DKKF-Nyt

Nr. 1 - februar 2001
DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORBUND
DKKF-Nyt
Øm-weekend om Julian af Norwich
Symbiosa, en kvindegruppe
Jesu forhold til kvinderne

DKKF-Nyt
Medlemsblad for Danmarks
Katolske Kvindeforbund.
REDAKTIONSGRUPPE
Ruth Christophersen
Kate Hovgaard Jakobsen
Ruth Pallisgaard Meyer
Lisbeth Poulsen
Vivian Tiedemann, ansv.
REDAKTIONENS ADRESSE
Vivian Tiedemann
Vesterbrogade 28, 3.th
1620 København V
Telefon 3325 9340
Telefax 3325 9341
E-mail vivian@tiedemann.dk
Indhold
Hilsen fra bestyrelsen 3
Redaktionelt 4
Samtale med sr. Anna-Maria OSB 5
Symbiosa, kvindegruppen i Vejle 8
In memoriam: Anne Lise Jensen 10
Åbent hus-møde 11
Weekend på Øm i april 12
Et suppekøkken, et samarbejde 14
Økumenisk middelalder-weekend 16
Jesu forhold til kvinderne,
et møde med P. Marx 19
Mødekalenderen, legater 23
Næste nummer af bladet forventes at udkomme
ultimo maj 2001. Deadline for
indsendelse af stof og mødemeddelelser
til næste nummer er 1. maj 2001.
Send om muligt stof og meddelelser på
diskette eller pr. e-mail.
Indmeldelse og kontingent: se bagsiden.

Hilsen fra bestyrelsen
I skrivende stund er det lige før, vi skal have bestyrelsesmøde.
Af praktiske grunde afholdes det i Odense, da vi jo kommer fra forskellige
egne af landet.
Vi skal blandt andet have de sidste brikker på plads vedrørende forårets
weekend på Øm.
Her håber vi at mødes med rigtig mange af vore DKKF-medlemmer
fra hele Danmark.
Det er jo her, i Øm, i dejlige omgivelser, vi har mulighed for at træffe
hinanden - nye såvel som »gamle« medlemmer.
Vi skal også møde vore gæster fra det norske og tyske kvindeforbund
- og i det hele taget er der lagt op til en weekend med stof til eftertanke
såvel som med festligt samvær.
Der bliver tillige anledning til diskussioner sammen med vore
oplægsholdere om dét, der rører sig i tiden!
Jeg kommer til at tænke på det valgsprog som kardinal Newman
(1801- 1890) havde valgt: »Hjerte taler til hjerte« - eller som det også kan
siges: »Samtale fremmer forståelsen ...!«
Inde i blandet findes program med oplysninger om tilmelding m.m.
Indsat i dette nummer af DKKF-Nyt findes ligeledes et girokort, så
medlemmerne kan betale deres kontingent for året 2001. Det skal jo være
indbetalt for at have stemmeret på generalforsamlingen i København lørdag
den 9. juni som omtalt på side 3 i sidste DKKF-Nyt (nr. 4 - 2000).
Årskontingentet er 100 kr., for pensionister dog kun 75 kr. (æresmedlemmer
er selvfølgelig kontingentfri).
Det skal lige bemærkes, at girokortet kun er beregnet til forbundets
medlemmer. Andre modtagere af bladet bedes se væk fra det.
På bestyrelsens vegne
Ruth Meyer
3

Det er dog utroligt, som tiden går -
eller løber: Nu er det igen tid for et
DKKF-Nyt. Det forekommer mig,
at der højst er gået en måned, siden
det sidste DKKF-Nyt skulle
udkomme - og så er der gået tre!
Men sådan er det vel for enhver
redaktion!
Også i dette nummer er der
flere referater, men DKKF-Nyt er
jo også et medlemsblad, som fungerer
som en slags nyhedsbrev til
orientering om noget af det, der
foregår i vores katolske kvindeforbund,
og så er det jo glædeligt,
at der foregår ikke så lidt, selv om
vi kunne ønske os, at der foregik
meget mere. Men det er det jo op
til os alle at realisere - dér, hvor vi
er. Vi kan måske her blive inspireret
til at være med og til måske
endda selv at tage nogle initiativer!
Den første af DKKF's tre formålsparagraffer
drejer sig jo om at
4
Redaktionelt
skabe kontakt mellem katolske
kvinder og dermed være med til at
skabe rammer, i hvilke katolske
kvinder kan mødes og dele tro og
»kvindeliv« med hinanden.
I dag drejer det sig også om også
gøre opmærksom på sammenhænge,
hvor vi kan mødes med
vore kristne medsøstre fra de andre
trossamfund, - noget vi gør i langt
højere grad end for 75 år siden, da
vores forbund blev stiftet - og det
er en utrolig glædelig udvikling,
når man tænker på, hvordan det
var dengang!
En »økumenisk aktivitet«, som
vi kan glæde os over også i dette
nummer.
I sidste nummer blev der henvist
til mødekalenderen angående
weekenden i Benediktiner Kloster
Nütschau d. 16 - 18. marts - der
stod bare ikke noget! Sætternissen
havde været på spil og udeladt det!
Vi kan nu oplyse, at weekendens
tema er »Erindringer og visioner«
ved Eva Nordentoft.
Weekenden foregår på tysk. Se
endvidere mødekalenderen! V.T.

Interview med sr. Anna-Maria OSB
Hovedemnet for april-weekenden
på Øm er Julian af
Norwich, som søster Anna-
Maria fra Vor Frue Kloster
vil fortælle om i to foredrag
Sr. Anna-Maria tog imod mig på
trappen til klosteret, efter jeg i
vidunderligt vejr var gået op ad
Åsebakken med den skønne udsigt
ud over Sjælsø - for at komme til
"Åsebakken".
Jeg var kommet for at få en
samtale med sr. Anna-Maria i
anledning af hendes medvirken på
vores DKKF weekend i april.
Vi satte os i det lille hyggelige
taleværelse og samtalen kunne
begynde - efter jeg var blevet budt
på en kop kaffe!
Du har jo lovet at komme og
fortælle om Julian af Norwich på
vores DKKF-weekend i april, og
det kunne være spændende at høre
lidt om din baggrund.
- Jeg konverterede, da jeg var
20 år, mens jeg var sygeplejeelev
på Sct. Josephs hospital.
Ved Vivian Tiedemann
Jeg gik på det tidspunkt og
tænkte: »Eksisterer Gud eller
eksisterer Han ikke? Hvis Han
eksisterer bliver jeg katolik - og
hvis ikke, ja, så bliver jeg ateist!«
Det stod på en eller anden måde
klart for mig.
Jeg er døbt og konfirmeret i
Folkekirken, men søstrene gjorde
et enormt indtryk på mig; der var
noget, der dragede. Jeg gik ned i
hospitalets kirke, der var noget
særligt der. Så gik jeg over i
5

Helligkors Kirken lige ved siden
af, men der manglede noget, hvad
det noget så end var.
Jeg begyndte at gå til undervisning
hos pastor Simonsen, der var
i Sakramentskirken på det tidspunkt.
Jeg måtte jo lige finde ud
af, hvad det her noget var.
Jeg gik til undervisning et års
tid, og blev mere og mere »katolsk
i hovedet«, og det gik op for mig,
at det noget, jeg fornemmede i kirkerummet,
var det sakramentale
nærvær.
Da jeg konverterede, var jeg
20 år og forstod ikke så meget,
men jeg vidste bare, at den katolske
nadverforståelse, det var den,
jeg konverterede på. Det, at Jesus
er nærværende i Sakramentet, var
konverterings-grundlaget. Det, der
har været så vidunderligt, er, at det
er noget, jeg er vokset ind i, og
stadig gør, at jeg vokser ind i
Kirkens liv. Det er jo ikke bare
gjort én gang for alle - hverken dét
at blive katolik eller at blive
nonne, der er jo hele tiden tale om
en vækst.
Jeg oplever en fylde i Kirken -
en fylde i Guds liv, i det sakramentale
liv - det åndelige liv.
Du blev færdig som sygeplejerske?
- Ja, jeg blev færdig som
sygeplejerske. Jeg var meget glad
6
for Sct. Josephs Søstrene og er det
stadig væk; jeg mente, jeg skulle
være Sct. Josephs søster, da jeg jo
var så glad for dem, og det var
dem, der havde vist mig vejen til
Kirken, men det var ikke mit
endelige kald. Jeg følte mig hele
tiden tiltrukket af Åsebakken, og
jeg kom til Åsebakken, fordi jeg
ikke kunne lade være, og det er jo
kaldet: man kan ikke lade være;
Gud førte mig til det. Jeg var 28 år
dengang og har nu været her i 26
år.
Hvordan kom så Julian af
Norwich ind i billedet?
- Det er en længere historie;
det er ni år siden, jeg stødte på
hende. En god ven af mig sagde:
»Du skulle tage og læse denne her
bog.« Der var et bloddryppende
billede uden på bogen af Jesus ved
korsfæstelsen, og jeg tænkte: »Det
er ikke noget for mig,« - men da
vores smag normalt gik i samme
retning, tænkte jeg, at jeg hellere
måtte blade lidt i den.
Og da var der hist og pist forskellige
sætninger, der gav mig
enormt meget. Man følte sig simpelt
hen hyllet ind i Guds kærlighed.
Til slut i bogen står der:
»Kærlighed var Hans mening - alt
var kærlighed.«
Bogens titel er da også Åbenbaringer
af Den guddommelige

Kærlighed.
Den oprindelige udgave, jeg
læste, var på svensk, men jeg fik
så fat på blandt andet en moderne
engelsk udgave og blev endnu
mere grebet, så det er blevet til et
omfattende studie af Julian, da der
er så meget at fordybe sig i.
På hvilket tidspunkt levede
Julian?
- Julian levede i England fra
1342 til 1416; hun var eneboer og
havde flere åbenbaringer, som hun
skrev ned.
Det, der er så fascinerende for
mig hos Julian, er, at der er næring
for både hoved og hjerte. Mennesker,
der har haft en åbenbaring,
kan let gå hen og blive noget
sværmeriske, - det er hun ikke.
Thomas Merton refererer til
hende; han siger et sted, at han
faktisk finder, at Julian er en lige
så stor teolog som kardinal Newman!
I England og USA fejres hun af
anglikanerne d. 8. maj.
Du havde flere temaer hos
Julian, som der kunne vælges imellem.
Man valgte »Jesu Moderskab«,
- måske fordi det var en
noget overraskende titel. Nu skal
vi jo ikke foregribe begivenhedernes
gang på Øm, men kunne du
løfte sløret blot en lille smule?
- Nogen kunne måske føle sig
fristet til at tro, at det var en titel
inspireret af den moderne feministiske
teologi og dens tankegang,
men det er langt fra tilfældet.
Tale om Jesu moderskab var
almindelig i den middelalderlige
fromheds-litteratur. Hildegard af
Bingen taler om Jesu moderskab
ligesom f.eks. Birgitta af Vadstena
og Katarina af Siena.
Det bliver spændende at høre
de tanker uddybet på Øm.
Interessant kunne det også være at
høre om »Julian som åndelig vejleder«,
som var et af de andre
temaer, du havde. Tror du, at der
vil blive mulighed for også at
komme lidt ind på det?
- Jeg regner med, at der også
bliver tid til spørgsmål, og der
kunne det jo så måske være
muligt.
Julian af Norwich, manuskript
7

Symbiosa
Kvindegruppen i Sankt Norberts menighed i Vejle
Jeg ved, du er med i en kvindegruppe
i Vejle, hvor længe har den
egentlig eksisteret og hvordan kom
I i gang med den?
- Gruppen har eksisteret siden
1994, og det var jo faktisk dig
selv, der kom med forslaget om at
oprette en kvindegruppe i
menigheden. Du rejste kort tid
efter fra byen, men vi var en syv -
otte kvinder i menigheden i meget
forskellige aldre, der enedes om at
forsøge.
Vi samledes så for at drøfte,
hvordan vi kunne få aftenerne til
at fungere, og hvad vi ville kalde
os. Navnet blev "Symbiosa", som
kommer af sym-biose, der betyder
liv i fællesskab - vi ville gerne
virke til fælles gavn.
Det at få en gruppe i gang kan
ofte vise sig at være en lidt vanske-
8
Interview med Helle Kofod
Ved Vivian Tiedemann
lig proces, hvordan gik det hos jer?
- Efter nogle aftener viste det
sig, at vi havde yderst forskellige
forventninger til hinanden og til
»Symbiosa«. Jeg syntes f.eks., vi
alle skulle bidrage med et oplæg.
Til gengæld burde emnevalget
være helt frit, dog at det var
ønskeligt, at Kirken eller vor tro
var en del af aftenens emne. Selv
holdt jeg - som den første - en
aften, hvor jeg fortalte om vor
Kirke i Nuuk og om Grønland før
og nu.
Hurtigt kom man ind på at udefra
kommende stod for aftenens
emne. F.eks. var en af os gift med
en kunstmaler, der viste sine
billeder og fortalte om sin i øvrigt
meget spændende og smukke
kunst. Vor sognepræst var med en
aften, og vi talte om Bodens

Sakramente; Kirsten Kjærulf blev
inviteret til at tale om Hildegard af
Bingen, en aften hvor menigheden
var inviteret med. Og der var
en tilbagevendende diskussion
om, hvorvidt mænd skulle deltage
eller ikke.
Hvad blev det så til, hvordan
gik det med gruppen siden hen?
- Da vi var nået til 1996,
kunne vi faktisk ikke få »Symbiosa«
til at fungere, og aftenerne
ebbede ud.
Men vi var et par stykker, der
blev enige om, at så let ville vi nu
ikke give op. Vi satte derfor en seddel
op i våbenhuset med opfordring
til alle meninghedens kvinder om at
skrive eller ringe til os og fortælle,
hvordan de syntes, "Symbiosa"
burde fungere for at opfylde deres
forventninger. Det fik vi ikke meget
ud af, men nogle positive tilbagemeldinger
kom der da.
Kom I så igang igen?
- Ja, vi kom i gang igen, men
kredsen forblev faktisk den
samme på nogle få stykker nær.
Nogle meldte klart ud, at de ikke
kunne tænke sig at stå for en aften
på anden måde end at lægge hus
til. Andre ville godt stå frem med
et oplæg, men ikke lægge hus til.
Flere ville kun være med på en
"lytter" uden yderligere forpligtelser,
men igang kom vi - og
stadig som en kvindegruppe efter
de flestes ønske.
Hvordan gik det så?
- Det gik heldigvis fint, da vi
blev klar over, hvem der ville
hvad, og rettede os efter det. Vi
kom langt omkring - med oplæg
fra gruppens medlemmer. Aftenernes
emner har været varierede og
spændende f.eks.: »Min tid som
sygeplejerske i den nigerianske
bush« - »Malteserridderne og
deres orden« - »Hvorfor valfarter
vi?« - »Jul i Polen og Medjugorje«
- for blot at nævne nogle.
Året 1999 var Middelalderår
over hele Danmark. Da drog
»Symbiosa« til Koldinghus for at
9

se udstillingen om Jomfru Maria
og drøfte det sete over en god frokost.
Vi havde en aften med
»Middelalderens folkeviser« og
en om »Klosterhavernes krydderurter«,
»Begrebet aflad«, og vi
diskuterede Liv Ullmanns filmatisering
af Sigrid Undsets »Kristin
Lavrandsdatter«.
Hvor lyder det spændende og
inspirerende, man bliver jo helt
ærgerlig over, at Vejle ligger så
langt væk - selv om det har
hjulpet, efter at broen er kommet.
Hvad har I så haft på programmet
sidste år?
- Der har vi beskæftiget os
med bl.a. »Snedronningen« af
H. C. Andersen, »Livets brød -
Johs. 6, 22-59« og Wilfred Stinissens
»Brød som brydes«. I november
besøgte gruppen ikonmaler
Mogens Leander i Seest. Der er
lagt planer frem til sidst i maj
2001.
Jeg synes idéen har båret frugt.
Faktisk mange gode frugter. Vi har
lært hverandre at kende, vor styrke
og svagheder. Vi er blevet frie i
vort samvær, sætter stor pris på
hinanden og vore forskelligheder,
og vi keder os bestemt ikke til
vores »Symbiosa-aftener«. Samtidig
øger vi vor viden og bliver
efterhånden helt gode til at stå
frem og fortælle om emner, der
10
interesserer os. Så tak for initiativet
dengang.
Vi i »Symbiosa« kan kun opfordre
andre til at danne lignende
grupper, for det er som sagt
vældigt givende.
In Memoriam
Dagen før lillejuleaften modtog
vi budskabet om at Anne Lise
Jensen var død den 22. december,
72 år gammel. En infektion udviklede
sig meget hurtigt i løbet af
knap to døgn.
Den næstsidste dag i år 2000 var
der Requiem-messe i Den Hellige
Families Kirke i Birkerød.
Anne Lise var repræsentant for
DKKF i Det Økumeniske Fællesråd
og var med i Planlægningsgruppen
for mødeaktiviteterne i
DKKF/ Øst.
På Katolsk Historisk Arkiv har
Anne Lise i mange år været frivillig
medarbejder og har bl.a. stået for
arkiveringen af det efterhånden ret
store materiale helt fra DKKF’s
begyndelse i 1925.
Anne Lise efterlader et stort
savn. Med en aldrig svigtende
hjælpsomhed, et dejligt smil, en
veludviklet humoristisk sans, en
meget kontemplativ person. Deltog
altid med stor glæde og forventning
i forbundets retræter på Dalum. En
stor taknemmelighed over at have
kendt Anne Lise og for de stunder,
vi fik sammen. R.M.

Åbent hus-møde
En kold og mørk aften i januar
holdt DKKF-Øst »Åbent husmøde«
i Jesu Hjerte Sogns menighedssal
i København.
Indenfor var atmosfæren varm
og åben - trods det noget lave
fremmøde.
Ruth Meyer og Malene
Henrichsen lagde ud med et kort
historisk tilbageblik på DKKF -
mest af hensyn til de nye, som er
kommet til.
Det er jo altid godt at kende sine
rødder!
Dernæst tog Marion Merrasini
over - med dét, som var det egentlige
formål med denne aften: at
lytte til, hvad den enkelte havde at
sige, mene eller foreslå. Så det
blev noget af en brainstorming om
fremtiden og dens muligheder for
DKKF.
Fra de veloplagte deltagere kom
gode forslag, udtrykt skepsis,
praktiske anvisninger, konstruktiv
kritik. Men det afslørede også en
vilje til at gøre noget for den
Kirke, som måske nu og da - med
formuleringer, som nogle finder
lidt firkantede - bringer os ud i
problematiske situationer, hvor
det kan være svært at finde vej til
forståelsen eller nå frem til det rigtige
svar, når vi afkræves et
sådant, men som trods alt er den
Kirke, vi holder af, og som vi ikke
kan undvære.
Forslagene vil senere blive formidlet
videre - i form af foredrag,
tema-oplæg, samtaler, artikler
eller hvad med en hjemmeside?!
Det kræver tid, planlægning og
vilje - altså ressourcer!
Er der interesse og tro på, at det
nytter noget, så kom og vær med -
om ikke andet så på en "aktiv lytter",
når vi samles næste gang.
Følg med i kalenderen! R.C.
11

Fredag d. 27. april
PROGRAM
Ankomst fra kl. 17.00.
19.00 Velkomst, kaffe/ the, ostemadder og hyggeligt samvær
21.30 Aftenbøn
Lørdag d. 28. april
8.00 - 9.00 Morgenmad
9.00 Morgensang
9.30 Foredrag ved sr. Anna-Maria OSB:
Indledning til Julian af Norwich
10.30 Samlet spørgerunde og kaffepause
12.30 Frokost
15.00 - 16.30 Kaffe/the.
Sr. Anna-Maria fortsætter med foredraget:
Jesu moderskab hos Julian
Spørgsmål / event. gruppearbejde
12
DKKF weekend på Øm
fredag d. 27. - søndag d. 29. april 2001.

17.30 Messe
19.00 Festmiddag med efterfølgende underholdning
Søndag d. 29. april:
8.00 - 9.00 Morgenmad
9.00 Morgensang
9.30 Foredrag v. Oluf Bohn:
»Hvorfor lever vi? - Mystik og selvudfoldelse«
12.00 Frokost
13.45 Afrejse
Pris 400 kr. Sengetøj medbringes eller kan lejes for 75 kr. extra.
Tilmeldingen nedenfor udfyldes og sendes til DKKF's kasserer Sandra
Hinge Pedersen, Præstehaven 3, 8210 Århus V, senest d. 11. april.
Sammen med tilmeldingen betales et depositum på 200 kr. i check eller
ved indbetaling på giro 2 029 472. Henvendelse til Ruth Meyer, tlf. 35 42
76 71, hvis nærmere oplysninger ønskes, herunder om fællesrejse fra
København fredag kl. 15.00 og privat, gratis bus fra Skanderborg kl. 17.55
til Øm. Taxa fra Ry koster ca. 100 kr og fra Skanderborg ca. 160 kr.
Tilmeldingsblanket til DKKF weekend på Øm 27. - 29. april 2001
Navn
Adresse
Telefon
E-mail
Ønsker at dele værelse med
Leje af sengetøj ønskes ?
Kommer med bil ?
Ønsker fællesrejse med tog fra Kbh. med bus fra Skanderborg ?
Ønsker at køre med bussen fra Skanderborg fredag kl. 17.55 ?
Særlige ønsker
13

For præcis 13 år siden blev det
første måltid varm mad tilbudt til
de hjemløse og trængende i hjertet
af Nørrebro, København, nærmere
betegnet i Blågårdskirkens krypt
lige ved Blågårds Plads.
Bespisningen eksisterer i bedste
velgående, hvilket jeg vil fortælle
lidt om.
Suppekøkkenet har en historie,
som ganske vist er beskrevet tidligere,
men som nok kan tåle at gentages.
I 1987 forhørte Caritas sig i
nogle katolske sogne, om der var
mulighed for at tilberede varm
14
Et suppekøkken - et samarbejde
Af Lisbeth Poulsen
mad til trængende mennesker, da
Caritas havde fået tilbudt oksekød
og smør fra EU's overskudslager
på Islands Brygge.
Sakramentskirkens sognepræst
var interesseret, men da kirkens
køkken var for lille, blev der etableret
et samarbejde med Blågårdskirken,
som havde et stort
køkken og rummelige lokaler.
Der blev lavet mad to gange om
ugen, - det gør der stadig, - og
mange frivillige har i årenes løb
skrællet flere tons kartofler og
gulerødder, pillet løg, hakket eller
Ebba Østergård fyldte 85 år d. 7. februar.
Et mangeårigt og trofast medlem af
DKKF og frivillig medarbejder i aflastningstjenesten
ved de samvirkende
menighedsplejer, i suppekøkkenet og i
genbrugsbutikken, som jo netop fejrer
sin fem års fødselsdag! Ebba var skolesundhedsplejerske
i mange år, og hendes
evner til at kontakte mennesker og til at
klare alle situationer er velbekendt og
gør hende meget afholdt.
Hjertelig tillykke!

Hvad var et suppekøkken
uden suppe?
skåret kød, dækket borde og vasket
op og gjort køkkenet klar
igen.
Caritas har sørget for bevillingerne
af kød og smør og i flere år
skænket et beløb til grøntsager og
øvrige madvarer.
Nu har Socialministeriet bevilget
25.000 kr. årligt til Spiseprojekt
Blågård, som det officielt
hedder.
Sognemedhjælperen er ansvarlig
leder og står for indkøb og
regnskab. Men den frivillige arbejdskraft
er absolut nødvendig.
Flere pensionister har været med i
mange år ; de er trofaste og dygtige
til at lave mad. Som én siger:
»Som pensionist giver det et utroligt
indhold i livet at være frivillig
medarbejder. Man bliver jo nødt
til at foretage sig noget, når man
som jeg har arbejdet hele sit liv.«
Videre siger medarbejderen:
»Jeg er katolik og har det fantastisk
fint med at arbejde i det regi,
hvor nogle er protestanter og nogle
er katolikker. Vi har et godt samarbejde,
ellers var jeg heller ikke
kommet her i så mange år. Man har
også en masse dejlige oplevelser
sammen med dem, der kommer i
bespisningen. For det handler ikke
kun om at få et godt måltid mad -
og det er god mad, vi laver, - men
også om det sociale samvær. Det er
hyggeligt begge veje.«
Der kommer mellem 40 og 70
mennesker og spiser; de fleste
enlige mænd. Det er ikke tilladt at
tage sin øl med ind; men der står
koldt vand på bordene. Mange af
klienterne sidder og snakker hyggeligt;
de holder selv justits, og
tonen er frisk. Bordene er pænt
dækkede, og der holdes bordskik.
Fortsættes side 22
15

Økumenisk februar-weekend
- i middelalderens tegn
I smuk sol kom vi til et sneklædt
landskab nord for Mossø. Til stedet
med de mange gode minder.
Endnu ét blev knyttet til.
Den økumeniske kvindegruppe
i Århus havde inviteret med temaet
Kvindeliv i Middelalderen, og vi
kom fra alle egne af landet, tiltrukket
af emnet og de gode foredragsholdere.
Middelalderåret har
skærpet interessen for netop denne
periode, og også deltagerne var
meget vidende.
Der var kælet for detaljen på
alle områder. De levende lys lunede
både fysisk og mentalt. Som
16
Af Benedicte Knudsen
navneskilt fik vi et smukt papirklip
med en lilje - ofte brugt som
Mariasymbol, - et navneskilt, som
vi ikke 'glemte' at overflytte til
næstedags påklædning. Der var
lavet et særhæfte med kendte salmer
fra middelalderen og gamle
og nye Mariasalmer, som forenede
den protestantiske og katolske
opfattelse af Maria som 'gudsbærersken'.
På det kulinariske område blev
vores smagsløg afprøvet. Vi blev
modtaget med en kål- og grønsagssuppe
krydret med chili og
koriander, så ingen skal herefter
Der gøres klar
til foredrag og
lysbilleder

Så er der klar,
og lyttes intenst
komme og påstå, at maden i
middelalderen var uden smag. Ved
afrejsen blev opskrifterne skrevet
af til senere gæstemiddage. En
stor tak til de to piger i køkkenet,
som serverede de mange spændende
retter for os!
Vibeke Vasbo fortalte medrivende
om sin fremragende roman
om Hilda af Whitby, som er en af
de hellige og dygtige kvinder i
middelalderen, som blev klosterstifter
og åndelig vejleder. Den må
vi ikke snyde os selv for at læse.
Museumspædagog Bente Hammershøj
fortalte, at de apokryfe
skrifter betød meget for middelalderens
billedverden, og hun viste
lysbilleder fra sit omfattende
materiale, hvor Jomfru Maria er
afbildet i kirkekunsten, - som i
middelalderens opfattelse ikke var
'kunst', men fortælling, og vi fik
indblik i den rige symbolverden.
Hver figur og hver farve har sin
betydning. Vi så 'det gotiske svaj'
(som mange af os var ret glade
for), enhjørninger, helvedesvinduer,
Anna Selvtredie og 'ydmygt
knæløb', og vi fik forklaret udtrykket:
at tage under sin kappe.
Pastor Kirsten Bøgh-Jensen viste
Mariabilleder og kom ind på
Maria som identifikationsmodel
og forbindelsesled mellem Det
gamle Testamente og Det nye
Testamente, og hun sluttede af
med sin egen fortolkning af et
Dalí-billede af Mariæ bebudelse,
som betog alle.
Ud over de tre foredrag kunne
man lørdag eftermiddag vælge
mellem forskellige grupper, der
kastede lys over Middelalderen.
Der var litteraturgruppe: Sigrid
Undsets Kristin Lavrandsdatter
v. Anny Kekker; biblio-drama: En
bibelsk kvindehistorie v. Gabrielle
17

Bonde; kreativ gruppe: Musik og
dans v. Kirsten Jørgensen; kvindearbejde
v. Astrid Skovgaard Jacobsen;
desuden en gruppe om
ordensliv.
Jeg valgte den sidste, hvor
Marianne Powell fortalte om kvinders
ordensliv, som var klausureret,
så de måtte have tilsluttet et
dobbeltkloster til mænd til de
udadvendte aktiviteter som undervisning,
sygepleje og præstegerningen.
Vi fik nogle gamle kirkefædres
kvindeopfattelse serveret,
så det løb koldt ned ad ryggen:
Kvinden havde en lavere natur og
var kun skabt i Guds billede, hvis
hun sås sammen med manden!
Til festaftenen var alle blevet til
narre og troubadourer, fine fruer
og tjenestepiger, farende svende
og munke og nonner, og aftenen
bød på underholdning
ved en farende svend,
som havde været rundt
i alle danske kirker for
at finde børn i kalkmalerier,
en troubadour-
(inde), som sang engelske
viser, og en teatergruppe,
som dramatiserede
dronning Dagmars
død i Ribe
Mens solen skinnede
over Øm, og sneen
dalede, fik vi viden og
18
Hildas bøn
Gud, du som ser til os
fra vor moders liv, og
som har formet os til
din ære, vi beder dig
bevare os.
Som din tjener Hilda
vovede at bruge dine
gaver, at arbejde for
fred og for Kirkens
enhed, lad også os finde
inspiration i hende til
at være dine tjenere
for Kirken i dag. Ved
Jesus Kristus. Amen.
udfordringer, stof til eftertanke og
til senere bearbejdning og samvær
med bekendte og fremmede, som
blev til bekendte.
Det er med 'ydmygt
knæløb', jeg her retter
en stor tak til
arrangørerne i Den
økumeniske Kvindegruppe
- også for
den lille ikon af
Hilda, vi fik som
afskedsgave. Den
skal altid minde os
om denne weekend
i middelalderen!
B.K.

Jesu forhold til kvinderne
Foredragsaften i DKKF Øst med p. Paul Marx OMI
Ved et meget velbesøgt medlemsmøde
i DKKF den 14. februar
2001 gav p. Paul Marx en levende
beretning om Jesus blandt kvinder
- om kvinders møde med
Jesus.
Paul Marx’s budskab er at levendegøre
den betydning,
som Jesu
nærhed havde for
kvindernes oplevelse
af sig selv
som kvinder -
som mennesker.
I Jesu nærhed
opstod en ægte
glæde og kærlig-
hed, fordi Jesus
ser den enkelte
kvinde, lader
hende være sig
selv og giver
hende lov til at udøve de opgaver -
eller sagt med andre ord - at give
de gaver som hun evner. Jesus
modtager deres gaver.
Disse kvinder er mennesker, der
ikke agtes i deres samfund, det er
udstødte eller "usynlige" kvinder,
Ved Lisbeth Poulsen og Kate Hovgaard Jakobsen
Den, som drikker af det vand,
som jeg vil give,
skal i evighed aldrig tørste
der udfører deres arbejde af nød
eller pligt, kontrollereret af mænd
med myndighed i det jødiske samfund.
Paul Marx henter sine beretninger
om disse kvinder hos evangelisterne.
Han betegner det som
Jesu møde med
den eksklusive
kreds af kvinder.
Jeg vil omtale
nogle af eksemplerne.
Den samaritanske
kvinde
ved brønden kan
ikke fatte, at
Jesus beder hende
om vand
(Joh.4). For hende
er det uhørt,
at en jødisk
mand taler til hende. Denne
kvinde er som samaritaner
udstødt, og hun har ingen mand.
Hun henter vand i middagsheden,
for at undgå at møde andre mennesker,
undgå at blive generet.
Jesus fortæller hende, at det leven-
19

de vand, han kan tilbyde hende,
giver det evige liv: når hun drikker
af dét, vil hun aldrig tørste.
Pater Marx ser brønden som
symbol på sjælen og det at trække
vandet op som symbol på Guds
nærhed i det dybeste af vores
indre. Han ser den samaritanske
kvinde som den første evangelist.
Fordi Jesus ikke afviser eller fordømmer
denne kvinde, men beder
hende om en gave, oplever hun en
ren følelse, en kraft, der gør hende
til en anden person, der ikke behøver
at skjule sig. Idet Jesus ser
hende, føler hun sig som Nogen i
hans nærhed og bliver istand til at
forkynde Jesus budskab for sit
folk.
Skøgen, der fik tilgivelse af
20
Jesus - er en anden beretning om
en udstødt kvinde, hvis gave Jesus
modtager (Lukas 7,36-50). Jesus
ser hendes omsorg som større end
Simons - den farisæer, han gæster.
P. Marx omtaler denne kvinde som
modig, fordi hun går ind i Simons
hus for at vise sin respekt for Jesus
ved at væde hans fødder med sine
tårer, at tørre dem i sit hår og salve
dem med salve, hun har medbragt.
Paul Marx tror, at han i den situation
ville føle sig pinligt berørt,
men Jesus nyder det og lader
hende være det menneske, hun er.
Jesus afviser værtens fordømmelse
og de retfærdiges forudfattede
meninger om kvindens plads
og møder hende som et sandt menneske
og respekterer hende som
person. Jesus gør plads
for denne kvinde ved at
give hende syndsforladelse,
fordi hun har
elsket meget. P. Marx
ser ved den måde, Lukas
taler om frelse, kvinden
som en helliggjort person.
Hos Johannes henter
Paul Marx et billede af
Martha og Maria, der
viser hver sin side af det
feminine. Martha - der
drager omsorg ved med
glæde at tilberede et

måltid, Maria - der handler
spontant ved at hælde kostbar
olie ud over Jesus fødder.
Paul Marx tolker, at den
forargelse, Marias handling
fremkalder, viser en negativ
side ved det maskuline.
Men Maria fornemmer en
glæde ved det, hun gør,
fordi hun i Jesus nærvær får
lov at handle spontant.
P. Marx fremhæver fra
Lukas 23, 21-31, at det er
kvinder, der viser Jesus deres
følelser på vejen til Golgata
Mændene er flygtet, og fordi det
er kvinderne, der har taget imod
den umulige kærlighed, bliver
Maria Magdalene en apostel - den,
der allerførst forkynder Jesus
opstandelse for mændene (Joh.
20,17-18).
Paul Marx fortalte om sin egen
baggrund, at han gennem sit præstestudium
fik hjælp i forhold til den
dybe angst for følelser, som er en
del af kulturen i det samfund i
Minnesota, hvor han voksede op. P.
Marx erfarede, at alle "præster i
svøb" er bange for kvinder, bange
for at blive forført, og han fandt ud
af, at det bunder i angst for det andet
køn. Han er taknemmelig for at erfare,
at Marias forbilledlige opdragelse
i Jesus formede et sundt for-
hold til kvinden, hvor synd ikke
hører sammen med kærlighed. Jesus
kunne elske sig selv og andre mænd
som mænd, Maria kunne elske
andre kvinder og viste i sit ægteskab
med Josef, hvordan kvinde og mand
kunne elske hinanden.
Paul Marx gav os ved sit personlige
engagement en frugtbar
måde at læse evangelisternes
beretninger om Jesus og kvinderne,
der hos deltagerne rejste
mange spørgsmål - specielt om
p. Marx’s udlægning af det mandlige
og kvindelige i ethvert menneske,
som ikke kan adskilles.
Variationen i deltagernes personlige
meninger taler for, at et sådan
spændende indlæg kunne være
baggrund for diskussion i grupper
- en tanke, som DKKF kunne
arbejde videre med.
21

Fortsat fra side 15
Maden er gratis, og nogle har en
enorm appetit. Hvis der er mad
nok, kan man få lidt med hjem,
hvis man hellere vil sidde hjemme
og spise. Der kan også blive lidt
rester til hunden!
Køkkenet har åbent fra september
til april og er nu en fast
bestanddel af det sociale liv på
Nørrebro. Det har afstedkommet
et fint samarbejde mellem sognene,
de frivillige medarbejdere, og
netværket udbygges stadig ved
hjælp af frivillig arbejdskraft.
For fem år siden startede en
genbrugsforretning i Blågårds-
gade, som også er økumenisk:
Danmission og Samvirkende
Menighedsplejer har oprettet den.
Her er også frivillige medarbejde-
22
Besøg Kirkens Genbrug
Blågårdsgade 39, Kbh. N
Åbent man-fre 11.00 - 17.30
lørdag 10.00 - 13.00
Pænt, rent tøj
modtages med tak
re, og omsætningen vokser støt.
Beboerne på Nørrebro er flinke til
at komme med deres brugte ting.
Det er et fremtidsønske, at butikken
på et tidspunkt kan finansiere
køkkenets drift. Så er netværket
fuldkomment.
På Sankt Ansgars Skole lige
ved siden af Sakramentskirken er
der både katolske og protestantiske
børn. De er vant til at komme i
begge kirker. Til jul og til påske er
der gudstjenester i Blågårdskirken,
og Sakramentskirken har skolemesser.
Livet på Nørrebro er heldigvis
andet end optøjer og brosten; der
er et fint socialt liv og en masse
oplevelser blandt beboerne.

D K
K F
Mødekalenderen
Fredag d. 2. marts 2001, Kvindernes internationale Bededag med temaet »Fra bøn til handling«.
Bededagen fejres ca. 100 steder i Danmark. I København: kl. 19.00, Frelsens Hær, Frederiksberg
Allé 9. Desuden er der to møder midt på dagen: på Vesterbro kl. 11.30 i Eliaskirken, Vesterbro
Torv; i Gladsaxe kl.11.00 i Wesley Kirken, Gammelmosevej 226. - Se ellers lokalt opslag om
hvor og hvornår, hvis et sådant findes - ellers kan oplysning fås hos Vivian Tiedemann, telefon
33 25 93 40.
Fredag d. 16. - søndag d. 18 marts 2001, weekend i Nütschau.Vi er inviteret af det tyske forbund,
og opholdet er gratis. DKKF betaler halvdelen af rejseomkostningerne. Skriftlig tilmelding
senest den 2. 3. 2001 til Marlene Henrichsen, adresse: se bagsiden. Se i øvrigt omtale på side 3.
Fredag d. 27. - søndag d. 29. april 2001, DKKF weekend på Øm, se omtale side 12 - 13.
Lørdag d. 5. - søndag d. 5. maj 2001, det økumeniske kvindestævne Fællesskabets Dag i
Svendborg. Indbyder: Danmarks Økumeniske Kvindekomité, der står for Kvindernes
Internationale Bededag. Stævnets tema er næste års bededags tema »Søg Forsoning«. Program og
nærmere oplysninger kan fås hos Vivian Tiedemann, tlf. 33 25 93 40.
Lørdag d. 9. juni 2001, kl. 12.00, DKKF's generalforsamling i København i Skt. Ansgars Kirkes
menigheds lokale i Bredgade 69 A. Indkaldelse og dagsorden vil blive tilsendt medlemmerne.
DKKF legater
Danmarks Katolske Kvinde Forbund administrerer:
TRØRØDHUSFONDLEGATET,
der yder støtte til katolske småpigers sommerophold
under katolske forhold.
RESTAURATØR KROGH OG HUSTRUS LEGAT,
der yder støtte til katolske drenges ferieophold.
Ansøgninger sendes til:
Marlene Henrichsen
Mandalsgade 4, st. tv., 2100 København Ø
inden den 30. april 2001
23

ISSN 0109-1476
(0900 KHC)
Bladnr. 05632
DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORBUND
Bestyrelse/lederteam
Ruth Pallisgaard Meyer, kontaktperson Telf.: 3542 7671
Østbanegade 45, 5.th., 2100 København Ø Fax: 3542 7681
E-mail: rpm@meyer.dk
Sandra Hinge Pedersen, kasserer Telf.: 8615 7490
Præstehaven 3, Hasle, 8210 Århus V
Giro 2 029 472.
Marlene Henrichsen, forretningsfører Telf.: 3542 6138
Mandalsgade 4, st.tv., 2100 København Ø
Marianne Nielsen, sekretær Telf.: 6595 8406
Stakdelen 16, 5220 Odense SØ
Brigitta Daubjerg Telf.: 5460 8213
Brandstrupvej 78, 4930 Maribo
Suppleanter
Lillian Hinge Telf.: 8612 5561
Banegårdsgade 27, 1., 8000 Århus C
Birgit Sørensen Telf.: 4498 5714
Stengårdsvænge 107, 2800 Lyngby
Redaktionens adresse
Vivian Tiedemann Telf.: 3325 9340
Vesterbrogade 28, 3.th., 1620 København V Fax: 3325 9341
E-mail vivian@tiedemann.dk
Indmeldelse i DKKF kan ske ved henvendelse til Ruth Pallisgaard Meyer,
Østbanegade 45, 5.th., 2100 København Ø, telf. 3542 7671. fax 3542 7681,
e-mail: rpm@meyer.dk. - Årskontingent: 100 kroner (pensionister 75 kroner).
Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun halvt kontingent for det løbende år.