Ole Lund Sørensen

”De måske egnede” 

Hurtig hjælp er 

afgørende! 

AUT. Psykolog Ole Lund 

Sørensen, NetOpNu

Sagt af en filosof… 

”Dagens unge elsker luksus. De opfører sig 

dårligt, foragter autoriteter, har ingen respekt 

for ældre mennesker og taler i stedet for at 

arbejde. 

De unge rejser sig ikke op, når ældre kommer 

ind. De modsiger deres forældre, de praler, 

de spiser grådigt, og de terroriserer deres 

lærere!” 



Det var Sokrates, 

som levede år 

470-399 før Kristus. 

Sådan har det været 



”Behov” 

”Helst ønsker man at være elsket; i mangel 

derpå beundret; i mangel derpå frygtet; i det 

mindste at være afskyet og foragtet; Sjælen 

gyser tilbage for det tomme rum og ønsker 

kontakt for enhver pris” 

(Frit oversat efter Hjalmar Söderberg, “Dr. 

Glas”1905) 



4 anbefalinger 

- Screening og niveaudeling 

- Uddannelse til lærerne 

- Hurtig hjælp 

- Myndighedsproblematikker 



Anbefalinger til psykolog ordningen 

Det anbefales, at lærerne på 

erhvervsuddannelsen (EUD) gøres 

systematisk opmærksom på psykologtilbuddet 

NetopNu. Dernæst bør der enten 

tilføres ordningen flere midler, således at 

beredskabet kan øge sin kapacitet, eller ske 

en prioritering af de unge, som vurderes at 

have størst og mest akut behov for hjælp 



Anbefalinger til psykolog ordningen 

Det anbefales yderligere at NetopNu – gerne i 

samarbejde med ledelsen på EUC – samlet udvikler 

de eksisterende tilbud, således at drengene i højere 

grad tilgodeses. Det foreslås endvidere, at 

samarbejdet mellem lærerne på EUD og NetopNu 

styrkes i forbindelse med kompetenceudviklingen af 

lærerne på EUD til at kunne løfte den ’daglige’ 

opgave i forhold til håndteringen af udsatte unge – 

det vil sige at finde frem til, hvem de er, og vide, 

hvordan man skal bidrage til deres generelle trivsel i 

uddannelsen 



Anbefalinger til psykologordningen 

For det første (1) den tilsyneladende tilfældighed, 

der præger lærerne på de forskellige liniers 

kendskab til tilbuddet. For det andet (2) lærernes 

kompetencer, forudsætninger og interesse i at 

registrere trivselsproblemer hos de unge. For det 

tredje (3) lærernes formidling af tilbuddet til den 

enkelte unge. For det fjerde (4) den skæve 

kønsfordeling, der er i rekrutteringen til ordningen, 

og for det femte (5) at ordningen er blevet en sådan 

succes, at ventetiden indimellem kan være relativ 

lang. 



Hurtig hjælp 

Hjælp på skolen Screening Niveau deling 

– Lærerteam 

– Kontaktlærer/vejleder UU 

Klassens lærer 

Kommune 

NetOpNu (Inden for 14 dage) 

Selvhjælpsgrupper 



”Selvet tidligere” 

”Den generaliserende anden” 

”Selvet/Individ” 

”De signifikante andre” 



”Det postmoderne selv” 

”Den Den generaliserende anden” anden 

”De De signifikante andre; mest andre unge” unge 

”Selvet Selvet” 

”individ individ” 



Hvilke svar søger de unge? 

Hvem er jeg?, hvem vil jeg gerne være? Og 

hvad betyder det for mig? 

Hvis ikke vi gør os klart, at ovenstående 

spørgsmål er altafgørende for de unge, men 

f.eks. tror at man ud fra kulturelle normer 

eller hensynet til samfundet eller til de unge 

selv kan pådutte dem noget uden om disse 

spørgsmål, ja så vendes elevernes 

tommelfingere nedad, med frafald til følge. 



Gøren 

Væren 

Vitalitet 

Sund selvhævdelse 

Ambition og kreativitet 

Positiv selvopfattelse 

(se mig som 

den jeg er) 

”Det modne selv” 

Optimal 

udnyttelse af talenter, 

Færdigheder. 

Realistisk selvvurdering. 

Lære-, problem-, og/eller 

aktivitetsorienteret 

(udfordrer mig uden 

at knægte mig) 

Robuste Idealer, 

mål, værdier. 

Begejstringskapacitet. 

Beroligelseskapacitet 

(vis mig hvem 

Stabilitet forsikrende jeg kan blive) 

oplevelse af tilhør blandt 

ligesindede. 

Kontaktbuffer med 

tolerance for uenighed 

og konflikt. 

(jeg vil være 

ligesom dig) 



”Skævt udviklet selv” 

Oppustet eller undertrykt 

selvhævdelse, 

selvfremstilling/ambition. Behov 

for publikum. Let til krænkelse 

Dårlig udnyttelse af 

talenter og færdigheder. 

Urealistisk selvvurdering. 

Evt. særlig spejlings- og 

præstationsorienteret 

Truet oplevelse af tilhør blandt mennesker. 

Ensomhed og isolation. Problemer med 

regulering af ligheder og forskelle. 

Manglende eller skævt udviklet 

værdier, idealer og mål. 

Uafbalanceret autoritetsforhold. 

Meningshuller 



Modstandskraft 

Tilknytning Kompetence 

DYADEN 

Mindst én nær fortrolig Kunne noget 

Være til nytte 

FAMILIEN Få og tage ansvar 

Forudsigelighed, bekræftelse 

NETVÆRKET Udfolde næstekærlighed 

Fællesskab i værdier, social støtte Møde og mestre modgang 

Selvværd 

Modstandskraft (Sommerschild, H. 2000. p. 67). 



Intensitet 

Følelsesregulering 

”normal” 

”spændingsgrænse” 

”Følelsesmæssig 

ustabil type” 


Sørensen, NetOpNu 

Tid

Empatisk 

spejling 

Læring 

Stille samvær 

Livsprojekt 

Idealiserende 

spejling 



”Spændingsbuenseffekt” 

Bertelsen opsummerer spændingsbuens 

effekt således: 

”Uden spejling er vi ikke nogen, og uden 

idealisering er tilværelsen ikke noget, men 

tom, betydnings- samt menings og 

retningsløs” (Bertelsen, 2000, p. 171). 



”De unges strategier” 

Unge med en vilje-strategi 

Unge med en passiv strategi 

Unge med en konfronterende 

strategi 

Unge med en standby-strategi 



Unge med en vilje-strategi 

Det der karakteriserer disse unges udgangspunkt er først 

og fremmest, at de har meget svage faglige forudsætninger, 

hvortil kommer ind imellem også sociale problemer. Der er 

således tale om unge, hvis læringskompetencer er yderst 

begrænsede, men som for en dels vedkommende fungerer 

fint såvel socialt som personligt. Der kan imidlertid også 

være tale om unge, hvis problemer er langt mere 

sammensatte. 



”Irene 17 år” 

Jeg finder ”Irene” liggende under et bord på et skolehjem. Hun 

har et angst anfald. Hun ligger i fosterstilling og jeg kravler ind 

til hende. Beroliger hende og får hende langsomt ud af 

angsttilstanden. Irene begynder at kunne tale 

sammenhængende og jeg bliver lytter til en forfærdentlig 

livshistorie med angst, overgreb etc. Herudover viser det sig at 

Irene har erhvervet sig en hjerneskade da hun som barn faldt 

ned fra et høloft. Ved undersøgelse finder jeg ud af at Irenes IQ 

svarer til 4 klasses niveau. Hun befinder sig på en 

ungdomsuddannelse. Irene har tidligere været i kontakt med 

PPR men skole er ikke blevet informeret om Irenes 

vanskeligheder. Irene mødte en uddannelse som hun slet ikke 

var gearet til og blev overflyttet til et produktionsskoleforløb. 



Unge med en passiv strategi 

En gruppe af unge – i overvejende grad drenge – er 

bærere af, hvad man kunne kalde for en passiv 

uddannelsesstrategi. Det er unge, der gennemgående 

virker umotiverede, sløve, delvist indadvendte osv. De 

har typisk meget fravær, virker ofte uengagerede i såvel 

undervisningen som i de andre unge og lærerne. 

Snakker man med de unge selv, vil de gerne bare være 

lidt i fred og få lov til at holde sig for sig selv på 

uddannelsen. De yder ofte et minimum af indsats i 

forhold til uddannelsen og indkaldes derfor typisk også til 

diverse advarende samtaler for at stramme op på deres 

såvel fysiske, men også mentale deltagelse/nærvær. 



Unge med en konfronterende 

strategi 

Disse unge er, som de unge med en passiv 

strategi, overvejende drenge. De er 

kendetegnet ved at være urolige i timerne, 

virker aggressive/hidsige og synes på en 

mere ’larmende’ måde end de unge med en 

passiv strategi ikke at indordne sig efter 

reglerne og normerne på uddannelserne. 



Unge med en standby-strategi 

Piger eller unge, som oplever, at deres generelle 

situation er så vanskelig, at deres overskud i relation 

til at skulle engagere sig i det at tage en uddannelse 

og motivere sig for at indgå aktivt og deltagende i 

denne er meget begrænset. 

Der er tale om unge med store sociale og familiære 

problemer, misbrugsproblemer, krisesituationer e.l., 

der dræner den unges ressourcer og 

opmærksomhed væk fra det uddannelsesmæssige. 



”Karla” 19 år 

Karl har været udsat for seksuelle overgreb inden og uden for familien. Hun er vil 

meget gerne være kok, men ved ikke helt om hun kan klare uddannelsen. Hun er 

meget svingende i sit fremmøde og har skiftende kærester. Hun går meget 

udfordrende klædt. Karla er meget impuls-styrret og svær at fastholde i noget lang 

tid af gangen, også i forhold til psykologsamtalerne. Hun har angstanfald når hun er 

ene om natten. Hun henvises til psykiatri for medicinskudredning og medicineres. 

Karla er altid flad, hun bruger ofte flere penge end hun har og skolens kontaktlærer 

hjælper med at administrere hendes økonomi. Karla vælger at holde pause på 

skolen og mister dermed sin SU. Hun henvises til kommunen for fortsat støtte idet 

hun i perioder er selvmordstruet. via kommunens ”sikre forbindelse” men 

kommunen vender ikke tilbage selv efter tredje henvisning. Karla opgiver og flytter 

fra landsdelen og til en anden kommune hvor hun nu får hjælp og har nu noget 

ufaglært arbejde. Drømmen om kokke-uddannelsen er foreløbig skrinlagt. 



Hukommelsesprobelmatikker 

Fokuseret opmærksomhed: 

Opmærksomheden over for at reagere på valgte 

auditive (det hørte), visuelle (det sete) eller taktile 

(berøring) indtryk. Fokuseret opmærksomhed kan 

ses på videoen, f.eks. ved alle sproglige instruktioner 

(auditivt), ved billedinstruktioner som ved 

kodeprøven og den motoriske test (imitation). 

Bemærk, om eleven behersker “Fokuseret 

opmærksomhed” ved at observere, om eleven er i 

stand til at fastholde en instruktion, samt om eleven 

kan gennemføre opmærksomhedstesten 



Hukommelsesproblematikker 

Fastholdt opmærksomhed: 

Opmærksomhed, der fastholder indtryk eller 

information. Fastholdt opmærksomhed kan 

ses ved, at eleven fastholder en rutinepræget 

arbejdsrutine over tid. Bemærk, om eleven 

behersker “Fastholdt opmærksomhed”. 




Udvalgt opmærksomhed: 

Opmærksomhed, der kan fastholdes selv ved megen 

udenomsstøj, f.eks. billedflimmer og larm. Udvalgt 

opmærksomhed ses ved, at eleven kan gennemføre 

opgaven trods forstyrrelser. Det kan være lærere, 

der taler sammen, TV som kører et eller andet sted, 

eller testeren der bladrer i sine papirer. Bemærk, om 

eleven behersker “Udvalgt opmærksomhed”, hvis 

der er forstyrrelser under testen. 




Fleksibel opmærksomhed: 

Opmærksomhed, der kan fastholdes på trods af skift 

mellem valg af fokus, at kunne skifte mellem 

relevante indtryk, f.eks. skift mellem forskellige 

opgaver som plus til minusstykker. Fleksibel 

opmærksomhed er selvstændigt at kunne skifte 

mellem forskellige opgaver, at kunne skifte til næste 

linie, at kunne skifte mellem figur/grund. Bemærk, 

om eleven behersker “Fleksibel opmærksomhed”, 

ved at observerer om eleven er i stand til at slå i 

bordet på de rigtige tidspunkter i 

opmærksomhedsopgaven 




Delt opmærksomhed: 

Opmærksomhed, der kan fastholde flere indtryk på samme tid og 

fastholde dem alle relevant, f.eks. at kunne føre en samtale, høre radio 

og samtidig lave mad. Delt opmærksomhed er at klare at fastholde 

forskellige opgaver, at kunne dele sin opmærksomhed mellem at løse 

opgaven, at høre efter hvad læreren siger, og se hvad andre gør, uden 

at falde fra på de nævnte tre informationer. Bemærk, om eleven 

behersker “Delt opmærksomhed” ved at lægge mærke til, om eleven 

magter flere ting ad gangen, f.eks. lytte og lave noget motorisk 

samtidig. 

Informationstilegnelsen i hukommelsen kræver, at 

opmærksomhedsfunktionerne fastholdt-, udvalgt og fleksibel 

opmærksomhed er velfungerende 



NetOpNu (vision) 

Privatpraktiserende 

psykologer 

Elev henvisning fra 

Produktionsskole 

andre 

NetOpNu: 

-psykolog 

Stat ? 

Kommune? 

Skole? 

skole 

-vejleder 

Psykiatri 

Mentorordning 

Misbrugscenter 

Læge 

-socialrådgiver 

Selvhjælpsgrupper 

Kommunale støtte ordninger 



”Hvem er de sårbare unge” 

To lige store grupper.. 

Psykiatrinære problemstillinger og 

Sociale og/eller familiemæssige 

problemstillinger 



Psykiatrinære problemstillinger 

Depressioner af varierende sværhedsgrad 

Angst 

Spiseforstyrrelser; bulimi og anoreksi 

Selvskadende adfærd 

Tvangstanker 

Skizofreni 

Etc. 



Sociale og/eller familiemæssige 

problemstillinger 

Skilsmissebørn 

Misbrug i familien og/eller hos den unge 

Kriminalitet 

Sociokulturelle vanskeligheder 

Antisocial adfærd (aggressivitet/vold) 

Sundhedsmæssige problemer 

Etc. 



Screening 

Det anbefales at fortsætte med screeningen af eleverne 

ved uddannelsesstart og at udvide ordningen til hele 

EUC-Syd. Det anbefales yderligere, at 

screeningsresultatet danner udgangspunkt for 

tilrettelæggelsen af individuelle pædagogiske 

handleplaner for de udsatte unge og for en grundigere 

vurdering af, hvilke unge der kan rummes i 

uddannelserne. Endelige bør selve screeningsredskabet 

udvikles, så det i højere grad formår at ’ramme’ den 

gruppe unge, man i særlig grad har brug for viden om, 

nemlig de udsatte unge. 



Optaget for liberalt 

Det bør overvejes om ikke optaget på grøn 

linie er for liberalt i den forstand, at udsigten 

for nogle af de unges vedkommende til at 

kunne bringes til at gennemføre en 

ungdomsuddannelse på det pågældende 

tidspunkt, knap er til stede. 



Vellykket forsøg med et 

indslusningshold, men der er plads til 

forbedringer 

Overordnet anbefales det at etablere et 

indslusningsforløb på alle uddannelser. Det 

anbefales yderligere, at det eksisterende forsøg med 

indslusningshold – grøn linie – udvikles, jf. følgende 

punkter: 

1) Formulere læringsmål for og med de enkelte 

elever på indslusningsholdet – grøn linie – med dertil 

hørende didaktiske overvejelser om, hvordan 

målene skal nås (De centrale spørgsmål er i den 

forbindelse bl.a.: Hvilke kompetencer besidder den 

unge? Hvilke kompetencer mangler? Og hvordan 

skal disse opnås?) 



Fortsat 

2) Rutinisere løbende faglig sparring og evaluering 

både i lærerteams og med eleverne 

3) Sikre løbende opkvalificering og styrkelse af 

lærernes kompetencer inden for udvalgte 

socialpædagogiske områder 

4) Tydeliggøre kompetencekravene for overgangen 

til det ordinære forløb – blå linie. 

I forhold til det konkrete indhold af 

indslusningsforløbet anbefales det at sikre en 

balance mellem det faglige og sociale indhold, 

således at der bliver tale om et både-og, og ikke et 

enten-eller. 



Forsøg med en socialarbejder – 

streetworker – på gangene på EUC- 

Syd kræver strukturel ændring 

Det anbefales ikke, at streetworkerordningen 

fortsætter i sin nuværende form. 

Det anbefales i stedet at etablere en art akuttjeneste 

eventuelt i samarbejde med eller 

tilknytning til den eksisterende 

psykologordning 



Velfungerende psykologordning bør 

udvikles særligt i forhold til drengene 

Det anbefales, at lærerne på 

erhvervsuddannelsen (EUD) gøres 

systematisk opmærksom på psykologtilbuddet 

NetopNu. Dernæst bør der enten 

tilføres ordningen flere midler, således at 

beredskabet kan øge sin kapacitet, eller ske 

en prioritering af de unge, som vurderes at 

have størst og mest akut behov for hjælp. 



Fortsat 

Det anbefales yderligere at NetopNu – gerne i 

samarbejde med ledelsen på EUC – samlet udvikler 

de eksisterende tilbud, således at drengene i højere 

grad tilgodeses. Det foreslås endvidere, at 

samarbejdet mellem lærerne på EUD og NetopNu 

styrkes i forbindelse med kompetenceudviklingen af 

lærerne på EUD til at kunne løfte den ’daglige’ 

opgave i forhold til håndteringen af udsatte unge – 

det vil sige at finde frem til, hvem de er, og vide, 

hvordan man skal bidrage til deres generelle trivsel i 

uddannelsen. 



Indkredsning af årsager 

Fysiske og somatiske forhold 

Socio-kulturelle forhold 

Familieforhold 

Skoleerfaringer 



Fysiske og somatiske forhold 

Fødselskomplikationer der enten rammer 

mor eller barn eller begge. Fysiske og 

psykiske handicap hos barnet. Somatiske 

sygdomme hos barnet med hyppige 

indlæggelser måske langvarige 

indlæggelser. Ovennævnte belastninger 

indtræder tidligt i barnets liv. Med i denne 

gruppe er også belastninger knyttet til 

manglende intellekt. 



Socio-kulturelle forhold 

Dårlige sociale kår, fattigdom. Det drejer sig 

om dårlige boligforhold, hyppige boligskift, 

forhold knyttet til det sociale miljø, fx vold, 

kriminalitet, misbrug og en række andre 

psykosociale stressfaktorer, herunder 

arbejdsløshed og den svagere sproglige og 

kulturelle integration der er knyttet til opvækst 

i indvandrerfamilier. 



Gruppe 1. 


Her er der 3 store grupper af 

årsagsfaktorer. 

Disharmoni/konflikt mellem forældre og 

dermed også selve familiemiljøet, (spil-over 

teori) som evt. fører til skilsmisse/opløsning 

af parforholdet. Herunder er også 

kontaktforholdet mellem barn og forældre, 

samt opdragelsesmæssige forhold. 



Gruppe 2. 


Forholdet mellem barn og forældre. 

Manglende eller svag tilknytning til primær 

omsorgsperson. (se tilknytningsteori) 

Omsorgssvigt, overgreb, mishandling. 

Forskellige former for opbrud (unge på 

gaden). Placering uden for hjemmet. 



Gruppe 3. 


Svækkede forældreforudsætninger. Forældre 

med psykiske lidelser, misbrug hos en eller 

begge forældre. Kriminelle forældre. 



Skoleerfaringer 

Belastende skoleerfaringer drejer sig om dårlig kognitivfaglig 

funktion i skole og om manglende integration socialt i skolen/SFO. 

Dårlig tilpasning til skole- og kammeratmiljø. Dårlig præstationer i 

de almindelige boglige kundskaber. Perioder af skolefravær, 

skulkeri og endelig iværksættelse af specialforanstaltninger. En 

generel udstødning af skolemiljøet. En række af nævnte årsager 

forekommer samtidigt og forstærker virkningen for det enkelte barn. 

Dette betyder en ophobning af ”kritiske begivenheder” knyttet til fx 

sygdom, dårlige sociale vilkår, familie-disharmoni, svigtende 

forældreforudsætninger og dårlige skoleerfaringer. Alle børn der 

udsættes for denne art af ophobninger har betydelig forhøjet risiko 

for at udvikle sig dysfunktionelt. 



Spil-over teori 

En spil-over-effekt i familien viser sig, når varme og kærlige 

følelser – opstået i et samspil imellem forældrene – betyder, at 

forældrene er mere varme og kærlige i den efterfølgende 

interaktion med barnet. Den modsatte effekt ses, når en 

forældrekonflikt skaber følelser af vrede og fjendtlighed hos 

forældrene, som gør dem tilbøjelige til at skælde ud eller tolke 

barnets adfærd som provokerende. I overensstemmelse med 

denne teori ser undersøgelser, at forældre, som har et 

harmonisk parforhold, er mere varme og opmærksomme i 

samspillet med deres børn, mens forældre, hvis parforhold er 

præget af konflikter, er mindre konsistente og opdrager deres 

børn med hårdere disciplin eller større eftergivenhed (Brody, 

Arias & Fincham, 1996). 



”Konflikter truer barnets tilknytning” 

Ifølge tilknytningsteorien er den varige tilstedeværelse af en opmærksom 

og positiv responderende omsorgsperson afgørende for barnets evne til at 

føle sikkerhed og regulere negative følelser. Når et barn udsættes for 

destruktive konflikter mellem forældrene, øges barnets negative følelser, 

mens familiens stabilitet – og dermed barnets tilknytning til 

omsorgspersonerne – trues (Davies & Cummings, 1994). 

Forælderekonflikterne og truslen om parforholdets opløsning fungerer som 

en indirekte trussel mod barnets varige relation til forældrene. 

Afhængig af hvor nærværende barnet oplever denne trussel, kan det med 

tiden udvikle en usikker tilknytningsevne. Undersøgelser viser, at børn, der 

lever med højt konfliktniveau, faktisk oplever en lavere grad af 

følelsesmæssig sikkerhed og med tiden bliver stadig mere følsomme over 

konflikter frem for at vænne sig til dem. (Davis, Myers, Cummings & 

Heindel, 1999). Børn med en usikker tilknytningsstil oplever som voksne – 

statisk set – mere negativ affekt og mindre succes i deres parforhold 

(Feeney & Noller, 1996). 



Belastninger = Symptomer 

Forskningen har ikke været i stand til med 

større præcision at påvise hvilke typer af 

belastninger, der fører til hvilke symptomer. 

Rutter 1988 udtrykker det således: ”… 

belastende erfaringer i barndommen kan føre 

til en bred vifte af forskellige former for dårlig 

tilpasning”. 



”Nogle nøgletal” 

Kriminaliteten begået af unge er 3 doblet på 10 år og den er blevet 

grovere 

Antallet af voldsdømte kvinde er 3 doblet på 10 år. 

27 pct. af de unge mænd har alene inden for det sidste år været udsat 

for vold. 

11 pct. af de 16 årige har været udsat for seksuelt overgreb.10.000 

børn rammes hvert år af vold begået i hjemmet. 

Hvert år mishandles 8 børn til døde. 

29 pct. af alle voldtægter begås mod børn. 

Voldtægterne begås mod stadig yngre piger af stadig yngre 

drenge/mænd. 

3-8 pct. af alle børn bliver udsat for seksuelle overgreb. 

1,4 pct af de 13-16 årige har solgt sex. Tallet er større for de 18 årige 

Kilde: Forskellige artikler i jyllandsposten 



”Manglende tilknytning” 

Amerikansk forskning har påvist, at jo 

flere timer børnene er væk fra deres 

primære familie, desto mere aggressive 

bliver de! 



SELVET 

Fænomenologisk set leves og opleves selvet 

som en: 

"...basis for vores følelse af at være et 

uafhængigt center for initiativ og perception, 

integreret med vore mest centrale ambitioner 

og idealer, og med vores oplevelse af at krop 

og psyke danner en enhed i tid og rum" 

(Kohut, 1990). 



Identitet og selv 

Ifølge Kohut er det selvet, der dynamiserer 

identiteten. Og det selv, som Kohut taler om, 

kan ifølge Hansen (2001) forstås som et 

begreb om den menneskelige motivstruktur, 

der har uddannelsesmæssige konsekvenser. 

Selvet består af fire grundformer af stræben 

eller rettethed, der manifesterer og udvikler 

sig som : 



Selvets 4 grundformer 

1. En særlig menneskelig rettethed mod at 

blive empatisk spejlet af omgivelserne på 

sin individuelle selvhævdelse og 

selvfremstilling – og en heraf følgende 

udvikling af forskellige former for ambition 

og gejst over at ville noget med sig selv og 

sin egen skabertrang. Denne form for 

rettethed manifesterer sig som et ”se mig 

som den jeg er”. 



2 


En særlig menneskelig rettethed mod dét, som er 

større end én selv - og en heraf følgende udvikling 

af idealer, værdier og psykiske målstrukturer, som 

retningsbarometer for et meningsfuldt liv med 

oplevelsen af, at det nytter at gøre noget ved og for 

tingene i verden. Denne form for rettethed 

manifesterer sig som et ”vis mig hvem jeg kan 

blive”. 



3 


En særlig menneskelig rettethed mod stille samvær 

med andre, der er lige-som en selv - og en heraf 

følgende dannelse af stabilt forsikrende oplevelser 

af, at være sådan én, der ikke bare er en 

individualitet, men også er af samme slags som 

andre mennesker, hører til blandt, kan forstå og selv 

blive forstået (op til et vist punkt) af andre. Denne 

form for rettethed manifesterer sig som et ”lad mig 

være lige-som dig”. 



4 


En særlig menneskelig rettethed mod at 

udvikle og omsætte sine evner, talenter og 

færdigheder i et optimalt afstemt forhold til 

sine ambitioner, idealer og 

fællesmenneskelighed. Denne form for 

rettethed manifesterer sig som et ”udfordr 

mig uden at knægte mig”. 



Psykologisk ilt 

Forudsætningen for, at man kan udvikle de 

fire rettetheder til et modent selv, er, at man 

(som barn og ung) forsynes med en 

passende mængde ’psykologisk ilt’ fra 

omgivelserne. Den ’psykologiske ilt’ 

tilvejebringes af selvobjekter, hvormed 

menes den funktion, andre mennesker får, 

når de støtter og vitaliserer selvets udvikling 

ved: 



Selves rettethed 

at spejle og anerkende dets rettethed med 

selvhævdelse og selvfremstilling, dvs. 

spejle og anerkende dets ”se mig som den 

jeg er”; 




at være tilgængelige som troværdige 

forbilleder og personlige autoriteter for 

selvets rettethed mod dét, som er større end 

det selv, dvs. i forhold til dets ”vis mig, hvem 

jeg kan blive”; 




at gøre det muligt for selvet at opleve sig 

lige-som og lige-værdig ved samvær med 

lige-sindede i forhold til dets ”lad mig være 

lige-som dig”; 




at udfordre selvets evner, talenter og 

færdigheder som en medspillende 

modspiller i forhold til dets ”udfordrer mig 

uden at knægte mig”. 



Det modne selv 

Udviklingslogikken er den, at ingen af selvets komponenter skal 

afvikles eller erstattes af noget andet. Selvets fire komponenter 

er som sådan (også i deres mere elementære barneformer af 

oppustet selvhævdelse og ukritisk idealisering osv.) fire 

grundformer af en særlig menneskelig rettethed, der ved 

gradvise realitetskorrigerende transformationer vil udvikle sig til 

selve den begrundende drivkraft i menneskets stræben efter 

(med bestemte ambitioner, idealer, samhørighedsfølelser og 

tilværelseskompetencer) at indrette sig i - og fortælle om - sin 

eksistens på en personlig meningsfuld måde. De dynamiske 

sammenhænge mellem komponenterne i det modne selv er vist 

i figur 1. 



”Hvad skal der til”? 

Screening af sociale, personlige samt faglige 

kompetencer; niveau indplaceret. (den to delte 

skole) 

Lærertema der har den fornødne ressourcekapacitet 

til at indgå i tætte relationer til de unge, samt en 

klippefast værdsættende pædagogik med 

udgangspunkt i selvpsykologien, samt narrativ pæd! 

At der er nogen at henvise til hurtigt; psykologer, 

kommunen, misbrugscenter etc. 



Kommunen må til at oppe sig 

Kortlægge de muligheder, kommunen allerede råder over 

Kortlæg nye initiativer – og se hvilket samlet tilbud kommunen så råder 

over 

Træd i den unges sted: Hvor lang bliver sagsbehandlingen? Og hvor 

mange kontaktpersoner og instanser skal den unge igennem? 

Desuden opfordrer Noemi Katznelson bl.a. til at fokusere på følgende 

områder: 

Psykologtjenester 

Efteruddannelse af lærere 

Hurtig udrykning 

Overgangen fra ung til myndig 



Et par pointer om fortælling 

Fortælling er en poetisk (skabende) aktivitet, der kan 

beskrives som: en ordning af hændelser, der 

omorganiserer virkelighedsforståelsen ved en slags 

skabende efterligning (mimesis). Jf. Peter Kemp / 

Paul Ricoeur. 

Fortælling er, når en eller anden strukturer et givet 

indhold til en fortælling. 

Fortælling er kunstnerisk udfoldelse af enhver slags. 

Men også en person er en fortælling – vejlederen 

eller eleven for eksempel. 



Et par pointer om fortælling fortsat 

Som med pædagogik er fortællingen dybt afhængig 

af vejlederen. Det er, når vejlederen er ”autentisk”, at 

han eller hun fortæller om egne erfaringer eller om 

andres fortællinger (tekster, billeder etc.) 

Men også eleverne fortæller – med det de siger, det 

de gør… 

Virkningen af en fortælling er afhængig af en naiv og 

ukritisk tilegnelse af fortællingen – at vi går ind på 

fortællingens præmisser – at vi lytter… 



Den narrative tone 

Udvikles i de tidlige leveår som følge af kvaliteten af 

et barns tilknytningsforhold og vil i unge og voksnes 

identitetsfortællinger komme til udtryk i en mere eller 

mindre optimistisk og håbefuld eller pessimistisk og 

frygtsom fortællestil. 

Den narrative tone udgør ifølge McAdams “…den 

mest fundamentale forbindelse mellem de personlige 

myter, som vi skaber i voksenalderen og de første to 

år af vores liv” (p. 47). 



Den narrative tone 

Pointen er, at den narrative tone for det 

første ikke er noget, man som ung og voksen 

selv konstruerer eller forhandler sig frem til 

på de sociale arenaer og for det andet, at 

den narrative tone kun langsomt (hvis 

overhovedet) vil ændres, når man ændrer 

sine identitetsfortællinger. 





Hvorfor fortællinger ? 

“Hvor skal jeg gå hen, og hvordan kan jeg komme 

derhen?” Hvem er jeg? Hvem kan jeg blive? Hvad 

betyder det du siger for mig? 

Disse spørgsmål kræver en granskning af, hvor man 

er aktuelt, og hvordan man er kommet derhen. Det 

åbner for, at fortællingen i vejledningen bliver 

relevant. Der er tre overordnede forhold, som har 

betydning for, at vi som mennesker benytter os af at 

fortælle historier. 



Hvorfor fortællinger ? 

1. At fortælle om sig selv og sine oplevelser til andre 

skaber identitet. 

2. At fortælle om sig selv giver mening. 

3. Fortællinger forbinder nutiden med 

fortiden og fremtiden. 



Fremadrettede-fortidsbestemte-nutidigheder 

2. Fortidsbestemt 1. Fremadrettet 

3. Nutidighed 

Pointen er, at to mennesker, der mødes for at drøfte eller 

diskutere en sag, i virkeligheden er to fremadrettedefortidsbestemte-nutidigheder, 

der hver især, ud fra deres 

personlige livshistorie og forventninger til hvad der kan eller 

skal ske, møder op med en bestemt attitude og en bestemt 

forforståelse af såvel situationen som af sig selv og den anden”. 



Narrativ kompetence og metode 

Eleven må lære narrativ kompetence. Der skal være et mål, en 

hensigt. 

Eleven skal have en fornemmelse af rækkefølge. 

Hvad er væsentligt at få fortalt? 

Der må være en start og slutning, samt sammenhæng mellem 

de to! 

Narrativ kompetence er både en kommunikativ og en kulturel 

kompetence. Det at arbejde med historiefortælling i 

vejledningen vil øge elevens indsigt i og bevidsthed om sig selv 

og sin egen kultur, men tillige også om de(n) andres/andens 

kultur. 



Narrativ kompetence 

at kunne sortere sine erfaringer 

at kunne lave en meningsgivende rækkefølge i 

erfaringerne 

at kunne fortælle om vejen til mål, ønske, håb, 

forventning (start – vej – mål) 



Metode 

Lad eleven fortælle uden afbrydelser 

Hvis eleven har svært ved at fortælle samles 

der om med eksempelvis ”Hvordan oplevede 

du den situation helt præcist” 

Analyse af det fortalte! Problemer af psykisk, 

social karakter etc. Lavt selvværd? 



Psykiakbelastning! Betydning for 

selvopfattelsen! 

Arv Miljø 

Neg. Adfærd= 

Isolation, siger ikke 

noget i timerne etc. 

Neg. Følelse= Ked af det 

Stedfar 

Neg. 

Automatisk 

tanke = Jeg dur 

ikke 



Eksternalisering 

Identificering af problem! 

Undervisning i den kognitive model! 

Brug det narrative! Kald problemet ved rette 

navn! Stedfar = Elmer! 

Elmer som dæmon, der styrer dine tanker 

følelser 

Kan du se hvor skørt det er? Du er 20 og 

dengang han boede hos jer var du 12? 



Eksternalisering af Elmer 

De tanker du har om dig selv er stadig 

”styret” af Elmer! 

Skal vi ikke se at komme af med ham? 

Når du er trist og ikke føler du dur, så er det 

Elmer der er på spil! 

Tænk højt inde i hovedet: Forsvind og gå 

straks i gang med en aktivitet. 



Den gode ”fe” 

Betydningsfulde figurer i den unges liv? 

En farmor eller onkel etc. 

Eventyr figurer? 

Eks: Sam ”Wise” Ringenes Herre 

Visualisering 



Lærerens kompetencer 

Evnen til relationsdannelse? 

At være ”omsorgsfuld”? 

Når det lykkes at være omsorgsfuld er det en 

dejlig fornemmelse! 

Omvendt, hvis relationen bygger på 

skyldsfølelse som drivkraft udbrændes vi! 



Relationskompetence 

Lærerens evne til at ”se” beror på om 

læreren selv er blevet ”set” i opvækst og på 

arbejdet? 

Lærerens menneskesyn og erfaringer har 

betydning for hvad der ”ses”!

Ole Lund Sørensen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?