Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

Nr. 2 LINIE 2009
deres ret. Men hvis der skal psykologsamtaler
til, så skal vi jo ikke ud og konkurrere
med arbejdsgiverne. Hvis der er tilbud i en
kommune om fx psykologsamtaler til medarbejdere
med stress, så er det det tilbud, der
skal benyttes. Men stadigvæk: Alle medlemmer
er velkomne til en samtale med os.
Den tidligere ordning om at vi, DLF, skulle
søge på medlemmets vegne skal ses som en
måde, hvor vi som fagforening kan lægge
pres på arbejdsgiveren. Og nu er det så blevet
meget nemmere med alle de lokale tilbud og
ordninger, der er kommet.”
Ændret fokus
På DLFs hjemmeside står der under ’rådgivning’
flere mere specifikke områder.
Susanne Grove og Birthe Hansen forklarer:
”Psykisk arbejdsmiljø er et begreb, der som
en paraply dækker over mange ting.
Udviklingen har gjort, at der er ændret fokus
en smule. – Tilbage i 2000 var et af nøgleordene
’udbrændthed’. Nu er det ’stress’ der tales
rigtig meget om. Og det hænger sammen
med arbejdsmængde, arbejdspres, forandringer.
Og vi kan se fra vores henvendelser, at
faktoren ’arbejdspres’ har været stigende de
seneste år. Herunder gemmer sig også
’stress’. Og ’stress’ er også en naturlig følge
af, eller kan være årsag til samarbejdsproblemer.
Henvendelserne her i 2009 handler i høj grad
om, at nogle medlemmer synes, det er svært
at følge med, svært at nå det hele…
Det er desværre noget generelt på flere arbejdspladser,
at der er sket en tempoopskruning
og en stor forandringshyppighed.”
På et spørgsmål om der kan ses tendenser til særlige
geografiske ’problemområder’ svarer Susanne
og Birthe: ”Som sagt er det jo kun de 3%, vi
hører direkte fra, men det er ikke det samme,
som at vi ikke har en fornemmelse af, hvad det
handler om, men det er ret bredt fordelt.
Vi registrerer henvendelserne i skemaer, så
der kan udfærdiges statistik på området efterfølgende,
men vi har dermed også mulighed
for at få bekræftet, om vores fornemmelser
af ’problemområder/skoler’ er korrekt.
Side 7
Og når nu arbejdsgiverne – heldigvis da – har
tilbudt mange forskellige foranstaltninger, så
indebærer det selvfølgelig samtidig, at vores
muligheder for et overblik ikke er de samme.”
Hvad er et godt tilbud?
Begge fastslår, at der er kommet et boom i arbejdsgivertilbud,
men der hvor DLF så har en
vigtig opgave i dag, er at vejlede om, hvad et tilbud
så skal indebære for at være et godt tilbud.
Det nytter fx ikke at tilbuddet til en lærer i krise
er samtaler med skolepsykologen.
Man kan ikke bruge en, som man til daglig er
samarbejdskollega med. Det skal være en, man
ikke kender.
Og de understreger: ”Det er de lokale kredse
der har mulighed for gå ind og påvirke, når
vi hører om ordninger og tilbud, som ikke er
tilfredsstillende. ”
’Danmarkskortet’
Sp: Hvor bredt dækker kommunernes tilbud?
BH: ”Det er meget svært at svare på, for vi
ved ikke hvad de forskellige tilbud dækker.
Men vi har lavet en undersøgelse, hvor vi har
sendt 4 spørgsmål ud til kommunerne, og ud
fra svarene har vi lavet en registrering – og
det er så det vi kalder ’Danmarkskortet’ og
det ligger på DLFs hjemmeside under ’rådgivning’.
Her kan man gå ind og se 5 kategorier* men
selvfølgelig kan man ikke se kvaliteten. Det
er kredsene, der har kendskabet til det, og vi
henviser da også til den lokale kreds på
hjemmesiden.”
*De 5 kategorier er:
1) intet tilbud om psykologbistand
2) tilbud om psykologbistand efter vold
og trusler om vold
3) tilbud om psykologbistand efter vold
og trusler om vold eller stress
4) tilbud om psykologbistand efter vold
og trusler om vold eller stress og andre arbejdsrelaterede
problemer
5) tilbud om psykologbistand efter vold
og trusler om vold eller stress og andre arbejdsrelaterede
og private problemer.
(Hvidovre er placeret i kategori 5. Red.)