TRÆNER
På et eller andet tidspunkt har de fleste
ryttere prøvet det. Selvtilliden daler, modet
svigter og angsten tager over. Hesten
og ridningen føles ikke længere trygt, og
det, der gerne skulle være nogle fornøjelige
timer sammen med vores firbenede
ven, giver efterhånden mavekramper og
sved på panden. Det er dog de færreste
ryttere, der taler om deres kvaler. Det er
flovt at være bange for sin hest, og en følelse
vi helst holder for os selv.
Læs her, hvordan angst og frygt kan
overvindes. Det gælder for den rytter
som oplever en generel angst i samværet
med hesten, men også for den, der
har været ude for en traumatisk hændelse
ved et styrt eller lignende.
NYTTIGE RÅD FOR ANGSTHÅNDTERING
■ Byg din selvtillid op ved at fokusere
på dine ressourcer og styrker. Lav en
top 20 liste over alt det, du er god til
som rytter og hesteejer.
■ Skriv ned, hvad du er bange for. Sæt
ord på dine tanker og følelser, for så at
tale tingene igennem med din træner
og/eller støtteperson. Brug personen
til at realitetsteste, om de situationer
du frygter med hesten – reelt indeholder
faremomenter, og til fremsættelse
af alternative handlemåder og
strategier i relation til hesten.
40 MAGASINET HEST • MAJ 2006
HEIDI MØLLER
Indenfor ridesporten findes det meste! Der
er de modige ryttere, der efter et styrt, ryster
angsten af sig lige så hurtigt, som de børster
savsmulden af tøjet. Der er de mindre modige
ryttere, der bruger år og dage på at overvinde
frygten for en skovtur, og så er der
dem, som aldrig føler sig helt trygge ved hesten,
men som alligevel fortsætter, i håb om
at de en dag vil blive det.
Der er ingen tvivl om, at ridning, og i det
hele taget omgang med så stort og stærkt
et dyr som hesten kræver et vist mod, men
også en sund portion frygt! Angst og frygt
er nemlig livsvigtige følelser, der tjener vor
selvbeskyttelse. De gør, at vi udviser agtpågivenhed,
og at vi kan foretage en intuitiv
vurdering af, hvornår vi skal trække os
væk fra hesten, give slip på den eller helt
undlade at sætte os op på ryggen af den,
fordi der er stor sandsynlighed for at blive
kylet af!
■ Ved at ændre din tænkemåde, ændrer
du også dine følelsesmæssige reaktioner.
Arbejd derfor grundigt med
at omformulere dine negative katastrofetanker
til sætninger og formuleringer,
der giver dig mod og selvtillid.
■ Forbered dig mentalt hver dag inden
du tager ud til hesten. Lav en afspændingsøvelse,
for dernæst at visualisere
de situationer med hesten, der
vækker angst. Fortsæt med at visualisere,
indtil du kan gennemføre dine
forestillinger uden angst og frygt.
BRUG EN STØTTEPERSON!
Rytterens angst kan opstå i mange og
lige så forskellige situationer. Det kan
ske, at den nyindkøbte hest har et andet
temperament og mere nervøst gemyt
end den gamle rolige ganger. Eller måske
er det i tilridningen af unghesten, at modet
svigter. Når først angsten har fået tag
i rytteren kan det være uhyre svært at afvikle
den på egen hånd. Negative tanker,
katastrofetænkning og angstfantasier
kan alt sammen være med til at fremkalde
og vedligeholde angsten, fordi rytterens
tanker og forestillinger overvejende
handler om alt det der kan gå galt:
■ »Hvis jeg rider i skoven, mister jeg helt
sikkert kontrollen over hesten og falder
af«,
■ »Hvis der er mange ryttere og heste i ridehuset,
kan jeg ikke styre min hest«.
■ »Jeg tør godt ride i ridehuset i trav, men
hvad nu hvis, der kører biler udenfor og
■ Under ridningen skal du tage kontrollen
over din indre samtale. Sig udelukkende
sætninger, der bygger dit
mod og din selvtillid op.
■ Arbejd samtidigt med din dybe vejrtrækning.
Træk selvtillid ind, helt ned
i maven, og pust nervøsiteten ud
gennem munden.
■ Brug en power sætning, for eksempel:
»JEG KAN, JEG VIL, JEG TØR!«.
Sig den om og om igen som et mantra!

Mange ryttere har prøvet når selvtilliden falder - men angsten kan overvindes, så det igen bliver
sjovt og dejligt at ride. Foto: Polfoto/Alfa Foto Agency
hesten bliver bange og springer til siden?
Den angste rytters indstilling til hesten og
omverdenen giver et billede, hvor alle potentielle
farer træder tydeligt frem, og hvor mere
objektive, neutrale og tryghedsskabende vurderinger
træder i baggrunden. Ofte vil rytteren
gøre alle mulige ihærdige forsøg på at
kontrollere omgivelserne. Det kan være ved
at afgrænse sin ridning til kun at omfatte den
vante ridebane, og/eller ved kun at ride, når
hun er alene eller sammen med en enkelt
velkendt rytter. Efterhånden melder hun sig
måske også syg, og beder en anden om at
lukke hesten på fold og ride den.
Den angste rytter har derfor brug for en
støtteperson, der kan hjælpe hende til at
realitetsteste og revurdere de situationer,
hun tolker som værende farlig, og for fremsættelse
af nye handlemåder og strategier
i relation til hesten. Hjælperen kan være
underviser eller en anden person, som rytteren
respekterer og fatter tillid til. Vedkommende
skal desuden besidde en god
portion tålmodighed og empati. Tålmodighed,
fordi rytterens overvindelse af angsten
godt kan være en langstrakt affære,
og empati, fordi rytteren har brug for at
blive mødt med forståelse.
ET ANGSTTRAUME
Nogle ryttere oplever en akut angst, fordi
de har været ude for en eller flere voldsomme
hændelser, der gør, at de har mistet
tilliden til sig selv og hesten. Det kan til
eksempel ske, hvis de er faldet af hesten
en eller flere gange. Det kan være, de er
styrtet med hesten i skoven eller over en
forhindring, og på denne baggrund fået et
angsttraume, der gør, at de har svært ved
at genvinde tilliden og den psykiske balance.
Hændelsen kan have været så overvældende
både psykisk og fysisk, at bare
det at komme i sadlen igen kræver en stor
personlig overvindelse. Inden for ridesporten
er der en udpræget machoholdning
om, at man blot skal op på hesten igen hurtigst
muligt efter et fald eller styrt, uden nogen
som helst opfølgning af hændelsen,
og det uanset om det er en spæd begynder
eller en ældre erfaren rytter.
Der bliver således taget meget lidt hensyn
til rytterens følelser og endnu mindre
hensyn til, at et angsttraume er en alvorlig
sag, der kræver at underviser eller en anden
person med psykologisk indsigt tager
hånd om rytteren. Både med henblik på en
følelsesbearbejdning, men også for udarbejdelse
af en konkret handleplan, der
gradvis skal sætte rytteren i stand til at ride
med lige så stor selvsikkerhed, som den
hun havde, inden hændelsen indtraf.
OVERVIND DIT TRAUME
Hvis rytteren til eksempel er faldet
af i skoven eller styrtet over
en forhindring, er her nogle nyttige
råd til, hvordan modet og
selvtilliden kan genvindes:
1. Tal om hændelsen med din underviser
eller en anden person
som du fatter tillid til. Fortæl om
de følelsesmæssige omkostninger
hændelsen har påført dig.
Sæt ord på dine tanker og følelser.
2. Lav, i samarbejde med underviser
og/eller din støtteperson, en
plan for, hvordan du gradvist kan
bygge din selvtillid op igen.
3. Hvis du eksempelvis er styrtet
over en forhindring, kan du
starte med blot at skridte rundt
på springbanen. Når dette føles
trygt, kan du fortsætte ved at
skridte over bomme på jorden,
for dage senere, at springe et
enkelt krydsspring og så fremdeles.
4. Lad være med at forcere tingene,
ved at tænke på, hvad du
kunne inden hændelsen indtraf
(uanset LB eller S- niveau). Lyt
til de tanker og følelser du har
nu, gå langsomt frem i dit eget
tempo.
5. Giv dig selv større og større udfordringer
i takt med at selvtilliden
vokser.
6. Forbered dig mental inden du
tager ud til hesten. Visualiser
nøjagtig, hvordan du ønsker ridningen
skal forløbe. Se, hvordan
du rider hesten modigt og sikkert
frem, mærk den gode følelse
i maven, lyt til din indre
stemme, der giver dig selvtillid.
MAGASINET HEST • MAJ 2006
41