Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

LINIE 

Hvidovre Lærerforening 

Nr. 2 - September 2009 

Årgang 30 

Tema: 

Lærernes psykiske arbejdsmiljø

LINIE 


Kreds 14 i Danmarks Lærerforening 

Nr. 2 - September 2009 - Årgang 30 

Indhold: 

Leder .......................................................................................................................................... 

Af Flemming Ernst, kredsformand 

Skolepolitisk møde 3. september på Risbjerggård ........................................... 

Af Pia Møller 

Rummelighed og/eller inklusion? .............................................................................. 

Af Pia Møller 

Psykisk arbejdsmiljø - hvor langt er vi nået? ........................................................ 

Samtale med Susanne Grove og Birthe Hansen, DLF 

Stresshåndtering - Et pilotprojekt ............................................................................. 

Af Steen Jeppesen 

Trivselsmåling og kompetenceudvikling i Hvidovre Kommune ................ 

Samtale med udviklingskonsulent Nina Roth 

Få indflydelse på din arbejdsplads! ........................................................................... 

Trivselsmåling 

Rummelighedsundersøgelsens tredje år ............................................................... 

Af Karen Vestergaard 

Fra skolens hverdag ........................................................................................................... 

Af Carsten Jelund 

Bare man kunne få lov til at undervise .................................................................... 

Af Ann Johansen og Lone Jørgensen 

Internationalt samarbejde - hvorfor? ....................................................................... 

Af tidligere chefkonsulent Sten Sjørslev 

Adagio..... ................................................................................................................................ 

Af Jørgen Lund 

Redaktionens adresse: Hvidovre Lærerforening 

Idrætsvej 73 l 2650 Hvidovre l Tlf.: 3677 7014 l E-mail: 014@dlf.org 

Kontortid: Mandag-torsdag fra 10-16 l Fredag fra 10-14 

Redaktion: Pia Møller l Mobil: 2094 6307 

Ansvarlig over for presseloven: Flemming Ernst, kredsformand 

Grafisk tilrettelæggelse: Erik Rasmussen l Tryk: Hvidovre Kommunes Trykkeri 

side 3 

side 4 

side 5 

side 6 

side 13 

side 15 

side 17 

side 18 

side 19 

side 20 

side 21 

side 23

Nr. 2 LINIE 2009 

Leder: 

Morgendagens Skole 

- hvordan ser den ud i Hvidovre? 

Af kredsformand Flemming Ernst 

Danmarks Lærerforening har netop udsendt debatoplægget 

”Morgendagens Folkeskole”. Det er 

vores bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal 

se ud. Hvad eleverne skal tilegne sig af viden og 

færdigheder i folkeskolen. Og hvilket værdigrundlag, 

skolen skal bygge på. 

I Hvidovre drøftes sigtepunkter for skolerne frem 

mod 2015. Disse sigtepunkter skal afløse ”Vision 

og mål 2004 – 2010”, der jo snart løber ud. 

Hvordan ser vi så fremtiden for folkeskolen? Den 

skal gerne ses i relation til fremtidens udfordringer. 

Vi er en del af en stadig mere globaliseret 

verden. Vi vil gerne fortsat leve i et rigt samfund, 

der kræver et højt uddannelsesniveau. Vi skal 

fortsat værne om vores demokrati, ikke kun som 

styreform, men som livsform. Og endelig skal vi 

sørge for, at vi stadig skaber kreative og selvstændige 

unge, der er gode til at samarbejde. 

Hvordan gør vi det? Det gør vi ved at sikre undervisning 

af høj kvalitet. Høj faglighed er grundlaget 

for aktiv og levende viden, som eleverne kan 

bygge videre på gennem hele livet. Og vi skal 

huske, at alle elever har ret til den rette undervisning 

– både de svage og de dygtige elever. 

Hvordan ser morgendagens skole så ud i Hvidovre 

– hvis man skal betragte den netop nu? Der 

gøres et fantastisk arbejde på skolerne for at leve 

op til de krav, man kan forvente af en folkeskole 

af i dag. Men hvordan ser det ud i morgen – eller 

rettere til næste år? 

Mørke skyer truer. Kommunens økonomi er i en 

meget dårlig forfatning, og der skal pt. spares 62 

mio. kr. på budget 2010 i forhold til budgettet for 

2009. Alligevel må vi hejse alle advarselsflag, hvis 

man vil skære på skolen i det omfang, der er lagt 

op til. Der er forslag om, at 

• alle skoler skal spare 2,4 % af deres budget. 

En del af skolernes budget ikke kan beskæres. 

Det kan lønudgifterne, der så må klare en tilsvarende 

større procentvis besparelse, hvilket vil be- 

Side 3 

tyde færre lærere – og dermed færre undervisningstimer 

til eleverne. 

• nedlægge Pædagogisk Center (PC), der bl. a. 

står for kompetenceudvikling af og sparring med 

lærerne. På PC er der udviklet en ekspertise, der 

vil blive meget vanskelig at erstatte. 

• nedlægge Godset, der tager sig af indskolingselever 

med vanskeligheder, der ikke er endelig diagnosticeret. 

Med de problemer, det kan skabe 

for normalklasserne. 

• skære på udgiften på PPR, det vil sige færre 

talepædagoger eller psykologer, og dermed mindre 

støtte til elever, der har det svært i skolen. 

Dette er kun nogle af de spareforslag, der er i fare 

for at blive vedtaget. Alle disse forslag vil ikke 

hjælpe eleverne i Hvidovre til at klare sig bedre i 

Morgendagens Skole. Færre undervisningstimer 

giver ikke et højere fagligt niveau. Nedlæggelse af 

PC øger ikke lærernes kompetenceudvikling. 

Nedlæggelsen af Sporet samt besparelsen på 

PPR øger ikke muligheden for at inkludere elever 

i skolernes normalklasser på en fornuftig måde. 

Vores samfund bliver generelt rigere og rigere fra 

generation til generation. Vi må derfor også forvente, 

at den skole vi tilbyder vores børn er bedre 

end den, vi selv gik i. Ellers bliver det vanskeligt 

for Danmark fortsat at være et rigt samfund med 

et højt uddannelsesniveau. 

Kære kommunalpolitikere i Hvidovre. Vi skal have 

en skole, vi kan være bekendt. Vi skal tilbyde 

alle eleverne i Hvidovre den rette undervisning. 

Vi skal have inkluderende støtteforanstaltninger i 

skolen, så vi er i stand til at rumme langt de fleste 

elever. Vi skal give vores elever de bedste muligheder 

for at få en uddannelse. 

Derfor: Tænk jer om endnu engang, hvis I fortsat 

tænker på at gennemføre de foreslåede besparelser 

på skoleområdet. Det kommer til at gå ud over det 

tilbud, I giver Hvidovres elever.


Skolepolitisk møde 3. september på Risbjerggård 

Mødet var arrangeret i fællesskab af SF 

Hvidovre og de konservative i Hvidovre. 

Temaet var – med baggrund i dystre økonomiske 

udsigter og foreslåede besparelser på skoleområdet -: 

Hvordan har folkeskolen det i Hvidovre, 

og hvordan ser fremtiden ud? 

Borgere, forældre, lærere, mm. var indbudt til 

at stille spørgsmål til politikerne. 

Fra begge partier var der oplæg fra både 

landspolitikere og lokalpolitikere. 

Fra de konservative deltog Annette Birch, 

folketingskandidat fra Hvidovrekredsen, og 

Steen Ørskov Larsen, medlem af kommunalbestyrelsen 

i Hvidovre. 

Fra SF var det folketingsmedlem og uddannelsespolitisk 

ordfører Pernille Vigsø Bagge, 

og 2. viceborgmester Niels Ulsing. 

Hvidovre Lærerforenings formand Flemming 

Ernst deltog også med et oplæg. 

De 2 partier var enige om folkeskolens betydning 

og var derfor dybt bekymrede over de be- 

Kort referat ved Pia Møllera 

Side 4 

sparelsesforslag på skoleområdet, som var 

fremlagt (se også Flemming Ernsts leder). 

Der var også enighed om, at eksplosionen i 

specialundervisningsbehov var den største resurse-sluger. 

Hvor SF ønskede helt at friholde skoleområdet 

for nedskæringer, og i stedet finde indtægter ved 

skatteforhøjelse og tilskud fra div. puljer (for 

særligt vanskeligt stillede kommuner m.v.), 

mente de konservative, at det desværre var 

nødvendigt som realistiske politikere at finde 

nogle besparelser, og Steen Ørskov Larsen 

bragte forslag om skolelukning(er) på banen. 

Dette fyldte en stor del af debatten, og der 

blev argumenteret med - og fra modsat side 

anfægtet - hvor meget en skolenedlæggelse kan 

give i besparelse. Debatten kørte over i behov 

for/ modvilje mod at ændre skoledistrikterne 

for at kunne opretholde de 11 skoler. 

Begge partier ønskede kompetente lærere, og 

her kom et konservativt landsforslag om at lade 

lærere undervise på flere skoler for at kunne 

bruge deres linjefag bedre i modvind hos tilhørerne, 

der påpegede problemer for teamsamarbejde, 

dybtgående elevkendskab mm. 

Et centralt SF-ønske om at alle skoler skal udarbejde 

og centralt indberette deres (anti)mobbepolitik 

gav også anledning til skepsis. 

Enhedsskole kontra niveaudelt skole blev diskuteret. 

OECDs anbefaling til Tyskland og Østrig om 

at droppe niveaudelingen blev nævnt. Flemming 

Ernst nævnte fra den beskæftigelsespolitiske konference, 

han netop kom fra, at man her talte om, at 

fremtidens arbejdsstyrke havde brug for mere 

hjerne og mindre muskler, og at det derfor var vigtigt 

at fastholde et højt uddannelsesniveau og den 

nødvendige støtte til elever med særlige behov. 

Lige pt. har økonomiudvalget besluttet at lægge 

besparelsesforslagene til side og starte forfra, 

og det socialdemokratiske flertal vil invitere alle 

partier til forhandlinger. 

Og så vil den nærmeste fremtid vise, hvor 

slemt det går.


Rummelighed og/eller inklusion? 

Ved Pia Møller 

Redaktionelt forord 

Kreds 14 har nogle år i træk lavet en rummelighedsundersøgelse, 

baseret på klasselærernes 

opfattelse af hvor mange børn i klassen 

der kræver særlig opmærksomhed. 

Dette års opgørelse kan ses andetsteds i dette 

blad. 

De forrige års opgørelser har også været 

bragt i tidligere numre. 

Kredsen har valgt betegnelsen RUMME- 

LIGHEDsundersøgelse og ikke inklusionsundersøgelse. 

I de fleste sammenhænge bruges ellers efterhånden 

inklusion – uden at det altid er klart 

hvorfor denne betegnelse foretrækkes. 

I almindelig lærerværelsessnak har en del 

fornemmelsen af, at ’inklusion’ signalerer noget 

der bare er naturligt og skal efterkommes, 

men ’rummelighed’ giver associationer 

om at der stilles ekstra krav til lærerne. 

Nogle mener bare der er tale om internationalisering, 

og at det danske ’rummelighed’ 

ikke længere er gangbart i en globaliseret 

verden. 

Side 5 

Jeg opfatter selv som lærer ordet ’rummelighed’ 

som noget med ekstra krav og ’inklusion’ 

som om kravene og udfordringerne og 

ressurserne sættes lidt i baggrunden. 

Men jeg har undersøgt tingene lidt nærmere i 

en artikel i Folkeskolen fra 26.09, 2008, hvor 

journalist Helle Lauritzen præsenterer nogle 

bøger af organisationspsykolog Rasmus 

Alenkjær, der har været leder af et inklusionprojekt 

(InkA-projektet) i Esberg kommune. 

Han fastslår at rummelighed og inklusion 

ikke er det samme: 

’Rummelighed er: Det er mig, der er”rigtig”, 

og dig der er ”forkert”, men jeg vil da gerne 

prøve at rumme dig. …Inklusion handler om 

den enkelte elevs oplevelse at være en 

naturlig og værdifuld deltager i et socialt og 

fagligt fællesskab.’ 

Rasmus Alenkjær understreger – stadig iflg. 

artiklen – at der er grænser for inklusion, og at 

inklusion minimum koster det samme som den 

normale drift og højst sandsynligt noget mere. 

Så blev jeg lidt klogere.


Psykisk arbejdsmiljø 

- hvor langt er vi nået? 

Samtale med Danmarks Lærerforenings konsulenter 

vedrørende psykisk arbejdsmmiljø 

Susanne Grove og 

ved Pia Møller 

Birthe Hansen 

I Linie 14 tilbage i februar 2000 var temaet 

ligesom nu ’Lærernes psykiske arbejdsmiljø’. 

Daværende formand for Branchearbejdsmiljørådet 

for undervisning og forskning, 

hovedstyrelsesmedlem fra DLF, Henrik 

Billehøj fastslog her: Det psykiske arbejdsmiljø 

er det hurtigst voksende problemområde 

for lærerne. 

I samme nummer redegjorde Laila Jensen, 

konsulent i DFL vedr. psykisk arbejdsmiljø, for 

foreningens indsats på området. LJ var projektleder 

fra 1993 -95 på det såkaldte RAMPAprojekt 

(Rådgivning af medlemmer med 

psykiske arbejdsmiljøproblemer). Resultaterne 

førte til af foreningen i 1995 forlængede 

rådgivningsprojektet, og nogle år senere 

etablerede DLF en permanent rådgivningsordning. 

Linie 14 har her 9 år senere talt med to af 

foreningens tre nuværende konsulenter vedr. 

psykisk arbejdsmiljø Susanne Grove og Birthe 

Hansen om udviklingen og den nuværende 

situation på området. 

Ikke mindst 2 forhold har gjort, at problemområdet 

- for det er det stadig! - har ændret sig: 

Det ene er, at arbejdsgiversiden er kommet på 

banen med forskellige tilbud. 

Det andet er, at DLF nu – udover den fortsatte 

rådgivningsvirkomhed - er i gang med 

nye tiltag af mere forbyggende karakter. 

De fortæller om projekt ’Stresshåndtering’, 

som netop fokuserer på forebyggelse.. 

Susanne Grove der startede i DLF i 1997, siger 

om udviklingen: 

Side 6 

”Vi er jo en af de fagforeninger som har været 

ret hurtigt ude og har taget psykisk-arbejdsmiljø-problematikken 

alvorligt ved at 

lave først RAMPA-projektet og siden den 

permanente rådgivning på en meget synlig 

måde over for både medlemmer og offentligheden. 

Og vi har da også fået en del ’bank’ i 

pressen med spørgsmål som ’Er alle lærere 

udbrændte’ osv. 

SP: I interviewet med Laila Jensen tilbage til 

1999-2000 blev det nævnt, at omkring 3% af 

DLFs medlemmer benyttede sig af rådgivningen. 

Har det tal ændret sig? 

SG: ”Procentvis er det stadig knap 3%. I virkeligheden 

kan man sige, at indtil sidste år 

var antallet af henvendelser støt stigende – 

omkring 1160 henvendelser. Men kurven 

knækkede så lidt i 2008. Der kom lidt færre 

henvendelser, og det er første gang det er 

sket. Og der er ikke tvivl om, at det må ses 

som følge af de arbejdsgivertilbud om rådgivning 

og psykologbistand, der efterhånden 

er kommet i kommunerne. ” 

Et problemfelt, som blev bragt frem tilbage i 

2000 var, at selv om det var DLF, der stod bag 

projektet, så var der faktisk arbejdsgivere/kommuner 

som ofte ville betale for psykologhjælp, 

men ordningen var sådan, at det kun kunne 

ske, hvis medlemmet sagde ja til at lade DLF 

søge om det. 

Nu har DLF lavet et såkaldt ’Danmarkskort’ 

med elektronisk oversigt over, hvilke kommuner 

der giver tilskud til hvad. (Nærmere herom senere. 

red.) 

SG: ”Alle medlemmer er stadig meget velkomne 

til at ringe ind til foreningen. Det er


deres ret. Men hvis der skal psykologsamtaler 

til, så skal vi jo ikke ud og konkurrere 

med arbejdsgiverne. Hvis der er tilbud i en 

kommune om fx psykologsamtaler til medarbejdere 

med stress, så er det det tilbud, der 

skal benyttes. Men stadigvæk: Alle medlemmer 

er velkomne til en samtale med os. 

Den tidligere ordning om at vi, DLF, skulle 

søge på medlemmets vegne skal ses som en 

måde, hvor vi som fagforening kan lægge 

pres på arbejdsgiveren. Og nu er det så blevet 

meget nemmere med alle de lokale tilbud og 

ordninger, der er kommet.” 

Ændret fokus 

På DLFs hjemmeside står der under ’rådgivning’ 

flere mere specifikke områder. 

Susanne Grove og Birthe Hansen forklarer: 

”Psykisk arbejdsmiljø er et begreb, der som 

en paraply dækker over mange ting. 

Udviklingen har gjort, at der er ændret fokus 

en smule. – Tilbage i 2000 var et af nøgleordene 

’udbrændthed’. Nu er det ’stress’ der tales 

rigtig meget om. Og det hænger sammen 

med arbejdsmængde, arbejdspres, forandringer. 

Og vi kan se fra vores henvendelser, at 

faktoren ’arbejdspres’ har været stigende de 

seneste år. Herunder gemmer sig også 

’stress’. Og ’stress’ er også en naturlig følge 

af, eller kan være årsag til samarbejdsproblemer. 

Henvendelserne her i 2009 handler i høj grad 

om, at nogle medlemmer synes, det er svært 

at følge med, svært at nå det hele… 

Det er desværre noget generelt på flere arbejdspladser, 

at der er sket en tempoopskruning 

og en stor forandringshyppighed.” 

På et spørgsmål om der kan ses tendenser til særlige 

geografiske ’problemområder’ svarer Susanne 

og Birthe: ”Som sagt er det jo kun de 3%, vi 

hører direkte fra, men det er ikke det samme, 

som at vi ikke har en fornemmelse af, hvad det 

handler om, men det er ret bredt fordelt. 

Vi registrerer henvendelserne i skemaer, så 

der kan udfærdiges statistik på området efterfølgende, 

men vi har dermed også mulighed 

for at få bekræftet, om vores fornemmelser 

af ’problemområder/skoler’ er korrekt. 

Side 7 

Og når nu arbejdsgiverne – heldigvis da – har 

tilbudt mange forskellige foranstaltninger, så 

indebærer det selvfølgelig samtidig, at vores 

muligheder for et overblik ikke er de samme.” 

Hvad er et godt tilbud? 

Begge fastslår, at der er kommet et boom i arbejdsgivertilbud, 

men der hvor DLF så har en 

vigtig opgave i dag, er at vejlede om, hvad et tilbud 

så skal indebære for at være et godt tilbud. 

Det nytter fx ikke at tilbuddet til en lærer i krise 

er samtaler med skolepsykologen. 

Man kan ikke bruge en, som man til daglig er 

samarbejdskollega med. Det skal være en, man 

ikke kender. 

Og de understreger: ”Det er de lokale kredse 

der har mulighed for gå ind og påvirke, når 

vi hører om ordninger og tilbud, som ikke er 

tilfredsstillende. ” 

’Danmarkskortet’ 

Sp: Hvor bredt dækker kommunernes tilbud? 

BH: ”Det er meget svært at svare på, for vi 

ved ikke hvad de forskellige tilbud dækker. 

Men vi har lavet en undersøgelse, hvor vi har 

sendt 4 spørgsmål ud til kommunerne, og ud 

fra svarene har vi lavet en registrering – og 

det er så det vi kalder ’Danmarkskortet’ og 

det ligger på DLFs hjemmeside under ’rådgivning’. 

Her kan man gå ind og se 5 kategorier* men 

selvfølgelig kan man ikke se kvaliteten. Det 

er kredsene, der har kendskabet til det, og vi 

henviser da også til den lokale kreds på 

hjemmesiden.” 

*De 5 kategorier er: 

1) intet tilbud om psykologbistand 

2) tilbud om psykologbistand efter vold 

og trusler om vold 


og trusler om vold eller stress 


og trusler om vold eller stress og andre arbejdsrelaterede 

problemer 


og trusler om vold eller stress og andre arbejdsrelaterede 

og private problemer. 

(Hvidovre er placeret i kategori 5. Red.)


BH: ”Man skal altså huske, at kvaliteten ikke 

er undersøgt, ligesom tilbuddets omfang 

jo kan ændre sig . 

Hvis økonomien spidser til, kan et tilbud jo 

skrumpe. Det er en levende proces. 

Vi har da set, at nogle kommuner reducerer 

deres tilbud lidt i slutningen af året, og så 

bliver det udvidet igen i det nye års budget.” 

Trivsel på arbedspladsen 

En del af overenskomst 2008 er en sundhedsaftale, 

hvor der også indgår at trivsel på arbejdspladsen. 

Hvordan det så udmøntes, er 

meget forskelligt. 

Og Susanne og Birthe giver nogle bud på, 

hvad de hører som eksempler på, hvad der 

indgå i ’trivsel på arbejdspladsen’. Det kan 

være alt fra 2 samtaler årligt med skolepsykologen, 

via gratis frugt på arbejdspladsen 

til gratis massage og fitness. 

Psykiske arbejdsproblemer 

er et fælles anliggende 

SG: ”Og når vi har sagt, at antallet af henvendelser 

til os centralt i DLF er gået en 

smule ned, så er fremtidsudsigterne jo netop 

meget afhængige af de lokale tilbud, der bliver 

etableret. 

Men en vigtig ting er, at der også er sket en 

klar udvikling: Psykiske arbejdsproblemer 

har tidligere nærmest været betragtet som 

den enkeltes problem, men nu har der været 

en proces i gang i et stykke tid, hvor man efterhånden 

taler mere med hinanden om 

hvordan man har det. Psykisk arbejdsmiljø 

er noget fælles, ligesom fx udfærdigelse af 

APV (arbejdspladsvurdering) og trivselsmålinger 

er med til at sætte det på dagsordenen 

som et fælles problem. 

Men det var en meget svær proces at få sat i 

gang på skolerne, for det der gør den slags 

samtaler vanskelige er, at man skal mere personligt 

ind og forholde sig, end der måske har 

været tradition for i lærerfaget. 

Bare det at få øvet sig i at finde et sprog, 

hvor man kan tale om disse ting på en ordentlig 

måde - det er noget, der har været 

Side 8 

brugt og stadig bruges en masse energi på. 

Men nu kræves det – nu skal man gøre det. 

Skolen skal have en stress-politik, udfærdige 

APV og skal i gang med trivselsmålinger. 

En ting er at få startet den proces, - det er 

vigtigt, - men det der er lige så betydningsfuldt 

er, at når man så har fået lavet en politik, 

en plan, så skal den holdes aktiv, så den 

ikke bare ender i en mappe, et arkiv, hvor ingen 

kan finde den, når der er brug for den.” 

BH: ”Men der ER fokus på det. Jeg kan fortælle 

fra møde i Videnscenter for Arbejdsmiljø, 

at man her er i gang med et arbejde, hvor 

der i dette skoleår sættes fokus på undervisermiljøet. 

Der kan afholdes fællesmøder i hver enkelt 

kommune med alle relevante parter – kredse, 

tillidsrepræsentanter, skoler på tværs, skoleledere. 

Centret har ansat konsulenter, der kan rekvireres 

til inspirerende oplæg. 

Folkeskolelærerne er prioriteret højt i denne 

sammenhæng. 

Det omfattende arbejde, der er lavet her i 

DLF og lokalt igennem en del år, det gør jo, 

at vi er i fokus og bliver prioriteret. 

Det har været et langt stræk – med grundig 

dokumentation.” 

TRIPS 

SG: ”Der har været efterlyst forskning fra 

skoleområdet. 

Der har kørt et projekt med 2 skoler og 2 andre 

virksomheder involveret. Det handler for 

skolernes vedkommende om, hvordan lærerne 

administrerer deres lærerrolle, og hvordan 

de trives med det. Det er et forskningsprojekt, 

der løber over et par år, Det hedder 

TRIPS, som står for Trivsel, Produktivitet 

og Selvledelse. 

Forebyggelse 

BH: ”Der er som sagt sket en forskydning i 

vores indsats. Det kan bl.a. ses på et pilotprojekt 

vi har været i gang med. Nu er arbejdsgiversiden 

i gang med at udfylde deres 

forpligtelser i forhold til trivsel, sundhed og 

dermed psykisk arbejdsmiljø – som en del af


overenskomst 2008. Vi, DLF, kan måske så i 

højere grad servicere kredsene og arbejde 

mere forebyggende. 

Kredsene løfter rigtig meget. Det er dem der 

har lokalkendskabet. Kredsene har folk i 

samarbejds- og sikkerhedsstrukturen, så de 

kender problemerne. Her kommer vi ind som 

sparringspartnere. De kan jo kontakte os 

ligesom alle andre medlemmer om de 

problemstillinger de har, og det er jo 

problemer på et andet niveau. Det er faktisk 

en særskilt del af vores arbejde og 

rådgivning.” 

SG: ”Kredsens folk bliver jo en slags generalister, 

der skal kunne dække et meget bredt 

felt, og vi er så specialister vedrørende det 

psykiske arbejdsmiljø. Den viden vi har her, 

har vi bl.a. fået via kredsene, så vi oplever, at 

der er et rigtigt godt samarbejde. Vi bliver alle 

dygtigere og bedre til at rådgive og hjælpe 

medlemmerne.” 

Pilotprojekt stresshåndtering 

BH: ” Henvendelserne fra de enkelte medlemmer 

der ringer er jo individuelle. Og vi 

har i flere år haft (Det ses også i artiklen fra 

2000 red.) et stort ønske om at afprivatisere 

problemerne og løfte de individuelle henvendelser 

til noget, der kan omsættes til at forebygge 

– og det er så blevet til et pilotprojekt, 

som blev vedtaget i hovedstyrelsen i december 

2007, hvor man udbød projekt ’stresshåndtering” 

til kredsene’. 

Projektet skulle køres med 2 forskellige metoder 

– det ene med supervision, det andet 

med refleksion. 

Det var lagt op som et pilotprojekt hvor vi 

skulle have nogle forløb at sammenligne – 

derfor 2 forskellige metoder, 4 grupper, hvor 

2 forpligtende kredssamarbejder blev udvalgt 

– efter ansøgning – til at deltage.” 

Det ene forløb – med supervision - skulle være 

lukkede grupper, altså ingen løbende tilgang 

i gruppen. Det andet forløb med refleksion 

var et tilbud med åbne grupper.. 

Der var 8 kredssamarbejder der søgte, og det 

blev til 2 forårsprojekter og 2 efterårsprojekter. 

Side 9 

København Vest var det ene – med Hvidovre, 

Tåstrup og Albertslund som deltagende 

kredse og Fyn som det andet. 

København Vests tilbud var metoden refleksion 

og åbne grupper, mens Fyns tilbud var 

supervision og lukkede grupper. 

(Se artiklen af Steen Jeppesen i dette nr. vedr. 

Hvidovres deltagelse. Red) 

BH: ”Forløbene startede i februar 2008. 

Tillidsrepræsentanterne i de tilknyttede 

kredse har orienteret om tilbuddet, og så har 

interesserede meldt sig og været til visitationssamtaler, 

hvor vi har taget stilling til, 

om medlemmet havde lyst til og gavn af at 

være med i en gruppe. Og der har været ca. 

15 deltagere med. 

Deltagerne fortæller, at de har været rigtig 

glade for at være i gruppen. Man har fået et 

fokus på stresshåndtering, som er anderledes 

fordi man har gjort det sammen med andre. 

Noget af det primære har været oplevelsen 

af identifikation. Man kan lytte til, at andre 

fortæller noget man selv har oplevet. 

Deltagerne har været tilfredse med begge 

metoder. 

Noget af det, tilbagemeldingerne går på, er at 

deltagerne i høj grad kan bruge roen – det 

lukkede rum – til at reflektere over, hvordan 

deres lærerliv er, og hvordan problemstillingerne 

er. Man kan få nogle aha-oplevelser undervejs. 

Som gruppeleder har jeg styret med forholdsvis 

hård hånd. 

Det forløber på den måde, at man først har 

en ’siden-sidst-runde’, hvor man kan få fortalt, 

hvad det er, der trykker lige nu, og så 

udvælger vi, hvem der skal modtage refleksion 

denne gang, og vedkommende fortæller 

så om sin problemstilling, og jeg lytter og 

skriver nogle ting ned på tavlen imens. De 

andre må kun lytte, og det kan være rigtig 

vanskeligt – især for lærere! -. 

Processen fortsætter med, at man lader de 

andre reflektere med over bestemte emner, 

men kun når de får lov, og det er – som i så 

mange andre forløb – forbudt at give gode 

råd.


Arkivfotos 

Side 10


Vi har benyttet os af vidensdeling, at sætte 

associationer i gang, og her kan man godt 

fortælle, hvad man selv har oplevet og mener, 

andre kunne have gavn af. 

Derudover har jeg fortalt om nogle emner. 

Et eksempel er: Hvad er professionelt, hvad 

er personligt, og hvad er privat, og hvordan 

kan det lade sig gøre at skille de 3 ting ad. 

Forløbet er foregået i Tåstrup. 

Fælles for begge projekter er, at der har været 

en fra kredssamarbejdet, der har deltaget 

som ’flue på væggen’, og som kun skal lytte. 

I ganske særlige tilfælde kan personen inddrages, 

men kun hvis der tales om noget, 

hvor man mener, at her bør kredsen inddrages, 

fordi den har oplysninger, der kan være 

vigtige for problemløsningen. 

(’Fluen’ har læst og medarbejdet omkring 

Steen Jeppesens artikel andetsteds i bladet. 

Red.) 

Fluen har så også haft som opgave at opsamle 

viden om de lokale arbejdsmiljøproblemer, 

at få viden om, hvordan kredsene kan blive 

bedre til at løfte opgaverne, og i det hele taget 

for at kredsene kan vurdere, om de opfatter 

sådanne forløb som brugbare.. 

Det bliver evalueret på den måde, at hver enkelt 

deltager får et spørgeskema. Derudover 

er det Susanne, som ikke har været gruppeleder 

og dermed ikke involveret lokalt, der foretager 

interviews med en deltager i hvert 

forløb.” 

SG: ”Jeg har også interviewet skoleledere for 

at høre, om de har kunnet mærke, at de har 

haft medarbejdere med i projektet, og så har 

jeg interviewet 2 kredse, inkl. kredsformændene, 

her har det været fra Tåstrup og Hvidovre. 

De har været direkte involveret, og da 

en del af betingelsen ved pilotprojektet er, at 

det skal evalueres, har det været naturligt at 

inddrage deres erfaringer i evalueringen.” 

Afprivatisering 

Sp: Er der tegn på, at man faktisk kan opnå 

noget ved at forebygge frem for at behandle? 

SG: ”Det der har været målet er at støtte en 

mere forbyggende og mere afprivatiserende 

proces ved at gå ind tidligere. Som sagt er 

der jo gået rigtig lang tid, før et medlem har 

ringet ind og bedt om råd. Så vi har villet afprøve, 

om der er metoder, der kan bruges til 

at komme ind tidligere i forløbet. 

En deltager i et af forløbene udtrykte det 

med afprivatiseringen meget flot : ’Jeg sidder 

her med nogle, jeg ikke kender, Og så er der 

en af dem, der fortæller MIN historie.’ 

Det er så vigtigt at vide, at man ikke er den 

eneste.” 

BH: ”Så er det også vigtigt at huske, at medlemmer, 

der ringer til rådgivningen, tit er sygemeldte 

pga. problemerne. Her er gruppedeltagerne 

lærere, der er i arbejde. De er i en 

risikogruppe mht. stress, men de er i gang 

med at lære at nogle redskaber til at håndtere 

det arbejdspres, de arbejder under her og nu. 

Der lader ikke til at være den store forskel på 

deltagernes opfattelse af, hvad de har fået 

med sig af værktøjer – hvad enten det har 

været refleksion eller supervision.. 

Noget af det folk har lært er fx: Man skal 

virkelig overveje, hvilke kampe der er værd 

at kæmpe.” 

Supervision/refleksion 

SP: Supervision stod i den tidligere arbejdstidsaftale 

som noget, der skulle kunne støtte lærerne 

og netop give redskaber til afprivatisering, 

og blev også nævnt i den gamle artikel som noget 

DLF havde forventninger til. Er det jeres 

fornemmelse, at supervision har været brugt i 

større omfang? 

SG: ”Nej. Problemet var, at det bare stod på 

papiret. Der var ingen beskrivelse af, hvordan 

det skulle ind.” 

BH: ”Men det kommer meget an på, hvad 

man lægger i ordet. 

Hvis man tænker det som et struktureret 

mødeforløb, så forekommer det nok næsten 

ikke. Men i den form, hvor der indgår en kollega, 

der er særlig uddannet til at give supervision 

i forhold til elever eller klasser med 

særlige behov, er det mit indtryk, at det i høj 

grad er til stede.” 

Red. kommentar: Denne udvikling er jo tydelig 

at se i forbindelse med udlægningen af det der 

indtil for nylig hed specialundervisningen. 

Side 11


BH: ”Der er en del lærere, der ikke oplever 

supervision som en ubetinget positiv støtte, 

men mere som en slags kontrol, ligesom når 

en anden lærer eller psykolog sendes ind i en 

vanskelig klasse, - så er det for at vejlede og 

ofte for at sige ’Du skal gøre sådan og sådan’. 

Eller hvis ledelsen går ind og observerer og 

siger ’Du får noget supervision’, og sender en 

kollega ind i klassen for at observere og supervisere, 

så kan det opleves som kontrol og 

et ekstra pres og ikke som en mulighed for 

støtte og refleksion. Hvis ordet skal forstås, 

som det var ment, så er der tale om frivillighed 

og en form for ligeværdighed. Der skal 

være tale om, at den enkelte kan vokse. 

Kontrol giver ikke vækst.” 

SG: ”Derfor er ordet ’refleksion’ tit bedre, for 

det er ikke forbundet med den kontroloplevelse, 

som man måske har oplevet i andre 

sammenhænge. 

Og selve det at få fastlagt nogle supervisionsforløb 

har vist sig meget vanskeligt at få 

planlagt på et lærerværelse. Der er refleksion 

mere fleksibelt. Og her tror jeg, man i højere 

grad kan få tænkt det ind i teamsamarbejdet, 

og så er det nemmere at gå til.” 

Rådgivning for andre grupper 

af undervisere 

SP: Er DLFs rådgivning også åben for andre 

grupper af undervisere? 

SG: ”Der er det såkaldte DUS-samarbejde 

(Danske Underviserorganisationers Samråd). 

Her samarbejder vi på forskellige områder, 

bl.a. om arbejdsskader. I 1999 fik vi nogle 

DUS-organisationer ind, og i den forbindelse 

fik vi en ekstra konsulent, så vi nu er 3 

konsulenter her i rådgivningen. 

Gymnasielærerne er den største af disse 

grupper. Derudover er der lærerne fra handelsskoler, 

tekniske skoler og produktionsskoler. 

Og inden for grupperne sker der så også 

nogle sammenlægninger, men vi samarbejder 

med dem på den måde, at vi holder et årligt 

møde med vores psykolognetværk. 

En del af vores rådgivningstilbud er, at medlemmerne 

kan ringe ind til vores rådgivning, 

og hvis problemstillingen har sit udspring i 

arbejdssituationen, så kan vi henvise medlemmet 

til en samtale hos en af vore tilknyttede 

psykologer. Vi har omkring 40 psykologer 

fordelt rundt i hele landet. Og det gør vi 

– igen, som sagt – hvis medlemmet ikke er 

omfattet af et andet tilbud. 

Det er noget af et puslespil at have overblik 

over, hvad der findes af mulighed for at få 

betalt psykologsamtaler, både mht. tilbud, 

og til hvordan reglerne og mulighederne er – 

forsikring, sygesikring hos egen læge osv. osv. 

Alle disse oplysninger skal administreres fleksibelt, 

så vi er sikre på, at medlemmet ikke 

kommer i klemme. 

Man skal også være opmærksom på andre 

forhold. Nogle gange er et medlem på vej ud 

af en arbejdsplads – uanset hvor meget der 

kan bakkes op – og samtalen bør afdække, 

hvilket tilbud, der er mest hensigtsmæssigt i 

den situation 

Lige nu 

– og udviklingen i fremtiden 

SG og BH nævner, at kredsene er ved at gennemføre 

undersøgelser over konsekvenserne 

af ’plads-til-alle’-presset, ’den rummelige folkeskole’, 

’inklusion’ osv. Er der blevet flere 

vanskelige elever efter 2007, hvor de amtslige 

specialforpligtelser flyttede til kommunerne? 

Der har i DLF været landsdækkende møder, 

og man har udfærdiget en undersøgelsesprofil 

som kredsene kan bruge. Flere kredse har gennemført 

disse undersøgelser, og en af konklusionerne 

har været, at medlemmerne er fanget 

i et krydspres mellem for få resurser og mange 

elever med særlige behov. 

Der er mange ting i gang – Der satses virkelig 

på arbejdsmiljøområdet. Der er undervisningsforløb 

for nye sikkerhedsrepræsentanter. 

Branche Arbejdsmiljø Rådet udarbejder materiale, 

specielt beregnet til nye lærere. 

Både Susanne og Birthe mener at udviklingen 

inden for rådgivningen går i retning af et 

mere nuanceret tilbud, med vægt på den forebyggende 

del. 

Side 12


I mange år har Danmarks Lærerforening 

haft stor ”succes” med sin telefonrådgivning 

af lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer. 

Og det fortsætter. 

Der er fortsat rigtig 

mange henvendelser 

til Rådgivningen. 

En stor del af medlemshenvendelserne 

resulterer i en henvisning 

til efterfølgende direkte 

psykologisk rådgivning. Mange af 

henvendelserne i dag relateres til stress. 

På den baggrund valgte DLF at 

forsøge at gå nye veje. Man besluttede 

at iværksætte et pilotprojekt, som tog 

sigte på at undersøge, om man 

kunne forebygge sygemelding pga. 

stress i form af gruppesamtaler osv. 

for lærere, som endnu ikke var sygemeldte, 

men som enten selv eller 

kolleger opfattede som i ”faregruppen” 

for senere stresssygemelding. 

I foråret 2008 blev Hvidovre Lærerforening, 

Albertslund Lærerforening og 

Kreds 16 (skoler i Høje Taastrup 

kommune) sammen udvalgt til at 

deltage i et at 2 samtidige pilotprojekter. 

Pilotprojektet var et forsøg 

på at afdække, om metoden med 

gruppesamtaler for potentielt stressramte 

under ledelse af en uddannet 

socialrådgiver eller psykolog kunne fo- 

Stresshåndtering 

- Et pilotprojekt 

Af Steen Jeppesen 

Arbejdsmiljøansvarlig, Hvidovre Lærerforening 

Indlægget er tilrettelagt i samarbejde med Heidi Yoma Rasmussen, 

arbejdsmiljøansvarlig, kreds16 (Høje Taastrup kommunes skoler) 

Side 14 

Side 13 

rebygge stress og hjælpe deltagerne til bedre 

at håndtere stress. 

Metoden var baseret på: afprivatisering 

af problemerne, videndeling 

og erfaringsudveksling. 

Målet var at forsøge 

at finde en metode, som 

kan bruges lokalt på skoler eller i 

kommuner efterfølgende. 

Fokus var altså at få deltagerne selv til 

at blive bedre til at håndtere stress. 

Alle deltagere var til en visitationssamtale 

hos gruppeleder Birthe Hansen, socialrådgiver 

i DLF’s Rådgivning. 

Gruppeforløbene, et i foråret og et i 

efteråret, var åbne på den måde, at 

der løbende blev optaget nye deltagere, 

hvis der blev plads, hvis nogen 

holdt op. Det var dermed ikke en forudsætning 

at deltagerne skulle deltage 

i hele forløbet. Hvis en deltager følte, at 

behovet ikke længere var der, så gik man 

bare ud af gruppen efter aftale med 

Birthe. 

Forløbene var ellers planlagt med 

8 mødegange hver anden tirsdag fra 

kl. 13 -15 hos Kreds 16. 

Det var aftalt med de kommunale forvaltninger, 

at de deltagende fik tjenestefri, 

hvis det var nødvendigt. 

Flertallet af deltagerne kom imidlertid 

fra Tåstrup, og kun et par lærere fra hen-


holdsvis Albertslund og Hvidovre deltog. 

Der er dog ikke belæg for at tro, at det var 

den geografiske placering i Tåstrup, som var 

årsagen til den skæve rekruttering. Ingen har 

nemlig afvist at deltage med henvisning til 

mødestedets placering eller givet udtryk for, 

at det skulle være et problem. Tåstrup har 

sikkert bare af den ene eller anden grund 

fået udbredt kendskabet til projektet bedre 

end Albertslund og Hvidovre på et tidligt 

tidspunkt i forhold til visitationen. 

Evaluering 

– hvordan skal erfaringerne bruges? 

Pilotprojekterne er nu afsluttede og bliver evalueret 

internt i DLF. Den foreløbige evaluering 

viser, at deltagerne har været glade for 

forløbet og ønsker, at det kunne være et 

”stående tilbud”. 

Hverken DLF centralt eller kredsene i Ho- 

Side 14 

vedstaden Vest har dog økonomi til en fortsættelse. 

Det kunne prioriteres at samles om 

en sådan udgift – DLF har vel i princippet økonomien, 

men det er en principiel diskussion, 

om det er foreningens opgave at finansiere 

det. Men forhåbentlig kan en eller flere 

kommuner tage afsæt i det gennemførte pilotprojekt 

og iværksætte noget lignende til 

forebyggelse af de mange stresssygemeldinger. 

I Hvidovre kunne man forestille sig, at det 

blev indført som en udvidelse af det aktuelle 

tilbud om krisebistand i form af et årligt 

gruppeforløb under ledelse af en af kommunen 

betalt uddannet uafhængig psykolog/socialrådgiver, 

således at man også i et sådant 

tilbud kunne være anonym. 

Det har nemlig vist sig, at nogle af deltagerne 

ikke ville have deltaget, hvis det havde 

været kendt i kommunen, at de deltog. 

Arkivfoto


Trivselsmåling og kompetenceudvikling 

i Hvidovre Kommune 

Samtale med Nina Roth, 

udviklingskonsulent i kommunen, 

til daglig ofte kaldet ”nærværskonsulent” Ved Pia Møller 

Linie 14 har bedt Nina fortælle om kommunens 

tiltag i relation til medarbejdernes 

psykiske arbejdsmiljø 

Om Nina Roth: Ninas baggrund er meget bred: 

bl.a. adjunkt på Kbh.s universitet, arbejde i 

fagbevægelsen omkring TR-uddannelse, konsulent 

andre steder og arbejde i Fødevarestyrelsen. 

Hun fortæller: 

I forbindelse med overenskomst 08 blev lavet 

en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. 

Aftalen har til formål at 

- skabe grundlag for forbedring og udvikling 

af ansattes trivsel og sundhed på 

arbejdspladsen 

- styrke grundlaget for kommunernes 

forebyggelses- og fastholdelsesindsats 

- skabe grundlag for at nedbringe sygefraværet. 

Kommunerne er fra 2008 forpligtet til 

mindst hvert 3. år at foretage målinger af 

medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder 

det psykiske arbejdsmiljø. 

Der er ikke særlige krav til hvordan målingerne 

skal foretages. Det kan ske i tilknytning 

til den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering), 

men behøver ikke hænge sammen 

med den. I Hvidovre har man APV 

hvert år, men i 2009 bliver der ’kun’ trivselsmåling. 

Nina oplyser at det er den samme type 

spørgsmål der bruges. 

Fokus på trivsel og kompetenceudvikling 

– koncept LEAN 

Nina Roth er som nævnt i indledningen officielt 

udviklingskonsulent og blev ansat i 

Hvidovre kommune april 2007. 

Side 15 

Da hun tiltrådte var der fokus på at nedbringe 

fraværet, primært i institutionerne. Der 

blev talt om ’fravær-nærværs-problematik’, 

og Ninas uofficielle titel blev derfor ’nærværskonsulent’. 

Nu er der mere fokus på trivselsmåling og 

kompetenceudvikling, både for medarbejdere 

og ledere. 

Indtil sommerferien er der taget fat på et pilotprojekt 

– i administrationen - (ikke på institutionerne). 

Der skal arbejdes ud fra et såkaldt LEANkoncept. 

’Lean’ betyder som bekendt slank 

eller trimmet, og det handler om at analysere 

arbejdsgange og få mere ud af resurserne, 

men også om at blive gladere samtidig. 

LEAN skal kobles sammen med de initiativer, 

som allerede er i gang omkring ’Anerkendende 

kultur’, og det betyder, at det ikke 

er en primært ’produktionsrettet’ indsats, 

der satses på, men en proces, hvor involvering 

og sprog er i centrum. 

Stress 

og trivsel 

Hvidovre er med i et kommunalt netværk 

omkring trivselsmåling: ’Stress og trivsel’, 

hvor 30 kommuner deltager. Det er dog meget 

forskelligt, hvilke metoder kommunerne 

har valgt til måling. 

I Hvidovre har man valgt et elektronisk 

spørgeskema, der kan besvares direkte via en 

computer med internetadgang og selvfølgelig 

anonymt på de fleste arbejdspladser. Alle 

medarbejdere skal besvare undersøgelsen elektronisk. 

Der er ca. 3500 faste ’ansigter’ ansat i kommunen, 

og det er dem, der skal svare. (Her er


vikarer, timeansatte og andre ’løse folk’ ikke 

medregnet). 

Spørgsmålene som trivselsundersøgelsen er 

baseret på, er som udgangspunkt positivt 

formuleret: 

De falder i 6 kategorier: 

trivsel og tilfredshed generelt 

arbejdsopgaver 

anerkendelse og mening i arbejdet 

udvikling 

samarbejde og dialog 

helbred 

Et par eksempler på formuleringerne fra 

spørgeskemaet: 

Kategori 1: trivsel og tilfredshed generelt: 

Jeg er glad for at komme på arbejde 

Jeg vil anbefale andre at søge job på min 

arbejdsplads. 

En ekstra kategori er ’personalepolitik’ 

Besvarelserne indtastes i systemet Nord HR 

– (tidligere Orbitor), der har været brugt til 

MUS-samtaler og kompetenceprofiler. 

Spørgsmålene er de samme for hele kommunen, 

hvor der tidligere har været mere specifikke 

spørgsmål brugt i de enkelte forvaltninger 

og institutioner i forbindelse med APV 

eller lokale trivselsundersøgelser. Nu bliver 

der en større mulighed for at kunne sammenligne 

på tværs. 

Forventning om brugbare værktøjer 

NR forventer, at undersøgelsen vil levere 

nogle brugbare værktøjer for arbejdspladserne. 

Og i chefgruppen og det centrale samarbejdsudvalg 

(CSU) vil man få mulighed for 

at vurdere, om der er områder, der skal særligt 

fokus på, / eller hvor der er behov for særlig 

indsats. 

Udover de direkte spørgsmål til medarbejderne 

vil der også blive fulgt op på og evalueret 

på personalepolitikken ud fra resultaterne 

fra de medarbejdersamtaler, der er holdt. 

De betegnes hos lærerne som MUS-samtaler 

(medarbejder-udviklings-samtaler). I socialsektoren 

hedder de TUS –samtaler . T for 

trivsel. 

Vej- og Parkområdet var med i et pilotprojekt 

i starten af 2009, hvor de bl.a. testede 

spørgeskemaet. 

Tidligere har der som nævnt været meget fokus 

på fravær-nærvær, og det er helt klart 

stadig en vigtig dimension. Der udbydes kurser 

i kommunalt regi, fx for nye ledere og 

TR-repræsentanter. 

Omsorgssamtaler 

Et spørgsmål som er kommet frem bl.a. på 

kreds 14s kredskursus sidste efterår er de såkaldte 

omsorgssamtaler. Medarbejdere med 

et vist antal fraværsdage indkaldes til samtale. 

Det har en del medarbejdere fundet anmassende 

/ ubehageligt, specielt hvor de mener 

at ledelsen allerede kender årsagerne til 

sygedagene. Også reglen om at ledelsen skal 

tage kontakt med en syg medarbejder, straks 

når vedkommende sygemelder sig, har været 

genstand for debat. 

Og reglen praktiseres åbenbart ret forskelligt. 

NR kan godt forstå, at nogle kan føle sig 

trådt for nær, men fastslår, at omsorgssamtaler 

jo er et led i en dialog, og at de skal forstås 

ud fra den intention, at jo mere der følges op, 

jo mere sandsynlighed er der for at medarbejderne 

fastholdes. At søge at udrede årsager 

til fravær sker både for at tilgodese den 

syge og kollegerne. 

Hun siger, at det selvfølgelig er vigtigt at 

skabe åbenhed og tillid på arbejdspladsen 

frem for en følelse af kontrol. Men hun understreger 

også: ’Som leder kan du ikke 

handle på det, du ikke ved. Derfor samtale 

og dialog.’ 

Nina mener i 

øvrigt generelt, 

at samfundet 

har 

bevæget sig 

væk fra at 

opfatte sygdom 

som tabu 

– og til 

noget man 

kan tale mere 

åbent om. 

Side 16


Den følgende tekst er den informationsskrivelse, som kommunen netop nu udsender til de 

fastansatte medarbejdere vedrørende trivselsmåling på arbejdspladserne 

Få indflydelse på din arbejdsplads! 

Trivselsmåling 2009 

Trivselsmålingen tager temperaturen på trivslen 

og arbejdsglæden i Hvidovre Kommune. 

Alle fastansatte medarbejdere i Hvidovre Kommune 

modtager derfor en invitation til at deltage 

i trivselsmålingen i midten af september 2009. 

Selve undersøgelsen indeholder 44 spørgsmål indenfor 

temaer som trivsel generelt og arbejdsopgaver. 

For de fleste tager det omkring 15 minutter 

at besvare spørgeskemaet. 

Elektronisk besvarelse 

Chefgruppen og CSU/CSIU har besluttet, at 

trivselsmåling 2009 skal være en anonym spørgeskemaundersøgelse, 

der foregå elektronisk via 

en computer med internetforbindelse. 

Du vil få et personligt brev af din nærmeste leder 

med en personlig kode, der giver dig adgang til spørgeskemaet. 

I brevet vil der også være en vejledning i, 

hvordan du besvarer skemaet elektronisk. 

Du kan besvare spørgeskemaet fra en computer med 

internetforbindelse. Det kan du f.eks. gøre fra en 

computer på din arbejdsplads, på biblioteket, fra en 

pc på rådhuset eller derhjemme. I aftaler lokalt, 

hvordan det bedst kan lade sig gøre hos jer. 

Tilbagemeldinger – lokalt og centralt 

Resultatet af trivselsmåling 2009 vises i trivselsrapporter 

for hele kommunen, for hver forvaltning 

og for den enkelte institution eller afdeling. 

Det giver mulighed for både tværgående og lokale 

indsatser i forhold til trivsel. 

I vil på din institution eller afdeling modtage en 

lokal trivselsrapport. Det er din leders ansvar at 

tage initiativ til en dialog eventuelt i samarbejde 

med en lokalt nedsat ansvarsgruppe f.eks. et lokalt 

samarbejdsudvalg. 

Dialogen viser vej til handlinger, der medvirker 

til at fastholde og udvikle trivslen på jeres arbejdsplads. 

Din besvarelse er anonym 

Resultaterne af trivselsmålingen indeholder ingen 

navne og din besvarelse er derfor anonym. 

Side 17 

For at bevare anonymitet får I ikke en lokal trivselsrapport, 

hvis færre end 5 medarbejdere har 

besvaret undersøgelsen, eller hvis I er færre end 

5 medarbejdere på arbejdspladsen. Jeres svar 

indgår i det samlede resultat for forvaltningen. 

Baggrund for undersøgelsen 

Overenskomst 2008 forpligter kommunen til 

fra 2008 mindst hvert tredje år at foretage målinger 

af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. 

Tidsplan for undersøgelsen 

September – oktober 2009 

Alle medarbejdere har mulighed for at svare på 

undersøgelsen fra midten af september til fredag 

d. 9. oktober. 

Alle ledere har mulighed for at svare på trivselsmålingen 

for ledere i samme periode. 

Oktober 2009 

Alle svar behandles, og trivselsrapporter udarbejdes 

af vores samarbejdspartner Obisoft. 

November - december 2009 

Chefgruppe og CSU/CSIU modtager de tværgående 

trivselsrapporter for hele kommunen og 

tager initiativ til handlinger på tværs af kommunen 

til at videreudvikle Hvidovre Kommune 

som en attraktiv arbejdsplads med fokus 

på trivsel og arbejdsglæde. 

Lederen på den enkelte institution eller afdeling 

modtager jeres trivselsrapport. 

Din leder tager initiativ til en dialog om resultatet 

på din arbejdsplads, hvor I i fællesskab 

planlægger handlinger, der skal være med til at 

udvikle trivslen på jeres arbejdsplads. 

Flere oplysninger 

Kontakt udviklingskonsulent Nina Roth tlf.: 

3639 3125 (nrz@hvidovre.dk) 

eller Yery Ibarra-Hansen, tlf.: 3639 3242 

(yim@hvidovre.dk) , Personaleafdelingen.


Rummelighedsundersøgelsens tredje år 

Af Karen Vestergaard, Hvidovre Lærerforening, Pædagogisk udvalg 

Da kommunerne blev sammenlagt, bekymrede 

vi os i kredsstyrelsen for, hvilke konsekvenser 

det ville få for amtsbørnene, når ansvaret 

blev lagt ud til kommunerne. 

Vi frygtede et skred i forhold til, hvilke børn 

der nu ville blive visiteret til specialklasserne. 

Derfor udarbejdede vi vores lille spørgeskema 

til klasselærerne om, hvor mange stærkt 

opmærksomhedskrævende børn, de havde i 

deres klasser, og om nogle af disse børn havde 

en diagnose. 

Spørgeskemaet har nu været udsendt 3 gange. 

Vi må konstatere, at det blev ikke så slemt, 

som vi havde frygtet. 

Der kan nu foretages en sammenligning mellem 

2007 og 2009. 

Antallet af opmærksomhedskrævende børn 

har ligget på ca. 15% hele tiden. 

Antallet af diagnosebørn er i år 81, men procentvis 

udgør de ca. 14% af de vanskelige 

børn. Dette er også nogenlunde det samme 

som i 2007. 

Ser vi på antallet af børn, der får hjælp uden 

at have en diagnose, er det ca. 45%, som det 

også ca. var i 2007. 

Altså ikke de store ændringer. 

Det, der stadig er bekymrende, 

er de børn, der har 

behov for hjælp, men ikke 

får det. 

Med hensyn til lærernes 

kompetencer til at rumme 

disse børn er der til 

gengæld sket en ændring 

til det bedre. 

Hvis man kun kigger på 

nej-svarene, er det nu 

godt ¼, der ikke har 

kompetencer til at rumme 

disse elever. I 2007 var det 

halvdelen. 

Mange lærere svarer 

selvfølgelig både-og mht. 

Side 18 

at kunne rumme; for man får måske hjælp til 

det ene barn, men ikke til det andet. 

Vi tror på, at vores arbejde med at synliggøre 

problemerne med de svært uunderviselige 

elever, har været med til at styre udviklingen 

her i kommunen i forhold til, hvilke kurser 

der er blevet udbudt. 

Vi ved, at vi var de første i landet med vores 

undersøgelse, og at det har bredt sig til de 

fleste af DLF´s kredse. 

DLF har nu fået lavet et stort spørgeskema 

til alle lærere, der går meget mere i dybden 

end vores skema. Vi overvejer at udsende det 

til næste år i stedet for vores eget. 

Vi har set tendensen i udviklingen her i 

kommunen, så det er ikke nødvendigt at undersøge 

det hvert år. 

Derudover vil vi koncentrere vores fortsatte 

arbejde om de elever, der ikke får støtte eller 

som venter på at få støtte. 

Vi arbejder på at udkomme med en værktøjskasse 

til hjælp på de enkelte skoler. 

Derudover arbejdes der selvfølgelig stadig på 

kredsniveau med at påvirke til bedre forhold 

for de 40% af eleverne, der ikke får støtte 

samt deres lærere.


Fra skolens hverdag 

Af skoleudvalgsformand Carsten Jelund 

Linie 14 bad i foråret skoleudvalgsformand Carsten Jelund 

om et bud på hvordan han så på det psykiske arbejdsmiljø. 

Vi vidste at Carsten i skoleåret 2008-09 havde deltaget i forvaltningens 

’cafe-møder’ på skolerne, men han har 

– som det fremgår – været tættere på virkeligheden. 

Som det måske vil være nogle af linie 14 `s 

læsere bekendt havde jeg den store oplevelse i 

februar/marts 2008, at være først elev, siden 

”praktikant” på Frydenhøjskolen. 

Som nytiltrådt formand for skoleudvalget 

var det dejligt, at få lidt af skolens hverdag 

tæt ind på livet. 

Siden faldt der en appelsin ned i min turban, 

idet jeg fik mulighed for at blive ansat som 

tilkaldevikar på en skole i én af vore nabokommuner. 

Senest har jeg fået ”fast skema” med bl.a. 

dansk i 4. klasse som klasselærer og engelsk i 7. 

Selvom jeg kun har virket i relativ kort tid, 

har jeg oplevet, hvor vidunderlige ungerne 

kan være det ene øjeblik og hvor forfærdelige 

de kan være det næste. 

Det ene øjeblik er børnene vidensøgende, det 

næste øjeblik føler man, at man kaster perler 

for svin. (I den betydning ordene havde før 

Hanne Bech Hansen). 

Jeg har derfor fuld forståelse for, at mange 

lærere kan føle de har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. 

Når jeg ikke føler det selv, skyldes det, at opgaven 

er ny for mig, og at jeg derfor – min 

høje alder til trods – ikke er ”slidt” på opgaven, 

samt – på grund af den høje alder – er 

blevet så tung, at jeg er svær at vælte. 

Men det skyldes også i meget høj grad, at jeg 

føler, jeg på ”min” skole har en god ledelse og 

et rigtig godt og hjælpsomt ”lærerværelse”. 

To faktorer, som jeg mener, er meget væsentlige. 

Side 19 

Derfor er jeg også optimistisk med hensyn til 

fremtiden for vort skolevæsen i Hvidovre. 

Jeg havde i perioden op til jul lejlighed til at 

deltage i cafe møderne på alle vore 11 folkeskoler 

samt PPR. 

På de møder mødte jeg engagerede medarbejdere, 

der gerne delte viden, var parat til 

forandringer og som gik til opgaven med 

godt humør. 

Blandt mine første indtryk som nyt medlem 

af skoleudvalget for 11 år siden var en oplevelse 

af, at den danske folkeskole var blevet 

en pigeskole. Det foregik efter pigernes normer 

– og drenge var abnorme. 

Derfor glædede det mig, at næsten alle vore 

skoler som et af cafe-dagens emner havde 

valgt emnet”drenge”. 

Drenge skal have lov til at være rigtige 

drenge, ellers bliver de ikke rigtige mænd. 

God arbejdslyst.


Tilbageblik: 

Bare man kunne få lov til 

at undervise! 

For næsten 10 år siden – i Linie 14 nr. 1 - 2000 bragte vi denne artikel af 

Ann Johansen og Lone Jørgensen, lærere på Sønderkærskolen 

Kan I huske dengang, vi havde tid til at lave store 

projekter og alligevel havde overskud til familien 

og os selv? 

Hvad er der egentlig sket i de små 20 år? 

Vi har talt om det, men ved det alligevel ikke. I 

starten gik det langsomt med de øgede krav og 

forventninger for så at eksplodere de sidste 5 år. 

Moden skifter hele tiden, også i folkeskolen. 

Da vi kom ud fra seminariet, skulle vi lave tværfaglige 

emner. Hvor mange har ikke arbejdet med 

’Grønland’? Der blev arbejdet med tekster, plancher, 

film o.a. I dag hedder det selv samme arbejde 

projektarbejde! Så kom natur/teknik på mode. 

Vi blev sendt på dyre og indviklede kurser i 

fysik. Nu skulle alt pludselig dreje sig om fysik og 

det nærliggende miljø (forurening – vand – luft – 

solenergi). Vi byggede solfangere og lavede vindmøller 

og overskred helt klart vores egne faglige 

grænser. 

Næste hit var ’Story-Line’. Vi gik igen på kursus 

og gik i gang med garn – stof – lim – tapetrester. 

Vi lavede butikker til den store guldmedalje, men 

det tog selvfølgelig overhånd! Nu kom kravet om 

fagligt indhold! 

Aviserne blev fyldt med overskrifter og undersøgelser, 

der viste, at børnene ikke kunne læse! Så 

gik vi selvfølgelig i gang med det. Der blev indkøbt 

nye læsebøger, oprettet sprogværksteder og 

kopieret tekster i den helt store stil. Men det var 

bare ikke godt nok. Nu fandt ’man’ nemlig ud af, 

at de nye læsebøger var ’yt’. Børn kunne kun lære 

at læse ved at bruge de gamle ’Søren og Mette’. 

Alle de prøver (nu kaldet tests), som blev afskaffet 

i vores seminarieår med mange gode argumenter, 

er nu pludselig blevet god tone! Børnene bliver 

testet i alt og måske også læreren? Hvis ’vores 

børn’ ligger lavt placeret i testen, går vi helt 

grassat!! 

Side 20 

Husk også lige på, at vi skal lave individuelle undervisningsplaner, 

der skal evalueres. Vi skal jo 

naturligvis have vores årsplaner klar før sommerferien. 

Bøger til næste skoleår skal bestilles inden 

17/1. Det kaldes langtidsplanlægning. 

Det klarer vi naturligvis, mens vi holder team-møder, 

møder i featureudvalget, møder hos psykolog, 

møder med forældre, møder om fællesindkøb til 

formning, specialundervisningsmøder, hjemmebesøg 

hos to-sprogede elever o.a. 

Vi afsætter gerne en aften om ugen til møder med 

pædagogerne om det nye modeflip ’Leg og Læring’. 

(De skal jo passe børnene om eftermiddagen, 

hvor det passer os at holde møde!) I dette samarbejde 

med pædagogerne har vi virkelig fået brug 

for vores veludviklede fantasi. 

Selvfølgelig har vi også fri nogle aftener. Men så ringer 

Nadias mor for anden gang den uge efter kl. 20. Nu 

har hun jo fået fodvorter, og katten døde i forgårs! 

Endelig er det weekend!! Vi har fri. Vi kan trygt 

læse avisen i denne tid. Der sker så meget ude i 

verden, så folkeskolen går fri i dag. Vi drager glade 

til fest. Bordherren spørger, hvad vi laver. Åh 

Gud!!! Hele selskabet bruger de næste 2 timer på 

at komme med historier om dårlige lærere, der kun 

arbejder 45 minutter i timen, har fri kl. 12, og så er 

der jo alle ferierne. 

Her i 2009 tilføjer Ann og Lone: 

Tankevækkende, at dette er skrevet for 10 år siden. 

Tænk, hvis vi dengang vidste hvad der kom af 

kontraktmål, indsatsområder, anbefalinger, elevplaner, 

elektronisk indtastning af elevfravær, 

’husk at gå på lærerintra – og tag stilling til alle de 

meddelelser, der kommer’, evaluering af ALT – 

helst skriftligt – og glem ikke inklusion. Nu skal vi 

kunne rumme ALLE elever. Og sådan kunne man 

blive ved!


Internationalt samarbejde 

Det har siden begyndelsen af 1990-erne været 

en opgave for folkeskolen at arbejde med 

en international dimension i undervisningen. 

Det lægger formuleringen i skolens formål 

”…forståelse for andre kulturer” en overordnet 

ramme for, men også i beskrivelsen af de 

enkelte fags indhold optræder kravet om at 

medtage en international dimension. Det er 

således tilfældet i faget engelsk, hvor stk. 3 i 

formålet lyder sådan: 

”Undervisningen skal give eleverne indsigt i 

kultur- og samfundsforhold i engelsktalende 

lande og derved styrke deres internationale forståelse 

og forståelse af egen kultur.” 

Det er måske ikke så overraskende, men også 

i faget dansk kan man allerede i formålet finde 

denne formulering i stk. 3: 

”Undervisningen skal give eleverne adgang til 

det nordiske sprog- og kulturfællesskab.” 

Flere af skolens øvrige fag indeholder på lignende 

måde formuleringer, der lægger op til 

at arbejde med andre landes geografiske, kulturelle, 

historiske og politiske forhold, altså 

være opmærksom på, at perspektivet i dag 

og i fremtiden er globalt, og at vi også i skolen 

skal inddrage dette perspektiv for at kunne 

give eleverne et grundlag for at leve i og 

forholde sig til den globale landsby. Tænk 

blot på den globale opvarmning, udnyttelsen 

af jordens ressourcer og lokale konflikter og 

krige som fælles udfordringer. 

At verden er blevet mindre og dermed mere 

nærværende og af umiddelbar betydning for 

os alle er den måske mest nærliggende begrundelse 

for, at vi skal arbejde med en international 

dimension i skolens undervisning. 

Men der er også andre grunde. 

- hvorfor? 

Af tidligere chefkonsulent Sten Sjørslev, skole- og kulturforvaltningen 

Side 21 

Man siger, at kendskab giver venskab, og det 

er der uden tvivl noget om. Vores kontakter 

til lærere og skoleledere i Shropshire i England, 

beskrevet i Linie 14s januar nummer, 

har helt sikkert givet venskab, fordi vi efterhånden 

har lært hinanden at kende. Og venskab 

betyder ikke alene, at man kan have det 

hyggeligt sammen; det betyder også, at man 

kommer væsentligt længere i forståelsen af 

de værdier og den praksis, som andre landes 

lærere og skoler bygger på og gennemfører. 

Man kan læse sig til mange oplysninger om 

et lands skolesystem, men for til fulde at forstå 

baggrunden og handlingerne, skal man 

have den personlige kontakt med hinanden. 

Vi bliver meget bedre til at forstå vores egne 

bevæggrunde og handlemåder, når vi bliver 

stillet over for spørgsmål fra personer uden 

for egen kulturkreds. Det er yderligere en 

grund til at arbejde med en international dimension. 

Det betyder nemlig, at vi så at sige 

tænker vores egne antagelser, forestillinger, 

holdninger og måder at gøre ting på igennem 

ud fra en ny synsvinkel. Vi får holdt et spejl 

op foran os, og det kan der undertiden komme 

overraskende nye erkendelser ud af. Nye 

forståelser og indsigter vi kan udnytte til at 

forbedre vores egen praksis. 

Endelig er der utrolige læringsmuligheder for 

skoler, lærere og elever i at være i kontakt 

med hinanden. Og i dag er kontakt og kommunikation 

et on-line fænomen. De nye teknologier 

giver os tekst-, lyd- og billedkontakt 

på et splitsekund, og vi kan kommunikere 

løbende med hinanden, men vi kan også lagre 

og bearbejde informationer af et helt ufatteligt 

omfang. Vi er blevet i stand til at skabe


virtuelle fællesskaber – grupper der kan 

kommunikere med hinanden via internettet. 

Og det bør vi selvfølgelig udnytte i undervisnings- 

og læreprocessen i skolerne. Tænk blot 

på, hvad den interaktive tavle kan komme til 

at betyde for pædagogikken. 

Af alle disse gode grunde skal vi arbejde med 

en international dimension i skolens undervisning. 

Derfor har vi også lagt op til fortsat 

at samarbejde både med Shropshire i England 

og med de nordiske venskabsbyer. I forhold 

til Shropshire har vi formuleret et partnerskab 

omkring emner som naturfagsundervisning, 

inklusion og brug af it og medier. 

Og på den baggrund søgt det nye program 

Sten Sjørslev på skolebesøg under Hvidovre-studieturen til Shropshire, England, oktober 2008. 

Side Side 21 22 

Comenius Regio om midler til i en 2 års periode 

at arbejde med disse temaer på kommunalt 

plan og skoleplan. I forhold til de nordiske 

venskabsbyer gennemførte 2 skoleledere 

og 4 lærere fra Langhøjskolen og Gungehusskolen 

sammen med undertegnede et Norden 

Skole Træf i Tuusula i november 2008 om temaet 

specialundervisning. Næste træf foregår 

i Hvidovre i 2010 og har science som tema. 

I den mellemliggende periode er der lagt 

op til virtuel kontakt gennem vores lokale 

fællesnet (HVIPP). I uge 38 afholdes venskabslege 

i Tuusula med deltagelse af elever 

og lærere fra Hvidovre og de øvrige nordiske 

venskabsbyer


Klokken er 10.00 og vi er bænkede i den store 

aktivitetssal på Coleham Primary School 

i Shrewsbury. Det er tid til ”assembly”! 

På et nik fra skolelederen til de to elever 

ved musikanlægget starter musikken 

– Elgars cellokoncert i emol – 2. sats 

– adagio. 

To andre elever holder indgangsdørene 

åbne og eleverne kommer ind. Stille, rolige 

og langsomt som den bevægende musik 

finder de deres plads og sætter sig i lange 

rækker på gulvet, mens lærerne tager 

plads ude i siden. Til sidst er salen fyldt og 

musikken stopper. For straks efter at blive 

fulgt af en munter sang om Jesus – ”Thank 

you Jesus because I was born”. Og der bliver 

sunget til og med højt humør. 

Efter en kort bøn holder skolelederen en 

tale. Hun fortæller om en fodboldkamp, 

hvor der sker en masse både på og uden 

for banen og blandt andet også om de 

advarsler, som dommeren giver nogle af 

spillerne. Eleverne er helt med og giver 

deres besyv med – ved håndsoprækning 

selvfølgelig! Hensigten er tydelig – vi 

snakker om regler – regler for, hvordan vi 

skal opføre os på de forskellige ”baner” vi 

”spiller” på, og det hænger jo fint sammen 

med månedens værdiord, som vi finder 

slået op mange steder på skolen – tolerance! 

Og så skal vi have en ny sang. Op at stå, og 

vi skal klappe til sangen. Vi klapper selvfølgelig 

med – det kommer helt af sig selv. 

Og så er vi nået til afslutningen, hvor 

– ”Star of the week” skal findes i alle 

klasserne. Spændingen er stor. På skift 

fortæller klasselæreren, hvem der er valgt 

og hvorfor. Variationen i begrundelserne 

Adagio…. 

Personligt stemningsbillede og 

refleksion fra den kommunale studietur 

til Shropshire, England i efteråret 2008 

Side 23 

Af Jørgen Lund 

er store – god opførsel i kantinen, fin oprydning 

i fællesrummene, god orden i garderoben, 

stor hjælpsomhed og venlighed 

over for andre og da også ind imellem for 

en særlig fin, faglig indsats. Også den enkelte 

klasse får tildelt points i forhold til 

forskellige gøremål. 

De præmierede elever kommer op, modtager 

deres diplom og modtager kammeraternes 

klapsalver, for dem er der mange 

af. Det er populært at få et diplom og det er 

populært hos alle de andre skolekammerater. 

Deres tur kommer også en dag! 

Musikken sætter ind igen – og ”adagio” går 

eleverne stille og roligt tilbage til klasserne. 

Jeg sider tilbage med en dejlig, god fornemmelse 

i maven. Ikke kun fordi jeg holder af 

musikken, men fordi jeg oplever et positivt 

samvær mellem børn og lærere omkring 

det, der er deres fællesskab – skolen med 

dens mange muligheder og opgaver. Også 

det religiøse islæt, som alle engelske skoler 

skal tilgodese i deres daglige praksis, synes 

jeg om – ikke som forkyndelse, men som et 

OK udgangspunkt for de værdier, der er væsentlige 

i ethvert samvær. Illustreret fint af 

skolelederen på St. Lawrence Primary, da 

han spurgte eleverne efter historien om den 

barmhjertige samaritan hvordan kan du 

være en god ven? 

Mange skoler afholder samlinger på forskellige 

niveauer og med forskellig baggrund, 

men gør vi det nok? I en tid, hvor 

vore elever kan forekomme, adspredte, 

utilpassede og rodløse var det måske en 

ide, at kigge på den værdi, der ligger i at 

være fælles om noget – vi kan jo bare starte 

”adagio”!

LINIE 


Idrætsvej 73 l 2650 Hvidovre l Tlf.: 3677 7014 

E-mail: 014@dlf.org l Hjemmeside: www.dlfkreds14.dk 

Kontortid: Mandag-torsdag fra 10-16 l Fredag fra 10-14

Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?