Januar - Roskilde Stift

More documents

Recommendations

Info

Stiftsbladet udgives af Landemodet ved Roskilde Stift og udkommer 11 gange årligt i et oplag på 4.500 eksemplarer Roskilde Stift Stændertorvet 3A 4000 Roskilde Tlf. 4638 1920 • e-mail: kmros@km.dk www.roskilde.stift.dk Ansvarshavende redaktør Sognepræst Søren Voigt Juhl Ørsted Præstegård 4622 Havdrup Tlf: 4618 5023 E-mail: sju@km.dk Medredaktør & layout Journalist, forfatter Bo Nygaard Larsen Tlf. 4076 2151 E-mail: bo@bonygaard.com Desuden i redaktionen Peter Fischer-Møller, biskop Lene Wadskær Munch, virksomhedspræst Søren Fahnøe, sognepræst, Sct. Mortens, Næstved Ulla Thorbjørn Hansen, sognepræst, Roskilde Domsogn Charlotte Ekstrand, cand.theol., København Tryk Glumsø Bogtrykkeri, tlf. 5764 6085 Korrektur Marianne Pedersen, www.pe-design.dk Roskilde Stift. Foto: Bo Nygaard Larsen. Nyt fra stiftet Kirkeministeriet har den 30. november 2009 ansat Lene Funder som overenskomstansat sognepræst i Butterup-Tuse Pastorat fra den 15. december 2009. Kirkeministeriet har den 20. november udnævnt sognepræst John Salling som provst for Tryggevælde Provsti fra den 1. december 2009. Lektor Anne-Mette Riis er med virkning fra 1. december 2009 ansat som musikpædagogisk konsulent i Roskilde stift. Journalist Mette Kaae er med virkning fra 1. december 2009 fratrådt stillingen som redaktionssekretær på Stiftsbladet. Mette Kaae har orlov fra andre opgaver i stiftet frem til medio marts 2010. Stiftsbladet hver den 1. Stiftsbladet ind ad døren hver den første 11 gange om året. Sådan lyder den nye udgivelsesfrekvens, og med den håber redaktionen, at endnu flere vil blive husket på at bladre bladet igennem. Har du lyst til at abonnere på bladet eller udvide dit eksisterende abonnement med flere eksemplarer til sognet, er du velkommen til at kontakte stiftskontoret. Præster i teamsamarbejde Der var engang, hvor præsten var omdrejningspunktet i alt eller det meste af sognets liv. Sådan er det ikke mere. Ægteskabet mellem præst og menighedsråd er ikke nødvendigvis rosenrødt alle steder, og når præsten har fri, bliver tiden hellere brugt langt fra sognegrænsen end indenfor. I Roskilde Domprovsti er præsterne i gang med at redefinere deres rolle. Af Søren Voigt Juhl Klar dig selv! Sådan lyder parolen for præster i folkekirken, når det gælder arbejdstilrettelæggelse og arbejdsglæde. Mange føler sig ensomme og overladt til sig selv af både menighedsråd og foresatte. Dobbelt så mange som i andre lønmodtagergrupper klager over stress. Solisttilværelsen øger risikoen for udbrændthed, og får man ikke hjælp, bliver helbred og trivsel signifikant dårligere. De præster, der søger hjælp, søger den hos kolleger. Supervision er så godt som fraværende. Det samme gælder mange menighedsråds forståelse for præsternes arbejdsvilkår. Præst og menighedsråd Grundtvig sammenlignede sin kærlighed til sin anden hustru, Marie Toft, med et solidt ægteskab mellem præst og menighed. Båret af en stærk og smuk grundfølelse af enhed og fælles N.F.S. Grundtvig: New Years Morning. 312 strofer Oversat af Kristian Schult Petersen Vartovs forlag Kr. 199, lyst. Sådan er det ikke i folkekirken i dag. Generelt kniber det med menighedsrådenes engagement i sognet og dermed opbakning til præstens arbejde. Den ringe sociale støtte og de store emotionelle krav, som ligger i præstens arbejde, giver præsterne psykiske mén. Præstebolig og privatliv Præster har aldrig rigtig fri og ingen fast arbejdstid. Privatliv er en sjældenhed, fordi de bor i tjenestebolig, hvor henvendelser fra sognets borgere kommer døgnets 24 timer. Når præsterne har ferie og friweekends, må de flygte ud af sognet og lægge sig ind hos venner og familie eller anskaffe sommerhus, hvis de har råd. Noget tyder på, at det er sværere at være mandlig præsteægtefælle end præstekone. Han har været vant til at Grundtvig, Nephew og nytårsmorgen Af Bo Nygaard Larsen Foto: Søren Voigt Juhl slå søm i egen væg og skal nu dele konen med hele sognet. Har hun tillige et overudviklet „omsorgsgen”, bliver den helt gal, fordi al energi brændes af på sognebørnene. Og hvad sker mon så med præsteparrets enhed og fælles lyst? Respekt og handling Arbejdsmiljøfaglige undersøgelser og rundspørger blandt præster har i årevis peget på problemet. Nu skal der handles. Konkret peges der på mere synlig ledelse, ordentlig vikardækning, klar adskillelse mellem offentlig og privat i tjenesteboligerne, flere embeder uden boligpligt, ressourcer til supervision, efteruddannelse, konflikthåndtering og ikke mindst tydelig forventningsafstemning mellem præst og menighedsråd. For som i ethvert godt ægteskab næres lyst og enhed af respekt og anerkendelse. Grundtvig, som blev født den 8. september 1783 i Udby Præstergård her i Roskilde Stift, havde et kompliceret sind. Efter en dyb personlig krise i 1824 skrev han det lange digt Nyaars-Morgen. Digtet er et udtryk for hans hårdt tilkæmpede afklaring i sin forståelse af kristendommen, og er hans største enkeltstående poetiske værk. I ti selvbiografiske sange beskriver Grundtvig sin egen udvikling og håbet for Nordens fremtid. Typisk for Grundtvig maler han med de store pensler, og han fører os således ind i en malerisk kamp mellem imellem lyset og mørket, kulden og varmen og livet og døden. Digtet, der i denne bog både står på dansk og på engelsk, kan til tider virke uforståeligt - men måske det hjælper, hvis man får lyd på. Således har rockgruppen Nephew på deres seneste album DanmarkDenmark fortolket digtet i sangen New Years morning.
En blækspruttepræst i Greve-Solrød Provsti Præst Rikke Marscnher i sin uundværlige bil. Foto: Søren Voigt Juhl. „Blækspruttepræst”. Sådan omtalte provsten i Greve-Sol- rød Provsti, Anne Bredsdorff, den nye præst Rikke Marschner til indsæt- telsen 18. oktober. Med 25 procent af sin arbejdstid i Kildebrønde Sogn som hjælp til provsten, 25 procent i Karlslunde og Karlstrup og 50 procent fordelt i hele provstiet skal der mange arme til at nå de hele. Ambitionen er at skabe fornyelse for både præst og menigheder. Af Søren Voigt Juhl Præstens kontor ligger på førstesalen i sognehuset i Karlslunde. Der er, hvad der skal være: Skrivebord, reolplads og bord og stole til samtaler og møder. Det er ikke en præstegård, men kirkeklokkerne i Karlslunde Kirke bimler dog i baggrunden. Herfra udgår Rikke Marschners arbejde. „Jeg skal bistå provst Anne Bredsdorff i Kildebrønde. Jeg skal nytænke og igangsætte kirkeligt arbejde for børn og unge i Karlsunde og Karlsstrup. Og jeg skal skabe og koordinere projekter på tværs af sognene i hele Greve-Solrød Provsti. Så der er nok at se til,” siger Rikke Marschner. Sorggrupper for børn Rikke Marschner har mod på det meste. Det kan for eksempel være opgaver som Pinse på Herrens mark og pilgrimsvandringer. Selv er hun i sit es, når det drejer sig om børn og unge. „De er spontane og opmærksomme, og der er kontant afregning på stedet”, siger hun. Klassikere som spaghettigudstjenester og ungdomsgudstjenester giver sig selv. Men Rikke Marschner vil gerne på længere sigt etablere sorggrupper for børn, som står over for døden og kan have brug for én at tale med, inden de skal miste en forælder, søskende eller andre nære i familie og venskabskreds. „Det er en opgave, som egner sig godt på tværs af sognene”, siger Rikke Marschner og fortsætter: „Guds ske lov er det ikke så tit, børn står i den situation. Omvendt sker det jo, når der bor knap 70.000 mennesker i provstiet”. 24/7 Rikke Marschner har siden 2006 arbejdet i provstiet i forskellige vakancer. Så hun kender folk, og folk kender hende. Derfor er der bud efter hende. „Mange mennesker har et billede af præsten som bebor præstegård og betjener kirke på bakketoppen, men man kan også godt være præst, selv om man ikke bor midt i blandt sine sognebørn. Det tror jeg sådan en stilling kan ændre på, fordi den er meget fagligt orienteret. På den anden side vil nogle nok synes, at det var rart at se Rikke noget mere. Det er svært, når man skal være så mange steder. Kunsten er derfor at kunne sige ‘nej’, hvis ikke det skal blive 24/7”, siger Rikke Marschner, der er superglad for at være blækspruttepræst. Stiften Et teologisk nytårsfortsæt Af Søren Voigt Juhl Nytårsaften kalder på refleksion Så gik det gamle årti. På trods af 9/11, deraf følgende krige, tegninger af en mand med skæg og en bombe i turbanen, kirkeasyl og politiserende præster (sagde nogle). I folkekirken kom der fart i Kristuskranse og klimaklokkeri, pilgrimsvandringer og lysglober, og hvad har vi. Kirken fik krop – gik ind i det ydre med gigantiske events i både fri luft og i domkirkens mere indelukkede ditto. I orkanens øje stod man dér med en langt teologisk uddannelse bag sig. Og tænkte ind imellem: Hvad skal vi så lige bruge den til, når alle hellere vil tale om form, ingen om indhold? Nytårsmorgen kalder på handling I det forgangne år faldt mine øjne tilfældigt på et stillingsopslag et sted i Roskilde Stift med „tradition for aktiviteter”. Og det skal jeg ellers lige love for, der var; sogneindsamlinger, kyndelmisse, kulturnat, kirkegårdsandagter, filmaftener, samtalefora, studiekredse, kirkefrokoster, koncerter i allehånde afskygninger, musikandagter, sangformiddage, kirkekaffe, morgensang for indskolingsklasser, familiegudstjenester og børneditto, nu også med spisning. Hvis man kan kalde pizza og risengrød for spisning. Og så var det jeg tænkte: Fint nok! Men der stod ikke ét ord om menighedens berettigede forventning til gedigen teologi og ordentlig forkyndelse. Derfor har jeg besluttet at slå et slag for mere teologi. Mit nytårsforsæt er mere teologi Personligt kan jeg ikke døje risengrød. Og jeg har ingen planer om at være præst, dér hvor formen tæller mest. Ligesom jeg heller ikke er politiske korrekt, når jeg insisterer på smørstegte fiskefilet’er (rigeligt smør) og foie gras. Eller når jeg skamløst bebor min kæmpe præstegård, hvorfra varmen siver ud af vinduer og sprækker på en knap så klimakold klode. Retteligt burde den nok rives ned og erstattes af et topisoleret parcelhus med trelagsruder, jordvarme og solceller på taget - skulle man tage Grøn Kirke for pålydende. Min arbejdsplads består af rum fra det 12. århundrede, og jeg kører rundt i sognet i en dieselhakker uden partikelfilter. Der ikke meget at prale af. Det er der til gengæld af præsternes solide teologiske kompetencer. Fokus på den. Det er det, som folkekirke og kristendom skal overleve på. Guds fred og godt nytår. Foto: Istockphoto
Page 1: Præsters psykiske arbejds- miljø

Januar - Roskilde Stift

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?