Forskningsberetning 2002 - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

II. GLIMT FRA FORSKNINGSOMRÅDERNE Specialartikler fra alle museets 10 forskningsområder: 1. Forhistorisk arkæologi: - Om palæoeskimoerne i Grønland og det arkæologiske kulturbegreb 2. Kulturhistorisk relateret naturvidenskab: - Træartsbestemmelse af Hjortspringbådens padleårer 3. Marinarkæologi: - Stenalder på havets bund 4. Middelalderens og renæssancens arkæologi, historie og kultur: - Numre og systemer på kirkeloftet i høj- og senmiddelalderen 5. Nyere tids kulturhistorie og etnologi: - Familien Raben og Raben-Levetzau 1740-1840: Livet med naturen og naturvidenskaberne i en dansk adelsfamilie 6. Klassisk arkæologi og ægyptologi: - Færdigt arbejde 7. Numismatik: - Hvem vil ikke gerne være med til en succes-historie? 22 GLIMT 8. Etnografi: - Modernitet og materiel kultur - Globalt forbrug i traditionens tjeneste i Papua Ny Guinea 9. Bevaring: - 1800-tallets maleteknikker i bygningsinteriører 10. Museal Formidling - Systematikken i Worms Museum
Forhistorisk Arkæologi Om palæoeskimoerne i Grønland og det arkæologiske kulturbegreb 23 GLIMT Et essay om at skrive kulturhistorie ud fra stenredskaber Man kan undre sig over at arkæologer til stadighed kan opretholde beskrivelser af ”menneskelige kulturer” i forhistorien ud fra beskrivelser af de forhistoriske redskabers former. Eller, med andre ord, ud fra snævre morfologiske (formmæssige) genstandsdefinitioner. Men arkæologen har også som historiefortæller et problem: Den morfologiske beskrivelse af redskaberne og den arkæologiske kulturdefinition giver ikke svaret på hvordan mennesket levede og overlevede, f.eks. i Arktis i stenalderen. Denne, lidt ensidige, arkæologiske kulturforståelse gør sig også gældende i tolkninger af det palæoeskimoiske materiale fra Arktis. Som følge af palæoeskimoernes anvendelse af sten som råmateriale samt bevaringsforholdene, består det udgravede materiale fra de tidligste mennesker på Grønland primært af redskaber af sten. En arkæologisk kultur som f.eks ”Saqqaqkulturen” i Grønland, defineres således af en række genstande med typiske former benævnt ledetyper. Når ”Saqqaqkulturens” ledetyper ikke findes, men afløses af redskaber med andre former, defineres en ny kultur. I Grønland kaldes den arkæologiske kultur efter ”Saqqaqkulturen” for ”Dorsetkulturen”. Dette er to af de vigtigste årsager til at der i disse år gøres mange forsøg på at forstå hvilke ideer de forhistoriske mennesker havde med at frembringe deres redskaber. En af de teorier som anvendes, og som her med et eksempel fra Arktisk stenalder skal præsenteres, er teori og metode omkring det operative skema / den operative kæde. Fra overfladen af en harpun til de geologiske forekomster af skiffer i Disko Bugt Fra Saqqaq bopladsen Itinnera i Godthåbsfjorden, udgravet af <strong>Nationalmuseet</strong>s medarbejdere m.fl. under ledelse af Jørgen Meldgård fra 1958-1963, er fundet et genstandsmateriale af sten, tak og knogle som tyder på at mennesket her i flere perioder har levet godt af at jage rensdyr i de sene sommermåneder i det 1. årtusind f. Kr. Ser man på redskaberne fra Itinnera bliver man forbavset over hvor præcist både stenredskaber og redskaber af tak og knogle er forarbejdet. Eksempelvis er de små harpunhoveder udskåret med en billedskærers formsans og har en finish som var de færdiggjort af en moderne guldsmed. Man undrer sig uvægerligt over hvordan det er gået til. Knogle er hårdt og sejt så ”normale” flintredskaber med en tynd æg hurtigt vil få en knækket æg og blive uegnede til at skære i f.eks. tak. Men på Itinnera-bopladsen findes en redskabstype, stiklen, et lille høvlredskab som har en stærk retvinklet æg, som kan give noget af forklaringen (figur F, G, H). Stiklen, der har været skæftet i et lille træhåndtag, er p.g.a. sin stærke æg meget velegnet til at skære i hårde organiske materialer, så det er sandsynligt at netop dette redskab har været brugt til fremstillingen af de tak- eller knogleredskaber, vi så sjældent finder. Når man ser på stiklerne fra Itinnera opdager man at de fortrinsvis er fremstillet af en skiffertype som kun findes over 500 km væk fra Itinnera i Disko Bugt. Stiklerne virker umiddelbart tilfældige, men de er dog, teknologisk set, helt standardiserede, og man får uigenkaldeligt det samme spørgsmål på læben som da man så harpunen – hvordan er dette redskab fremstillet ?
Page 1 and 2: NATIONALMUSEETS FORSKNING 2002 Nati
Page 3 and 4: NATIONALMUSEETS FORSKNING FORORD ..
Page 5 and 6: Forskningaktiviteter (Formidlingsaf
Page 7 and 8: Forskning fordelt på underformål
Page 9 and 10: 9 Nationalmuseets Forskning Tilskud
Page 11 and 12: Status for forskningsområderne 11
Page 13 and 14: 13 Nationalmuseets Forskning AC-ans
Page 15 and 16: 15 Nationalmuseets Forskning Nation
Page 17 and 18: 17 Nationalmuseets Forskning 1 Fors
Page 19 and 20: 19 Nationalmuseets Forskning Nation
Page 21: 21 Nationalmuseets Forskning der bl
Page 25 and 26: om man havde fundamentalt forskelli
Page 27 and 28: Figurtekst: Udvalg af padleårer (a
Page 29 and 30: 29 GLIMT De undersøiske bopladsers
Page 31 and 32: Middelalderens og renæssancens ark
Page 33 and 34: 33 GLIMT to systemer, der begge må
Page 35 and 36: 35 GLIMT En sådan gennemslagskraft
Page 37 and 38: 37 GLIMT hverdagens trummerum til e
Page 39 and 40: Det nåedes, med hiv og sving, men
Page 41 and 42: 41 GLIMT Uniformer og elpærer kan
Page 43 and 44: Forskningsprojektet baserer sig på
Page 45 and 46: 45 GLIMT udseende, har man holdt si
Page 47 and 48: 47 GLIMT og begyndelsen af den tred
Page 49 and 50: Forhistorisk Arkæologi 49 Forhisto
Page 51 and 52: 51 Forhistorisk Arkæologi Møder o
Page 53 and 54: 53 Forhistorisk Arkæologi Samarbej
Page 55 and 56: 55 Forhistorisk Arkæologi 3221 Bro
Page 57 and 58: 1.3. Artikler i internationale tids
Page 59 and 60: Jensen, J. 2002: ”Det baltiske ra
Page 61 and 62: 61 Forhistorisk Arkæologi og udenl
Page 63 and 64: 63 Forhistorisk Arkæologi boliger
Page 65 and 66: 1.6 Videnskabeligt redaktionsarbejd
Page 67 and 68: 67 Kulturhistorisk relateret naturv
Page 69 and 70: 69 Kulturhistorisk relateret naturv
Page 71 and 72: Projekter igangsat i 2002 71 Kultur
Page 73 and 74:
3. Generel formidling, herunder pop
Page 75 and 76:
Projekter Projekter afsluttet i år
Page 77 and 78:
7223 Middelalderbyens havn Projektb
Page 79 and 80:
79 Marinarkæologi Projektperiode:
Page 81 and 82:
Publikationer 1. Videnskabelige pub
Page 83 and 84:
83 Marinarkæologi Papers from an I
Page 85 and 86:
85 Marinarkæologi Bill, J. & Grimm
Page 87 and 88:
87 Middelalderens og renæssancens
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Nyere Tids Samling Nyere Tids kultu
Page 105 and 106:
1.2. Artikler i nationale tidsskrif
Page 107 and 108:
Projektaktiviteter under 4 uger 107
Page 109 and 110:
109 Nyere tids kulturhistorie og et
Page 111 and 112:
111 Nyere tids kulturhistorie og et
Page 113 and 114:
113 Klassisk arkæologi og ægyptol
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Sønderjylland Mønthistorie (grupp
Page 123 and 124:
Jensen, J.S. 2002: Elementa ad Font
Page 125 and 126:
Joachim Jürgens-Gesellschaft der W
Page 127 and 128:
Etnografi 127 Etnografi Etnografisk
Page 129 and 130:
Præsentation: Rapport om kildemate
Page 131 and 132:
Projektansvarlig: Bente Wolff. Sama
Page 133 and 134:
Projekter igangsat i år 2002 133 E
Page 135 and 136:
Nationalmuseets Arbejdsmark 2002, 1
Page 137 and 138:
BEVARING Bevaringsafdelingen vareta
Page 139 and 140:
139 Bevaring mellem British Society
Page 141 and 142:
Bedømmelsesarbejde Censorvirksomhe
Page 143 and 144:
143 Bevaring Bevaringsafdelingens L
Page 145 and 146:
Projekter der er igangsat i år 200
Page 147 and 148:
volta ao Brasil 1644-2002 Udstillin
Page 149 and 150:
149 Bevaring Matthiesen, H. 2002: W
Page 151 and 152:
Rischel, A.G. 2002: En bibelhistori
Page 153 and 154:
153 Museal Formidling Samarbejdspar
show all

Forskningsberetning 2002 - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?