ENTEN-ELLER - ZeBU

Livet som Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard blev født den 5. maj 1813. Sørens far, Michael Kierkegaard, var gift
med en kvinde, som ikke var Sørens mor. En dag blev hun syg og døde. Kort efter blev tjenestepigen,
Ane, gravid. Ane Sørensdatter Lund og Michael Pedersen Kierkegaard blev gift og
Ane er Sørens mor. Søren er den yngste i en flok på syv: Maren Kirstine (1797-1822), Nicoline
Kristine (1799-1832), Petrea Severine (1801-1834), Peter Christian (1805-1888), Søren
Mikael (1807-1819), Niels Andreas (1809-1833) og Søren Aabye (1813-1855). Næsten ingen
af Søren Kierkegaards søskene blev særligt gamle. Sørens ældre søskene drillede ofte den lille
splejsede bror. Måske derfor udviklede han en skarp tunge, sans for ironi og kække svar.
Sørens far var først uldkræmmer i jylland men blev så købmand i København. Han tjente
mange penge og var heldig at investere dem rigtigt. Derfor havde Søren Kierkegaards familie
mange penge i en tid, hvor resten af Danmark var i økonomisk krise.
Kierkegaard blev efter folkeskolen optaget på universitetet, hvor han studerede teologi ligesom
sin storebror Peter Christian. Teologi er studier i religion og især Kristendom. Bagefter
bliver man normalt præst, men Søren Kierkegaard kom aldrig til at prædike.
Søren Kierkegaard var skoletræt, da han gik på universitetet. Han pjækkede og gik på Salon
(inspirationsmøder især for kunstnere), til theselskaber og endda også til fester. Men alt det
sjove fik en brat ende, da hans far døde i 1838. Pludselig følte Søren, at han var nødt til at tage
sit liv og sit studie alvorligt. Han begyndte igen at læse og skrive. På grund af farens heldige
investeringer havde Søren penge nok, så han kunne hellige sig skriveriet resten af sit liv. Søren
skrev mange videnskabelige artikler, men også essays og debatindlæg i tiden fra 1838 til 1843.
Regine Olsen (1822-1904) var Søren Kierkegaards forlovede. Hun kom ind i billedet omkring
år 1840. De kendte ikke hinanden særlig godt da Søren pludselig friede til hende. Forelskelsen
var vild og voldsom men stoppede også pludseligt, fordi Søren Kierkegaard kom i tvivl.
At hæve en forlovelse var dengang næsten utænkeligt og en stor skam for begge familier. For
at skåne Regine, og ikke gøre hende til offer, forsøgte han at få hende til at slå op, men uden
held. Søren gjorde det altså selv forbi den 11. august 1841. Bagefter flyttede han til Tysklands
hovedstad, Berlin, i en periode, for at
både han og Regine kunne glemme
hinanden og starte et nyt liv.
Søren Kierkegaard glemte ikke Regine.
Nogle år efter forlovelsen (1843)
kunne han sende det første og største
værk af Søren Kierkegaard på gaden:
Enten – Eller. Værket blev udgivet under
et andet navn end Søren Kierkegaard
(Victor Eremita) men er tydeligvis
inspireret af Sørens eget liv og forholdet
til Regine. Regine blev i 1855
gift med sin tidligere lærer. Men selvom
Regine var godt gift glemte hun aldrig
Søren Kierkegaard.
Søren Kierkegaard døde den 11. november
1855. Man ved ikke hvorfor,
men han havde haft nogle kramper og
været syg længe.
Regine Olsen, malet af Emilius Ditlev Bærentzen, 1840
2