EN ANDEN VERDEN - Forlaget BIOS

Grønland. Samtidig er det begrænset, hvad der bliver oversat til grønlandsk af litteratur og fagbøger, der
handler om andet end Grønland. Der udgives to udmærkede aviser 91 , men de indeholder meget lidt
udenlandsk/udenrigspolitisk stof. I de mindre byer og i bygderne er det umuligt at opdrive en
udenlandsk avis, og ofte er de grønlandske aviser gamle, før de kommer frem. Videoer, computerspil og
DVD’er er i omløb blandt naboerne, og videobutikker bliver flittigt besøgt. Nuuk er den eneste by, der
har en rigtig biograf i kulturhuset Katuaq. Selvfølgelig er der en rivende ungdomskultur med
mobiltelefoner, computerspil, musik, sport mv. Cd-mediet er populært, og der findes flere små studier,
som udgiver rytmisk musik. Der har i mange år været en stærk tradition for kun at synge på grønlandsk,
når man indspillede pop- og rockplader. Nu er flere begyndt at synge på engelsk, og der er langsomt
ved at åbne sig et internationalt marked. Selvom de unge synger på engelsk, er der ingen i tvivl om, at
det er grønlændere, der synger. De unge tager den udenlandske genre og fortolker den ud fra deres
egen verden, og det kommer der ofte noget spændende musik ud af (Bjørst 2004: 16). Visse dele af
udenlandsk kultur kommer altså helt ukommenteret ind via medierne som f.eks. TV, hvor andre
udefrakommende påvirkninger bliver taget op og fortolket i en grønlandsk kontekst som i f.eks. musik
og bliver en del af en meget personlig selv-repræsentation. Under mit ophold i Grønland i 1999 spurgte
jeg en grønlandsk musiker, om den grønlandske musik var truet. Han svarede:
”Hvis man åbner op for, hvad der tilbydes i f.eks. Island, Canada og Danmark, tror jeg ikke, det ville true grønlandsk
musik. Når man f.eks. ser på Island, så har det måske givet mere styrke til at holde på deres kultur. I dag er man
fuldstændig ligeglad, man mærker ikke, at man vil beholde kulturen i Grønland, fordi dagene er ens, som man siger, og
det er også noget med holdninger. Man kan ikke bare tage til Nuuk for at opleve en koncert eller til Aasiaat.
Flybilletterne er alt for dyre. Det er kun om sommeren, man kan tage af sted, fordi man har sparet op i løbet af foråret til
at tage til Aasivik 92 eller til Nuuk og se Katuaq” 93 (J. Henningsen 1999/ Bjørst 2004: 19).
På den ene side tales der om, at den grønlandske kultur er truet, og på den anden side er det svært at se,
hvor ”den store stygge ulv” skulle komme fra. Den mest massive kulturelle påvirkning kommer
selvfølgelig fra danskere bosiddende i Grønland. Til gengæld er der ikke særlig mange andre
nationaliteter repræsenteret i Grønland 94 .
De hurtige ADSL- internetforbindelser er blevet meget populære i Grønland. Bare i 2004 har 3000
grønlændere investeret i ADSL-forbindelser, og efterspørgslen er nu så stor, at Tele Greenland på et
tidspunkt måtte melde udsolgt i flere byer. I modsætning til Danmark betaler brugeren også direkte for
91 Grønlands to aviser hedder Sermitsiaq og Atuagagdliutit/ Grønlandskposten.
92 ”Aasivik” betyder på dansk ”sommerboplads” og var det sted, som fangerfamilierne i tidligere tider mødtes om
sommeren. Siden 1970’erne har det været betegnelsen for en årlig kulturfestival, der er blevet afholdt forskellige steder på
Vestkysten.
93 Interview med Johan Henningsen den 18. marts 1999, Sisimiut.
94 Et mindre antal færinger og islændinge er fastboende i Grønland.
68