Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

Nr. 2 LINIE 2009
Klokken er 10.00 og vi er bænkede i den store
aktivitetssal på Coleham Primary School
i Shrewsbury. Det er tid til ”assembly”!
På et nik fra skolelederen til de to elever
ved musikanlægget starter musikken
– Elgars cellokoncert i e­mol – 2. sats
– adagio.
To andre elever holder indgangsdørene
åbne og eleverne kommer ind. Stille, rolige
og langsomt som den bevægende musik
finder de deres plads og sætter sig i lange
rækker på gulvet, mens lærerne tager
plads ude i siden. Til sidst er salen fyldt og
musikken stopper. For straks efter at blive
fulgt af en munter sang om Jesus – ”Thank
you Jesus because I was born”. Og der bliver
sunget til og med højt humør.
Efter en kort bøn holder skolelederen en
tale. Hun fortæller om en fodboldkamp,
hvor der sker en masse både på og uden
for banen og blandt andet også om de
advarsler, som dommeren giver nogle af
spillerne. Eleverne er helt med og giver
deres besyv med – ved håndsoprækning
selvfølgelig! Hensigten er tydelig – vi
snakker om regler – regler for, hvordan vi
skal opføre os på de forskellige ”baner” vi
”spiller” på, og det hænger jo fint sammen
med månedens værdiord, som vi finder
slået op mange steder på skolen – tolerance!
Og så skal vi have en ny sang. Op at stå, og
vi skal klappe til sangen. Vi klapper selvfølgelig
med – det kommer helt af sig selv.
Og så er vi nået til afslutningen, hvor
– ”Star of the week” skal findes i alle
klasserne. Spændingen er stor. På skift
fortæller klasselæreren, hvem der er valgt
og hvorfor. Variationen i begrundelserne
Adagio….
Personligt stemningsbillede og
refleksion fra den kommunale studietur
til Shropshire, England i efteråret 2008
Side 23
Af Jørgen Lund
er store – god opførsel i kantinen, fin oprydning
i fællesrummene, god orden i garderoben,
stor hjælpsomhed og venlighed
over for andre og da også ind imellem for
en særlig fin, faglig indsats. Også den enkelte
klasse får tildelt points i forhold til
forskellige gøremål.
De præmierede elever kommer op, modtager
deres diplom og modtager kammeraternes
klapsalver, for dem er der mange
af. Det er populært at få et diplom og det er
populært hos alle de andre skolekammerater.
Deres tur kommer også en dag!
Musikken sætter ind igen – og ”adagio” går
eleverne stille og roligt tilbage til klasserne.
Jeg sider tilbage med en dejlig, god fornemmelse
i maven. Ikke kun fordi jeg holder af
musikken, men fordi jeg oplever et positivt
samvær mellem børn og lærere omkring
det, der er deres fællesskab – skolen med
dens mange muligheder og opgaver. Også
det religiøse islæt, som alle engelske skoler
skal tilgodese i deres daglige praksis, synes
jeg om – ikke som forkyndelse, men som et
OK udgangspunkt for de værdier, der er væsentlige
i ethvert samvær. Illustreret fint af
skolelederen på St. Lawrence Primary, da
han spurgte eleverne efter historien om den
barmhjertige samaritan ­ hvordan kan du
være en god ven?
Mange skoler afholder samlinger på forskellige
niveauer og med forskellig baggrund,
men gør vi det nok? I en tid, hvor
vore elever kan forekomme, adspredte,
utilpassede og rodløse var det måske en
ide, at kigge på den værdi, der ligger i at
være fælles om noget – vi kan jo bare starte
”adagio”!