You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
En blækspruttepræst<br />
i Greve-Solrød Provsti<br />
Præst Rikke Marscnher i sin uundværlige bil. Foto: Søren Voigt Juhl.<br />
„Blækspruttepræst”.<br />
Sådan omtalte provsten i Greve-Sol-<br />
rød Provsti, Anne Bredsdorff, den nye<br />
præst Rikke Marschner til indsæt-<br />
telsen 18. oktober. Med 25 procent<br />
af sin arbejdstid i Kildebrønde Sogn<br />
som hjælp til provsten, 25 procent i<br />
Karlslunde og Karlstrup og 50 procent<br />
fordelt i hele provstiet skal der mange<br />
arme til at nå de hele. Ambitionen er<br />
at skabe fornyelse for både præst og<br />
menigheder.<br />
Af Søren Voigt Juhl<br />
Præstens kontor ligger på førstesalen<br />
i sognehuset i Karlslunde.<br />
Der er, hvad der skal være:<br />
Skrivebord, reolplads og bord og stole<br />
til samtaler og møder. Det er ikke en<br />
præstegård, men kirkeklokkerne i<br />
Karlslunde Kirke bimler dog i baggrunden.<br />
Herfra udgår Rikke Marschners arbej-<br />
de.<br />
„Jeg skal bistå provst Anne Bredsdorff<br />
i Kildebrønde. Jeg skal nytænke og igangsætte<br />
kirkeligt arbejde for børn og<br />
unge i Karlsunde og Karlsstrup. Og jeg<br />
skal skabe og koordinere projekter på<br />
tværs af sognene i hele Greve-Solrød<br />
Provsti. Så der er nok at se til,” siger<br />
Rikke Marschner.<br />
Sorggrupper for børn<br />
Rikke Marschner har mod på det<br />
meste. Det kan for eksempel være opgaver<br />
som Pinse på Herrens mark og<br />
pilgrimsvandringer.<br />
Selv er hun i sit es, når det drejer sig<br />
om børn og unge.<br />
„De er spontane og opmærksomme,<br />
og der er kontant afregning på stedet”,<br />
siger hun.<br />
Klassikere som spaghettigudstjenester<br />
og ungdomsgudstjenester giver sig<br />
selv. Men Rikke Marschner vil gerne på<br />
længere sigt etablere sorggrupper for<br />
børn, som står over for døden og kan<br />
have brug for én at tale med, inden de<br />
skal miste en forælder, søskende eller<br />
andre nære i familie og venskabskreds.<br />
„Det er en opgave, som egner sig<br />
godt på tværs af sognene”, siger Rikke<br />
Marschner og fortsætter:<br />
„Guds ske lov er det ikke så tit, børn<br />
står i den situation. Omvendt sker det<br />
jo, når der bor knap 70.000 mennesker<br />
i provstiet”.<br />
24/7<br />
Rikke Marschner har siden 2006 arbejdet<br />
i provstiet i forskellige vakancer. Så<br />
hun kender folk, og folk kender hende.<br />
Derfor er der bud efter hende.<br />
„Mange mennesker har et billede<br />
af præsten som bebor præstegård og<br />
betjener kirke på bakketoppen, men<br />
man kan også godt være præst, selv<br />
om man ikke bor midt i blandt sine<br />
sognebørn. Det tror jeg sådan en stilling<br />
kan ændre på, fordi den er meget<br />
fagligt orienteret. På den anden side<br />
vil nogle nok synes, at det var rart at<br />
se Rikke noget mere. Det er svært, når<br />
man skal være så mange steder. Kunsten<br />
er derfor at kunne sige ‘nej’, hvis<br />
ikke det skal blive 24/7”, siger Rikke<br />
Marschner, der er superglad for at være<br />
blækspruttepræst.<br />
<strong>Stift</strong>en<br />
Et teologisk<br />
nytårsfortsæt<br />
Af Søren Voigt Juhl<br />
Nytårsaften kalder på refleksion<br />
Så gik det gamle årti. På trods af 9/11, deraf følgende<br />
krige, tegninger af en mand med skæg og<br />
en bombe i turbanen, kirkeasyl og politiserende<br />
præster (sagde nogle).<br />
I folkekirken kom der fart i Kristuskranse og klimaklokkeri,<br />
pilgrimsvandringer og lysglober, og<br />
hvad har vi. Kirken fik krop – gik ind i det ydre med<br />
gigantiske events i både fri luft og i domkirkens<br />
mere indelukkede ditto. I orkanens øje stod man<br />
dér med en langt teologisk uddannelse bag sig.<br />
Og tænkte ind imellem: Hvad skal vi så lige bruge<br />
den til, når alle hellere vil tale om form, ingen om<br />
indhold?<br />
Nytårsmorgen kalder på handling<br />
I det forgangne år faldt mine øjne tilfældigt på et<br />
stillingsopslag et sted i <strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong> med „tradition<br />
for aktiviteter”.<br />
Og det skal jeg ellers lige love for, der var; sogneindsamlinger,<br />
kyndelmisse, kulturnat, kirkegårdsandagter,<br />
filmaftener, samtalefora, studiekredse,<br />
kirkefrokoster, koncerter i allehånde afskygninger,<br />
musikandagter, sangformiddage, kirkekaffe, morgensang<br />
for indskolingsklasser, familiegudstjenester<br />
og børneditto, nu også med spisning. Hvis man<br />
kan kalde pizza og risengrød for spisning.<br />
Og så var det jeg tænkte: Fint nok! Men der stod<br />
ikke ét ord om menighedens berettigede forventning<br />
til gedigen teologi og ordentlig forkyndelse.<br />
Derfor har jeg besluttet at slå et slag for mere teologi.<br />
Mit nytårsforsæt er mere teologi<br />
Personligt kan jeg ikke døje risengrød. Og jeg har<br />
ingen planer om at være præst, dér hvor formen<br />
tæller mest. Ligesom jeg heller ikke er politiske korrekt,<br />
når jeg insisterer på smørstegte fiskefilet’er<br />
(rigeligt smør) og foie gras.<br />
Eller når jeg skamløst bebor min kæmpe<br />
præstegård, hvorfra varmen siver ud af vinduer og<br />
sprækker på en knap så klimakold klode. Retteligt<br />
burde den nok rives ned og erstattes af et topisoleret<br />
parcelhus med trelagsruder, jordvarme og<br />
solceller på taget - skulle man tage Grøn Kirke for<br />
pålydende. Min arbejdsplads består af rum fra det<br />
12. århundrede, og jeg kører rundt i sognet i en<br />
dieselhakker uden partikelfilter. Der ikke meget at<br />
prale af.<br />
Det er der til gengæld af præsternes solide teologiske<br />
kompetencer. Fokus på den. Det er det, som<br />
folkekirke og kristendom skal overleve på.<br />
Guds fred og godt nytår.<br />
Foto: Istockphoto