Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

More documents

Recommendations

Info

Nr. 2 LINIE 2009 BH: ”Man skal altså huske, at kvaliteten ikke er undersøgt, ligesom tilbuddets omfang jo kan ændre sig . Hvis økonomien spidser til, kan et tilbud jo skrumpe. Det er en levende proces. Vi har da set, at nogle kommuner reducerer deres tilbud lidt i slutningen af året, og så bliver det udvidet igen i det nye års budget.” Trivsel på arbedspladsen En del af overenskomst 2008 er en sundhedsaftale, hvor der også indgår at trivsel på arbejdspladsen. Hvordan det så udmøntes, er meget forskelligt. Og Susanne og Birthe giver nogle bud på, hvad de hører som eksempler på, hvad der indgå i ’trivsel på arbejdspladsen’. Det kan være alt fra 2 samtaler årligt med skolepsykologen, via gratis frugt på arbejdspladsen til gratis massage og fitness. Psykiske arbejdsproblemer er et fælles anliggende SG: ”Og når vi har sagt, at antallet af henvendelser til os centralt i DLF er gået en smule ned, så er fremtidsudsigterne jo netop meget afhængige af de lokale tilbud, der bliver etableret. Men en vigtig ting er, at der også er sket en klar udvikling: Psykiske arbejdsproblemer har tidligere nærmest været betragtet som den enkeltes problem, men nu har der været en proces i gang i et stykke tid, hvor man efterhånden taler mere med hinanden om hvordan man har det. Psykisk arbejdsmiljø er noget fælles, ligesom fx udfærdigelse af APV (arbejdspladsvurdering) og trivselsmålinger er med til at sætte det på dagsordenen som et fælles problem. Men det var en meget svær proces at få sat i gang på skolerne, for det der gør den slags samtaler vanskelige er, at man skal mere personligt ind og forholde sig, end der måske har været tradition for i lærerfaget. Bare det at få øvet sig i at finde et sprog, hvor man kan tale om disse ting på en ordentlig måde - det er noget, der har været Side 8 brugt og stadig bruges en masse energi på. Men nu kræves det – nu skal man gøre det. Skolen skal have en stress-politik, udfærdige APV og skal i gang med trivselsmålinger. En ting er at få startet den proces, - det er vigtigt, - men det der er lige så betydningsfuldt er, at når man så har fået lavet en politik, en plan, så skal den holdes aktiv, så den ikke bare ender i en mappe, et arkiv, hvor ingen kan finde den, når der er brug for den.” BH: ”Men der ER fokus på det. Jeg kan fortælle fra møde i Videnscenter for Arbejdsmiljø, at man her er i gang med et arbejde, hvor der i dette skoleår sættes fokus på undervisermiljøet. Der kan afholdes fællesmøder i hver enkelt kommune med alle relevante parter – kredse, tillidsrepræsentanter, skoler på tværs, skoleledere. Centret har ansat konsulenter, der kan rekvireres til inspirerende oplæg. Folkeskolelærerne er prioriteret højt i denne sammenhæng. Det omfattende arbejde, der er lavet her i DLF og lokalt igennem en del år, det gør jo, at vi er i fokus og bliver prioriteret. Det har været et langt stræk – med grundig dokumentation.” TRIPS SG: ”Der har været efterlyst forskning fra skoleområdet. Der har kørt et projekt med 2 skoler og 2 andre virksomheder involveret. Det handler for skolernes vedkommende om, hvordan lærerne administrerer deres lærerrolle, og hvordan de trives med det. Det er et forskningsprojekt, der løber over et par år, Det hedder TRIPS, som står for Trivsel, Produktivitet og Selvledelse. Forebyggelse BH: ”Der er som sagt sket en forskydning i vores indsats. Det kan bl.a. ses på et pilotprojekt vi har været i gang med. Nu er arbejdsgiversiden i gang med at udfylde deres forpligtelser i forhold til trivsel, sundhed og dermed psykisk arbejdsmiljø – som en del af
Nr. 2 LINIE 2009 overenskomst 2008. Vi, DLF, kan måske så i højere grad servicere kredsene og arbejde mere forebyggende. Kredsene løfter rigtig meget. Det er dem der har lokalkendskabet. Kredsene har folk i samarbejds- og sikkerhedsstrukturen, så de kender problemerne. Her kommer vi ind som sparringspartnere. De kan jo kontakte os ligesom alle andre medlemmer om de problemstillinger de har, og det er jo problemer på et andet niveau. Det er faktisk en særskilt del af vores arbejde og rådgivning.” SG: ”Kredsens folk bliver jo en slags generalister, der skal kunne dække et meget bredt felt, og vi er så specialister vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Den viden vi har her, har vi bl.a. fået via kredsene, så vi oplever, at der er et rigtigt godt samarbejde. Vi bliver alle dygtigere og bedre til at rådgive og hjælpe medlemmerne.” Pilotprojekt stresshåndtering BH: ” Henvendelserne fra de enkelte medlemmer der ringer er jo individuelle. Og vi har i flere år haft (Det ses også i artiklen fra 2000 red.) et stort ønske om at afprivatisere problemerne og løfte de individuelle henvendelser til noget, der kan omsættes til at forebygge – og det er så blevet til et pilotprojekt, som blev vedtaget i hovedstyrelsen i december 2007, hvor man udbød projekt ’stresshåndtering” til kredsene’. Projektet skulle køres med 2 forskellige metoder – det ene med supervision, det andet med refleksion. Det var lagt op som et pilotprojekt hvor vi skulle have nogle forløb at sammenligne – derfor 2 forskellige metoder, 4 grupper, hvor 2 forpligtende kredssamarbejder blev udvalgt – efter ansøgning – til at deltage.” Det ene forløb – med supervision - skulle være lukkede grupper, altså ingen løbende tilgang i gruppen. Det andet forløb med refleksion var et tilbud med åbne grupper.. Der var 8 kredssamarbejder der søgte, og det blev til 2 forårsprojekter og 2 efterårsprojekter. Side 9 København Vest var det ene – med Hvidovre, Tåstrup og Albertslund som deltagende kredse og Fyn som det andet. København Vests tilbud var metoden refleksion og åbne grupper, mens Fyns tilbud var supervision og lukkede grupper. (Se artiklen af Steen Jeppesen i dette nr. vedr. Hvidovres deltagelse. Red) BH: ”Forløbene startede i februar 2008. Tillidsrepræsentanterne i de tilknyttede kredse har orienteret om tilbuddet, og så har interesserede meldt sig og været til visitationssamtaler, hvor vi har taget stilling til, om medlemmet havde lyst til og gavn af at være med i en gruppe. Og der har været ca. 15 deltagere med. Deltagerne fortæller, at de har været rigtig glade for at være i gruppen. Man har fået et fokus på stresshåndtering, som er anderledes fordi man har gjort det sammen med andre. Noget af det primære har været oplevelsen af identifikation. Man kan lytte til, at andre fortæller noget man selv har oplevet. Deltagerne har været tilfredse med begge metoder. Noget af det, tilbagemeldingerne går på, er at deltagerne i høj grad kan bruge roen – det lukkede rum – til at reflektere over, hvordan deres lærerliv er, og hvordan problemstillingerne er. Man kan få nogle aha-oplevelser undervejs. Som gruppeleder har jeg styret med forholdsvis hård hånd. Det forløber på den måde, at man først har en ’siden-sidst-runde’, hvor man kan få fortalt, hvad det er, der trykker lige nu, og så udvælger vi, hvem der skal modtage refleksion denne gang, og vedkommende fortæller så om sin problemstilling, og jeg lytter og skriver nogle ting ned på tavlen imens. De andre må kun lytte, og det kan være rigtig vanskeligt – især for lærere! -. Processen fortsætter med, at man lader de andre reflektere med over bestemte emner, men kun når de får lov, og det er – som i så mange andre forløb – forbudt at give gode råd.
Page 1 and 2: LINIE Hvidovre Lærerforening Nr. 2
Page 3 and 4: Nr. 2 LINIE 2009 Leder: Morgendagen
Page 5 and 6: Nr. 2 LINIE 2009 Rummelighed og/ell
Page 7: Nr. 2 LINIE 2009 deres ret. Men hvi
Page 11 and 12: Nr. 2 LINIE 2009 Vi har benyttet os
Page 13 and 14: Nr. 2 LINIE 2009 I mange år har Da
Page 15 and 16: Nr. 2 LINIE 2009 Trivselsmåling og
Page 17 and 18: Nr. 2 LINIE 2009 Den følgende teks
Page 19 and 20: Nr. 2 LINIE 2009 Fra skolens hverda
Page 21 and 22: Nr. 2 LINIE 2009 Internationalt sam
Page 23 and 24: Nr. 2 LINIE 2009 Klokken er 10.00 o

Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?