biologi - Nucleus Forlag

Recommendations

Info

6 Emnebøger ” Der er rigtig mange eksempler på, at der tages udgangspunkt i det anvendelsesorienterede og dermed det vedkommende stof. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 1, 2008 ” Biokemibogen kan ikke alene opfylde de krav, der stilles i Bioanalytikeruddannelsen, men den kan være et rigtig godt supplement, specielt for de studerende som har svært ved biokemien. Helle Glud Binderup i Danske Bioanalytikere 1, 2008 Biokemibogen – liv, funktion, molekyle Efter et indledende kapitel om biokemiens historie følger seks kapitler om: Cellen, Nukleinsyrer og genetisk information, Pro- teiner, Energi i økosystemet, Vækst og produktion i planter og Kroppens stofskifte. 2. udgave er udvidet med Appendiks 4 og 5 som uddyber stofskifteprocesserne og enzymkinetikken. Biokemibogen er skrevet til B- og A-niveau på de gymnasiale uddannelser. Bogen er illustreret med bl.a. mange 3-D-tegninger. På bogens hjemmeside, www.biokemibogen.dk, findes bogens figurer, animationer af biokemiske processer, supplerende materialer om bioinformatik, uddybende figurer til A-niveau og links. Appendiks 4 og 5 kan downloades fra hjemmesiden. 3 | Figur 42. Princippet i replikationsprocessen. Nukleotider sættes på efter baseparringsprincippet. 4 3 1 2 P i D P i D Pi D Pi D P i 5 T D A G P i T C G A D T C Pi D Pi D Pi D P i G 5 | OH 2 1 3 4 5 5 | A D Pi D Pi D Pi D Pi T G Celledeling og replikation Når en celle deler sig, skal hver af dattercellerne have et komplet sæt gener. Det sker ved at kromosomerne kopieres, og de to nye sæt kromosomer fordeles i de to datterceller. 2 3 1 4 5 Pi Pi Pi D Pi D Af Kresten Cæsar Torp. A C G D Pi Pi Pi P i C Pi Pi D 3 | C P i D C Pi D A G T P i D D P i P i D Pi D Pi C 5 | Kopieringen af DNA-strengen kaldes replikation. Den sker ved at DNA-dobbeltstrengen åbnes forskellige steder på kromosomet og adskilles i dets to enkeltstrenge vha. enzymet DNA-helikase, se figur 42 og 43. Enzymkomplekset DNA-polymerase III sætter nu nukleotider på de to enkeltstrenge efter baseparringsprincippet, der sker en polymerisering med de to gamle strenge som skabeloner. Resultatet bliver to identiske dobbeltstrengede DNA-molekyler. Når et nyt nukleotid bindes til den voksende streng, sker det ved at det fraspalter to fosfationer, og den tilbageværende fosfation reagerer med alkoholgruppen på næste nukleotids tredje kulstofatom. Polymeriseringen sker derfor fra 5’ til 3’-enden. Enzymet er meget effektivt. Der sættes ca. 1000 nukleotider på pr. sekund. De to strenge er jo imidlertid antiparallelle, så hvor polymeriseringen på den ene, den ledende streng, foregår fra 5’ til 3’, skulle den egentlig forløbe fra 3’-5’ på den anden streng, men det kan enzymet ikke. Problemet klares ved at lave en sløjfe eller loop på denne streng og sætte en lille DNA-sekvens på ca. 1000 nukleotider ind ad gangen i 5’ til 3’-retningen. Hullerne mellem sekvenserne fyldes op af enzymet DNA-polymerase I og lukkes af enzymet ligase, se figur 43. Denne reaktion foregår lidt langsommere end dannelsen af den ledende streng, og strengen omtales derfor som følgestrengen eller den haltende streng. Sløjfen på følgestrengen vil skiftevis dannes og fyldes op, med bevægelser der ligner bevægelserne i trækket på en trombone. Replikationen er vist på www.biokemibogen.dk. 2010, 2. udgave, 216 sider, helbind, hjemmeside www.biokemibogen.dk, kr. 240 ekskl. moms. BIOKEMIBOGEN liv · funktion · molekyle Kresten Cæsar Torp 3 Nukleinsyrer og genetisk information Figur 43. Polymerisering af DNA ved replikationsprocessen og enzymernes rolle. erase lll sætter følgestrengen i i afsnit på otider olymerase l fylder d med nukleotider ingen e lukker hullerne 44 45 2. udgave
Økologibogen Bogen består af seks kapitler: Økologiens grundbegreber, Danmarks skove, Strandenge, Alpin natur, Arktis og Tropiske koralrev. Det fælles kernestof – fotosyntese, energiomsætning, stofkredsløb osv. – er placeret i en række opslag. Den valgte opbygning giver et helhedsindtryk af både lokale og mere fremmedartede økosystemer med en række spændende historier fra livet i Ikkasøjlerne over symbioser i koralrevene til orienteringssansen hos trækfugle på strandenge. Økologibogen er skrevet til gymnasiets A- og B-niveau i <strong>biologi</strong>. På nucleus.dk findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter og opgaver. Figur 75. Stofkredsløb i skov mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson. 72 Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at sammenligne førnlaget i henholdsvis nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på muldbund, egekrat osv. Skovens stofkredsløb Der er et fint samspil mellem insekter, anemoner og bøgetræer i økosystemet, hvor hver enkelt art har en betydning, se figur 75. Anemonerne sørger for at der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til hum- Bøgetræerne skygger så anemonernes overjordiske dele visner væk og omsættes til næring for bøgetræerne Maj-juni April Juli Anemonerne er afhængige af lys og afblomstrer inden løvspring. De bestøves af humlebier Marts lebierne på et afgørende tidspunkt. Humlebien sørger for anemonernes bestøvning og frøsætning. Anemonen har en blomst der sikrer bestøvning af insekter i det tidlige forår. Der er ikke mange planter der har pollen på dette tidspunkt, og mikroklimaet i selve blomsten trækker bestøvende insekter til. Bier kan med deres sammensatte øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet for en bi, den har tydelige markeringer i blomsten, hvor bien skal lande og hvor det vigtige pollen befinder sig, se figur 76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer Oktober ØKOLOGIBOGEN Økologibogen er skrevet til gymnasiets A-niveau i <strong>biologi</strong>. Den består af seks kapitler: • Økologiens grundbegreber • Danmarks skove • Strandenge • Alpin natur • Arktis • Tropiske koralrev Kapitlerne 2-6 kan læses uafhængigt af hinanden idet det fælles kernestof – økologiens grundbegreber – er placeret i 12 selv stændige afsnit i første kapitel. Afsnittene er tydeligt markeret på en farvet baggrund. Træerne trækker klorofyl og andre stoffer tilbage fra bladene Omsætningen af sommerens blade kan begynde Anemonerødderne optager næringsstoffer fra nedbrudte blade og gør klar til en ny vækstsæson ØKOLOGIBOGEN frem af vinterdvalen og skal etablere destringen og væksten stopper når der res bo. Den enlige humlebi er en dron- kommer blade på træerne. Anemonen ning, hun bygger en lille krukke som oplagrer næringsstoffer i rodstænglen bo og fylder den med nektar og pollen. til næste forår, og hen over sommeren Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter bliver den overjordiske del af planten kommer de første nye humlebier frem omsat i skovbunden til fordel for træer- som er arbejdere. Næringsstofferne i en skov er bundet nes vækst. Se også afsnittet Nitrogens kredsløb side 34. i ve ge ta tionen hele året, og der er en meget lille udvaskning af nitrogen fra Udvaskning fra skoven et skovareal. Dette har man fundet frem Skov og Landskab har i samarbejde med til ved at studere søer og vandløb der er det tidligere Århus Amt udarbejdet en beliggende i skov, og disse vådområder model der kan forudsige udvaskningen er oftest næringsfattige. Nitrogenom- af nitrat fra skovdækkede arealer mere sætningen i form af ammonifikation præcist. Modellen er delvis empirisk og og nitrifikation stiger i skovbunden delvis opstillet ud fra teoretiske over- i takt med forårets varme. I april har vejelser. Den teoretiske del i modellen træerne ingen blade endnu, og væksten tager højde for viden man allerede af træerne er ikke begyndt. Her vil der har, at udvaskning af nitrat forekom- være fare for nitratudvaskning, men mer, når mineralisering, gødskning skovbun dens urtevegetation udnytter eller luftforureningen er større end det dette næringsoverskud til deres korte planter og mikroorganismer formår at vækst og blomstring. Anemonerne som optage. Dette kombineres så med viden vokser i bunden af mange bøgeskove, og observationer fra det aktuelle om- optager nitrogenet og udnytter at der råde, fx viden fra kortlægningen over på dette tidspunkt også er stor solind- jordbundstype og deposition. Modellen stråling til skovbunden. Anemoneblom- kan med rimelig sikkerhed forudsige Af Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette Vire. 2009, 197 sider, supplerende web, kr. 240 ekskl. moms. Danmarks skove a b Figur 76. Gul anemone fotograferet i normalt lys og med metode der registrerer uv-refleksionen. 73 Michael Arvedlund Lis Ravnsted-Larsen Anne-Mette Vire ØKOLOGIBOGEN Nu også som e-bog Kr. 208 ekskl. moms. Emnebøger ” Økosystemerne er godt valgt, og de enkelte kapitler indfører de økologiske begreber på en naturlig måde der, hvor de kan forklares med eksempler fra ’det virkelige liv’. Janne Aaris-Sørensen i Gymnasieskolen 4, 2010 ” Som sædvanlig (fristes man til at sige) er bogens figurer og billeder af meget stor kvalitet og selvfølgelig er de frit tilgængelige på bogens hjemmeside, hvor også links til yderligere information og øvelsesvejledninger findes. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 1, 2010 7
Page 1 and 2: iologi undervisnings- materialer
Page 3 and 4: Er udkommet Seks temahæfter til de
Page 5: Biologi i fokus Biologi i fokus er
Page 9 and 10: Genetikbogen Genetik, genteknologi
Page 11 and 12: Ny bog om globale infektionssygdomm
Page 13 and 14: Sygeplejerskeuddannelsen Mikrobiolo
Page 15 and 16: Øvrige udgivelser Biokemiopgaver -

biologi - Nucleus Forlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?