Januar - Roskilde Stift

roskildestift.dk

Januar - Roskilde Stift

En blækspruttepræst

i Greve-Solrød Provsti

Præst Rikke Marscnher i sin uundværlige bil. Foto: Søren Voigt Juhl.

„Blækspruttepræst”.

Sådan omtalte provsten i Greve-Sol-

rød Provsti, Anne Bredsdorff, den nye

præst Rikke Marschner til indsæt-

telsen 18. oktober. Med 25 procent

af sin arbejdstid i Kildebrønde Sogn

som hjælp til provsten, 25 procent i

Karlslunde og Karlstrup og 50 procent

fordelt i hele provstiet skal der mange

arme til at nå de hele. Ambitionen er

at skabe fornyelse for både præst og

menigheder.

Af Søren Voigt Juhl

Præstens kontor ligger på førstesalen

i sognehuset i Karlslunde.

Der er, hvad der skal være:

Skrivebord, reolplads og bord og stole

til samtaler og møder. Det er ikke en

præstegård, men kirkeklokkerne i

Karlslunde Kirke bimler dog i baggrunden.

Herfra udgår Rikke Marschners arbej-

de.

„Jeg skal bistå provst Anne Bredsdorff

i Kildebrønde. Jeg skal nytænke og igangsætte

kirkeligt arbejde for børn og

unge i Karlsunde og Karlsstrup. Og jeg

skal skabe og koordinere projekter på

tværs af sognene i hele Greve-Solrød

Provsti. Så der er nok at se til,” siger

Rikke Marschner.

Sorggrupper for børn

Rikke Marschner har mod på det

meste. Det kan for eksempel være opgaver

som Pinse på Herrens mark og

pilgrimsvandringer.

Selv er hun i sit es, når det drejer sig

om børn og unge.

„De er spontane og opmærksomme,

og der er kontant afregning på stedet”,

siger hun.

Klassikere som spaghettigudstjenester

og ungdomsgudstjenester giver sig

selv. Men Rikke Marschner vil gerne på

længere sigt etablere sorggrupper for

børn, som står over for døden og kan

have brug for én at tale med, inden de

skal miste en forælder, søskende eller

andre nære i familie og venskabskreds.

„Det er en opgave, som egner sig

godt på tværs af sognene”, siger Rikke

Marschner og fortsætter:

„Guds ske lov er det ikke så tit, børn

står i den situation. Omvendt sker det

jo, når der bor knap 70.000 mennesker

i provstiet”.

24/7

Rikke Marschner har siden 2006 arbejdet

i provstiet i forskellige vakancer. Så

hun kender folk, og folk kender hende.

Derfor er der bud efter hende.

„Mange mennesker har et billede

af præsten som bebor præstegård og

betjener kirke på bakketoppen, men

man kan også godt være præst, selv

om man ikke bor midt i blandt sine

sognebørn. Det tror jeg sådan en stilling

kan ændre på, fordi den er meget

fagligt orienteret. På den anden side

vil nogle nok synes, at det var rart at

se Rikke noget mere. Det er svært, når

man skal være så mange steder. Kunsten

er derfor at kunne sige ‘nej’, hvis

ikke det skal blive 24/7”, siger Rikke

Marschner, der er superglad for at være

blækspruttepræst.

Stiften

Et teologisk

nytårsfortsæt

Af Søren Voigt Juhl

Nytårsaften kalder på refleksion

Så gik det gamle årti. På trods af 9/11, deraf følgende

krige, tegninger af en mand med skæg og

en bombe i turbanen, kirkeasyl og politiserende

præster (sagde nogle).

I folkekirken kom der fart i Kristuskranse og klimaklokkeri,

pilgrimsvandringer og lysglober, og

hvad har vi. Kirken fik krop – gik ind i det ydre med

gigantiske events i både fri luft og i domkirkens

mere indelukkede ditto. I orkanens øje stod man

dér med en langt teologisk uddannelse bag sig.

Og tænkte ind imellem: Hvad skal vi så lige bruge

den til, når alle hellere vil tale om form, ingen om

indhold?

Nytårsmorgen kalder på handling

I det forgangne år faldt mine øjne tilfældigt på et

stillingsopslag et sted i Roskilde Stift med „tradition

for aktiviteter”.

Og det skal jeg ellers lige love for, der var; sogneindsamlinger,

kyndelmisse, kulturnat, kirkegårdsandagter,

filmaftener, samtalefora, studiekredse,

kirkefrokoster, koncerter i allehånde afskygninger,

musikandagter, sangformiddage, kirkekaffe, morgensang

for indskolingsklasser, familiegudstjenester

og børneditto, nu også med spisning. Hvis man

kan kalde pizza og risengrød for spisning.

Og så var det jeg tænkte: Fint nok! Men der stod

ikke ét ord om menighedens berettigede forventning

til gedigen teologi og ordentlig forkyndelse.

Derfor har jeg besluttet at slå et slag for mere teologi.

Mit nytårsforsæt er mere teologi

Personligt kan jeg ikke døje risengrød. Og jeg har

ingen planer om at være præst, dér hvor formen

tæller mest. Ligesom jeg heller ikke er politiske korrekt,

når jeg insisterer på smørstegte fiskefilet’er

(rigeligt smør) og foie gras.

Eller når jeg skamløst bebor min kæmpe

præstegård, hvorfra varmen siver ud af vinduer og

sprækker på en knap så klimakold klode. Retteligt

burde den nok rives ned og erstattes af et topisoleret

parcelhus med trelagsruder, jordvarme og

solceller på taget - skulle man tage Grøn Kirke for

pålydende. Min arbejdsplads består af rum fra det

12. århundrede, og jeg kører rundt i sognet i en

dieselhakker uden partikelfilter. Der ikke meget at

prale af.

Det er der til gengæld af præsternes solide teologiske

kompetencer. Fokus på den. Det er det, som

folkekirke og kristendom skal overleve på.

Guds fred og godt nytår.

Foto: Istockphoto

More magazines by this user
Similar magazines