Børnehaven Blegkilde - aksos.dk

Velkommen
til
Børnehaven Blegkilde
Perspektivplan
og
Læreplan
2010

Indholdsfortegnelse
Indledning Side 3
Praktiske oplysninger Side 4
Børnehavens pædagogiske målsætning Side 5
Børnehavens fysiske rum Side 8
Basisgrupper og tilhørsforhold Side 9
Forældresamarbejde Side 9
Hverdagen og aktiviteter i børnehaven Side 11
Personalesamarbejde Side 15
Forældrebestyrelsen Side 15
Økonomi Side 17
Politikker Side 17
Børnehavens beretning for 2009 Side 19
Forældrebestyrelsens beretning for 2009 Side 20
Læreplanen
- Uddybning af de 6 temaer Side 21
- Evaluering af læreplan 2009 Side 22
- Læreplan 2010 Side 28
2

Indledning
Velkommen til Børnehaven Blegkilde
Børnehaven Blegkilde startede i 1997 i ”lånte” lokaler og flyttede ind i nuværende bygning 1.februar
1999.
Vi er en børnehave med 60 børn og 9 ansatte.
Børnehaven har sit navn efter den gamle kilde, der stadig flyder under børnehaven, og som har et
lille spring på vores legeplads.
Vi ligger placeret på toppen af Sohngårdsholmsbakken med mange udflugtsmål indenfor rækkevidde.
Børnehaven hører til i småbørnsområdet Øst og modtager børn fra både Vejgård, Aalborg øst og
området omkring børnehaven.
I børnehaven Blegkilde leverer vi et fagligt velfunderet indhold til børnene. Vi prioriterer udelivet og
naturen på vores store legeplads. I børnehaven lægger vi vægt på relationer, anerkendelse, tillid,
tryghed og et godt læringsmiljø for alle børn.
Kommentarer til børnehavens hverdag og struktur er altid velkomne. Vi ønsker god læsning.
Perspektivplanen er delt op i to dele
Perspektivplanen for 2010, er børnehavens ansigt udadtil. Her kan den interesserede læse om
børnehavens struktur og opbygning, om holdninger og traditioner, om samarbejde og aktiviteter, om
”spilleregler” for børn, forældre og personale og om bestyrelsens arbejde.
Læreplanen for 2010 er:
En beskrivelse af børnehavens pædagogiske overvejelser og målsætning.
Overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter.
Beskrivelse af hvilke kompetencer og erfaringer vi tilstræber at give børnene mulighed for at
tilegne sig.
En dokumentationsdel.
Perspektivplanen udarbejdes hvert år, og skal ligge færdig til godkendelse i februar måned. Den laves
i samarbejde mellem personalet og forældrebestyrelsen ud fra de gældende retningslinjer i Aalborg
kommune.
Perspektivplanen er et arbejdsredskab, som primært er beregnet til personalet, men den er samtidig
børnehavens mulighed for at præsentere sig udadtil til forældre, bestyrelse og de kommunale
myndigheder, der fører tilsyn med børnehaven. Perspektivplanen er samtidig en velkomstinformation
til nye forældre i børnehaven.
3

Praktiske oplysninger om børnehaven Blegkilde
Åbningstider
Mandag - torsdag 6.30 - 16.45
Fredag 6.30 - 16.30
Adresse
Børnehaven Blegkilde
Danalien 8
9000 Aalborg
til 98 14 55 04 - bruges ved enhver henvendelse om børnene til børnehaven.
E-mail: bh-blegkilde@aalborg.dk
Hjemmeside: www.aksos.dk/bh-blegkilde
Lukkedage i 2010.
14. maj Dagen efter Kristi himmelfartsdag
Ugerne 29 og 30 Sommerferielukket.
27-28 - 29 - 30. december lukket.
24. december og 31. december er altid lukkedage
Hvis der er et behov for pasning de nævnte dage, har vi et samarbejde med 3 andre børnehaven. Se
afsnit senere.
Leder
Anette Nielsen
E-mail: anie-fb@aalborg.dk
Personalet i Børnehaven Blegkilde
Anette Nielsen Leder 37 timer
Gitte Nielsen Souschef / sikkerhedsrep. 37 timer
Charlotte Helm Nielsen Pædagog/ tillidsmand 33 timer
Hanne Juul Hansen Pædagog 35 timer
Gitte Ahlmann Jensen Pædagog 32 timer
Lone Gaub Pædagog ( på barsel til maj) 25 timer
Lene Knudsen Pædagog (barselsvikar) 25 timer
Pia Bech Baun Pæd. medhjælper 34 timer
Maria Vennegaard Pæd. Medhjælper (på barsel) 37 timer
Inger Pæd. Medhjælper(barselsvikar) 37 timer
Dorthe køkken hjælper 23 timer
Hvert år har vi to lønnede studerende fra pædagogseminariet, der hver er i børnehaven i 6 måneder.
Vi modtager øvelsespraktikanter løbende.
Vi har rengøringshjælp, svarende til 15 timer ugentligt.
Der vil ofte være vikarer i huset under sygdom, ferieafvikling mm.
Alle oplysninger om personalet, og hvem der er i huset, skrives på tavlen i entreen.
Nyt i 2010. Maria er på barsel hele året og vikarieres af Inger.
Lone tilbage fra barsel og udd. orlov i maj
4

Forældrebestyrelsen 2010 Forældrerepræsentanter
Christine Marshall Mor til Victoria Solstuen wormmarshall@gmail.com
Malene Blond Mor til Filippa Stjernestuen mabl@noea.dk
98158707/21220705
Søren E.Jensen Far til Amalie solstuen eienfeldt@gmail.com
35113764/21753764
Henriette Eduardsen Mor til Julie Solstuen hre@noea.dk
Sidsel Brinch Mor til Frigg Stjernestuen ergoter@peut.dk
87341812/60701812
Maiken G. Nickel Mor til Liva Solstuen Maikengesche@hotmail.com
Mette Røjkjær Mor til Anna og
Fie
22733762
Solstuen Mettekirstine76@hotmail.com
Kristina Schøning Mor til Bertram stjernestuen kristina@strubjerg.com
61261233
Mette Munk Heilesen Mor til Zack og
Vincent
Personalerepræsentanter
Charlotte Helm Nielsen
Hanne Juul Hansen
Anette Nielsen – Lederen er selvvalgt.
Er deltagende i alle møder,
men har ingen stemmeret.
Stjernestuen
månestuen
Indsatsområder i børnehaven for 2010
Ude livet:
Udbygge legepladsen. Søge fondsmidler
Færdiggøre og implementere børnehavens kostpoliti
Forberede indførelse af obligatorisk madordning
Udarbejde velkomstfolder
2 forældremøder
Fortsat fokus på det gode samarbejde med forældre og bestyrelse.
mette@moogle.dk
26959757
Børnehavens pædagogiske målsætning.
I børnehaven Blegkilde sætter vi barnet i fokus. Vi arbejder i og med relationer, for at give barnet et
tilhørsforhold og oplevelsen af at blive set. Vi strukturerer dagligdagen for at skabe ro og
overskuelighed for det enkelte barn og i gruppen. Vi har som mål at give børnene muligheder for
udvikling og læring, ved at have fokus på det enkelte barns egenart, behov, udvikling og læring.
Vi tilstræber at arbejder ud fra de grundlæggende tanker bag relationspædagogikken og
principperne i Marte Meo.
Relationspædagogik: Børn udvikles gennem de relationer de har og er i – gennem det samspil der
foregår når vi er sammen. Relationer foregår mellem barn og barn og mellem barn og voksen. Vi kan
være sammen på utallige måder, men her er det selve måden vi er sammen på, der har betydning.
Vores måde at kommunikere på, hvordan vi formidler og specielt hvordan vores tilknytning til barnet
er.
5

Når læring skal lykkes, er det altafgørende at kunne skabe en positiv og tillidsfuld grundstemning og
samhørighed mellem barnet og den voksne.
Når barnet skal opnå læring og udvikling, er involvering fra de voksnes side og selve tilknytningen
vigtig, for det er her barnet oplever sig anerkendt og ok.
Vigtige fokuspunkter:
At vise positive følelser, vise glæde over at være sammen med barnet. Det er vigtigt da
spejling giver selvværd. Jeg som mig betyder noget, de voksne viser, at det har værdi for dem
at være sammen med mig.
At følge barnets initiativer og udspil. Det giver barnet en følelse af accept. En grundlæggende
følelse af at jer er ok. (ex. Barnet prøver selv at tage tøj på). Vi giver tid og opmuntrende ord
og støtter op. Det barnet vil opleve er succes og vil gerne prøve igen)
At tale med barnet om de ting det er optaget af og prøve at holde en samtale i gang. Det
giver barnet en anerkendelse af at være et selvstændigt menneske med intentioner og vilje.
At vise barnet, at vi vil, er en anerkendelse af at barnets opfattelse af verden lige nu er rigtig
og ok.
At give ros og anerkendelse for det barnet kan og gør. Det giver barnet selvtillid, tillid til egne
evner. Oplevelse af at jeg godt kan.
At hjælpe barnet til at være opmærksom, så oplevelser kan blive fælles. Opmærksomhed er
en forudsætning for læring, at kunne drage paralleller ud fra fælles oplevede ting og dele de
følelser og tanker der opstår. Børnene lærer samarbejde.
At give mening til barnets oplevelse af omverdenen, ved at beskrive det vi oplever sammen
og ved at vise vores følelser og entusiasme. Følelser giver vores erfaring mening på både
godt og ondt og støtter hukommelsen.
At uddybe og give forklaring, når vi oplever noget sammen med barnet. Når vi formidler det
oplevede, støtter vi barnets erfaringsdannelse og kan give nuancer. Barnet støttes i sin
relation til omverdenen. Barnet nysgerrighed pirres og motiveres til at se nye sammenhænge
– til at lære.
At hjælpe barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for barnet på en positiv
måde. Barnet skal ledes ved hjælp af positive alternativer og ved sammen med barnet at se
andre muligheder for adfærd. Det vil hjælpe barnet, på længere sigt, med at løse problemer
og at kunne forholde sig til en situation og opgave og lægge en strategi og handle derudfra.
Det betyder at:
Børn skal lære for at kunne forstå og handle. Når de starter i børnehaven, tages de i hånden
og helt konkret og gradvist – trin for trin- indføres de i børnehavens spilleregler,
handlemuligheder og forventninger.
Børnene skal ikke videre til yderligere krav, før de første er lært.
Hvis børnene er for urolige, kan det hænge sammen med, at de ikke har lært hvordan de skal
agere i de forskellige situationer og skal derfor ”genlæres”. Her har de voksne et stort ansvar,
da vi ikke kan forvente at barnet kan uden vi først har gået foran og positivt vist, hvordan det
gøres, hvilke handlemuligheder der er.
Ansvaret ligger ikke i første omgang hos børnene. Vi voksne har ansvaret for barnets læring
og opfølgningen. Udgangspunktet er, at ingen børn er umulige. Børn gør blot umulige ting,
når de ikke hvordan og de voksne er ”usynlige”.
At have forældrene på banen, er utrolig vigtig i disse læringsprocesser. Når vi viser barnet enslydende
handlinger og holdninger, giver det barnet ro til at lære og udvikle sig. Derfor er det for børnehaven
en vigtig opgave at formidle det vi arbejder med til forældrene, så samarbejdet omkring barnet kan
foregå.
6

Marte Meo: Marte Meo betyder ”Ved egen kraft” og er en kommunikationsform, der styrker og
fremmer barnets læring og udvikling. Menneskesynet bygger på at barnet gerne vil samarbejde og at
barnet er kompetent og som udgangspunkt vil gøre noget godt.
Det centrale er samspillet og kommunikationen, i de relationer som børnene har. Det er i
relationerne, at vi ser og mærker hvem vi er, og det er her identiteten dannes.
Principperne i Marte Meo:
At vente, se og følge barnets initiativ
Positiv bekræftelse og benævnelse af handleinitiativer
At sætte ord på initiativet
Turtagning
Positiv ledelse.
Det er vigtigt at have fokus på og fremhæve det barnet gør og som fungerer. Troen på, at alle kan
noget og at barnets udvikling foregår ved egen kraft/ ved egen hjælp, er udgangspunktet for at
barnet får oplevelsen af at være helt ok, og får fornemmelsen af og glæden ved, selv at kunne.
Læring.
Vi mener at læring sker, når barnet aktivt selv og i relationen med andre børn og/ eller voksne,
tilegner sig erfaringer, viden og færdigheder de kan drage nytte af og udvikle sig ud fra. Barnets
oplevelser og forståelse af sig selv og omverdenen øges og færdigheder tilegnes. Barnet udvikles
hermed følelsesmæssigt, socialt, motorisk og sprogligt.
- Kompetencer opnås.
De voksnes rolle er vigtig i en sådan proces. Vi skaber rammerne og mulighederne ud fra
velovervejede pædagogiske holdninger og fælles defineret mål for læringen. Hvad vil vi med
læringen.
Hvor lærer børnene?
Her tager vi udgangspunkt i de 3 lærings rum.
1. Voksenstyret læring – Fastlagte aktiviteter, hvor den voksne har til hensigt at børnene skal noget
bestemt – de går foran(fx sociale spilleregler )
2. Samspillet mellem voksen – barn, her kommer børnene på banen. Deres ideer og handlinger
former
aktiviteterne og sker i de aktiviteter barnet har i et sammenspil med den voksne. Børnene er
medbestemmende.
3. Samspillet mellem barn – barn, Legen og læringsmulighederne er styrende. Indretningen skal
stimulere børnene
Børn med særlige behov.
Børn med særlige behov er børn, der af forskellige årsager og baggrunde, har svært ved at lære
og/eller udvikle sig uden en form for hjælp eller ekstra støtte / opmærksomhed i dagligdagen.
Det kan være hjælp til at skabe kontakter, at begå sig socialt, sproget eller det motoriske mm.
De særlige behov kan også være situationsbestemt fx ved pludselige hændelser i barnets familie eller
vennekreds.
Børn med særlige behov har brug for voksne, der ser dem, der hvor de er. Sætter ind med øget
opmærksomhed og støttende og udviklende kontakt.
Vi har en god kontakt til samarbejdspartnere, der kan give børnehaven og forældre råd og vejledning
samt redskaber til, hvordan vi i dagligdagen hjælper det enkelte barn (fx tværfagligt team,
børneterapeuterne, talepædagogen ).
Forældrene er altid med i arbejdet omkring børnene. Fra behovet opstår og gennem forløbene.
Information mellem børnehaven og forældre er her vigtigt, og et tæt samarbejde nødvendigt.
7

Metoder.
Vi ser principperne i Marte Meo, som vigtige redskaber i at få barnet til at føle sig set og lære
at udtrykke sig selv og se sig selv og andre.
Udvidet forældre samarbejde
Nære voksen relationer – enten ved at vi vælger en voksen, der skal følge barnet tæt på –
eller at vi får tildelt ekstra timer til barnet (støtte pædagog).
Specielle aktiviteter – for at støtte op om det enkelte barns behov.
Støtte og hjælp fra fag eksperter.
Børnehavens fysiske rum.
Børnehaven Blegkilde er en 60 børns børnehave.
Aalborg Kommune har en vippenormering, hvilket betyder at vi fra august det ene år til juli det
efterfølgende år, har et gennemsnit på 60 børn. Derfor kan vi i perioder være nede på 54 børn og
andre perioder være oppe på 66 børn.
Vi er en aldersopdelt børnehave med en 3.års gruppe, en 4.års gruppe, en 5.års gruppe. Grupperne
hører til på henholdsvis månestuen, stjernestuen og solstuen. Børnene er i gruppe med
jævnaldrende født i samme kalenderår.
Når barnet starter i børnehaven er det på stjernestuen. Her bor alle de 3. årige. Det er en stue, hvor
vi tilstræber stabilitet, tryghed og faste rammer, for at give barnet den mest optimale start på
børnehave livet og gøre dem parate til børnehave livet. Vi arbejder med barnets robusthed og
kompetencer via nære og lærerige relationer mellem barn og voksen og mellem barn – barn.
Hvert år i august, flytter den ældste del af 3 års gruppen ned på en ny stue, som bliver deres i resten
af børnehave tiden. Solstuen er hvor de 4. årige har til huse, og månestuen er, hvor de 5. årige har
deres sidste år i børnehaven og hvor de forbereder sig på at komme i skole.
Hjertet af børnehaven er all-rummet. Her modtages børnene om morgenen og siger farvel om
eftermiddagen, efterhånden som de enkelte stuer stoles op. Her er der mulighed for morgenmad til
kl. 8.00, udklædning, spil, leg, læsning mm.
Vi har to badeværelser; det ene indrettet med hæve sænkebord til blebørnene.
Der er to garderober, hvor børnene har hver deres private rum og en ”postklemme” til informationer
fra børnehaven. Der et tørreskab, som er forældre styret.
Børnehaven kan prale med, at have byens største udendørs areal. Legepladsen er indrettet så alle
børn kan blive udfordret motorisk, sanseligt og oplevelsesmæssigt.
Udover de traditionelle ting som gynger, klatrestativ, legehuse, sandkasse og cykler findes der
fodboldbane og basket kurv til de boldglade. Pileareal, bålplads og skoven giver mulighed for talrige
udfordringer og oplevelser. Mange muligheder for at lave mudderbade og vandlege.
Pædagogisk vægter vi ude livet. At være tæt på naturen, smage den friske luft og have plads til og
mulighed for fysiske udfoldelser og oplevelser, øger børnenes muligheder for at opleve naturens
rigdom og at blive forundret. Det skærper børnenes evne til at være til stede og fordybe sig i det, vi
er omgivet af.
8

Legepladsen bruges året rundt, og er højt prioriteret i vores pædagogiske tilbud til børnene i
dagligdagen.
At vi er ude året rundt byder på mange udfordringer, oplevelser og muligheder for læring for både
børn og voksne.
I vinterperioden bruger vi legepladsen til at mærke, lære og erfare årstiden. Vi er ude hver dag og i al
slags vejr. Vi oplever frosten og det glatte underlag – sjap, søle og store vandpytter – sne i forskellige
mængder og de store muligheder den giver, når den er her. Vi mærker kuldegraderne og vi laver bål
både for at holde varmen og for at lave mad.
I sommerperioden flytter vi de indendørs aktiviteter ud på legepladsen – mad, tegne, spille,
hyggekroge, læsning, værkstedet mm. Legepladsen bugner nu af oplevelser. Krybet kommer frem og
bliver undersøgt. Vand kan bruges til rigtig meget… Bål og bålhygge. Huler i skoven. Blomsterbedene
ordnes og vedligeholdes. Muligheder for fordybelse og at søge steder helt for sig selv.
Basisgrupper og tilhørsforhold.
Når børnene starter i børnehaven sender vi to velkomstfoldere – en til barnet og en til forældrene.
I 2010, udarbejder vi, i samarbejde med bestyrelsen, en ny velkomstfolder, hvor de væsentligste
informationer om børnehaven bliver præsenteret.
Derudover sendes en invitation til dagplejen / vuggestuen, om besøg i børnehaven.
I brevet fortælles, hvilken gruppe og stue barnet bliver tilknyttet, og hvem kontaktpersonen bliver..
De voksne fra barnets gruppe er forældrenes primære kontakt til børnehaven, og kilde til information
og overlevering omkring barnet. De afholder 3-mdr. samtaler med forældrene, laver de daglige
observationer og samler trådene omkring barnet.
Informationer om barnet gives fra forældrene til de voksne på barnets gruppe..
Personalet på grupperne i 2010 er:
Børn fra 2007 Pia (Charlotte fra august)
Børn fra 2006 Hanne, Inger (barselsvikar), studerende
Børn fra 2005 Gitte, Lene (barselsvikar), Lone (fra maj)
Børn fra 2004 Charlotte, Gitte A
Hver gruppe har deres ugentlige tur dag. Vi tager ud og oplever steder og natur og kommer derved
rundt i byen og omegnen og deltager i forskellige arrangementer afhængigt af aktuelle tilbud. At en
gruppe er ude af huset, giver mulighed for de andre børn til at ”fylde” noget mere og fx have
bagedag el.lign.
Hver gruppe har en tavle, hvor de daglige informationer kan læses. Her findes oplysninger om dagens
aktiviteter, fødselsdage mm.
Forældresamarbejde.
Vi lægger megen vægt på et åbent, positivt og udviklende forældresamarbejde.
Vi prioriterer en høj grad af gensidig information og tilbagemelding omkring barnet og børnehaven,
så der skabes helhed i barnets liv og udvikling.
Det gør vi ved at:
Overbringe de daglige nyheder og oplevelser og spørge ind til barnets trivsel og
reaktioner.
Afholde 3-måneders samtale, hvor vi samtaler om barnets start i børnehaven,
oplevelser, trivsel mm.
Afholde samtaler efter behov.
Tilbyde en skolesamtale – inden barnet starter i skolen.
Informere – inddrage forældre, hvis der er brug for yderligere støtte eller hjælp til barnet i
dets udvikling og trivsel.
9

Være til rådighed for vejledning og yderligere information om barnets udvikling, ideer til de
små dagligdags ting mm.
Der hver måned ligger en aktivitetskalender for hver enkelt stue til forældrene
Afholde forældremøder 2 gange årligt
Arrangere forældrekaffe, som den enkelte gruppe står for og som ofte foregår i
sammenhæng med højtider, arrangementer mm.
For at barnet skal opleve en helhed, er det vigtigt, at vi får besked om ændringer, hændelser eller
episoder, der sker udenfor børnehaven, og som har betydning for barnet. Vi kan så støtte op om
barnet, snakke om det skete og forstå og handle på eventuelle reaktioner.
I dagligdagen tilstræber vi, at dialogen om børnene mellem personalet og mellem forældre og
personale sorteres i forhold til, hvad ”børneører” skal høre og ikke høre. Når vi skal modtage følsom
information, har vi steder, hvor vi i ro og fred, kan få snakket om de ting, der måtte være.
Der bliver løbende hængt nyhedsbreve i barnets ”postklemme”. Her berettes om små og store ting i
børnehaven. Forældre har også mulighed for at lave et lille ”indlæg”.
Når vi har sygdom i huset, sættes der opslag op om sygdommen med vejledninger. Derfor er det
vigtigt, at vi informeres, når barnet er blevet sygt; har fået lus mm.
Vi har altid kaffe og te på kanden, så hvis I har tid eller behovet er der, så sæt jer ned, og vær med for
en stund.
Vores forventninger til forældrene er, at samarbejdet indledes og udvikles i en positiv ånd. Et godt og
konstruktivt samarbejde udvikles når:
Vi gensidigt informerer hinanden - også om tvivl, utilfredshed, undren, tilfredshed mm.
Spørgsmål og kommentarer kommer i selve situationen – så kan vi i fællesskab nå til gensidig
forståelse.
Vi respekterer hinanden.
I giver jer tid til at læse de informationer vi enten skriver på tavlerne eller på sedler til
hjemmet
Vi modtager gerne kommentarer, ideer osv. til vores hverdag.
Over året har vi forskellige forældre arrangementer med eller uden børn.
Hvert år udsendes en aktivitets kalender, hvor alle aktiviteter og møder er sat ind.
I 2010 har vi følgende aktiviteter:
15. februar Fastelavnsfest
25. marts Forældremøde
28. maj Karneval - forældre er velkomne til at se optoget
11. juni Afslutning for de store
18. juni Sommerfest for alle børn og deres familier
1. august Børnehavens 13 års fødselsdag
4. september Arbejdslørdag
16. november Forældremøde
7. december Julearrangement for alle
Vi har tradition for stor opbakning og deltagelse i vores arrangementerne, og vi glæder os hver gang
til at se både forældre og søskende. Til de fleste arrangementer bliver der uddelt tilmeldinger i god
tid.
Når vi beder om tilbagemelding, er det vigtigt for vores planlægning, at det sker til aftalt tid.
Børnehaven har en forældrebestyrelse, som er forældrenes repræsentanter i forhold til børnehavens
dagligdag og struktur. Hvis der er spørgsmål, gode ideer eller klager mm. kan forældre til hver en tid
10

henvende sig til et kommunalbestyrelsesmedlem(se side 5), som kan tage sagen med på møde. Ideer,
ros og spørgsmål kan ligeledes lægges i bestyrelsens postkasse, som hænger ved tavlen.
Når et barn får brug for yderligere hjælp.
Vi samarbejder med Familieafsnittet i Børne- og familieafdelingen, når et barn har yderligere behov
for hjælp eller/ og støtte. Proceduren er som følger:
Børnehaven observerer at barnet har brug for støtte i sin videre udvikling. Vi tager en samtale med
forældrene, og laver en underretning til visitationsudvalget, der beskriver barnets vanskeligheder.
Både forældre og personale læser, kommenterer og underskriver underretningen før den sendes.
Visitationsudvalget udarbejder en vurdering af, hvilken hjælp/støtte barnet har brug for.
Det kan fx være, at der etableres samarbejde med en talepædagog, fysioterapeut, psykolog eller
socialrådgiver. Der ydes også timer til en støttepædagog.
Herefter indkaldes til et møde mellem forældrene, personalet og den nye samarbejdspartner fra
kommunen.
Vi skal her oplyse, at vi har tavshedspligt.
Vi har skærpet underretningspligt til at underrette familiegruppen, hvis vi oplever et barn, hvis
udvikling eller trivsel er truet. Vi har således pligt til at udarbejde en underretning til kommunen, og
forældrene har ret til at læse underretningen før den sendes. Hvis der er uenighed om
indberetningen kan man som forældre henvende sig til en socialrådgiver på socialforvaltningen, for
at forklare sin eventuelle uenighed.
Hverdagen og aktiviteter i børnehaven
Her følger i alfabetisk orden, retningslinjer, spilleregler, aktiviteter mm., der har betydning for børn,
personale og voksne i Børnehaven Blegkilde.
Aflevering og afhentning af børnene
Når I tager af sted om morgenen, er det vigtigt at I kommer inden omkring jeres barns stue og får
sagt godmorgen. Så ved vi barnet er kommet og kan tage hånd om det. Hvis I kommer før kl. 8.00, vil
der altid være voksne i all-rummet.
Ligeledes når I henter jeres barn, så sig farvel til os, så vi ved barnet er gået for i dag.
Hvis barnet skal hentes af en anden, skal der gives besked.
Bleer
Bleer medbringes af forældrene.
Ferie
I god tid før de store ferieperioder starter, får I enten udleveret en ferieseddel, eller der bliver sat
sedler op på tavlen, hvor I bedes afkrydse ferie og fridage i de nævnte perioder.
Det er af stor betydning for os, at I overholder tidsfristerne og skriver jeres barn på listerne, da vi
bruger tilbagemeldingerne i planlægningen af personalets ferie og afspadsering, samt brugen af
vikarer.
Vi samarbejder med 3 børnehaven om evt. pasning af børn i lukkedage. Det betyder, at de dage vi
holder lukket vil der, efter behov, være en alternativ pasningsmulighed i en anden børnehave.
Frugtordning
I 2005 igangsatte forældrebestyrelsen en frugtordning. Denne tilmeldes ved barnets start i
børnehaven, og er en frivillig ordning, der koster 55 kr. om måneden i 11 måneder. Betalingen
foregår automatisk via kommunen. Ordningen betyder at børnene, hver dag tilbydes frisk, økologisk
og varieret frugt tilsat fx frisk bagt brød, rosiner, gulerødder, knækbrød mm.
Ved barnets første besøg, udleveres en tilmeldingsblanket som afleveres til personalet, og I bliver
tilmeldt.
11

Vi anbefaler, at alle tilmelder sig ordningen, da det sikrer et varieret udbud til barnet af både frugt og
brød, samt støtter op om det pædagogiske aspekt, der er i samlingen omkring frugten.
Hvis barnet ikke er med i ordningen, medbringes hver dag et stykke frisk frugt, som lægges i kurven i
køkkenet.
Fødselsdag
Vi lægger meget vægt på barnets fødselsdag, der altid markeres i børnehaven. Flag
hænges op, fødselsdagskaninen hænger i vinduet og byder velkommen, og der
skrives på tavlen. Vi synger sange og råber hurra, og der skal vælges en gave i
”Det Hemmelige Skab”. I er velkomne, til at give barnet noget med denne dag,
dog siger vi nej tak til slikposer. Vi siger gerne ja tak til et hjemmebesøg, som
skal aftales i god tid med personalet. Ved disse besøg, må der heller ikke
udleveres slikposer. Det er en god ide, at spørge personalet til råds, når I planlægger
det barnet skal have med. De har gode ideer og god erfaring med antal ol.
Kost.
I 2010 færdiggøres vores kostpolitik, der er lavet i et samarbejde mellem personalet,
forældrebestyrelsen og forældrene.
Pr. 1/1-2011, starter vi op på den lovpligtige madordning.
Vi lægger stor vægt på at alle vores basis varer er økologiske.
Vi henviser til vores kostpolitik – som kan hentes fra maj 2010.
Legetøj
Legetøj må gerne medbringes i begrænset omfang, men vi kan ikke påtage os ansvaret
for det og vide, hvor det evt. befinder sig, når I henter jeres barn. Skriv derfor altid
navn på det, der medbringes.
En god ide er at tage en snak med jeres barn om konsekvenserne for at medbringe
eget legetøj; og lav klare aftaler om, hvad der må medbringes.
Vi forbeholder os ret til at lave en vurdering af, om legetøjet er egnet til brug i børnehaven.
Cykler må også medbringes, og skal stilles under taget til venstre for indgangsdøren. Vi tager ikke
ansvar for cykler der ”overnatter”.
Cykelhjelme må ikke medbringes pga. faren for kvælningsulykke.
Mad
Vi betragter maden som en social aktivitet, hvor vi lærer børnene almindelig bordskik, dvs. vi vasker
fingre før og efter spisning, sidder ned og spiser, venter på hinanden og rydder op efter os selv.
Før frokosten holdes der samling.
Madpakken: Børnene skal have madpakke med hver dag. Størrelsen kan variere alt efter dagens
aktiviteter. Husk altid at skrive navn på og læg den i det køleskab, der tilhører barnets gruppe.
Morgenmad: Vi serverer morgenmad i tidsrummet 6.30 – 8.00. Morgenmad kan også medbringes.
Maden har en stor betydning for børn, specielt sammensætningen og kvaliteten. Maden er den
energi, børnene skal klare dagen med. Vi opfordrer til at madpakken, er sundhedsrigtig og en
oplevelse for børnene. Undgå for meget sukker og læg aldrig slik i madpakken. Der findes mange
sunde og spændende produkter, som børnene er glade for at finde i madpakken. Sukkerholdige
drikke må ikke medbringes. Hvis I mangler inspiration, er der flere hjemmesider på nettet med gode
ideer – ellers kom og spørg os.
I 2010, udarbejder vi børnehavens kost politik.
Mødetider for børnene
Børnene skal være i børnehaven inden 9.30. Hvis andet ikke er meddelt, er det her vores aktiviteter
starter. Kommer barnet senere, vil vi gerne vide det af hensyn til planlægning af dagens aktiviteter. Er
vi alle ude af huset, kan Børnehaven være tom, og I må tage hjem igen.
12

Planlagte ture står enten på sedlen over månedens aktiviteter eller på tavlerne. Så vær opmærksom
herpå.
Omsorgsplan
I tilfælde af alvorlig sygdom, ulykke eller død, har vi i Børnehaven en omsorgsplan, der gælder både
for børn, forældre og personale. Vi har telefonnumre til aktuelle instanser, hvis der skulle være brug
for hjælp.
Snore i tøj
På grund af faren for kvælningsulykker, må der ikke være snore i barnets tøj. Vi fjerner selv snorene,
hvis I har overset en. Halstørklæder må heller ikke bruges. Nøglesnore ol., der kan kommes om
halsen, er ikke legetøj, og vi fraråder at børnene har dem med i børnehaven. Halskæder ol. Er også
en risiko, og vi fraråder at barnet har sådanne på.
Sovebørn
Vi har et rum til de børn, der har brug for en lille lur midt på dagen. Her ligger de på madrasser,
med tæppe over sig. Der er skuffer til sutter, og de får en historie på sengekanten.
Sygdom
Når jeres barn bliver syg, vil vi gerne have besked. Hvis barnet har en smitsom sygdom, er det vigtigt
vi får besked, så de øvrige forældre kan være opmærksomme.
Vi sætter vejledninger om sygdomme op, når de indtræffer.
Ved sygdom forstås, at barnet ikke kan følge dagligdagen og de aktiviteter, der foregår inde og ude. I
disse situationer, må barnet ikke komme i børnehaven.
Lus: Mange gange i årets løb, får børn lus. Det er en god ide, at I kæmmer barnet 1 gang om ugen.
Det er endnu bedre jævnligt at kæmme for en sikkerheds skyld. Det er nemlig i alles interesse, at vi
holder lusene på et minimum.
Medicin: Ifølge kommunens retningslinier må vi ikke give barnet medicin i børnehaven, medmindre
der er tale om livsnødvendig medicin.
Solcreme: På de solrige dage skal børnene være smurt ind i solcreme på de synlige steder, dvs. ansigt,
arme og ben. I løbet af dagen har vi ansvaret for at ”fylde på” med børnehavens solcreme.
Faste traditioner i børnehaven
I børnehaven markerer vi de forskellige årlige traditioner:
Fastelavn Vi forbereder os ved at lave fastelavnsris, pynte op og snakke om
fastelavn. På dagen klæder vi os ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.
Påske Vi laver påsketing og pynter op – og måske har påskeharen lagt æg på
legepladsen…
Julen Hele december juler vi på forskellig vis, bl.a. med hemmeligheder og Lucia
optog.
Børnehaven har derudover nogle traditioner:
Afslutning for skolebørnene En oplevelsesrig dag, med tur, mad, fest og overraskelser.
Karneval Afholdes sammen med 3 andre institutioner i området. Vi går i
13

fælles optog, spiser sammen og laver aktiviteter.
Børnehavens fødselsdag Fejres med kagemand, sang og saftevand.
Sommerfest Er for hele familien. Alle medbringer mad. Vi sidder på tæpper rundt
omkring, laver aktiviteter og leger og snakken går. Et arrangement som
forældrebestyrelsen står for.
Bedsteforældredag Afholdes i november/ december/ januar måned. En dag med hygge og
aktiviteter generationerne imellem.
Arbejdslørdag Er for alle. Vi fordeler opgaver, arbejder, hygger os og spiser sammen.
Klippe-klistre-dag Vi skyder julen ind med et væld af julehygge og overraskelser for børn,
søskende og forældre
Tøj og garderobe
Garderoben er et aktivt rum for både børn og voksne. Derfor er det vigtigt at børnene lærer at holde
orden i deres rum, og at I som forældre hjælper barnet med at sætte støvlerne på plads, hænge tøjet
på krogene og lægge resten i rummet, inden I går hjem. Vigtigt er også, at der er navn i ALT tøj samt
støvler/ sko. Mange børn betyder meget tøj.
I løbet af året er der perioder, hvor børnene har brug for en del skiftetøj. Derfor skal der altid ligge
skiftetøj, der passer til årstiden. Regntøj, gummistøvler og futter, er fast inventar i barnets garderobe
ligesom et ekstra sæt overtøj til at gå hjem i er en god idé.
Da vi er meget ude, skal I forvente meget snavsetøj. Det er en god ide ikke at give barnet tøj på, der
skal forblive pænt og rent. Børnehaven ligger inde med en begrænset mængde ekstra tøj, men det er
ikke altid børnene syntes det er særlig sjovt at gå i dette, da de helst vil kunne hente deres eget i
garderoben.
Det tøj der ikke er lagt på plads, når vi rydder op sidst på dagen, bliver fejet sammen i en bunke. Her
må I så selv finde det tøj I mangler. Dette gør vi, da for mange buk skader vores rygge og giver dårligt
arbejdsmiljø. Vi håber på Jeres opbakning i garderoben.
Vi har lavet en garderobe vejledning, der udleveres ved barnets start i børnehaven.
Ved udgangen af hver måned, tømmes kurven med glemt tøj og gives til genbrug
14

Personalesamarbejdet
Vi vægter et udviklende, fagligt stimulerende, åbent og personligt samarbejde personalet imellem.
At være i et udviklende og fagligt miljø, skaber grobund for diskussioner og personlig udvikling for
personalet, hvilket igen har betydning for det pædagogiske indhold, vi tilbyder og udvikler i børnehaven.
At vi vægter åbenhed og det personlige aspekt betyder, at vi respekterer og har forståelse for hinandens
forskelligheder, kompetencer og personligheder. Vi ser forskellighed som en styrke, der i sidste og afgørende
ende kommer alle børnene til gode i vores pædagogiske arbejde.
Dette udtrykkes ved:
At vi arbejder ud fra samme pædagogiske grundsyn og værdier.
At vi på baggrund af ovenstående, accepterer forskellige handlemåder og metoder.
At der er tryghed og tillid til samt forventning om, at man ”forsøger” sig.
At der er en høj grad af ansvar og selvforvaltning.
At der er mulighed for og forventning om, at der løbende sker videreuddannelse og faglig udvikling
Ledelse:
Aalborg kommune har en formuleret ledelsespolitik. Vi i Børnehaven bestræber os på at leve op til det
fælles værdigrundlag og de 3 hovedmål, der er sat af kommunen:
Faglige og personlige kompetencer
Personaleledelse
Forvaltningsmæssigt ansvar og administrative opgaver.
I Børnehaven Blegkilde arbejder vi med et ledelsesteam, bestående af leder og souschef. Vi arbejder med
værdi ledelse og vægter anerkendelse, synliggørelse og åbenhed i kommunikationen.
Personaleaktiviteter
Mødevirksomhed:
Personalemøde hver måned af 3 timers varighed
Stuemøde hver 3.uge af 2 timers varighed (afholdes i dagtimerne)
Medarbejderudviklingssamtaler 1 gang årligt samt opfølgnings samtale.
Ledermøde hver måned
Sikkerhedsrepræsentant møde ca. 5 gange årligt.
Forældrebestyrelses møde ca. 6 gange årligt.
Forældre samtaler - 3 mdr. efter barnets start, inden skolestart samt efter behov.
Tillidsmandsmøder.
Kursusvirksomhed:
Fælles personalekurser.
Endagskurser / foredrag / temadage,
Sikkerheds- og tillidsmanderepræsentant kurser.
Pædagogisk dag for hele personalet
Forældrebestyrelsen
Overordnet set er bestyrelsen bindeleddet mellem forældre og personale i børnehaven. Dette betyder:
At vi holder ca. 6 møder fordelt på året, hvor vi:
o Er med til at udarbejde Perspektivplan og Læreplaner.
o Er med til at bestemme indholdet på forældre møder i børnehaven.
o Har mulighed for at tage ting op fra hverdagen i børnehaven (fx. tonen i huset, indholdet i
madpakken, strukturen i dagligdagen osv.) og diskutere dem. Det sker bl.a. ud fra de
henvendelser vi får fra forældre.
o Er med til at definere børnehavens aktivitetsniveau og indhold
15

o Er med til at evaluere igangværende tiltag (eks. Frugtordning)
o Er med ved forældrekaffen
At vi er repræsenteret med 1-2 forældre ved ansættelsessamtaler og har en reel indflydelses i disse
situationer.
At vi deltager aktivt i planlægningen og udførelsen af de arrangementer, som finder sted i
børnehaven (f.eks. sommerfest, forældreaftener, arbejdsdag osv.)
At man kan være med til at søge om fondsmidler, støtte til pædagogiske udviklingstiltag m.m.
At vi kan være med til at præge indretning og udnyttelse såvel inde som ude.
At vi kan kontaktes i forhold til ris, ros, ideer og andet, som har betydning for børnenes hverdag.
Dette kan bl.a. ske ved personlig kontakt, telefonisk (vores telefonnumre står på forældretavlen)
eller i bestyrelsens postkasse ved forældretavlen. BENYT OS!!!
Tværfagligt samarbejde
Vi har som en del af et nærmiljø tværfaglige samarbejdspartnere.
Tværfagligt team i øst: Består af en psykolog, pædagog, socialrådgiver og sundhedsplejerske.
Tilbyder rådgivning og vejledning om børns udvikling og trivsel.
PPR: Til børn med særlige behov – fx talepædagog eller psykologisk bistand.
4 øvrige institutioner: I forbindelse med bl.a. karneval og fælles personaletemaer.
Områdets dagplejere og vuggestuer: for bl.a. at give børnene en glidende overgang, når der skal
startes i børnehaven. Vi får ofte besøg eller tager på besøg.
Biblioteket – hvor vi deltager i de forskellige arrangementer.
Skolerne i Vejgård: Skolerne besøger de skolestartende børn – børnene har mulighed for at besøge
skolerne.
Børneterapeuterne (ergo- og fysioterapeuter)
Sprogcenter
Småbørnschefen for området øst
Pædagogisk konsulent/ Småbørns afsnittet
Derudover samarbejder vi med
Talepædagogen
Tolke
Seminarierne
Øvrige børnehaver i Øst.
At være i et godt og udviklende samarbejde med andre instanser betyder, at det tilbud vi giver børn og
forældre er bredere og mere varieret. Vi kan trække på ekspertise flere steder fra og derved selv få en øget
viden. Tværfagligt samarbejde er derfor vigtigt for vores faglige arbejde.
16

Økonomi.
Børnehaven tildeles hvert år et budget på drift og løn.
Budgetrammen for 2009 på driften:
Budget Anvendelse
Postombringning 2.300 Betaling af porto vedr. post fra Aalborg Kommune.
Administration 17.300 Frimærker, papir, pc,
Uddannelse 7.000 Personalekurser.
Tjenestekørsel 2.300 Kørsel i forbindelse med møder og indkøb til institutionen.
Beskæftigelse 20.900 Legetøj, børnebøger, forskellige former for
beskæftigelsesmaterialer.
Diverse aktiviteter 0
Fødevarer 27.100 Mælk, saft, diverse til maddage.
Vask 8.300 Engangsservice, vaskepulver og lign.
Medicin 200 Myggebalsam, solcreme, termometre.
Fester/udflugter 16.000 Fødevarer, servietter og lign. til arrangementer, buskort.
Feriekoloni 0
Husleje 0
Rengørings matr. 6.200 Håndpapir, toiletpapir m.m.
Vinduespolering 2.900 Udgift til vinduespolering
Legeplads/inventar 20.300 Indkøb af møbler, større legeredskaber og
reparation/vedligeholdelse.
Ejd. vedligeholdelse 11.700
Forbrugsafgifter 49.800 Udgift til varme, el og vand.
Politikker for institutionerne i Aalborg Kommune
Børne- og unge politik.
I 2007 har Aalborg kommune vedtaget en børne- og unge politik.
Målet med politikken, er at skabe et tæt samspil mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats
og indsatsen for børn og unge med særlige behov. De forskellige indsatser skal planlægges ud fra et
helhedssyn på børn og unges liv, opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Samarbejdet skal bygge på en
fælles opfattelse af Børn og ungepolitikkens værdier og menneskesyn og skal foregå på tværs af faggrupper
og forvaltninger.
Temaerne i politikken: personlig og social udvikling; Sundhed og trivsel; Læring og faglig udvikling; god start
og overgange; kultur og fritid; det lokale og det globale; tidlig og forebyggende indsats; børn og unge med
særlige behov.
Lov om social service
Formål med dagtilbud.
Bestemmelsen om formål med dagtilbud er et udtryk for de overordnede forventninger, som samfundet
stiller til det arbejde, der finder sted i dagtilbuddene. Målsætningerne sætter barnets behov og udvikling i
centrum og fremhæver samtidig, at indsatsen skal udformes i samarbejde med forældrene.
17

§ 8
Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del
både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og
støttende indsats overfor børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykiske
funktionsevne eller med andet behov for støtte.
Stk. 2
Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte
barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke
det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og
tryg opvækst.
Stk. 3
Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at
stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling. Samtidig skal
daginstitutionerne give barnet rum til at lege og lære, udfolde sig fysisk, samvær og
mulighed for at udforske omgivelserne.
Stk. 4
Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led
heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber.
Stk. 5
Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for
samspillet med naturen.
Den 1. august 2004 trådte loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn i kraft som tilføjelse til §8.
Loven fastslår, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene:
§ 8a
Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og
aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling.
Aalborg Kommunes målsætning.
Tilbud om ophold i en daginstitution skal være et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt tilbud til alle børn
i alderen 0-5 år i Aalborg Kommune.
Samværet i institutionerne skal være et supplement til samværet i familien. Det er af stor betydning for
børns trivsel, at forældre og pædagoger samarbejder på en sådan måde, at det fremmer børns udvikling,
trivsel og selvstændighed.
Personalet i institutionerne skal skabe en meningsfyldt hverdag i børnenes liv og være brugbare
voksenmodeller, der er tilgængelige og nærværende. Desuden skal institutionerne være en del af den
støtte, der ydes småbørnsfamilier, således at forældre kan få hjælp til at udfylde forældrerollen.
Personalet i institutionerne skal medvirke til, at børn med særlige behov får den nødvendige støtte, samt
være opmærksom på, om det enkelte barn og familien har problemer, der kræver en særlig indsats.
Personalet i institutionerne skal medvirke til, at der tages hensyn til helheden - dvs. alle børn i distriktet - og
med en særlig forpligtigelse overfor de svage grupper og derigennem medvirke til at skabe fleksible
løsninger, der kan imødekomme behovene i lokalområdet.
Daginstitutionerne skal være en integreret del af den samlede indsats på børneområdet og indgår således i
et nærmere forpligtende og formaliseret tværfagligt samarbejde med distriktskontorerne og de tværfaglige
teams omkring den forebyggende indsats.
Den kommunale sundhedstjeneste skal bistå dagtilbudene med vejledning om almene sundhedsfremmende
og sygdomsforebyggende foranstaltninger, Sundhedstjeneste kan også efter forudgående aftale med
barnets forældre rådgive personalet om de børn, som personalet finder, har særlige behov.
Personalet i institutionerne skal etablere og vedligeholde et forældresamarbejde, der dels udføres i det
daglige og dels gennem forældrebestyrelsens virke.
18

Børnehavens årsberetning for 2009
Igen et år med oplevelser, udvikling og samarbejde.
Personaleudvikling
2009 var året, hvor vi alle i personalet fik opfrisket vores førstehjælp, på 2 dages kurser ved
beredskabscenteret.
Charlotte, Gitte og Anette deltog i ADHD konferencen.
Gitte A og Hanne deltog i temadage om sprog.
Pia deltog på et uge kursus i arbejdet om udsatte børn og unge.
Charlotte og Pia lærte dansetrin på et kursus tilrettelagt af kroppen på toppen.
Gitte var på inspirations dage, tilrettelagt af kroppen på toppen.
Charlotte og Gitte var på udvidet praktiklærerkursus for erfarne vejledere
Anette gennemførte 2 moduler på diplom i ledelse.
Gitte og Charlotte var på temadag og høre om Sundhed og trivsel.
Børn og oplevelser
Børnetallet lå fint hele året.
I år tog vi – forhåbentlig – sidste tiltag i forhold til ændring af vores placering af stuerne og grupperne. For
at give de mindste mest ro og mulighed for at færdes på gangen, uden at blive løbet over ende af børn med
hurtige ben og større kroppe, fik de månestuen som base. Det betyder samtidig, at vi har mulighed for at
udvide stuen med 2 ekstra rum, når børnetallet bliver for stort og pladsen for trang. De mellemste børn har
nu solstuen, hvor de er nærmere all rummet og de store lege, men også er lidt i læ og tæt på
grupperummende. Begge stuer ligger tæt på toiletterne. Skolegruppen bor fremover på månestuen.
Gennem året har vi været på mange ture fx I Lundby krat, hvor vi havde lejet Lundby hedehus en hel uge,
besøgt Farmen med heste, kaniner og geder, i teateret, i frugtplantagen( gratis æbler …), ude i
besøgsbørnehaven i Svenstrup, på tur til Lille Blåkilde med bussen FRÆS, deltog i Trafikdagen, hvor vi fik
gule trafik veste med hjem, som skal bruges på ture i trafikken.
Skolegruppen var i år på hemmelig afslutningstur til Vildt Farm Nord og holdt et brag af en afslutningsfest.
Vi sendte i 2009 20 børn i skole.
Lucia optoget, vores fantastiske tradition, blev en succes overværet af nærmest alle forældre, der stod rundt
om i børnehaven og fulgte optoget.
Læreplanstemaer
Vi oplever, at vi er ved at have fod på udarbejdelse og evaluering af læreplaner – hvilket kan ses under
læreplans delen. Vi har arbejdet en del med vores læreplanstemaer, og vil her fremhæve temaet Natur og
naturfænomener, hvor vi i hele september måned gav børnene kendskab til naturens spisekammer. Vi
samlede frugt, hentede grøntsager, købte friske fisk, samlede bær mm, og lavede mad og drikke. En god og
lærerig oplevelse for os alle, som vi vil brede ud i 2010, hvor vi arbejder med temaet fra jord til bord .
Vi arbejdede med barnets bog, som vi har udviklet med faste sider og fast struktur. En succes, som børnene
har stor glæde og læring af.
Tiltag
I år rykkede det på legepladsen. Arbejdslørdagen blev bakket op af ca. 33 forældre, der i en hel dag lagde et
kæmpe stykke arbejde rundt om på hele legepladsen, hvor vi fik gravet traktordæk ned, flyttet den store
sandkasse, lagt fliser, flyttet højbede, gravet legerør ned, lagt trin og tov ved rusjerøret, forberedt
udeværkstedet. Sidst på året investerede vi i to nye gynger og et koldbøttestativ samt plantede bær – og
duft buske.
Madordning var det helt store debat emne i 2009. Forældrebestyrelsen havde mange dialoger om emnet og
besluttede at arbejde imod indførelsen af obligatoriske madpakker. Læs mere herom i forældrebestyrelsens
beretning.
Kostpolitikken er blevet debatteret og det store skrivearbejde påbegyndt og forventes færdigt i foråret
2010.
Vi afholdte 2 forældremøder, hvor der var et stort fremmøde. Forårets møde bød på underfundig
underholdning på et højere niveau af Niels Jægerum. Vi blev alle pirret, rørt, erindret og rusket da han
19

snakkede om vigtigheden af at børn gør deres egne erfaringer – de kan ikke udvikle sig og lære af
forældrenes......
Efterårets møde var forbeholdt det daglige liv i børnehaven, hvor stuerne havde en masse at fortælle. Valget
til forældrebestyrelsen gik godt – vi fik – som skik er – valgt 9.
Sommerfesten der havde temaet Beach Party, blev et tilløbsstykke. Rundt på legepladsen var det muligt at
lave Hawaii kranse; fange fisk; lave sandslotte; købe sunde slush ice..... med pynt i; lave snobrød og opleve
bål hyggen.
2009 blev det sidste år, hvor vi tilbød børnene mælk til madpakkerne.
I efteråret gik starten på at lave den nye Børnemiljøvurdering(BMV). Vi har kortlagt børnenes trivsel og
relationer og skal i 2010 lave en handleplan, der skal have udvikling af børnenes trivsel for øje.
Personale.
Lone har været på barsel og børnepasnings orlov hele 2009.
Maria blev i februar ansat i vores ledige pædagogmedhjælperstilling. I køkkenet var vi heldige at få Dorthe
ansat i job med løntilskud.
Forældrebestyrelsens årsberetning for 2009
Forældrebestyrelsens arbejde har i 2009 været præget af forslaget om en obligatorisk madordning
i daginstitutionerne. Forældrebestyrelsen har gået aktivt ind i denne sag, og har blandt andet
skrevet læserbreve, været med i netværksgrupper med andre daginstitutioner, samt deltaget i
dialogmøder med politikerne.
Forældrebestyrelsen har også været hørt i forbindelse med den fremtidige struktur på
ledelsesområdet i dagsinstitutionerne. Dette arbejde mundede ud i en række konkrete forslag med
nøgleordene ’tid til børnene’, ’nærhed’ og ’ansvar’.
Derudover har forældrebestyrelsen
- medvirket i planlægningen og afviklingen af årets arbejdslørdag.
- været repræsenteret i ansættelsesudvalget, ved ansættelse af nye medarbejdere i børnehaven.
- stået for årets forældremøder.
- været med i kostudvalget som har arbejdet med børnehavens kostpolitik.
- deltaget i planlægningen og afviklingen af årets sommerfest.
Forældrebestyrelsen vil gerne takke personalet og ledelsen i børnehaven, for det konstruktive
samarbejde og de spændende diskussioner, vi har haft i årets løb. Vi ser frem til et ligeså
spændende 2010.
20

Læreplaner.
Evaluering af 2009 og ny læreplan for 2010
Læreplaner er blevet en fast del af børnehavernes pædagogiske redskab. Læreplanerne skal hvert år
udarbejdes med udgangspunkt i børnehavens målsætning og indeholde konkrete mål og metoder for
børnenes og vores læring, det følgende år.
I løbet af året, skal hvert lærings mål dokumenteres.
Efterfølgende skal læreplanerne evalueres for at se, hvor langt vi nåede med vores mål og hvordan
metoderne virkede.
De 6 temaer i læreplanen.
Fra kommunens side har vi fået nogle bud på, hvilke stikord, der hører til de enkelte temaer. Disse stikord er
vores udgangspunkt, vores ide katalog, når vi målsætter læringspunkterne under de forskellige temaer.
Personlige kompetencer: Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen,
motivation, vedholdenhed.
Sociale kompetencer: · Etablere fællesskab med andre, føle og udtrykke empati og respekt for
andre, indgå i sammenhænge med andre, kende til og
praktisere demokratiske værdier, venskaber.
Sprog: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog og talesprog, rim og remser,
eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, it/ medier,
kommunikation.
Krop og bevægelse: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, træning, udholdenhed,
vedholdenhed, beherske og praktisere fin og grov motorik, kende til
dagtilbudets og lokalområdets fysiske muligheder.
Natur og naturfænomener: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk
tænkning, kendskab til kategorier som vægt, form og antal, kendskab til
viden om dyr og planter, naturvidenskabelige metoder.
Kulturelle udtryksformer: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug
af sanser via: musik, dans, tegning, maleri, arkitektur, dramatik og ler, film,
børnebøger, voksenbøger, internettet.
Læsevejledning til evaluering af læreplanen for 2009.
I læreplansskemaerne er evalueringsdelen
skrevet ind med rød skrift.
Gennem året laver vi opfølgning og evaluering
af de enkelte temaer.
De erfaringer og den læring vi opnår skrives ind
i læreplanen når året er omme.
Efterfølgende er læreplanen for 2010.
21

Tema: Kultur og Kulturelle udtryksformer
Evalueringsskema
Evaluering af mål (resultat) Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning
Mål:
Skabe barnets børnehave historie
Barnets bog er lavet og taget i brug. Der er lavet faste
sider, som barnet får med hjem ved start i
børnehaven, og afleveres udfyldt med bla. billeder.
Bøgerne fyldes jævnligt med nye billeder og
tegninger af børn og personale.
Børnene viser glæde og stolthed over egen bog og er
gode til at vise bogen til hinanden.
Bogen er god til at få snakke i gang med.
Børnene husker episoder og de gode historier
sammen og udtrykker ofte følelser i den
sammenhæng. Det smitter at tage egen bog frem…
Flere børn fortæller deres historie ud fra de billeder
de har med hjemmefra. Fx er billeder fra
sommerferierne vist frem ved samlinger.
Bøgerne er meget personlige – man tager ikke
hinandens uden at have fået lov.
Vi opfordrer forældre til at tage tid til at se bogen
sammen med barnet.
De gode historier kommer også frem når barnet
sammen med den voksne sætter billeder ind i
mappen.
De små viser stor glæde over egen bog – på omgang
ser de i hinandens bøger.
De store er nu så store, at de bevidst viser bogen
frem til bla. Bedsteforældre og forældre spørger ind
til den.
Mappen er blevet en integreret del af børnenes
børnehaveliv
Metoder:
Lave barnets bog, som ligger parat til barnet
starter
Starte barnets historie, ved at udlevere
bogen 1. dag i børnehaven, og forælder
udfylder ” barnets sider”; forhistorien
fortælles (+ billeder)
Fortælle barnets historie ved løbende, at
sætte billeder, tegninger, invitationer mm.
ind i barnets mappe; sammen med barnet /
børnene og få snakken til at gå.
Synliggøre bogen og gøre den tilgængelig
Det var godt at bøgerne var parate til august, hvor de
nye børn startede.
Forældrenes andel i processen, med at udfylde de
fortrykte sider, er vigtig for at bogen kommer i gang.
Flere forældre kom ret sent tilbage med siderne,
hvilket betød at barnet ikke havde sin bog.
Der er brugt meget personale tid på at tage billeder
og sætte dem ind. Vi er gode til at huske tegninger,
billetter mm. De større børn sætter selv ind i
mappen.
Bogen har været udstillet i glasmontren i all rummet
– for at skabe synlighed.
Bøgerne står synligt og tilgængeligt i alle rum.
Vi ser alle metoder som gode og brugbare.
22
Det er et stort arbejde at arbejde med billeder. Hele
processen er tidskrævende og ofte er det ikke muligt
at få billederne sat ind i børnenes mapper – de hober
sig op.
Vi vil fremover begrænse antallet af de billeder vi
tager.
Vi vil have fokus på processen hvor billederne sættes
ind, da det er her de gode historier - også –
fortælles.
For at forhindre at forældrene ”glemmer” at aflevere
bogen i tide, vil vi overveje b lot at give siderne med
hjem og lade bogen blive – så vi kan sætte billeder og
tegninger ind – så er bogen nemlig i gang og alle børn
har en.
Barnets bog er kommet for at blive.
Vi arbejder videre med den som en fast procedure i
børnehaven.
I august ændrede vi dokumentationsdelen. I stedet
for at fange situationerne med billeder som vi har
erfaring med er ganske svært da kameraet sjældent
er i hånden når de gode situationer opstår, ville vi
skrive de gode historier ned

Tema: Natur og Naturfænomener
Evalueringsskema
Evaluering af mål (resultat) Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning
Mål:
At børnene får kendskab til naturens spisekammer.
Det blev til en aktiv måned, hvor der blev lavet
mange forskellige slags smagsoplevelser.
Materialerne blev i stort omfang hentet i naturen.
Børnene var meget aktive og interesseret. De fleste
børn var nysgerrige på at smage , kiggede over
skulderne og fik nye mad oplevelser.
Efterfølgende oplever vi at børnene snakker om,
hvad de mon kan spise, af det de finder på
legepladsen eller på tur ud af huset. Spørger ” kan vi
spise det her”.
De kan genkende frugterne.
Ser at børnene ikke er bange for at smage på noget
nyt.
Børn leger, at de laver mad på legepladsen.
De store har bragt emnet videre og på samlinger
snakket om, hvor tingene kommer fra.
Den mindste gruppe var mest med på sidelinien, da
der var mange nye børn, der skulle kører ind.
Forældre har bakket op, ved at give børnene
materialer med.
Ekstra gevinst var, at også personalet fik ny viden
Dokumentationen:
Vi tog billeder og lavede billede dokumentation af
processer.
Børnene lavede plancher med tegninger, som stolt
blev fremvist til forældrerne.
Metoder:
I september måned vil vi have fokus på emnet
ved at:
Indkøbe bøger og plancher om emnet, til inspiration.
Bruge naturens rå materialer og hente dem ved
"kilden":
Fx. Hente fisk ved fiskeren og flå dem
Hente grøntsager ved bonde
manden og tilberede dem over bål
Finde materialer i naturen og bringe
dem med hjem, for at smage og
lave mad, af det vi finder
Lave mad fra bunden
fx. marmelade
Saft
Suppe
Smør
I fællesskab, forsøge os frem.
Vi havde lånt nogle få bøger og printet opskrifter fra
nettet.
Det er godt at have inspiration, da vi selv er i læring.
Det var svært at hente alle materialer ”ved kilden”.
Kræver mere planlægning, da det er tidskrævende. Vi
hentede frugt og grønt i naturen. Fisk blev købt ved
fiskehandleren, og blev flået ved bålet.
Vi brugte godt af naturens materialer; tilberedte dem
sammen – både i køkken og over bål.
Vi lavede mad fra bunden – fx marmelade, smør, saft
mm.
23
Et godt og inspirerende tema.
Der var så mange ting at gå i gang med, at tiden
nærmest blev for knap.
Vi vil gerne bringe det videre – og udvide temaet
med sånings processen – så kan børnene følge
maden fra ”jord til bord”. Planlægge ture til fx
bondemanden.
En ide vi bringer videre til 2010.
Vi skal være opmærksomme på, at det kræver
personale ressourcer når vi arbejder med temaer
som disse.
Der er stor sårbarhed ved sygdom og ferie.
Vi skal også have fokus på den mindste børnegruppe
– hvad kan og skal de være med til.
I forhold til dokumentationen, vil det være godt med
videooptagelser af processer – så oplevelserne kan
blive delt af hele gruppen, da flere processer foregår i
små grupper, samtidig.

Tema: Sociale kompetencer
Evalueringsskema
Evaluering af mål (resultat) Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning
Mål:
Styrke barnets evne til at se og give plads til andre
børns historie.
Vi må erkende det er et stort – og voksent – mål.
Svært at måle på. Vi har umiddelbart skudt over mål.
Det er svært for børn i denne aldersgruppe at dele
historier – vi oplever at de fortæller, med det er
deres egen historie der fylder.
Når børnene lytter, spørger de ikke ind til, med de
fortæller i stedet egne oplevelser, der associerer til
det de hører.
Vi har givet børnene en mulighed for at se og høre
om andre børns oplevelser og familier via bøgerne.
Vi ser dog at børnene griner sammen og deler sjove
oplevelser.
Børnene vil gerne dele historierne med de voksne,
som de fanger i de rolige stunder – siger fx ” kan du
huske dengang ….. ”. De vil gerne erindre, og de
voksne hjælper her børnene med at erindre
sammen.
De kendte steder besøges igen – for at fylde på
historierne.
Metoder:
Snakke med børnene om bogen, og få
snakken i gang mellem børnene
Gribe de spontane initiativer børnene tager,
og løfte dem op i gruppen
Følge barnets initiativer
Følge barnets tempo for at dele sin historie,
og støtte barnet i processen
Være rollemodeller i forhold til at sætte ord
på og udtrykke følelser
løfte det enkelte barns historie op i
fællesskabet
Skabe sammenhænge mellem historierne
ved at drage flere børn og fælles oplevelsen
ind i fortællingen
Vi erkender at tiden til fordybelse med børnene
omkring bogen ikke er til stede i det omfang der er
brug for. Derfor har flere af metoderne ikke været i
spil.
Vi snakker om bogen, når børnene tager et initiativ
eller der skal nye ting i.
Vi kommenterer børnenes initiativer, for at gøre dem
synlige i gruppen. Vi sætte ord på og deler følelser
med børnene.
I de store grupper har børnene fortalt deres
sommerferie historie for de andre børn – en stor
succes, hvor der var stor opmærksomhed og der blev
spurgt ind til den enkelte.
De fleste af de historier der fortælles i bøgerne er
fælles oplevede historier der mere kalder på fælles
genkendelighed end personlig fortælling.
Generelt lærer vi børnene at de skal lytte til
hinanden.
24
Vi har erfaret at det kræver meget voksenstyring hvis
børnene skal lære at dele hinandens historier – lytte
og spørge indtil.
De voksne skal ligeledes agere rollemodeller.
Vi vil have fokus på brug af bogen i samlinger, hvor
øvelse og læring kan ske.
Vi vil have fokus på at bruge bogen i mindre grupper
af børn, for at øve og lære.

Tema : Krop og bevægelse
Evalueringsskema
Evaluering af mål (resultat) Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning
Mål:
At sol børnene udfordres til at bruge kroppen i nye
sammenhænge
1.Vi er nu halvvejs i forløbet med skøjtehallen.
Alle børn kom på isen den første gang. Alle børn
snakkede positivt om at skulle af sted og glædede sig.
Kun enkelte forældre havde skrupler med at sende
deres barn af sted.
Vi evaluerer færdigt i 2009, når forløber er slut
2. Alle børn er blevet bedre til at stå på skøjter.
Mange har fået store succesoplevelser – bla. når de
kunne slippe keglen som støtte. At de har fået stor
støtte og opmuntring, har betydet, at mange har
udfordret sig selv på isen.
Børnene leger nu skøjtehal på deres rulleskøjter
Børn har fået deres egne skøjter.
Forældre udtrykker ønske om, selv at tage i
skøjtehallen med barnet.
Om barnet bringer læringen med sig i nye
sammenhænge – er svært at måle – men vi tror på
det
Metode:
De voksne opmuntrer børnene til at komme
på isen i skøjtehallen
De voksne guider og giver en hånd med, hvis
det er nødvendigt
Forberede børnene på de rutiner der er, når
vi er i en skøjtehal.
1.De voksne snakkede meget med børnene om det at
stå på skøjter og brugte positive, forventningsfulde
toner.
Der var nok voksne med de første gange, så alle børn
havde mulighed for at få en hånd.
Børnene er blevet mødt på deres glæde over det de
oplevede i skøjtehallen og de voksne har glædet sig
sammen med dem.
2.Forberedelsen havde stor betydning – alle var
forventningsfulde. De voksne guidede med positive
opmuntringer, hvilket gav børnene mod på ”at turde”.
Filmen vi optog, blev set at alle forældre, sammen
med børnene. Børnene var meget stolte. Der blev
evalueret ved en samling. ALLE børn udtrykte stor
glæde over forløbet.
25
Vi overfører temaet til næste år, da sæsonen
strækker sig til april.
Derefter vil vi evaluerer hele forløbet.
Vi optager børnene de sidste gange på isen – til
dokumentation.
Vi vil fremover forsøge at komme i skøjtehallen, med
de største børn.

Tema: Sprog
Evalueringsskema
Evaluering af mål (resultat) Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning
Mål:
Styrke barnets sproglige udvikling
Vi oplever at børnene snakker med hinanden under
måltidet.
På den store gruppe, er de ved at fange ideen med at
få taletid og lytte. Her opleves at børn beder om ro
samt rækker hånden op.
Børnene er gode til selv at sætte snakke i gang.
Børnene bruger hinandens navne, når de skal bede
om noget.
Vi ser at børn selv tager initiativ til at hjælpe
hinanden.
Opmærksomheden er primært på det nære ved
måltidet ( madpakker , og det der sker ved bordet…)
Det er en udfordring for nogle af børnene at vente på
tur; flere skal stoppes i at tale for længe – de andre
kan ikke holde koncentrationen.
De voksnes rolle er meget vigtig i forhold til bla. at
løfte informationen; dæmpe nogle og give plads til
andre.
(se næste spalte)
Hos de små er den voksne stadig meget i fokus – her
sker meget læring ift at være i en stor gruppe mm.
Vi oplever at børnene generelt har svært ved at lytte
koncentreret og spørge ind til et andet barn. De har
ofte svært ved at være opmærksomme på binanden.
Generelt er måltidet et rigtig godt sted at øve
sproget, da den voksne kan støtte op, løfte op og
bringe nye ord i spil.
Metoder:
Bruge positiv ledelse under spisningen:
Den voksne benævner barnets initiativer
under måltidet
Den voksne løfter den sociale
opmærksomhed under måltidet
Den voksne opfordrer børnene til at skiftes
til at tale og lytte til hinanden under
måltidet
Nuancerer sproget via gentagelser og bruge
synonymer.
Den enkelte voksne vælger den/de metoder der
passer til deres spisegruppe.
Vi tager positiv ledelse under måltidet. Derved
hjælper vi det enkelte barn.
Vi dæmper de snakkende; støtter de fåmælte;
fordeler taletid mellem børnene; skifter de faste
pladser med mellemrum; vi gentager det der siges;
sætter nye ord og talemåder i spil;
26
Vi vil fortsætte med at have fokus på sproget under
måltidet.
Det er her vi kan få børnenes opmærksomhed – og vi
kan øve ord og sætninger.
Da vi har aldersopdelte grupper, vil det være
forskellige ting der bliver sat i spil i grupperne.

Evalueringsskema
Tema : Barnets alsidige personlighedsudvikling
Evaluering af mål (resultat) Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning
Mål:
At børnene hjælper hinanden
Vi ser børn der hjælper børn; børn der prøver at
hjælpe; børn der kalder på voksne for at hjælpe et
andet barn – i garderoben, på stuerne, på
legepladsen.
Børn benævner andres initiativer … hun er nok
genert…
De store børn siger tit … venner hjælper venner …
Og genkender det med at .. her hjælper vi hinanden..
Det er en succesoplevelse for børnene når det lykkes
– de kommer i fokus og får ros og anerkendelse.
Vi får selv et kick når vi oplever at det lykkes – hvilket
giver overskud til andet.
På STOP OP dagen fik vi mange glimt af, hvor børn
hjælper børn.
… et barn er ked af det til samling. Et andet barn
lægger armen om hende og spørger hvorfor hun
græder. Hun savner et ven der lige er gået hjem. De
andre børn tilkendegiver at de godt kan forstå hun er
ked af det…..
Den voksne siger ”L kan du hjælpe A med at åbne
døren, han syntes den er så svær at åbne”. L åbner
døren og A siger ” Tak L”.
Metoder:
De voksne opfordrer og opmuntrer børnene
til at hjælpe hinanden
De voksne er afventende overfor om
børnene kan klare problemet selv, inden de
går ind og giver anvisninger
De voksne er rolle modeller og giver
anvisninger
De voksne vil se og anerkende børnene når
de hjælper hinanden eller henter hjælp fra
en voksen
Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden; at de
kalder på hinanden når der er brug for hjælp; guider
dem videre til et andet barn når hjælp er nødvendig.
Vi roser og opmuntrer i situationerne og giver
anerkendelse når et barn har hjulpet.
Vi er gode til at afvente situationens gang, og guider
nåpr børnene spørger om hjælp
At guide her og nu – frigiver tid og opmærksomhed
til andet.
Det tager selvfølgelig tid at guide – men det kan
gøres på stedet og det giver pote på længere sigt –
og vi kan med det samme vende tilbage til det vi var
i..
27
At børn hjælper børn er en del af barnets sociale
læring.
Et tema vi til stadighed vil have fokus på.
Det er svært at bruge video til at fange små konkrete
situationer. Vi fik ikke ret mange filmet på STOP OP
dagen. Billeder siger ikke så meget.
I stedet lavede vi observationer og skrev de episoder
ned som vi så. Det gav nogle gode eksempler.

Læreplan 2010
Tema: Barnets alsidige personlige udvikling
Vi vil
Mål
Give børnene en omverdens
bevidsthed
Ved at
Metode
Arbejde med temaet hvem er jeg i
skolegruppen
Arbejde med børnenes kropsforståelse
ved at
- Kigge i bøger om kroppen
- Tegne egen krop og kroppens
anatomi
- Benævne kroppen via lege
mm
Arbejde med sanser
Lære at se sig selv i et
samfundsperspektiv ved at
- Snakke om hvor og hvordan
bor jeg og de andre børn
- Besøge børnene hvor de bor
og tage billeder
- Lære eget fulde navn og
adresse
- Snakke om ”min familie”
Et pilotprojekt hvor der startes op på at
lave et idekatalog til videre brug
At skabe en tradition for at arbejde
med dette tema i de kommende
skolegrupper
28
Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation
• At børnenes tegninger
udvikler sig ift. forståelse og
viden om kroppen
• At børnene kan fortælle om
deres personlige data
• At børnene sætter ord på
kropsdele og kropsfunktioner
Opfølgning:
På P. mødet i juni og december
Tovholder:
Charlotte der tager temaet op på p.
mødet, hvor det interne
dokumentationsskema udfyldes, og
idekataloget præsenteres.
Dokumentation:
For personalet og børnene. Samt
forældrene på månestuen.
Vi bruger det interne
dokumentationsskema.
Metoder beskrives og synliggøres i et
idekatalog.
Børnenes arbejder hænges op på stuen
så forældrene kan se og dialog kan ske.

Tema: Sociale kompetencer
Vi vil
Mål
At børnene viser interesse for
hinanden
Ved at
Metode
Vi indfører ” den gode stol”
- Børnene sidder i en rundkreds
om stolen og skal lære – på
skift – at fortælle barnet i
stolen hvad barnet er god til
- Ordene sættes efterfølgende
ind i barnets mappe
29
Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation
• At børnene tør at sidde i den
gode stol
• At børnene begynder at sige
positive ting til hinanden
• At børnene selv finder på
gode ting at sige til barnet i
stolen
• At børnene gør mere af det
de er gode til
Opfølgning:
Sker på p. mødet i juni og december
Tovholder:
Gitte A tager temaet op på p. mødet,
og udfylder det interne
dokumentationsskema
Dokumentation:
Vi bruger det interne
dokumentationsskema
Vi skriver de gode ord ned og sætter
dem i barnets mappe

Tema: Sprog
Vi vil
Mål
Præsentere børnene for
forskellige fortællemetoder
Ved at
Metode
I vores emneuger 38,39,40,41 om
trolde og mosekoner:
Fortælle eventyr fra
troldeverdenen
Bruge forskellige fortælle
metoder
Synge eventyr sange
Lytte til historier mens der
tegnes
Snakke fantasier om trolde og
mosekoner
30
Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation
At børn leger troldelege
At børn synger eventyr sange
At børn selv fortæller /
genfortæller historier
At børn lytter opmærksomt
Opfølgning:
Tages op på p. mødet i november
Tovholder:
Pia der tager emnet op på p. mødet og
udfylder det interne
dokumentationskema
Dokumentation:
Sker for børnene og forældre
Vi tager billeder af de
forskellige fortælleformer vi
kaster os ud i
Billederne hænges op på
plancher på
dokumentationstavlerne
Vi udfylder det interne
dokumentationsskema

Tema: Krop og bevægelse
Vi vil
Mål
Give børnene ideer til krop og
bevægelse ude og inde
Ved at
Metode
I vores emneuger 38,39,40,41:
Vi tager udgangspunkt i vores historier
og fantasier om trolde og mosekoner:
• Vi finder inspiration via
bøger(fx”Legebogen”),
internettet, og kroppen på
toppen hjemmeside
• Sanglege ude og inde
• Lege på legepladsen –
spontane og planlagte
• Lege trolde og hekse indenfor
• Lave eventyrforløb, hvor
eventyr fortælles med
kroppen
31
Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation
At børnene leger lege hvor de bruger
kroppen
At børnene viser glæde og interesse
ved at bruge kroppen i legene
Opfølgning:
På p. mødet i november
Tovholder:
Gitte der tager emnet op på p. mødet
og laver det interne
dokumentationsskema
Dokumentation:
Vi laver det interne
dokumentationsskema

Tema: Naturen og naturfænomener
Vi vil
Mål
At børnene får kendskab til
processen Fra jord til bord
Ved at
Metode
Vi i perioden april – september:
Lærer børnene om processerne ved
såning – spiring – og høst
Finde / købe frø
Lægge frø i vand
Så inde og ude
Passe de spirende frø og
planter
Låne / købe bøger og plancher
til at fortælle ud fra – og blive
inspireret af
Fortælle om nødvendigheden af den
gode pasning
Lave plancher der følger udviklingen
Lære at tilberede de høstede
grøntsager
Holde en høstfest i september, hvor vi
smager på de forskellige ting
Hver gruppe har ansvaret for 1 – 2
grøntsag
32
Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation
At børnene kan genfortælle
om processerne
At børnene kan synliggøre
deres nye viden via tegninger
og fortællinger
At børnene viser interesse for
processerne – gennem hele
forløbet
ved aktivt at passe
grøntsagerne og og følge
udviklingen
At børnene viser interesse for
vokse plancherne
Opfølgning:
På p mødet i oktober
Tovholder:
Hanne tager temaet op og skriver det
interne dokumentationsskema.
Dokumentation:
Sker for børnene ved at:
-Vi laver plancher sammen med
børnene
-vi tegner
- vi tager billeder som hænges op – og
børnene kan bringe deres nye viden
videre til forældrene
- vi skriver udsagn fra børnene ned

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier
Vi vil
Mål
At børnene udtrykker sig
fantasifuldt ud fra fortalte
myter og andre fortællinger
Ved at
Metode
I vores temauger 38,39,40,41:
Tage udg. Punkt i myter og fortællinger
og stimulere børnenes fantasi ved at:
• Lave trolde i diverse materialer
• Lave mosekonen i naturmaterialer
• Lave troldemad
• Lave troldehuler og landskab rundt
om i børnehaven
• Tegne og male trolde og hekse
• Afslutte med en Troldefest
33
Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation
At børnene er aktive i forberedelserne
At børnene bruger deres fantasi når
figurerne fremstilles
At børnene siger ---- skal vi snart i
gang At børnene viser deres arbejde
stolt frem
Opfølgning:
På p. mødet i november
Tovholder:
Lone tager temaet op på p. mødet og
bruger det interne
dokumentationsskema.
Dokumentation:
For børn og forældre.
Børnenes arbejde udstilles i all
rummet.
Der laves billedreportager af
processerne.
Vi bruger det interne
dokumentationsskema
Vi vil – forsøgsvis – tage billeder og lave
en artikel til lokalavisen