Forskningsberetning 2002 - Nationalmuseet

47
GLIMT
og begyndelsen af den tredje om dyreriget. Endelig må man igen begynde forfra ved den
nederste række på gulvet, som begynder med: Forskelligt (varia), konkylier og dele fra dyr. Alle
tre kategorier stammer fra den tredje bog.
På højre væg fra hylden og op, og i loftet, ses også genstande fra dyreriget, altså
katalogets tredje bog. En pære, en kalabas, en kajak og en overskåret træbåd blander sig, men
udgør så få genstande, at det ikke forstyrrer den grundlæggende kategorisering her. Kassernes
opstilling på hylderne, højre væg og loftet følger således katalogets inddeling i bøger og kapitler
og dermed den klassiske opdeling af naturen i de tre riger: Mineralriget, planteriget og dyreriget.
På bagvæggen og på vinduesvæggen ses genstande fra katalogets to sidste bøger;
den tredje om dyreriget og endeligt den fjerde, som omhandler de genstande, ”som ved kunst er
forarbejdet af de her nævnte naturgenstande” som Worm skriver i kataloget. På den måde
fortsætter den første systematik for så vidt set på de to vægge, men når der alligevel er tale om en
ny systematik, skyldes det, at genstandene fra de to sidste bøger sammenblandes, fordi den
overordnede kategorisering her er materialebestemt. Fx hænger to ski på bagvæggen skråt over
en lille træfigur, der kan dreje et hjul rundt. Figuren ses yderst til venstre på bagvæggens øverste
hylde. Her ses også et lågkrus og en hestekæbe indvokset i en trærod. Ovenover hænger buer og
pile. På den venstre væg blandes hjortegevir og drikkehorn, dyreklove og hvalrostænder. To
mærkelige stole ses forneden. I stedet for at fortolke tingene ud fra deres funktion, og om de kan
henføres til de første tre bøger om naturen eller den fjerde om kulturen/ kunstens genstande, bør
man hæfte sig ved deres materiale. Så samler tingene af horn og ben sig mellem vinduerne, af
skind mellem det inderste vindue og bagvæggen, og på bagvæggen over den øverste hylde ses
genstande af træ.
På en måde kan man sige, at den materialebestemte systematik gør sig gældende
for langt det meste af samlingen, idet opdelingen af naturens riger egentlig kan opfattes som en
specificeret underinddeling af denne. Også i kataloget er genstandene opdelt efter det materiale,
de er gjort af, det gælder ikke blot for naturgenstandene, men for alle. Andre samtidige kilder i
forbindelse med Worm betoner også interessen for materialers egenskaber og muligheder.
Når vi ser på de bevarede genstande fra Worms museum i dag, må man således
holde sig for øje, at det materiale, de var gjort af, spillede en afgørende rolle for den måde, de
blev opstillet og fortolket på. Dengang var der eksempelvis ikke så meget tale om et relikviegemme
fra middelalderen, men et relikviegemme af bjergkrystal, ligesom det var et par
kinesiske sko af silke, en madonnastatuette af jysk ’askejord’ (Nordens ’Terra Sigillata’), en
ushabtifigur af ler, en skakbrik af hvalrostand, en lille udskåret tøffel af kirsebærsten osv. osv.
Undersøgelsen peger dermed på, at lige såvel som der kom ny fortolkninger til af genstandene,
og andre blev korrigeret, forsvandt der også en række fortolkninger af genstandene, som vi ikke
længere har blik for. Denne skæbne deler genstandene fra Worm med mange andre af museets
tidligt indsamlede museumsgenstande. Kendes ikke deres indsamlingshistorie og skiftende
fortolkning risikerer de at henligge som ’kuriøse’ rester fra museets fortid i magasinerne. En
udredning af de historiske fortolkningslag giver dermed ikke blot indblik i
museumsinstitutionens historiske traditioner og forandringer, men giver også en bedre forståelse
af en lang række genstande i museets fornemme gamle samlinger, hvilket er et væsentligt sigte
med det igangværende phd-projekt i museal formidling.
Camilla Mordhost
Kandidatstipendiat
Forsknings- og Formidlingsafdelingen