Gør legepladsen grønnere

Gør legepladsen grønnere
– for små midler
”Vi vil gerne gøre legepladsen grønnere, uden
at skulle give en bondegård for det”. Denne
frustration har vi tit mødt i daginstitutioner og
boligområder. Mange ønsker at give børnene
gode naturoplevelser i legen, men bliver bremset
ved tanken om, at det sikkert ”koster en
bondegård” at lave en naturrig legeplads. Det
behøver det ikke!!! For prisen på et enkelt stort
klatrestativ kan man få op til 140 m 2 naturrigt
legelandskab.
Og natur er godt! Svenske undersøgelser viser,
at ophold i naturen er sundt for kroppen.
Her mindskes konflikter og stress og i stedet
øges børnenes nysgerrighed, indlæringsevne,
koncentration og meget meget mere.
Med dette inspirationshæfte vil vi vise, at man
med få midler sagtens kan gøre legepladsen
grønnere. Hvad enten I er en boligforening,
daginstitution, skole eller andre der gerne vil
gøre et legeareal grønnere eller en bar græsplæne
mere levende.
Og I behøver ikke at ændre hele arealet eller
den gamle legeplads på én gang - start bare
med et af hjørnerne.
Husk at naturen er levende. Brug elementer
fra dette hæfte og gør jeres legeplads levende.
Så er I samtidig med til at gøre kloden
levende - også på sigt. Et enkelt frodigt træ
kan optage op til 1 ton CO 2 i sin levetid og
giver dermed sit bidrag til at mindske vores
CO 2 udledning.
En grøn og levende legeplads kræver løbende
pasning. Aftal pasningen med en gårdmand,
lav en hyggelig arbejdsweekend og lad børnene
gøre det til en del af legen.
Mulighederne for at få naturen ind i legen er
utallige, og med dette hæfte i hånden skulle
inspirationen gerne være lige til.
Held og lykke med den grønne leg!
Få inspiration
til følgende emner:
Planlægning
- Start med en drømmeplan............... 2
- En flerårig plan - hvornår?............... 5
- Overvejelser om prioritering............. 6
- Hvordan kan legepladsen
blive større?...................................... 7
Grønne elementer
- Hjælp naturens elementer................ 8
- Rum.................................................. 9
- Grønne hjørner............................... 10
- Træer og buske.............................. 12
- Buske til legekrat og huler.............. 14
- Stabler og mellemrum.................... 16
- Behold stammer og tykke grene..... 17
- Stier................................................ 18
- Højbede......................................... 21
- Grønne tage og pergolaer.............. 22
- Mere og bedre jord........................ 24
- Bålsteder og anden energi............. 26
- Regnvand....................................... 27
- Hvilke dyr på legepladsen.............. 28
- Nemme og billige planter................ 30
Sikkerhed........................................ 31
Plejen - en del af legen?................ 34
Læreplaner og miljøledelse........... 35
Noget om priser.............................. 36
Hvem kan hjælpe?.......................... 37

2
Planlægning
Drømmeplan
Start med at lave en drømmeplan, selvom
der ikke er råd til at lave hele legepladsen
om. Den kan måske langt hen ad vejen
realiseres, fordi:
I en naturrig legehave får man relativt
set mere for pengene end på en
’hård’ legeplads med dyre legeredskaber
og belægninger. Det skyldes
at der opstår, og nemt kan integreres,
flere forskellige legemuligheder
på en grøn og ‘blød’ legeplads, hvor
der kan graves i jorden, regnvandet
kan sive ned og indretningen nemmere
kan ændres.
Prisen for at fjerne asfalt og underliggende
tjæreforurenet jord på én
gang er meget billigere end at fjerne
det i flere omgange, fordi lastbiler
til transport og leje af maskiner er
dyrt.
Det viser sig ofte, at der kan skaffes
penge nok til at lave et basis
legelandskab, som kan fyldes ud
efterhånden, fordi man for prisen på
et enkelt stort klatrestativ kan få op til
140 m 2 naturrigt legelandskab.
En drømmeplan som helhedsplan
er et fint grundlag for mindre ændringer
over en årrække, selvom
det samlet set kan blive dyrere end
at lave ændringerne på én gang. Det
afhænger af om udgangspunktet er
jord eller asfalt.
På de følgende sider præsenteres en lang
række muligheder for at gøre legepladsen
mere grøn - med andre og flere muligheder
for bevægelse, stille fordybelse, små
opdagelser og åbne sanser.
24
5
1
3
2
9
1. Hasselbuske
2. Opholdsplads med græsarmeringssten (se side 19)
3. Trappe til første sal
4. Sommerfuglebuske
5. Slyngplanter på mur
6. Æbletræ
7. Sandkasse
8. Bærbuske
9. Figentræ
10. Græs
11. Dyrkning af grøntsager
12. Vandlege
13. Bakke
8
7
4
6
10
13
16
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
11
21
10
14
6
12
Bro (se side 1)
Lergrussti
Pergola med slyngplanter
Legekrat
Blommetræ og platform
Gangareal med Herregårdssten
Halvtag med græs (se side 22)
Redekasser
Kompost
Regnvandstønde
Højbede
Portal med tobakspibeplante
Lindetræ

13
21
17
15
22
18
24
7 10
16
25
19
23
26
20
26
Eksempel
Jagtvejens Asyl
Vuggestue. 24 børn
Areal: 9 x 18 m.
Før: Lappet asfalt med gamle legeredskaber
på slidt faldgummi.
(Se billederne øverst på næste side.)
Nu: Græsklædte bakker, små græsplæner
omkranset af bær- og figenbuske,
frugttræer og krydderurter.
De hårde arealer består nu af indfarvede
cementsten ‘herregaardssten’ og
græsarmeringssten, hvori der er sået
græs og trædebregner. Stien er stampet
lergrus.
For at udnytte arealet i højden er der to
bakker med en træbro imellem, der er en
portal ind til stien og flere buer hen over
stien til slyngplanter, bl.a. druer.
Der er højbede med planter, som kan
slynge sig henover en pergola og klatre
op ad planke- og murværk.
Der er buske og træer i forskellige højder
og de to gamle lindetræer er bevaret
ved at halvtaget er bygget udenom
stammerne.
På det nye halvtag vokser græs, kløver
og andre små blomstrende planter.
Der er indrettet to sandkasser og en
vandlegeplads, og ved regnvandstønden
er der indrettet et planteværksted.
Skitsen viser planen for legepladsen hos
vuggestuen Jagtvejens Asyl, Nørrebro. Hele
planen blev realiseret i foråret 2007.
3

Før og nu
4 1 2
Legepladsen i vuggestuen Jagtvejens Asyl
var ikke attraktiv for 0-2-årige.
Forældrene ønskede at få deres børn ‘på
græs’, mens de selv var på arbejde, og
ledelsen var interesseret i en mere blød
legehave indrettet med små rum og
mange planter. Det resulterede i, at hele
legepladsen blev lagt om på én gang.
En ekstra gevinst ved den grønne udformning
er, at den er på forkant med Københavns
Kommunens krav om miljøledelse,
idet elementerne i den grønne legeplads
kan tælle positivt med i miljøcertificeringsregnskabet.
1+2. Legepladsen før ændringen. Jagtvejens
Asyls vuggestue, Nørrebro.
3+4. Legepladsen set fra de samme vinkler
lige efter ændringen i juni 2007. Lindetræerne
er bevaret ved at lade dem gro gennem halvtaget.
På taget vokser kløvergræs. Overskydende
regnvand fra taget samles op til plantevanding.
Ved pergolaer, plankeværk og faca-
der er der plantet klatre- og slyngplanter. I ste-
det for at bruge imprægnerede, snorlige og
ofte importerede lagervarer, er alt træmateriale
egetræ, som er skovet lokalt på Sjælland og
træets oprindelige former er bibeholdt.
3
4

1
2
3
En flerårig plan - hvornår?
Drømmeplanen kan være grundlag for en
flerårig plan:
Når legepladsen er overvejende ’hård’
og der er ønske om helt eller delvist at
erstatte asfalt, fliser eller betonbelægninger
med jord. At forme jorden til bakker
koster ikke ekstra, og rumdannelse ved
hjælp af planter er kun en mindre post
på budgettet. At fylde rummene ud, kan
foregå hen ad vejen for få midler.
Når legepladsen allerede er overvejende
’blød’ og der kun pr. år er ca. kr. 5.000 til
50.000, som ønskes brugt til at udvikle
mulighederne for leg-, læring og bevægelse
i mere naturrige omgivelser.
1 + 2. Legepladsen hos Valhalla på Nørrebro
var domineret af asfalt og en hævet ø med klatreredskaber
i perlegrus, etableret i forbindelse
med en renovering af institutionen. Den grønne
omdannelse foregik ved at øen blev udvidet med
skrånende, bløde områder, som blev beplantet
med krat og bærbuske, og kantet med egetræsstubbe.
I skråningen blev der tilføjet ’stier’ af
trin og stubbe. I udkanten af legepladsen blev
krattet suppleret med flere klatreplanter, buske
og træer, flere af dem stedsegrønne og frugtbærende.
Pergolaen blev en stor grøn hule.
Der kom en stenbakke, lergrusstier og højbede.
Efter institutionens ønske er der fortsat megen
boldspils-, opholds- og køreasfalt, men der er nu
flere afgrænsede rum og derfor mere struktur.
Vuggestuebørnene kan være i fred i randområdet,
fordi en lav låge kan lukkes og lergrusstierne
bagved ikke egner sig godt til cykling.
3. Højbede med stauder og buske indrammer
boldbane og opholdsrum. Det frodige udtryk
skyldes beplanting i flere højder og slyng- og klatreplanter
på pergolaer, plankeværk og mure.
Valhalla, Nørrebro.
5

6 Overvejelser om prioritering
Hvad skal drøftes, hvis man ønsker en
mere naturrig og ’blødere’ legeplads? For
legepladsen er næsten altid for lille, hvis
der også ønskes gynger, kørebaner, fodboldbaner,
klatreborge og lignende.
Hvor mange nye legemuligheder og
oplevelser vil der gro frem på en grønnere
legeplads?
Er et legekrat med forskellige buske og
planter - også spiselige - at foretrække,
fremfor en redegynge på samme
areal?
Er der gynger, boldbaner og natur i nærområdet,
som børnene kan bruge?
Kan asfalt til mooncars og boldspil
betyde, at nogle få børn eller aktiviteter
kommer til at dominere for meget på
legepladsen?
Kan klatrebehov dækkes ved at plante
et hjørne til med store klatrebuske?
Eller spænde klatrereb mellem eksis-
terende træstammer? Eller montere
klatregreb på mure eller plankeværk?
Hvordan passer grønne legemuligheder
til temaer, som skal gennemgås i
forbindelse med læreplaner?
Hvordan kan disse ændringer bidrage
positivt til institutionens hhv. boligforeningens
miljøcertificering? (Se side 35)
1. Kan gyngeoplevelsen erstattes af at ligge og
filosofere under en busk eller i en hængekøje?
Jagtvejens Asyl, Nørrebro.
2. Hos Prinsesse Thyra på Nørrebro er der på et
lille område skabt plads til bl.a. kørsel, boldspil,
klatring, sandlege og natur. (Se også side 7, 10,
21, 28, 29 og 32.)
3. Børnene har selv indrettet deres revir blandt
bærbuskene. Valhalla, Nørrebro.
4. Kan børnene bruge deres kræfter i nærområdet?
Legepladsen på Sønderbro Skole,
Amager er f.eks. åben for alle.
1
2
4
3

1 2
3
Hvordan kan
legepladsen blive større?
Legepladsens overflade kan både gøres
større og opleves større ved:
At lave bakker, buler og fordybninger.
At bygge plateauer og trin.
At udnytte vertikale flader som mure og
plankeværk.
At udnytte tagene på skure og udhuse.
At udnytte buskes og træers højde.
At inddele området i mange rum.
1. Den lille legeplads hos Prinsesse Thyra
på Nørrebro er udnyttet optimalt, bl.a. ved at
udnytte mulighederne for at gå i højden. Her er
et sandområde i to niveauer, et tredie trin opad
dannes af plateauet omkring det store træ, og
plankeværket er anvendt til klatrevæg.
2. En bakke på lidt over en meter, virker endnu
højere og mere spændende, når der plantes
høje vækster på f.eks. stedsegrønne træer og
buske, som her hos Rosalie, Østerbro.
3. Et simpelt legelandskab med to små græsklædte
bakker, som er forbundet med en bro.
Der er en sliske med reb og et sandområde indrammet
af ubehandlet egetræ. Den store sten lå
i gårdhaven, men blev flyttet ind i sandkassen.
Fællesgårdrum, Amagerbrogade.
7

8
Grønne elementer
Hjælp naturens elementer
Naturens elementer består af vand, jord,
luft og energi. Af hensyn til jordens klima
bør de omgås på en måde, så de ikke
forringes, men forbedres - også på legepladsen.
Ved at fjerne asfalt og flisebelægninger
forbedres jorden, fordi forbindelsen
med de andre elementer genskabes.
Regnvandet kan sive ned igen og planter
kan gro frem. Planterne omsætter solens
energi i deres blade og opsamler den i
stammen, grene og bladene. En del af
denne energi når ned til rødderne og
skaber derved liv i jorden igen. Planterne
skaber renere luft omkring sig, fordi de
fordamper vand og filtrerer luften for støv
og partikler.
Formgivningselementer
Når legepladsen skal planlægges, er det
spændende at tænke i rumdannelse,
udnyttelse af højder ved niveaudeling,
og hvordan alle flader - herunder mure
og tage - kan anvendes.
Børn elsker at bygge, ordne
og indrette sig.
Til dette formål er der brug for forskellige
materialer, f.eks. træmaterialer, natursten,
fliser, mursten, klinker og murbrokker.
Nogle kan bruges af børnene alene, andre
kan indgå i byggeprojekter med voksne.
Sammen kan der skabes smukke og sjove
bygningsværker.
1. Drenge i en selvbygget bil. Arken, Valby.
2. Murbrokker kan stables, her som højbed i
haven ved Karens Hus på Bispebjerg.
3. Byggeaffald kan anvendes meget kreativt
og kan i revner og mellemrum skabe plads til
megen natur. Denne skulptur er blevet til over
en lang periode ved at voksne og børn bygger
sammen som led i tilbagevendende workshops
om natur og genbrug i ’Grift-parken’, Utrecht,
Holland. Her kombineres leg, skolehaver og en
bybondegård med aktiv naturinformation.
4. Overskudstræ er blevet til en hytte omkring
et træ på Rødovre Byggelegeplads.
1
3 4
2

1 2
4
3
Rum
Selv en lille legeplads kan virke meget
større, hvis området deles op i forskellige
rum. Hjørner og og kanter kan udvides
og blive til sandområder, huler, stillerum,
klatrerum, dyrkningsrum og krible-krable
hjørner.
Afhængigt af om underlaget består af
asfalt eller jord, kan rummene dannes
eller adskilles ved højbede, stier, buske,
stablede materialer, hegn og hække.
1. Lågen markerer udgangen fra vuggestuerummet
til det mere ‘farlige’ kørsels- og boldspilsområdet
hos Valhalla, Nørrebro.
2. Dette sandområde er et lunt rum, vendt mod
syd, så det fanger solen. De omkransende
buske skærmer mod vinden. Naturværksted
Kløvermarken, Amager.
3. Grene fra legepladsens piletræer er blevet
til et flethegn, som indrammer hytteområdets
rum. Vedbenden beskytter og styrker hegnet.
Stolperne er indkøbt. Rosalie, Østerbro.
4. Et af mange legerum og gennemgangsrum,
nærmest en lille plads, omkranset af bærbuske
og stedsegrønne laurbærbuske. Rosalie,
Østerbro.
9

10
Grønne hjørner
At lave grønne hjørner kan lade sig gøre
på de fleste legepladser, fordi de næsten
altid har ‘vægge’, det vil sige, at de er
indrammet af enten plankeværk, trådhegn
eller mure.
Belægninger, som oftest asfalt, fjernes i
et eller flere af hjørnerne sammen med de
underliggende 50 cm forurenet jord og ny
jord køres på. Ved at udnytte både hjørnets
‘vægge’ og den nye jord til beplantning,
opstår et grønt hjørne med mulighed for
lidt ‘privatliv’, stille naturoplevelser, gemmelege
o.l.
1. Hos Prinsesse Thyra på Nørrebro er et hjørne
mellem udhus, mur og plankeværk udnyttet
optimalt til oplevelser i det grønne. I det lille
græsklædte område omkring et dødt poppeltræ
beklæder klatreplanter alle vægge. De hæfter
sig på espalier af trådnet. I det grønne hjørne
findes der formuldende træstubbe, en observationskasse
til iagttagelse af interessante smådyr
(se side 28), og der står en ny troldpilbusk og en
mariehøneskulptur. Til afgrænsning fra resten af
legepladsen er valgt to højbede, to sten og fire
små stubbe. Hjørnet er 5½ m. langt og 2½-4
m. bredt.
2. Hos Valhalla på Nørrebro er der flere grønne
hjørner. I dette hjørne danner et robust espalier
et stort grønt tag fra plankeværket over til sandkassen
med planter, der vokser op fra begge
sider (se også side 22 og 30). Bunden består
af jord og sand.
1
2

1
2 4
3
Kan græs tåle sliddet på
en legeplads?
Hvorvidt græsset kan tåle sliddet på en
legeplads afhænger af græsarealets størrelse
i forhold til børnenes alder og antal,
samt forventningerne til det. Formålet med
græs er ikke at nyde en flot vedligeholdt
græsplæne, men at gøre legeområdet
grønnere og blødere, og at kunne plukke
græsstrå, bellis, mælkebøtter og andre
blomster, som med tiden vil vandre ind.
Græsset er med til, ligesom alle planters
blade, at rense luften på stedet – luften
bliver renere og friskere, fordi ethvert blad
er et lille filter og fordamper vand.
I vuggestuer holder græs fint. I børnehaver
og på skoler vil der mange steder opstå
bare pletter og stiforløb, men græs og
vilde planter vil overleve i randområder og
sprede sig herfra i perioder med mindre
belastning.
Bunddækkeplanter
Alternativt til græs - eller sået ind i græsset
- kan bunddækkeplanter anvendes.
F.eks. kan krybende vedbend, liden singrøn,
skovjordbær, storkenæb, brunelle
og trædebregne plantes tæt ved buske og
træer. Herfra vil de brede sig ud i græsset
og tilpasse sig brugen af legepladsen. (Se
også øverst på side 15.)
1 + 2. De små nyder at kravle i græsset op ad
den ‘store’ bakke, som kun er 75 cm høj. Den
indgår sammen med en tilsvarende bakke i en
græsplæne på 7½ x 6 m. med legekrat og frugtbuske.
Bakkerne er forbundet med en træbro.
Jagtvejens Asyl, Nørrebro.
3. Græs kan gøres mere robust ved f. eks. at
indså bibernelle. Den vil brede sig, når græsset
bliver slået eller trådt ned. Bibernelle kan
spises som salat.
4. Under buske og træer er der bunddække af
vedbend iblandet høje stauder, her natlys og
høstanemoner. Det er plankeværkets vedbend,
også kaldet Hedera, som her har bredt sig hen
ad jorden i dette legekrat. Menighedsbørnehaven
Blankavej, Valby.
11

12
Træer og buske
Træer og buske har mange gratis fordele:
Undersøgelser viser, at det er sundt
for sjæl og legeme at være omgivet af
træer. Deres grønne farve virker beroligende
på børn og voksne.
De giver skygge, dufte, frugter, dyreliv
og fuglesang. Og til legen leverer de
smukke blade, kviste og grene.
Ligesom alle planter med grønne
blade skaber træer og buske friskere
og renere luft på legepladsen. Dette
skyldes, at hvert eneste blad fordamper
vand og filtrerer mange skadelige
partikler bort.
Hver eneste levende plante optager
CO 2 og kan bidrage til at kompensere
for menneskers CO 2 udledning.
Træer kræver kun lidt plads på jorden,
mere plads under jorden, mens en
større krone kan udnytte områdets
højde.
Alt for ofte må træer lade livet i forbindelse
med renoveringer. Men træer repræsenterer
en stor værdi, især på en legeplads.
Stil derfor krav til både arkitekt og
entreprenør om:
At træer bør bevares.
At træer værdisættes med henblik på
erstatning for de skader der viser sig
indenfor 5 år efter ændringen.
At træernes vækstvilkår forbedres.
At der skal bygges udenom deres
rodzoner.
At jorden beskyttes med køreplader,
så luften ikke presses ud af den, for
så dør træerne og buskene.
At der anvendes små maskiner af
samme grund.
Giver træer fugtproblemer?
Fugtproblemer på bygninger skyldes som
oftest ikke træer, men revner i fundamenter
og utætte kloaksystemer. Trærødder
vil ikke søge hen til steder, hvor der er
tæt og tørt.
En siddeplads i egetræets skygge. Naturværksted
Kløvermarken, Amager.

1 2
3 4
Vælg store, robuste træer
og buske
For ikke at blive løbet over ende af børnene
skal træer være mindst 2½-3 m.
høje, gerne mere, og bindes op ad en støttepæl.
Buske bør være mindst 1.50-1.75
m. høje.
Vælg overvejende almindelige danske
træer (se side 15), herunder frugttræer,
samt traditionelle gammeldags hegns-
og bærbuske (se side 14), fordi de er
stærke og nemt skyder igen, hvis grene
rives af. De vil tilpasse sig vilkårene på
legepladsen.
Vær rundhåndet med antallet af planter.
Selvom børnene skal lære at omgås beplantningen
med respekt, skal de have
mulighed for at bruge den. De skal kunne
klatre, danne stier, lave huler og hive kviste,
blomster og frugt af til brug i legen. Og
i denne leg skal noget af beplantningen
kunne gå til, uden at det gør noget.
1. Træer kan bruges til meget. Her et legehus
oppe i en trækrone, et trætophus, på Rødovre
Byggelegeplads.
2. Flere træer og buske kan danne krat, en lille
’skov’ eller som her en labyrint. Den består af
tujatræer. I bunden er der stier og bunddække
af barkflis. Naturværksted Kløvermarken,
Amager.
3. Frugttræer og -buske blandet i krat og
randområder giver ekstra sanse- og læringsoplevelser.
Frugtbuske kan nemt opformeres
ved at bøje en gren ned mod jorden og lægge
noget tungt på. Grenen vil slå rod.
4. Flere træer kan være forankringssted for
platforme, hængekøjer, skyggesejl m.v. Her
en legeplatform med tag mellem to birketræer
i vuggestuen Tusindfryd, Nørrebro.
13

14
Buske til legekrat og huler
Legekrat og huler kan ikke undværes til
gemmelege, rollelege, ritualer og hemmelige
stier. Huler kan opstå i legekrat
bestående af en samling buske. Ofte bruges
pil, som er nem at beskære og hurtigt
skyder op igen. Krattet kan, udover pil,
sammensættes af andre buske, som kan
klare børnenes aktiviteter:
Syren giver farve og dufte i maj-juni og
bliver til robuste klatrebuske.
Hassel giver nødder i september. Den
har let buede grene, som er gode til
huler.
Kalkved blomstrer i juni og får røde bær,
som fuglene spiser om vinteren.
Kornel har også lidt overhængende
grene. Får rødt løv om efteråret.
Hyld får hvide blomster i juni-juli. Den
dufter stærkt og har både spiselige
blomsterskærme og bær.
Buddleia eller sommerfulglebusk kan
blomstre fra juli til oktober.
Vinget benved og almindelig benved er
hhv. en lav og en høj busk med smukke
efterårsfarver. Fuglene er glade for de
rødlige frugter, som bliver hængende
langt hen på vinteren.
Dunet gedeblad er en lav busk, som
blomstrer i maj-juni. Den kan gro i
skygge under andre højere buske.
Pibeved, også kaldet (falsk) jasmin, har
duftende hvide blomster i juni.
Paradisæblens lavere busksorter får
rosa-hvide blomster i maj.
Enebær er stedsegrøn. Fås både som
høje, slanke og brede buske til huler.
Hele planten dufter året rundt.
Bærbuske som ribs og solbær kan,
f.eks. sammen med paradisæble, stå
i udkanten af krattet langs stierne.
1. Ved ikke at skære sommerfuglebusken ned
hvert forår, bliver den en klatrebusk til de små.
2. Dette rutsjerør er en hulsti i det bakkede
legelandskab hos Rosalie, Østerbo.
3. Hos Rosalie er legepladsen et herligt legelandskab
med åbne rum og lukkede huler. Her en
bøgehækshule med et viftende piletræ som tag.
4. ‘Skoven’, et dejligt grønt legerum på legepladsen.
Arken, Valby.
1
2
4
3

1
2
3 I legekrattet kan der plantes bunddæk- 15
kende stauder som brunelle, kærmindesøster,
lungeurt, løvefod, læbeløs,
hedera, singrøn, forskellige slags jordbær
og skovbær. Selvom de ikke alle kan klare
at blive trådt på, vil de via udløbere og frø
søge hen til de mindst belastede steder
på legepladsen.
Æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer
kan blandes ind i krattet. Bed planteskolen
om selvbestøvende frugttræer, hvis legepladsen
er lille og ligger isoleret fra andre
grønne områder.
Hvis der er plads, kan større træer være:
Ask, spidsløn, valnød, eller naur. Sidstnævnte
er nærmere en meget stor busk
med flot bark og gode klatregrene.
Det er vigtigt, at planterne står samlet i
et fælles jordstykke. Sammen hjælper de
hinanden op, bevarer fugtigheden bedre
og tilpasser sig hinanden. Hvis de står
hver for sig, f.eks. i en kasse eller en lille
ø af jord omgivet af en ’hård’ legeplads,
trives buske og træer dårligt. Det skyldes
vandmangel og manglende samspil med
andre planters rødder og organismer
under jorden.
1. Tipi af rafter. Den kan blive til en hule med en
frakke af tæpper, sejldug o.l. Privathave.
2. Den brede enebærbusk er stammet lidt op,
så den danner en legehule. Privathave.
3.Tipi af rafter og træfinerplader i smukt grønt
rum. Rosalie, Østerbro.

Smukke stabler
16 1 2
Hvis man vil undgå alt for megen fritliggende
’rod’, så kan mange materialer
stables på robuste og skulpturelle måder.
Stablede lave mure kan danne og adskille
rum, de kan støtte højbede og forme trin.
Stabling kan forstærkes ved at opmure
de mest udsatte steder med mørtel, helst
kalkmørtel, fordi murplanter ikke kan vokse
på cement.
Mellemrum
I stablede materialer er der masser af
mellemrum, som hurtigt bliver bo- og gemmesteder
for et utal af små dyr. Disse dyr vil
indgå i naturens kredsløb på legepladsen
ved at omsætte døde materialer og selv
være føde til større dyr, især fugle. I nogle
af mellemrummene kan der plantes murplanter
som lærkespore, håret torskemund,
små bregner og stenbedsplanter.
1. Brænde kan stables og sorteres efter træsort.
Forskellen på træsorterne kan både ses og
duftes. Edderkopper og sommerfugle overvintrer
gerne i mellemrummene.
2. Et utal af små dyr elsker at gemme sig mellem
stablede mursten, her sorte salamandre.
3. Mellemrummene kan også bruges til at skabe
stemning, som her med et lille lys i skumringen.
Planterne mellem stenene er gul lærkespore.
A/B Mariaborg, Østerbro.
4. Denne mur består af forskellige typer natursten,
opsavede træstammer og grene. Den
byder på mange oplevelser for børn og voksne,
fordi der opstår attraktive levesteder for tudser,
frøer, firben og andre dyr, som i muren finder
såvel føde som gemme- og overvintringssteder.
Ökowerk, Berlin.
4
3

1
2
Behold stammer og
tykke grene
Hvis der skal beskæres eller fældes træer,
kan man aftale med gartneren, at han efter
endt arbejde ikke tager materialerne med
hjem til sin egen brændestak. Istedet kan
de saves op til stubbe og grene og bruges
på legepladsen.
Også kviste og grene fra beskæring af
buske kan forblive på stedet som kvasbunker
og danne grundlag for mange
naturoplevelser. F.eks. kan kviste bundtes
og hænges op i træerne til glæde for
småfugle.
Nyt træ
Ved indkøb af træmaterialer er det relevant
at vide, at langtidsholbare træsorter til
større ting er eg, robinia og lærk. Holdbarheden
kan variere pr. enkeltdel, hvis de
er placeret i jord, f.eks. som stubbekanter,
men enkeltstubbe kan nemt og billigt
skiftes ud. Brug ikke imprægneret træ!
Egetræ kan på udsatte steder behandles
efter leverandørens anvisninger. Robinia
og lærk kræver ingen behandling.
1. Da flere træer skulle fældes og beskæres,
valgte man her at lade alle træmaterialer forblive
på grunden, hvor de nu er til stor inspiration for
børnene. Arken, Valby.
2. Her bruges en del af de løse træmaterialerne
til at bygge mere eller mindre midlertidige konstruktioner.
Rosalie, Østerbro.
17

18
Stier
Det er flere typer stier:
Fastlagte stier, som har en overordnet
og praktisk funktion. De har en fast belægning,
som dog kan varieres meget.
Stier i krat og andre bløde områder,
som børnene selv kan træde. På denne
måde er de med til at forme deres egne
omgivelser.
Hævede stier, som broer og trapper.
Hule stier gennem rør og tunneler.
I græs kan der med græsslåmaskinen
slås stier, mens resten får lov at vokse
lidt højere.
Belægninger eller ej
Hvor meget asfalt eller flisebeægning der
skal være på legepladsen afhænger af og
betyder noget for:
Legemuligheder og adgangsforhold.
Planters adgang til regnvand, som er
afgørende for deres trivsel. Der trænger
intet igennem asfalt og fliser.
Klimaet på legepladsen – f.eks. om det
om foråret og sommeren er friskt eller
støvet og varmt. Faste belægninger
optager varme og samler støv, mens
områder med buske, træer og græs er
kølige og friske.
Løbende ændringsmuligheder. Det er
nemmere at ændre på jordområder end
på asfalt- og flisearealer.
Økonomien. At fjerne eller tilføje jord og
sand er billigere end at fjerne eller lave
en ny belægning af asfalt, fliser eller
betonsten.
Fortsættes på næste side...
1. Stubbesti kantet med buske hos Rosalie,
Østerbro.
2. Hævet bræt som sti mellem træer og trådhegn.
Rosalie, Østerbro.
3. Bro af krum træstamme over en sandsti.
Dribbel, Hilversum, Holland.
4. Sti, som børnene selv har trådt. Naturværkstedet
Kløvermarken, Amager.
5. Stien går over to buler og et bræt på Sønderbro
Skole, Amager.
1 2
3
5
4

1
2 3
4
Om asfalt:
Er kørevenligt for cykler og som brandvej.
Har lang holdbarhed.
Er ikke gennemtrængeligt for regnvand.
Bliver varmt og støvet.
Kræver kloakering til afvanding med
efterfølgende vedligeholdelse.
Kræver saltning ved frost og sne.
Er dyrt at få og lave om på, fordi der
skal bruges større maskiner, det skal
køres bort og deponeres som miljøfarligt
affald.
Kan ikke genanvendes på stedet.
Om græsarmeringssten:
Er kørevenlige som brandvej og til barnevogne,
men ikke for cykler.
Har lang holdbarhed.
Er gennemtrængelige for regnvand.
Bliver ikke støvede og varme.
Kræver ikke kloakering, da vandet siver
ned gennem hullerne i stenene.
Kræver ikke saltning.
Kan relativt nemt tages op.
Kan genanvendes flere steder.
Fortsættes på næste side...
1. Boldbane på asfalt, som lå der i forvejen.
Men den er blevet både smukkere og mere anvendelig,
fordi den nu er afgrænset af højbede
af hhv. afbarkede egetræsstammer, marksten
og genbrugsmursten. Buskene, stauderne og
krydderurterne har god plads i højbedene og
kan derfor blive ret høje. Under højbedet til
venstre og videre ud er asfalten fjernet. Valhalla,
Nørrebro.
2. Ingen belægninger, men bare en sandet
jordsti gennem brombærtunnel. Naturværksted
Kløvermarken, Amager.
3. Børnene går på en sti af stampet lergrus,
kantet med ikke-afbarkede egetræsstubbe.
Vesterbro Naturværksted.
4. Græsarmeringssten kan både bruges til et
grønt opholdsområde og som brandvej. Her er
de indsået med græs og trædebregner. Kanterne
består af genbrugssten, groft opmuret med
kalkmørtel og med hulrum til murplanter. Mod
sandkassen er der egetræsstubbe. Jagtvejens
Asyl, Nørrebro.
19

20
Om fliser og betonsten:
Kørevenlige for cykler og brandbiler.
Har lang holdbarhed.
Ved stor fugestørrelse kan lidt regnvand
trænge ned imellem fliser og sten.
Bliver støvede og varme.
Kræver kloakering til afvanding med
tilhørende vedligeholdelse.
Kræver saltning ved frost og sne.
Kan relativt let tages op.
Kan genanvendes på forskellig vis.
Om stampet lergrus:
Ikke kørevenligt for brandbiler, men fint
til barnevogne og anvendeligt til cykler.
Skal vedligeholdes med nyt lag grus ca.
hvert 8.-10. år afhængigt af brug.
Er lidt gennemtrængeligt for regnvand.
Kan blive støvet, men ikke varmt.
Kræver ikke kloakering.
Kræver ikke saltning.
Kan relativt nemt fjernes.
Kanter
Kanter kan bestå af sten, træ eller planter.
Kanterne er vigtige på enhver legeplads
som:
Balanceredskaber
Borde
Siddepladser
Indramninger
Afgrænsninger
Rumdannere
1. Lavt ’højbed’ direkte på asfalt. Elmetræsindramningen
med træflis gør legepladsen blødere
og kan være med til at dæmpe støjniveauet.
Men det er for lavt til at der kan vokse noget af
betydning. Jagtvejens Skole, Nørrebro.
2. Mødre og børn udsmykker højbedskanterne
med mosaik af potteskår. A/B Mariaborg, Østerbro.
3. En ø af marksten med stenbedsplanter ligger
mellem to sandstier. Valhalla, Nørrebro.
4. Kantning af stubbe og stammer mellem fliseareal
og bakket sand- og jordområde. Rosalie,
Østerbro.
5. Sti med forskellige belægninger:
Chaussésten, træskiver og brudsten, kantet
med marksten. Sønderbro Skole, Amager.
1
2
3
5
4

1
2
4
3
Højbede
Højbede kan bruges til rumdannelse på
legeområder. De kan have mange former
og størrelser og bygges af forskellige
materialer. De kan rumme alt fra små bitte
planter til træer og buske. Hvis højbede
til mindre planter skal placeres på en fast
belægning som asfalt, skal der som minimum
laves en afvandingsrende i asfalten
under bedet. Hvis der skal vokse buske
og træer i højbedet, skal asfalten fjernes
under hele bedet.
1. Delvist udhulede egetræsstammer kan både
rumme planter og fungere som siddepladser. De
er flytbare, kan danne indramning og fungere
som spærring. Desuden holder de længere
på vandet i jorden, fordi fugten sætter sig i
træet. Træet vil langsomt formulde indefra og
derved skabe mere muld og næring til planterne,
indtil træet er brugt op. Prinsesse Thyra,
Nørrebro.
2. Dette højbed er bygget op af indkøbte og
indsamlede genbrugsmursten, samt fliser og
brokker, som fandtes på stedet. Bedet ligger
på et lergrusareal og er fyldt med næringsfattig
sandet jord, som skaber grobund for efterhånden
sjældne vilde planter. Sprækkerne mellem
stenene giver plads til murplanter og små dyr.
Højbedet blev bygget af beboerne i samarbejde
med økologiske anlægsgartnere i gårdhaven
ved A/B Mariaborg, Østerbro.
3. Et højbed af marksten på en asfalteret legeplads
danner her en afskærmende halvcirkel
med legekrat. Asfalten nedenunder er fjernet for
at skabe grobund for store buske og træer som
syren, hassel, kirsebær og bøg. Bunddækket i
bedet består af kløvergræs og indsåede blomster.
Børneuniversitetet, Vesterbro.
4. De gamle brosten til dette højbed blev leveret
af Københavns Kommune. Bedet er fyldt
med spiselige planter som squash, rabarber,
løvstikke, lakrids, tallærkensmækkere m.fl.
Vesterbro Naturværksted.
21

22
Grønne tage og pergolaer
På en enkel og billig måde kan tage,
pergolaer, mure og plankeværker bruges
til at give mere grønt uden at begrænse
legepladsens område.
Grønne tage kan ofte laves på eksisterende
eller nye halvtage, cykelskure o.l.
På et tag kan der gro mange forskellige
planter. Oftest bruges en sammensætning
af forskellige sedumplanter, fordi de har
forskellige farver året rundt – om vinteren
er de f. eks. rødlige. Et helt andet udseende
har græs, som kan kombineres med
små forårsløg og sommerblomster, der sår
sig selv. Denne beplantning visner om vinteren,
men kommer fint igen hvert forår.
Hvorfor grønne tage?
På tage er der plads til mange kvadratmeter
med grønne planter.
De grønne planter gør tagene smukke
at se på fra institutionens vinduer.
Planter på tage tiltrækker insekter, sommerfugle
og fugle, fordi de her kan
finde føde.
Op mod 70% af det regnvand som falder
på taget, holdes tilbage af planterne.
Beplantningen fordamper regnvandet
og bidrager derved til et friskere klima
på legepladsen.
Frodige pergolaer, grønnere murværk,
plankeværk, trådhegn og lignende „vægge“
giver samme effekt.
1. Det grønne halvtag består af kløvergræs og
sommerblomster. Jagtvejens Asyl, Nørrebro.
2. Grønt tag af sedumplanter på lille udhus.
3. Pergolakonstruktionen af egetræsgrene er
lavet som udvidelse af udesoverummet. Græsarmeringssten
har erstattet asfalten. Krummerne,
Nørrebro.
4. Pergola i Valhalla, Nørrebro. Planterne er bl.a.
rosa multiflora, som er plantet i en dyb og smal
plantekasse i kanten af sandkassen.
1
2
3 4

1 2
–
3 4
af tysk port
Klatre- og slyngplanter
Klatre- og slyngplanter er fine til indgangsporte
og pergolaer. En port til slyngplanter
kan f. eks. laves af to egetræsstolper og
en overligger. Slyngplanter hertil kan være:
Tobakspibe, som kan tåle at stå i skyggen,
og forskellige klematisarter samt vinterjasmin,
stedsegrøn kaprifolie, humle eller den
tornløse rosa multiflora. På steder med fuld
sol kan man bruge spiselige slyngplanter
som druevin og kiwi. Husk at planterne skal
bindes med bånd til pergolastolperne for at
kunne klatre op det ønskede sted.
Espalier på murværk og
plankeværk
Espalier på murværk og plankeværk kan i
sin enkleste og mindst synlige form laves
af ståltrådswires. Disse wires skal føres
stramt gennem øksner, som er skruet i
mur- og plankeværk. Slyngplanter som
klematis og druevin vil hurtigt bevæge sig
op ad trådene med deres små slynge-tråde
eller stængler. Kaprifolie, sølvregn, humle,
træmorder, tobakspibe, kiwi m.fl. bruger
deres skudspidser og stængler til at komme
op ad trådene.
(Læs mere om klatreplanter på side 30.)
1 + 4. Eksempel på stålwires til slyngplanter på
en husfacade. Kan også bruges på plankeværk.
Slyngplanter vokser hurtigt. Derfor er højden og
bredden på et espalier en vigtig faktor i driften.
Planterne kan ikke gro højere end espalierets
øverste tråd, og der bør derfor ikke være nedløbsrør
o.l. ved siden af, som planten kan få fat i.
2. Simpel markering af kedelig ingangsport, som
om et par år vil have en frodig bevoksning med
slyngplanter. Arken, Valby.
3. Denne pergola består kun af to stolper og to
wires over til husets facade. Den giver mulig-
hed for store mængder grønt, her tobakspibe,
og gør et kedeligt gangareal i skyggesiden mere
spændende. Gårdhave, Enghave Plads, Vesterbro.
23

24
Mere og bedre jord
Man kan selv lave mere jord, hvori planter,
insekter, biller og regnorme kan trives. På
selv den mindste legeplads kan der laves
jord ved:
At kompostere græs, blade, tynde kviste,
grønne madrester og kaffegrums
i en kompostbeholder. I Københavns
Kommune kan de lånes hos Københavns
Kommunes Affaldsservice på
70103388.
Bedre jord med mere liv opstår ved:
At dække legepladsens jord med planter,
blade og færdig kompostjord.
At lægge grenafklip på jorden spredt
under buske eller i små bunker i hjørner,
hvor det vil formulde til ny jord.
At lade mange forskellige planter gro i
jorden.
Købejord i poser kan være god til potteplanter,
tomatplanter o.l. Køb helst økologisk
pottemuld. (Se på nettet.)
Købejord til større ændringer bestilles via
en anlægsgartner. Det bør være harpet,
ukrudtsfri muldjord eller fuldstændigt omsat
kompostjord.
Desuden har genbrugsstationer ofte gratis
uddeling af kompost om foråret.
1. Græsafklip, blade, tynde kviste, kaffegrums
og grønne madrester kan komposteres i en Humusbeholder
af genbrugsplast med rottesikret
bund, hvilket er et myndighedskrav. En spand
kompostorme kan købes med. Beholderen står
her ved et plantebord, hvor den efterhånden vil
blive halvt skjult i det grønne. Jagtvejens Asyl,
Nørrebro.
2. At lade blade ligge beskytter jorden og giver
næring til regnorme, biller, tusindben og andet
liv, som bor i jorden. Blade fra stier o.l. kan flyttes
hen på bede og bar jord.
3. En kartoffel ved man hvad er, jordklumper er
langt mere spændende.
4. Omsorg for jord og planter kan begynde på
en plantedag. Plantedage kan organiseres som
afslutning på legepladsens ændring til børnenes
store fornøjelse. Sønderbro Skole, Amager.
1 2
3
4

1
2
Terræn og motorik
Som beskrevet på side 7, er en af måderne
legepladsen kan gøres større på,
at gå i højden. Selve jordoverfladen – terrænet
– kan til små børn ikke kun gøres
større og mere spændende at færdes i ved
at lave et par små bakker, men også ved
at lade grene, stubbe og stammer ligge i
visse områder.
På tilsvarende måde kan man til større
børn på relativt små områder forme et
udfordrende cykelcross-, motions- og legelandskab
med mange små stejle bakker,
buler, grøfter og stammer.
1. Ved boligområder i byens udkant kan der
for store børn indrettes et naturrigt cykel-
crossområde med mange mere eller mindre
stejle bakker og grøfter. Duisburg, Tyskland.
2. Et dejligt uvejsomt terræn for de små frem-
mer motorikken. Grenene vil formulde og forbedre
jorden. Når træerne skal beskæres igen
kan legepladsen blive forsynet med nye grene.
Arken, Valby.
25

26
Bålsteder og anden energi
Brænde, solvarme og børnenes egen
energi kan med lidt snilde og få penge indgå
i legepladsens aktiviteter.
Bålsteder og grillpladser kan have forskellige
udformninger afhængigt af legepladsens
størrelse og beliggenhed. De kan
være flytbare eller fast placerede og kan
bestå af f.eks. simple cementringe i passende
højde. Brænde købes ind, men kan
på større grønne legepladser skaffes delvist
fra egne træer i forbindelse med beskæring
og topkapning.
Brug kun rent træ og husk slukningsudstyr:
Et brandtæppe og en spand vand.
Afstand til bygninger: Minimum 10 m.
Solvarme-energi kan indgå som drivkraft til
en pumpe, som flytter vand, eller til lys på
legepladsen. (Se på nettet under solcellehavelamper.)
Solvarme opfanges også i
sten, som bliver dejlig varme at sidde på,
og stenenes varme skaber mulighed for, at
mere varmekrævende planter kan plantes,
eller kan komme af sig selv.
Børnenes egen energi og kræfter kan også
bruges. Det kan ske ved selv at sætte nogle
billige komponenter sammen og skabe el
ved at børnene cykler, eller flytter vand ved
at pumpe med håndkraft.
1. Denne bålplads er flytbar, fordi den kun er
markeret ved løse træstubbe, som der også kan
siddes på. Bemærk den færdige støttemur i baggrunden,
stablet af cementbrokker jvnfr. foto nr. 2
på side 8. Karens Hus, Bispebjerg.
2. Solens energi driver en vandpumpe via det flytbare
solcelle anlæg. Vesterbro Naturværksted.
3. Lille dreng på 2 år bruger armkræfterne ved at
pumpe vand op i en bambusbane.
4. Flytbar bålplads i en højde, som gør at børn
ikke risikerer at løbe ind i gløderne.
5. Fast bålsted i en cirkel af avnbøg, og med
ahorntræer, som danner et grønt tag. Bålpladsen
består af en fordybning i jorden kantet med brosten.
Naturværksted Kløvermarken, Amager.
1
2
3
4
5

1
2 3
4
Regnvand
At lege med vand er lykken for børn. Men
da drikkevand er en kostbar ressource,
kan det erstattes med regnvand, som kan
opsamles fra taget i forskellige beholdere
som plasttønder, egetræstønder og palletanke.
Sørg for at lede overskydende vand
hen til beplantning.
Regnvandets kvalitet
Regnvand kan uden problemer anvendes
til rengøring af cykler, legeredskaber og
vanding af planter. Men da det indeholder
urenheder og bakterier, skal børnene i
forbindelse med leg have at vide, at de
ikke må drikke af det. Af samme grund
skal opsamlet regnvand i vuggestuer kun
anvendes til f.eks. vanding sammen med
voksne.
For at undgå at vandets kvalitet forringes,
bør man:
Bruge vandet, så det er i bevægelse
og ikke står stille ret længe.
Placere beholderen i skyggen. Ellers
vil vandet bliver for varmt, der vil vokse
alger i det, og det vil begynde at lugte
på grund af bakterievækst.
Tømme og skylle beholderen inden
vinteren.
For at forbedre vandets kvalitet kan man:
Cirkulere vandet ved hjælp af en
soldreven pumpe. Dette vil dræbe
bakterier.
1. Egetræstønde tilsluttet nedløbsrøret, suppleret
med en udhulet egetræsgren. Vandet
ledes hen til træerne. Arken, Valby.
2. Ved nedløbsrøret i Vesterbro Naturværk-
sted er to palletanke stablet ovenpå hinanden
og indbyrdes forbundne. Sivmåtter og klatreplanter
kan kamuflere beholderne.
3. Regnvand bærer korkpropper, mens det
løber ad flytbare bambusbaner. Leg og læring
i Vesterbro Naturværksted.
4. Vandet i denne ‘bæk’ kan stamme fra en
beholder eller et nedløbsrør. Fra ‘bækken’ siver
det ned til grundvandet. Desuden vil der stå
vand, når det har regnet. Klein Draekesteyn,
Hilversum, Holland.
27

28
Hvilke dyr på legepladsen?
På legepladsen kan der være to slags dyr:
Husdyr som høns, geder, får, småfugle
i bur, marsvin og kaniner. De kræver
tag over hovedet og pleje hver dag.
Og mad, som skal købes udefra. Ved
anskaffelse af sådanne dyr, skal man
overholde kommunens ‘Regulativ for
ikke-erhvervsmæssig dyrehold’. Se
side 37.
‘Vilde’ dyr, som er alt fra bænkebidere
og regnorme til fugle, flagermus, insekter
og pindsvin. De passer sig selv. Og
der kan tiltrækkes mange flere af disse
‘vilde dyr’, ved at sørge for, at de både
kan finde føde og rede- og skjulesteder
på legepladsen f. eks. i små hulrum og
i beplantning.
Man kan selv skabe redesteder til de
‘vilde’ dyr, mens færdigbyggede huse
til pindsvin, sommerfugle, insekter, bier,
tudser, ørentviste, guldøjer og mariehøner
kan købes på nettet.
1 + 2 + 3. På byggelegepladsen i Rødovre er
der rigtig mange kaniner, fugle i volierer og
høns.
4. Pindsvin bor under kvasbunker og brændestakke.
De spiser snegle, biller, larver, insekter.
5. Byg selv flagermuskasser. Der skal dog
mindst 5-10 højt placerede kasser til at
skabe basis for en bestand. Tegningen her er
fra Naturvejledernes info-ark på hjemmesiden:
www.naturinfo.dk/flagermusindex.
6. Observationskasse hvor små dyr kan studeres
nærmere i Prinsesse Thyra’s grønne
hjørne.
7. Snegle, biller, larver og insekter bor i hulrum
mellem og under sten og under gren- og kvasbunker.
De spiser blade, dødt træmateriale og
blomsterpollen.
1 2
4
1
6 7
3
5

1 2
3 4
6
5
7
Hvilke ’vilde’ dyr, der vil indfinde sig på 29
legepladsen og hvor mange, afhænger
til dels af legepladsens beliggenhed. Ligger
den i et kvarter med mange haver er
der ingen begrænsninger, mens der på
en legeplads midt i byen nok ikke kan
forventes pindsvin, da det kræver grønne
forbindelser via haver og parker til legepladsen.
Men så snart fugle og andre
bevingede dyr får øje på grønne buske
med bær og blomster, vil de flyve ned og
undersøge, om der er mad. Selv på små
grønne pletter midt i byen kan der opstå
et rigt dyreliv.
1. Sommerfugle bor i hulrum eller under udhæng,
hvor der er tørt. De suger nektar fra
blomsterne, her fra en kardebolle. Blomstrende
planter, især de vilde planter, som man kalder
ukrudt, tiltrækker insekter, svirrefluer og sommerfugle.
2 + 3. Bier bor i hulrum i træ, mellem sten, i
hule stængler og i jorden. Her er to forskellige
bosteder for bier, som man selv kan lave af
restmaterialer. Huller bores i forskellig dybde og
bredde til de vilde bier, som ikke bor i bistader.
De kaldes solitaire bier og vil gerne bo i hver
sit hul. Bier, svirrefluer m.fl. er afgørende for
bestøvningen og mangfoldigheden i naturen
– også legepladsens natur.
4. På Rødovre Byggelegeplads er der ikke kun
levende dyr, som kaniner, høns og volierefugle,
men også en del udstoppede dyr og plasticdyr.
5. Kvasbunker og nedfaldne blade kan placeres
bag buske og i hjørner af legepladsen til glæde
for pindsvin og småfugle. Småfugle vil også
elske risknipper hængt op i træer og buske.
6. Redekasser på stamme af dødt piletræ i
Prinsesse Thyra’s grønne hjørne. Fugle bor i
hulrum og redekasser. De spiser regnorme, biller,
larver, insekter, blomsterfrø, frugt og bær.
7. Små dyr, fundet i søer og vandløb, kan
tages med hjem og studeres i et aquarium på
legepladsen.

30
Nemme og billige planter
En legeplads kan ændre helt karakter og
blive et paradis for voksne og børn ved
hjælp af planter. Nogle få poser frø og et lille
udvalg af småplanter kan gøre underværker.
Vælg især planter, som sår sig selv. De er
velegnede til legepladsens randområder og
højbede, fordi de tilpasser sig ved at sætte
frø og vil overleve de steder, hvor trykket
er mindst. Planter som spreder sig ved selvsåning
er: Akeleje, citronmelisse, kongelys,
løvefod, merian, morgenfruer, purløg, por-
rer, stokroser, tallerkensmækkere, valmuer,
salater og mange flere.
Klatreplanter som vedbend, klatrehor-
tensia eller rådhusvin er smukke og frodige,
og mange fugle elsker at bo i dem. Men
disse planter bliver hurtigt meget store og
er bedst op ad plankeværker og trådhegn,
hvor de er nemme at komme til, når de skal
beskæres. Op ad murværk løber de hurtigt
op i en højde, som ikke kan nås med en
stige. De har ikke brug for espalier, fordi de
selv hæfter sig fast til underlaget. Dog skal
de lige hjælpes op ved at binde dem til en
kort stålwire, ellers vil de gro henad jorden.
(Læs mere om andre slyng- og klatreplanter
på side 25.)
1. For et to-årigt barn er denne kongelys en
imponerende stor plante. Privathave.
2. En stille frokost i det grønne. Højbedene er
sået til med grønsager. Naturværksted Kløvermarken,
Amager.
3. Høst af en smuk blanding af salater, rødbeder,
gulerødder, løg og valske bønner. De er alle
nemme at dyrke.
4. Duftende rosa multiflora placeret i sandkasse
og bundet op på pergola. Valhalla, Nørrebro.
5. En nektarsugende sommerfugl på et spiseløg
i blomst. Hvis spiseløg og porrer ikke tages op,
danner de en høj stængel med en blomsterkugle,
som tiltrækker bestøvende insekter.
6. Merian/oregano spreder sig villigt. De kan
bruges som bunddække, fordi de kan klare at
blive trådt på.
1 2
4 5
3
6

1 2
3
Sikkerhed
På den naturrige, bløde del af legepladsen
er der andre og ofte færre sikkerhedshensyn
at tage end på et asfalt- eller fliseområde.
På hårde legeområder er der f.eks. tit
hårde kanter, som indrammer sandkasser
og klatreområders faldunderlag. På et naturrigt
område kan man lade områderne
gå over i hinanden uden farlige kanter.
Og faldunderlaget kan derfor blive lidt
mindre. I en vuggestue vil der ikke være
behov for faldunderlag, hvis den naturrige
del af legepladsen kun består af et bakket
legelandskab med planter, buske, sand
og lave legeindretninger.
På et naturrigt legeområde kan man få
en gren i øjet, blive stukket af en hveps
eller brænde sig på en brændenælde.
Giftige planter er sjældent et problem, da
de normalt ikke plantes på en legeplads.
Men der kan være et læringsaspekt i at
have både spiselige og såkaldt giftige
planter og lægeurter på legepladser til
større børn. F.eks. er fingerbøl en smuk
plante, som sår sig villigt - helt gratis. Men
plantens blade er giftige. Hvis man tygger
dem, hvilket der normalt ikke er nogen
anledning til, får man ondt i munden,
kvalme og måske opkastning. Men den
er også en vigtig lægeplante.
Børn udfordrer gerne det farlige – det er
en del af deres læreproces. Derfor er det
de voksnes kendskab til det enkelte barn,
der er afgørende. Det er de voksne, som
skal lære børnene at omgås ‘det farlige’,
give dem udfoldelsesmuligheder, og forholde
sig til hvordan dette kan kombineres
med overholdelse af sikkerhedskravene
(DS 1170).
1. Fingerbøl er en smuk plante, som sår sig
villigt - helt gratis, men den er også giftig. Der
kan være et læringsaspekt i at have både spiselige
og såkaldt giftige planter og lægeurter
på legepladser til større børn.
2 + 3. Børn skal lære at omgås det farlige,
men denne form for leg og læring kræver, at
de voksne har et godt kendskab til det enkelte
barn.
31

32
Lidt af hvert
Rundt omkring på legepladserne findes
der mange flere fine eksempler på små,
billige tiltag, som man kan have stor glæde
af. Det kan være alt fra simple, robuste
bænke til børn og voksne, kolbøttestænger,
så man kan betragte verden på hovedet,
til hængende haver i miniformat, som
kan placeres steder, hvor der ikke er plads
er mulighed for at komme ned i jorden.
1. Hængende haver i miniformat på mur. De
består af en række plantekasser monteret på
murværk. Fra plantekasserne er der ført wires
til den modstående facade. I plantekasserne er
der plantet slyngplanten sølvregn sammen med
bunddækkeplanter, som holder på fugtigheden.
En vandslange kan tilsluttes et vandrør som er
monteret henover plantekasserne. Prinsesse
Thyra, Nørrebro.
2. Samme rum mellem to modstående mure
bruges blandt andet til fodboldspil. Bolde
holdes indenfor ved hjælp af et boldnet, som
er monteret som ‘gardin’ på en stram wire.
Prinsesse Thyra, Nørrebro.
3. Robust bænk af egetræ.
4. Et par kolbøttestænger. De kan laves i forskellige
højder, også til voksne, og giver mulighed
for at se verden på hovedet. Arken, Valby.
5. Simpel bænk af et bræt monteret på to
stubbe. Vesterbro Naturværksted.
6. Sandkasse af marksten i flytbar størrelse.
Kan laves på 15 minutter. Bunden er af bassinfolie.
Privat have.
7. Sandkasse af egetræsstubbe, som er sat
ned i jorden. Bund af fliser. Jagtvejens Asyl,
Nørrebro.
1 3
2
6
4
5
7

1
2
5
3
4
Skulpturer
Skulpturelle indslag på legepladsen kan
både være smukke og praktiske. Alene,
eller sammen med planter, kan de også
være med til at skabe eventyrlige og sjove
stemninger. Skulpturer kan være udført
af menneskehånd eller i al sin enkelhed
bestå af en stor, smuk sten, en flot træstamme,
krogede grene eller andet med
former, som naturen og tidens tand har
skabt.
1. En træxylofon mellem to træskupturer i Naturværksted
Kløvermarken, Amager.
2. Skupturelle siddepladser. Jagtvejens Skole,
Nørrebro.
3. Et „stilleben“ i form af en dekorativ træstamme
og en gul kongelys. Naturværksted Kløvermarken,
Amager.
4. En dragebænk i Vesterbro Miljøværksted.
5. En speciel stemning kan skabes ved at
udnytte et klamt og fugtigt hjørne f.eks. ved et
nedløbsrør. Svampe og mosser trives på rådnende
træ, og fugt- og skyggeelskende planter
skaber frodighed.
33

34
Plejen - en del
af legen?
Udviklingen mod et naturrigt legeom-
råde sker i høj grad via drift og pleje. Når
ønskerne om mere naturrigdom skal drøftes,
er der flere ting at forholde sig til:
Det betyder meget for børns spontane
lege- og læringsmuligheder, når personale,
forældre og andre voksne inddrager
børnene i at passe det grønne.
Hvordan kan plejeopgaverne fordeles
blandt driftspersonale, gartnere og
andre voksne?
Hvor stor er interessen og viden blandt
de voksne til at tage sig af en del af de
grønne plejeopgaver?
Hvilke opgaver kan børn naturligt inddrages
i?
Børn kan sammen med voksne:
Binde slyngplanter op, så de ikke vokser
hen ad jorden.
Beskære lidt, hvorefter kvistene kan
bundtes og hænges op i træer, på
mure og på plankeværker til glæde for
småfugle.
Lægge grene i passende størrelser i
udkanten af området for at gøre legepladsen
mere spændende for børneog
dyreliv.
Feje stier rene for blade, som kan samles
i kompostbeholderen.
Samle græsafklip til kompostbeholderen
efter græsslåning.
Én til to gange årligt kan kompostbeholderen
tømmes i fællesskab, der kan
olieres trækanter og møbler, bygges
og repareres, afhængigt af tid, lyst og
evner.
Driftspersonalet kan tage sig af resterende
opgaver. Og praktisk hjælp til at komme
igang kan ydes af anlægsgartnere, som
gerne vil inddrage børn. Se side 37.
1+2. Mange mindre pasningsopgaver kan løses
sammen med børn. Jagtvejens Asyl, Nørrebro.
3+4. Børn og voksne i fuld sving på en plantedag
i Arken, Valby.
5. Vilde, selvsåede planter kræver mindre
pasning end forædlede købeplanter.
1 2
3 4
5

Samspil mellem miljøledelse og læreplaner
En ny indretning af legepladsen kan betyde, at der opstår muligheder for samspil
mellem miljøledelse og læreplaner, f.eks. på institutioner og skoler. Et af indsatsområderne
i Københavns Kommunes miljøledelse handler nemlig om at få mere
natur på legepladser.
Kravet om miljøledelse og miljøcertificering af de københavnske institutioner,
fritidshjem og skoler, blev indført i 2004 og vedrører indførsel af metoder til at
sikre, at forbrug af institutionens ressourcer nedsættes og at miljøundervisning
og miljøaktiviteter udvikles. Miljøledelse skal også sikre kompetenceudvikling af
medarbejderne. Se under: Miljoehåndbog for skoler, dag- og fritidsinstitutioner
på www.groen-skole.kk.dk. For inspirations- og undervisningsmateriale: Se
under Publikationer.
Ændringer af legepladsen tæller positivt med ift. miljøcertificering, når:
Forholdet mellem asfalt, fliser og jord ændres til fordel for jord.
Mængden af beplantning øges.
Der indrettes køkkenhave og drivhus.
Der anvendes genbrugs- og naturmaterialer.
Regnvand anvendes istedet for drikkevand.
Antallet af fugle og insekter stiger.
Der etableres bistade og hønsegård.
Affaldet sorteres og komposteres.
Eksempel på læreplan fra integreret institution Arken i Valby som har en grøn
legeplads, hvor legepladsen kan tælle positivt med i miljøcertificeringen:
Natur og naturfænomener
Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle
respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser
og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både vilde og
stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede
erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som
et rum til udforskning af verden.
Kredsløb
Børn skal have mulighed for at lære om de kredsløb der er i naturen:
Regn til grundvand og blade til jord.
Metoder
Gå ud i naturen, skov, vand, parker.
Lave mad over bål på legepladsen.
Inddrage fortællinger om dyr, planter.
Opleve årstiderne, naturen skifter.
Bearbejde indtryk fra naturen, også legepladsens natur.
Inddrage regnvand på legepladsen.
Se nærmere på naturens, herunder legepladsens insekter og fugle.
Dyrke planter, grønsager.
Krop og bevægelse
Motion. Udforske og forstå. Sanse, høre, lugte, smage, føle.
35

36
Noget om priser
De her nævnte priser er cirkapriser i 2008.
De er uden moms og transport medmindre
andet er angivet.
Asfaltfjernelse af 10 cm tyk asfalt koster
kr. 250/m 2 inkl. transport.
Under asfalten skal 40 cm byjord fjernes
for kr. 750/m 2 inkl. transport, svarende til
fjernelse af ½ m 3 = 1 t.
Ny muldjord inkl. transport kr. 650/m 3 , som
dækker ca. 6 m 2 .
En 75 cm høj bakke rummer 22 m 3 jord.
Dens diameter med skrånende sider er ca.
8 m. Bakker kan godt gøres halve ved at
etablere dem op ad en mur, som beskyttes,
eller en støttevæg af træstolper.
To bakker med en bro imellem af to egetræsbrædder:
Kr. 23.600.
Stubbetrin i en bakke eller græsplæne:
Kr. 2.000 pr. sæt.
Sliske med stolpe og reb: Kr. 3.200.
Kanter af egetræ: Kr. 750. pr. lbm.
Trætrug: Kr. 2.250 pr. lbm.
Løse stubbe: kr. 500 ved 20 stk. som er
mellem 15-20 cm høje/lange.
Marksten: kr. 5.000, et læs leveret.
Løse egetræsbrædder: Kr. 250 pr. lbm.
Lergrussti 100 cm bred: Kr. 450 lbm.
Græsarmeringssten: Kr. 550/m 2 .
Indfarvede betonsten: Kr. 550/m 2 .
Rullegræs kr. 30/m 2 .
Rullegræs til tage fra kr. 60/m 2 .
Sedumplanter til tage: kr. 100/m 2 .
Et 3 m. højt valnøddedetræ: Kr. 500.
Et frugttræ: Kr. 200.
En frugtbusk: Kr. 75.
Klatre-, nødde- eller kratbuske: Kr. 75.
Slyng- eller klatreplanter: Kr. 90.
lbm=løbende meter
1. Trug af udhulede egetræsstammer.
2. Løse egetræsstubbe på indfarvede beton-
sten ‘Herregaardssten’.
3. Små stole af egetræ sat ned i græsplæne.
4. Stubbetrin af egetræ i en bakke.
5. Kantning af egetræ og stubbesti i buskads.
1
2 3
4
5