Vejledning om skilte og facader - Lemvig Kommune

Vejledning og regler
FACADER og
SKILTE
Lemvig Kommune
Teknisk Forvaltning januar 2000

Vejledning og regler
Facader og skilte
Lemvig Kommune

Udgiver
Vejledningen er udarbejdet af
Lemvig Kommune, Teknisk Forvaltning.
01.02.00.P22
Vejledningen kan fås hos:
Lemvig Kommune
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Tlf: 96 63 12 00
E-mail: lemvig.kommune@lemvig.dk
Dato: Januar 2000
Arbejdsgruppe:
Isenkræmmer Nicolaj Olesen,
Lemvig Handelsstandsforening.
Advokat Palle Jepsen,
Lemvig Handelsstandsforening.
Byrådsmedlem Otto Schumann,
Bygningsforbedringsudvalget.
Arkitekt m.a.a. Poul Plet,
Lemvig Grundejerforening.
Arkitekt m.a.a. Merete Nørby,
Teknisk Forvaltning.
Forsidefoto:
Hovedindgangen til Industrihotellet i Vasen 11,
Lemvig

Facader og skilte Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. Forord: ...................................................................................................................7
2. Bevaringsværdige bygninger...............................................................................8
3. Bygningers proportioner....................................................................................10
3.1 Højder og tagformer ............................................................................................................ 10
4. Facaderne ............................................................................................................11
4.1 Materialer og facadebeklædning:....................................................................................... 11
4.2 Vinduer.................................................................................................................................. 11
4.3 Baldakiner og markiser ....................................................................................................... 12
4.4 Butiksfacader ....................................................................................................................... 13
4.5 Detaljer .................................................................................................................................. 14
4.6 Tårne, spir og kupler ........................................................................................................... 14
4.7 Farver .................................................................................................................................... 14
5. Skilte ....................................................................................................................16
5.1 Facadeskilte ......................................................................................................................... 17
5.2 Udhængsskilte ..................................................................................................................... 18
5.3 Lysskilte................................................................................................................................ 19
5.4 Anden skiltning .................................................................................................................... 19
6. Gade- og torvemiljø ............................................................................................21
7. Procedure for sagsbehandlingen ......................................................................22
8. Lovgivning og håndhævelse..............................................................................23
9. Henvisninger til øvrige publikationer:...............................................................24

Facader og skilte 1. Forord
1. Forord:
Formålet med denne vejledning er
• at inspirere alle, der ønsker at ændre deres
facade, opsætte skilte, markiser eller
andet løst tilbehør til facaden
• at illustrere vigtigheden af at arbejde
med facader og skilte i forhold til gaderummets
form og brug
• at anvise principper for hvordan facader
og skilte kan behandles enkeltvis og i deres
respektive sammenhænge
Vejledningen henvender sig til husejere, butiksindehavere,
håndværkere, advokater,
ejendomsmæglere, forsynings- og ledningsejere,
rådgivende arkitekter og ingeniører og
andre, der skal bygge om, bygge nyt, udskifte
mm.
Lemvig Byråd har som et punkt i sit målsætningsprogram
at planlægningen skal skabe
mulighed for vedligeholdelse, udvikling, fornyelse
og forskønnelse.
Lokalt særpræg
Det er væsentligt for Lemvig by at sikre sine
miljøer og arkitekturhistoriske kvaliteter.
Byens facader og skilte er vigtige elementer
heraf, idet de enkelte facader har en stor visuel
betydning for byens miljø.
Ligeledes er det vigtigt at understrege et lokalt
særpræg, der på en positiv måde kan
være identitetsskabende. I en standardiseringstid,
hvor flere og flere kædebutikker
vinder indpas, skal man holde sig for øje, at
det er en vestjysk købstad, man befinder sig
i og ikke et storcenter i en satellitby.
Det drejer sig om en vestjysk købstad, der
altid har været med i udviklingen og aldrig
har stagneret fordi man har haft aktive
købmænd og handelsfolk. Det giver sig da
også udtryk i facaderne. Derfor skal der til
stadighed være mulighed for vedligeholdelse,
fornyelse og forskønnelse, som kan skabe
harmoni i gadeforløbene med plads til det
individuelle og naturligvis altid med respekt
for bevaringsværdige bygningers arkitektur.
Intentionen med denne vejledning er med de
gode eksempler at påpege, hvordan kvaliteterne
i bygningsmassen kan styrkes med
omtanke for helheden. Hensigten er, at få
alle, der har direkte eller indirekte ansvar
for byens bygninger, til at udvise tilstrækkelig
omtanke og fantasi, således at byens
miljøværdier øges og stimuleres.
Kommunen har kun hjemmel til at håndhæve
krav til facader og skiltning via en tinglyst
lokalplan. Ganske vist er der vedtaget 10
lokalplaner for Lemvig by, hvor der er en bestemmelse
om, at Byrådet skal godkende
skiltning, så for disse områder er formalia i
orden.
Dog mangler der et værktøj for forretningsindehavere,
grundejere og sagsbehandlerne i
kommunen.
Derfor har Byrådet besluttet at udarbejde
denne vejledning, der skal følges op af
rammelokalplaner for delområder. I første
omgang vil vejledningen blive fulgt op af
en lokalplan for Lemvig centerområde.
Arbejdet udføres af Teknisk Forvaltning i
samarbejde med Handelsstandsforeningen,
Lemvig Grundejerforening samt Bygningsforbedringsudvalget.
Side 7

2. Bevaringsværdige bygninger Facader og skilte
2. Bevaringsværdige bygninger
Lemvig Kommune har i samarbejde med
Skov-og Naturstyrelsen kortlagt kommunens
bevaringsværdige bymiljøer og bygninger.
Alle bygninger opført før 1940 er blevet registreret
med en bevaringsværdi på en skala
fra 1 – 9, hvor 1 angiver højeste bevaringsværdi.
Som en illustreret sammenfatning af
det udførte arbejde er der lavet et ”Kommuneatlas
Lemvig”.
Vestergade 13, Lemvig.
Byrådet kan tilslutte sig de synspunkter, der
gives udtryk for i kommuneatlassets afsnit
om bevaringsplanlægning.
Byrådet har besluttet at udpege alle de
bygninger, der er registreret til bevaringsværdi
1 – 4, som bevaringsværdige.
Side 8

Facader og skilte 1. Forord
Hovedregler for bevaringsværdige bygninger.
1. Bevaringsværdien for de enkelte bygninger bør så vidt muligt fastholdes og helst
forbedres.
2. Inden der foretages facadeændriner, vindues- og dørudskiftninger. oplægning af nyt
tag eller andre væsentlige udvendige forandringer skal ændringerne drøftes med
Bygningsforbedringsudvalget eller Teknisk Forvaltning.
3. Teknisk Forvaltning bemyndiges til at stille krav til facadeændringer, hvis det skønnes,
at bevaringsværdien for det pågældende hus vil forringes ved den foreslåede
udvendige ændring.
Side 9

2. Bevaringsværdige bygninger Facader og skilte
3. Bygningers proportioner
Af afgørende betydning for helhedsindtrykket
i det centrale byområdes gader er bygningernes
proportioner. Det vil sige bygningernes
højde i forhold til længde, husdybde
og facadernes vandrette og lodrette opdeling,
samt størrelse og placering af vindues- og
døråbninger i forhold til facaden som helhed.
Ved om- og nybygninger er det vigtigt at vurdere,
om husets proportioner er tilpasset
omgivelserne.
Et meget velproportioneret hus i midten, hvor der er
foretaget en fin renovering.
Side 10
3.1 Højder og tagformer
Højden på en husrække opfattes nødvendigvis
ikke som det faktiske antal etager og
meter.
Det visuelle indtryk af højden opfattes i form
af tage, kviste, tårne skorstene mm. og i
smalle gader er det som oftest linjen, hvor
tag og facade mødes, der opfattes som højden.
Derfor er det vigtigt, at en bygningshøjde afstemmes
med gadens bredde og højden på
de omkringliggende bygninger.
Indpasset nybyggeri i Svirrebom
Hovedregler for bygningers proportioner, placering, højder og tagformer
1. I bygader med (overvejende) sluttet bebyggelse, skal byggeri som hovedregel fortsat
opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien.
2. Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder skal bygningens proportioner dvs. højde,
dybde, taghældning m.m. tilpasses såvel nabobebyggelsen som bymidten.
3. Ved byggeri over flere grunde skal facaden opdeles, så den fremtræder som flere
mindre enheder, der som minimum følger matrikelopbygningen.
4. Facaden bør opfattes som en helhed fra terræn til tag. Tagets form, vinduernes proportionering
og facadens fremspring bør respektere gadebilledets eksisterende forhold.
5. Nye huse må gerne opføres i moderne formsprog – blot de anførte retningslinjer følges.
Brug af moderne materialer skal nøje overvejes i hvert enkelt tilfælde.

Facader og skilte 3. Bygningers proportioner
4. Facaderne
4.1 Materialer og facadebeklædning:
Materialevalget i en facade har stor betydning
for hvor god tilpasningen bliver til husrækken.
Ved ombygninger af facader, f.eks. hvor der
er nedlagte forretninger, er der ofte anvendt
materialer som klinker, træ, glas, plast og
metal til beklædning. Husets tidligere udtryk
har ikke kunnet bibeholdes pga. ændrede
konstruktioner i forbindelse med indretning
af butikker. Ofte har man forsøgt at dække
sårene med nævnte facadebeklædninger.
Facadebeklædninger skærer husene over i
uafhængige enheder, hvilket resulterer i
problemfyldte og uharmoniske facader.
Ved efterisolering af eksempelvis kolde gavle
skal materialevalg og konstruktion nøje vurderes
i forhold til bygningens og omgivelsernes
arkitektur.
Den vestjyske byggetradition med anvendelse
af hårdtbrændte røde teglsten til facaderne
har oprindeligt præget Lemvig. Desværre
har man i en årrække set en tendens, hvor
smukt murværk er blevet behandlet med en
puds, maling eller lignende, der har ødelagt
husets karakter. Foruden at skabe sig et
evigt vedligeholdelsesproblem, er der eksempler
på anvendelse af et tykt, rustikt lag
Hovedregler for materialer og facadebeklædninger
puds, der har ødelagt fine bygningsdetaljer.
Der er også eksempler på, at fint murværk
bare er blevet malet over med en simpel
akryl eller alkyd maling.
Et smukt “Bedre Byggeskik” hus med uheldig facadebeklædning
ved tidligere forretning
1. Facadebeklædninger bør i princippet ikke anvendes. Ved facadeændringer skal eksisterende
facadebeklædninger, der er i disharmoni med huset, fjernes.
2. Blank mur, pudsede, berappede og vandskurede mure vil normalt altid kunne anvendes.
4.2 Vinduer
Vinduers format og placering i forhold til
murflader er afgørende for, hvorledes facaden
opleves.
En facade med små vinduer og store murflader
vil som regel virke massiv og tung,
mens store vinduer og slanke søjler giver
indtryk af lethed.
Når en ny facade skal indpasses i en husrække,
skal facadens udtryk derfor være i
overensstemmelse med de eksisterende huse.
Eksempelvis skal man være opmærksom
på formaterne af vinduer. Langt de fleste
steder i Lemvig er de ældre byhuses vinduer
i højfomat.
Ved udskiftning af vinduer i ældre huse har
bygninger desværre ofte ændret karakter.
Ældre vinduer med små rudefelter og
Side 11

4. Facaderne Facader og skilte
spinkle sprosser er blevet erstattet af store
glasflader, så vinduerne kommer til at fremstå
som sorte huller. Flere steder anvendes
plastvinduer med falske sprosser og som
tophængte eller som dreje/kip vinduer.
Dette er med til at ødelægge husets karakter.
Hovedregler for vinduer
Side 12
Originale vinduer, der er nyrenoverede.
1. Nye vinduer bør i princippet have de samme formater og sprosseopdelinger som de
vinduer, der oprindeligt er afpasset bygningens øvrige udformning.
2. Ved nybyggeri, skal vinduer udformes og placeres, så der opnås harmoni mellem
vinduesareal og murareal i en facaderytme, der passer til bybilledet.
4.3 Baldakiner og markiser
Af bl.a. vejrmæssige grunde er der hos nogle
forretningsdrivende ønske om kunne overdække
arealet foran udstillingsvinduerne.
Faste baldakiner er en dårlig ide, da de dels
skærer huset over og dels er fremstillet i materialer,
der normalt ikke harmonerer med
bygningerne. Da baldakiner normalt er
vandrette, forhindres man fra gadeniveau i
at kunne se facaderne fra 1. sal og opefter.
I enkelte bygninger kan en fast baldakin være
en del af arkitekturen – dette ses f.eks. på
Vasegården.
Markiser derimod vil bedre kunne anvendes,
uden at virke dominerende eller fremmede
for huset. Det gælder især markiser, der kan
rulles ud efter behov.
Markiser, der spænder over hele forretningsfacaden,
kan virke dominerende og ligeledes
være med til at skære huset over. Der bør i
stedet for opsættes flere og mindre markiser,
der følger bygningens vinduestakt.
Markiser i lærred passer som regel fint til de
fleste bygninger.
Nye overdækningtyper med permanent opsatte
konstruktioner i metal, glas eller plast,
skal ligeledes tilpasses de eksisterende facaders
opdeling, materialer og farver.
Lette markiser tilpasset bygningens vindues- og dørformater.

Facader og skilte 3. Bygningers proportioner
Hovedregler for baldakiner og markiser
1. Faste baldakiner bør ikke anvendes med mindre de er en del af bygningens oprindelige
arkitektoniske udtryk.
2. Markiser skal i hvert tilfælde afpasses bygningens opdelinger, vindues- og dørformater
samt facadens farve.
3. Markiser bør udformes af refleksfrit materiale.
4. Markiser bør friholdes for prangende reklame.
5. Anvendelse af faste markiser skal afpasses bygningens arkitektur.
6. For at undgå konflikter, hvor markiser rulles så langt ud, at gadelys ikke trænger
ned på gaden eller at træer kommer i klemme, må udstrækningen af markiseoverdækkede
arealer begrænses.
4.4 Butiksfacader
Detailhandlen har været i rivende udvikling.
Butikker har etableret større udstillingsvinduer.
Samtidigt er der kommet nye konstruktionsprincipper
og materialer.
Dette bevirker, at stueetagen i såvel nye som
gamle bygninger ofte består af rene sammenhængende
glasforløb i stueetagen. Huset står
ikke længere ned på grunden, og det virker
som om det er skåret over.
Hovedregler for butiksfacader
Bygningsopdeling ved matrikelskel.
Både syns- og konstruktionsmæssigt udgør bygningerne
en helhed fra sokkel til tag.
1. Såvel nye som eksisterende butiksfacader skal både syns- og konstruktionsmæssigt
udgøre en helhed fra sokkel til tag.
2. Såfremt en enkelt butiksfacade strækker sig over flere bygninger eller flere matrikelnumre,
bør butiksfacaden opdeles og udformes under hensyntagen til de enkelte
bygningers udseende og facaderytme.
3. Butiksruder bør ikke tilklæbes / tildækkes.
se i øvrigt: hovedregler for bygningers proportioner, facaderne og skilte.
Side 13

4. Facaderne Facader og skilte
4.5 Detaljer
Detaljerne er vigtige for helheden. Med sine
detaljer præger den enkelte bygning gadens
karakter og bidrager til et spændende og varieret
bybillede.
Det kan være en flot dør, stik over vinduer,
pilastre og gesimser – alt sammen noget der
giver oplevelse af et varieret bybillede.
I Lemvig ses detaljerne først og fremmest,
når man løfter blikket og kigger op på 1. og
2. etage.
Det er vigtigt at værne om disse detaljer og
holde sig for øje, at også detaljerne i nybyggeri
er vigtige for at det samlede resultat kan
blive vellykket.
Fin murværksdetalje.
Hovedregler for tårne, spir og kupler
Side 14
4.6 Tårne, spir og kupler
Fra den stilperiode, der kaldes historicismen
(1870–1920) ser man adskillige eksempler
på flotte tårne, spir og kupler i Lemvig.
Disse er en meget vigtig del af bybilledet, og
det er af stor betydning, at de bevares. Derfor
er det vigtigt, at de bærende konstruktioner
løbende tilses og vedligeholdes, samt at
eventuelle reparationer udføres i overensstemmelse
med de oprindelige principper og
materialer.
Et af Lemvigs karakteristiske tårne.
1. Som udgangspunkt må tårne, spir og kupler ikke fjernes fra en bygning.
2. Ved istandsættelse skal der bruges originale konstruktionsprincipper og materialer.
4.7 Farver
Valg af farver på bygninger er i høj grad
præget af modetendenser. I dag, hvor der er
alverdens facadebehandlinger og farver til
rådighed , er der mange muligheder – også
mange muligheder for at spolere fine bygninger.
Det kan anbefales af værne om gedigent
murværk. Er fugerne dårlige bør der fuges
om i stedet for at vandskure hele murværket.
I det vestjyske klima kræver overfladebehandlinger
større vedligeholdelse.
Da farver opleves forskelligt, alt efter de omgivelse,
de ses i, vil kommunen ikke pege på
specielle farver, der skal anvendes. Det skal

Facader og skilte 3. Bygningers proportioner
vurderes i hvert enkelt tilfælde i relation til
miljøet og den enkelte bygning.
Ved valg af farve, er det vigtigt at betragte
bygningen som en helhed, hvor alle farver er
afstemt med hinanden. Skarpe kontrastfarver
bør undgås på en helfacade og kun anvendes
på mindre bygningsdele som gesimser,
liséner, vinduesindfatninger o.l.
Side 15

4. Facaderne Facader og skilte
5. Skilte
Tidligere tiders skiltning var ofte mere enkel
end i dag. Den bestod som regel af en simpel
tekst og de respektive fags symboler. Symbolerne
( en støvle, en fisk, et oksehoved, et
par briller osv.) var både alment kendte og
let genkendelige. Bogstaverne var sat direkte
på facaden og laugsskilte var oftest opsat
som udhængsskilte.
I 1960érne og 70´erne skete der en voldsom
forøgelse af skiltningens omfang og udtryk.
De store lysskilte kunne fylde en hel facade
og derved skjule fine bygningsdetaljer. Herved
ændrede byen karakter, og skilteskoven
kunne være så tæt, at skiltene i realiteten
ikke længere havde nogen effekt.
Op gennem 80érne og 90érne ser man en
landsdækkende reklamekampagne fra de
store kædeforretninger og branchesammenslutninger.
Mange byers centre er gjort ens
og identitetsløse gennem udbredelsen af
vimpler, slogans og mærkevareskiltning.
I bymidten, hvor færdslen foregår i lavt tempo
og som oftest til fods, er der ikke brug for
de mange og store skilte.
Det er vigtigt, at skiltningen også tager hensyn
til nabohusets farver og skiltning, idet
Hovedregler for alle skiltetyper
Side 16
der findes mange uheldige eksempler på, at
skilte overdøver hinanden.
Ved valg af skilteform er der mange muligheder
at vælge imellem. Det er vigtigt at tage
følgende forhold med i overvejelserne, før en
bygherre / butiksindehaver vælger skilt.
Enkel og let opfattelig skiltning, der respekterer bygningsarkitekturen.
1. Skiltet bør afpasses til bygningens størrelse, arkitektur og omgivelser i øvrigt, og
skal i princippet følge opdelingen af vinduer, døre og porte.
2. Skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendige, og ingen skilte må være så
store, at de dominerer facaden.
3. Udformning og placering af skilte på samme facade for forskellige butikker skal
samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning.
4. Der må kun skiltes for den funktion der er i den pågældende bygning og ikke opsættes
skilte for butikker o. l. beliggende andet sted i byen.
5. Henvisningsskilte kan kun tillades opsat for butikker og virksomheder, der ikke har
facade mod gaden, og disse skal placeres på bygningen tæt ved adgangen til den pågældende
virksomhed, f.eks. ved en portåbning.
6. Der må ikke opsættes løse skilte løsrevet fra den enkelte forretnings/restaurants
eget udstillingsareal.
7. Fluoreserende eller selvlysende farver tillades ikke.
Typografien på skilte bør være veldimensioneret og letlæselig.

Facader og skilte 5. Skilte
5.1 Facadeskilte
Der er mange muligheder for at indpasse en
pæn og hensigtsmæssig skiltning på en facade.
Den traditionelle skiltning med opsætning
af enkeltbogstaver eller maling direkte
på facaden er ofte den fineste. Også skiltning
som en del af butiksruden ses som en
enkelt og god løsning.
Let typografi direkte på huset.
Skilte bør ikke være gennemgående eller
”skære” facader over. I stedet kan der opsættes
mindre skilte der afpasses efter vindues-
og døråbninger.
Fin og letlæselig typografi direkte på huset og butiksruden.
Ved valg af skiltningens farve og størrelse
bør disse vælges, så skiltningen ikke skiller
sig så meget ud fra facaden, at den totalt
dominerer bygningen og / eller gadebilledet.
Fine skiltebogstaver direkte på mur.
Side 17

5. Skilte Facader og skilte
Hovedregler for facadeskilte
1. Facadeskilte placeres umiddelbart over stueetagens vinduer og bør ikke være sammenhængende
over hele facadens længde.
2. Skiltet bør holdes fri af gesims eller anden facadeudsmykning.
3. Som udgangspunkt skal facadeskilte udformes med enkeltbogstaver og opsættes direkte
på facaden, hvor dette er muligt eller på skilteplader.
4. Permanent skiltetekst på butiksruder må kun udføres med enkeltbogstaver. Der må
ikke opsættes streamers, bortset fra midlertidig oplysning om udsalg eller lignende.
5. Tilklæbning eller blænding af vinduer må ikke finde sted.
6. Blændende spots på skilte bør undgås.
se i øvrigt side 13 vedr. alle skiltetyper.
5.2 Udhængsskilte
Udformningen af et udhængsskilt bør være
let og enkel.
Skiltet bør betragtes som et signal, der skal
fange opmærksomheden og orientere om en
bestemt funktion på afstand. Derfor kan det
være hensigtsmæssigt at vælge et symbol.
Skiltets placering i forhold til nabobygningens
skilte er væsentlig for, om skiltet kan
ses og dermed signalets virkning. Hænger en
facaderækkes skilte for tæt, dækker de for
hinanden, og indtrykket bliver uroligt og rodet
og budskabet mister sin effekt.
Hovedregler for udhængsskilte
Side 18
Symboler kombineret med tekst.
1. Der kan som udgangspunkt kun gives tilladelse til ét udhængsskilt pr. butik.
2. Udhængsskiltet bør ikke være til gene for naboens udhængsskilt.
3. Skiltet placeres normalt over stueetagen og arealet skal generelt være under 0,5 m² .
Skiltets fremspring fra facaden skal være mindre end 1 m og skiltets underkant skal
være mindst 2,2 m over terræn.
se i øvrigt side 13 vedr. alle skiltetyper.

Facader og skilte 5. Skilte
5.3 Lysskilte
Lysskiltet kan være et facadeskilt eller et
udhængsskilt.
Ved udformning af disse er det vigtigt, at
disse kan fungere uden at blænde trafikanter
(gående, cyklende og kørende) og genere
omkringboende. Dette kan stort set opnås
ved at afskærme skiltet, således at der kun
kommer lys fra bogstaverne eller et symbol.
Mange gamle lysskilte er bygget op med en
dominerende armaturkasse i plastic, som
ikke er i harmoni med facaden.
Neonskiltet er ikke blevet brugt ret meget i
Lemvig, men det kan være en enkel og elegant
løsning i mange tilfælde.
Hovedregler for lysskilte
Neonskilte.
1. Lysarmaturkasser i gennemskinneligt acryl/plast, lyskakler og lignende må som
udgangspunkt ikke opsættes.
2. Med hensyn til lysskiltets størrelse og placering bør det følge hovedreglerne for den
øvrige skiltning.
3. Lysskilte må ikke virke blændende
5.4 Anden skiltning
I forbindelse med skiftende vinduesudstillinger
inspireret af årstidernes skiften og tilbud
af specielle og aktuelle varer, arrangementer
som ”open by night” mm. kan der anvendes
skiftende skiltning. Det giver en variation og
effekt der ikke kan opnås ved den faste
skiltning.
Hovedregler for anden skiltning
I de sidste par år har der i Lemvig bredt sig
en tendens, hvor forretninger strør om sig
med løse skilte, der placeres midt i gågaderne
og på torve og pladser. Dette forhold er
uhensigtsmæssigt og vanskeliggør færdslen
for svagtseende og gangbesværede borgere
og vil ikke kunne godkendes, da det strider
mod bestemmelserne i gågaderegulativet og
politivedtægten.
1. Der må ikke opsættes løse skilte i gaderne væk fra den enkelte forretnings udstillingsareal
Side 19

5. Skilte Facader og skilte
Der henvises til:
Lemvig Kommunes Gågaderegulativ vedtaget
af Byrådet den 26. februar 1992 og af
Politimesteren i Holstebro den 3. marts
1992.
Politivedtægt for Holstebro Politikreds,
Ringkjøbing Statsamt 1993.
Side 20

Facader og skilte 5. Skilte
6. Gade- og torvemiljø
I gågaderne er der som nævnt regler for forretningernes
udendørs udstillingsarealer.
Generelt må der ikke udstilles varer eller
sættes skilte og andre løse genstande uden
for de arealer, der er fastlagt i gågaderegulativet
eller ud for indgange og portgennemgange.
Polititorvet.
I Østergade må gadevarer udstilles ud til
vandrenden og i Vestergade, Svirrebom og
på nord- og vestsiden af Torvet til og med
den sorte fliserække. I forbindelse med en
eventuel renovering af Vestergade og Torvet
vil udstrækningen af udstillingsarealer blive
taget op til vurdering.
Hovedregler for pladser torve og gader
De udendørs udstillinger er med til at gøre
byen levende og oplevelsesrig, men visse
steder kan det give problemer.
I den smalle del af Vestergade kan det til tider
være meget vanskeligt at komme igennem
med barnevogne og for kørestolsbrugere
og svagtseende og blinde er det tit umuligt.
Problemet er størst, når der holder forsyningsbiler.
I gademiljøet har kommunen og ledningsejerne
et stort ansvar. Det er vigtigt, at belægninger,
belysning og gadeinventar som
bænke, affaldskurve mm. udføres i gedigent
og smukt design. Og det er vigtigt, at ledningsejerne
lægger ordentlige dæksler og
placerer deres kabler (el, antenne, telefon
mm) og installationsskabe på en diskret
måde.
Ledningsføring.
1. Alle former for gadeinventar – privat som offentligt – skal udformes i gedigen og pæn
kvalitet og placeres så det tager mest muligt hensyn til de omgivende bygninger.
2. Ved placering af gadeinventar og udstilling med gadevarer skal der tages mest muligt
hensyn til færdslen i bred forstand. Der skal tages hensyn til såvel gående som
kørende, og vises hensyn til gangbesværede, handicappede og svagtseende.
3. Alle tekniske installationer og ledninger (el, telefon, antenner, installationsskabe)
skal med deres udformning og placering tilpasses såvel helheden som den enkelte
bygning.
Side 21

6. Gade- og torvemiljø Facader og skilte
7. Procedure for sagsbehandlingen
En bygge- / facade- / skiltesag
Vejledningen for facader og skilte i Lemvig gælder i de områder hvor der er udarbejdet
en opfølgende lokalplan for temaet.
Når der skal opføres ny bebyggelse, ændres
ved en facade, opsættes skilte og markiser
eller ændres ved andre væsentlige dele af en
bygning, der kan få indflydelse på bygningens
ydre, skal der udarbejdes projekt herfor.
Projektet kan udføres af arkitekter eller
andre bygningssagkyndige.
Teknisk Forvaltning kan i en vis udstrækning
hjælpe med vejledning og gode råd.
Forvaltningen råder over et arkiv med byggesager.
Endvidere har forvaltningen registreringer
af alle kommunens bygninger, der
er opført før 1940.
Grundejere og forretningsdrivende opfordres
til at henvende sig i Teknisk Forvaltning, før
projekteringen påbegyndes for at drøfte den
pågældende ejendoms muligheder.
Projektet skal godkendes af husets ejer, der
skal skrive under på ansøgning om tilladelse.
Ansøgningsskemaer fås hos Lemvig Kommunes
Servicebutik eller hos Teknisk Forvaltning.
Ansøgningen afleveres til Teknisk Forvaltning.
Side 22
Krav til projektmaterialet
Ansøgningsskema med ejerens godkendelse
Tegninger eller fotos af bygningen med den
tænkte ændring kopieret eller tegnet på
Facadetegning og snit, hvor ændringen er
vist. Mål 1:100 eller 1:50
Detailtegninger f.eks. af et skilts tekst i fuld
udstrækning og udformning
Oplysning om valg af materiale og farve
Oplysning om udvendig belysning
Sagsbehandling
Ansøgningen vil blive behandlet af en sagsbehandler
i Teknisk Forvaltning.
Ved uenighed vil sagen blive forelagt Udvalget
for Teknik og Miljø. Udvalget for Teknik
og Miljø kan søge vejledning hos det nedsatte
ad hoc udvalg for facader og skilte. Dette
udvalg kan optræde som mægler.

Facader og skilte 9. Henvisninger til øvrige publikationer
8. Lovgivning og håndhævelse
I forskellige love er der bestemmelser og
hensigtserklæringer om facader og opsætning
af skilte.
Planloven,
der indeholder overordnede mål for samfundsudviklingen.
Loven tilsigter bl.a., at der
skabes og bevares værdifulde bebyggelser,
bymiljøer og landskaber. Det er således op til
de enkelte byråd at leve op til denne lovs
ædle mål. Dette kan gøres i form af lokalplanlægning.
Byggelovens §6D har flg. bestemmelse:
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan gøre en
tilladelse efter byggeloven afhængig af, at
bebyggelsen får en sådan ydre udformning,
at der i forbindelse med dens omgivelser opnås
en god helhedsvirkning.
Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må
ikke være til ulempe eller virke skæmmende i
forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen
kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen
af 1. pkt.
Færdselsloven, der i §99,stk. 2 siger:
Skilte, opslag, lysindretninger og lignende må
ikke anbringes på eller i forbindelse med afmærkning
efter § 95, stk. 1.
Lov om offentlige veje, §102 siger:
”Uden vejbestyrelsens tilladelse må det til en
offentlig vej hørende areal ikke anvendes til
1) varig eller midlertidig anbringelse af affald,
materiel, materialer, løsøregenstande,
skure, skurvogne, boder, automater, skilte,
hegn eller lignende,”
Lov om offentlige veje, §103 siger:
”Ved offentlige veje må faste genstande, skilte
eller lignende ikke uden vejbestyrelsens
tilladelse anbringes således, at de rager ind
over vejens areal. Karnapper, åbne altaner,
udbuede vinduer og lignende bygningsdele,
der er hævet 2,8 m over fortov, må dog uden
vejbestyrelsens tilladelse anbringes ud over
fortove indtil 1 m fra kørebanekant eller cykelsti.
Det samme gælder porte, døre, skodder
og vinduer, der er indrettet til at åbne
udad, for så vidt deres underkant holdes i en
højde af mindst 2,2 m over fortov.”
Bygningsreglementet:
”d. Skilte samt markiser af lettere konstruktion,
hvis underside er hævet mindst 2,2 m
over terræn, kan opsættes indtil 1,0 m fra kørebane
eller cykelsti.”
Alle disse bestemmelser danner et lovgrundlag,
men kommunen kan ikke bruge bestemmelserne
til den daglige administration,
da det rent juridisk er vanskeligt at håndhæve
krav.
Kun via en tinglyst lokalplan har kommunen
hjemmel til at håndhæve krav til facader og
skiltning.
Ganske vist er der vedtaget 10 lokalplaner
for Lemvig by, hvor der er en bestemmelse
om at Byrådet skal godkende skiltning, så
for disse områder er formalia i orden.
Dog mangler der et værktøj for forretningsindehavere,
grundejere og sagsbehandlerne i
kommunen.
Derfor har Byrådet besluttet at udarbejde
denne vejledning, der skal følges op af rammelokalplaner,
som kan håndhæve vedtægtens
hovedregler.
Side 23

6. Gade- og torvemiljø Facader og skilte
9. Henvisninger til øvrige publikationer:
Lemvig Kommuneatlas 1996
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
i samarbejde med Lemvig Kommune
Vejledning for byggesagsbehandling i forbindelse
med bevaringsværdige bygninger
Lemvig Kommune, Teknisk Forvaltning okt.
1995
Gågaderegulativ
Lemvig Kommune, Teknisk Forvaltning
Politivedtægt for Holstebro Politikreds
1993
Side 24
Vejledning. Bymiljø. Facader og skilte.
Ringkøbing Kommune 1998
Vejledning. Facader og skilte.
Århus Kommune 1994
Vejledning om skilte og facader i Skive
bykerne.
Skive Kommune 1993
Byens skilte.
Kunstakademiets Forlag, Arkitektskolen. v.
Stig Nørhald. 1993