FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House

FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED FÆLLESSKAB LIGEVÆRDIGHED MEDINDFLYDELSE

INDHOLD 

FORUD FOR SIN TID 

Poul Nyrup 

TILLYKKE TIL EN PIONÉR 

Københavns Kommune 

PÅ EGNE ARBEJDSBEN 

Kernehuset 

SNOR I LIVET 

Bogstøtten 

DET SÅRBARE MENNESKE 

Digt 

GIV MIG UNGDOMMEN TILBAGE 

Klub Fontana 

SÅRBARHEDEN BAG FACADEN 

Medlemshistorie 

UDDANNELSE MED KAPOW 

Ungdomsuddannelse 

PÅ TVÆRS AF GEOGRAFI 

Samarbejde 

VI BAKKER OP 

Støtteforeningen 

04 

06 

08 

10 

12 

14 

16 

18 

22 

26 

28 

30 

32 

34 

36 

38 

40 

42 

44 

46 

48 

I FOUNTAIN HOUSE 

TROR VI PÅ MENNESKER 

Forord v. Asger Søndergaard 

FOUNTAIN HOUSE 

Digt 

EN ANDEN TIDSZONE 

Kernehuset 

UD PÅ ARBEJDSMARKEDET 

Kernehuset 

EN REJSE FOR LIVET 


ALLE STRENGE I SPIL 

Klub Fontana 

FRA SVAR TIL GODE SPØRGSMÅL 

Klub Fontana 

ET SPØGELSE BLIVER SIG SELV 


KUNST FORVANDLER 

Kultur 

KOMPETENCERNES HUS 

Bestyrelse 

HISTORIE 

25 år i billeder 

Fountain House, Teglværksgade 22, 2100 København Ø. Tlf. 3916 0910 www.fountain-house.dk 

40 

Udgivet af Fountain House december 2011 

Redaktør: 

Marianne Schjøtt Rohweder 

Redaktionsgruppe: 

Henrik Larsen, Anne Birgitte Arnsfelt, 

Victor Th. A. Beyondi, Joachim Jørgensen, 

Vibeke West, Ulrik Green, 

Stefan Harder, Jørgen Knudsen, 

Tine T. Ovesen, Katrine Duus-Boolsen. 

Illustrationer: 

Stefan Harder, Vibeke West, Søren Mørk, 

Anne Helle 

Modeller: Jennifer, Malene og Simon 

Foto: 

Jørgen Knudsen (hvis andet ikke er anført) 

Oplag: 

1000 eksemplarer 

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Aps 

ISBN: 978-87-994951-0-8 

6 

18 

28

Forord 

I FOUNTAIN HOUSE TROR VI PÅ 

Mission 

Fountain House optager 18-60-årige borgere 

med psykisk sygdom eller alvorlige psykiske 

vanskeligheder som medlemmer med det formål 

at give disse borgere mulighed for at udnytte 

deres evner til meningsfuldt arbejde eller til 

uddannelse. 

I et trygt, anerkendende og gensidigt lærende 

miljø kan medlemmerne aktivt og målrettet tage 

ansvar for at udvikle deres eget arbejdsmæssige 

og sociale potentiale, så de kan opleve sig 

som hele mennesker og respekterede og fuldgyldige 

samfundsborgere. 

Sådan lyder vores mission, og den har været 

bærende for huset i hele dets levetid. 

MENNESKER

Da Fountain House åbnede for 25 år siden 

som det første sociale og beskæftigelsesrettede 

tilbud til ikke-indlagte psykiatriske 

patienter i Danmark, var vi pionerer. 

Siden er udviklingen gået stærkt. 

Antallet af mennesker med alvorlige 

psykiske vanskeligheder er steget 

dramatisk. Stigningen er især markant i 

gruppen af mennesker med ikke-psykotiske 

lidelser som angst, depression, 

social fobi, ADHD, OCD, spiseforstyrrelser 

– og særligt tydelig blandt de unge. 

Parallelt med denne udvikling er antallet 

af psykiatriske sengepladser reduceret 

betydeligt, og alle, der ikke er svært 

psykotiske, selvmords truede eller i øvrigt 

til fare for sig selv eller andre, er henvist 

til ambulante behandlingstilbud. Under 

forudsætning af, at de findes og er 

tilgængelige. De socialpsykiatriske 

dagtilbud, som er opstået siden slutningen 

af 1980-erne, har til opgave sideløbende 

at støtte denne gruppe 

borgere i at mestre et hverdagsliv og 

åbne for deltagelse i aktiviteter, der 

kan styrke og befæste en tilværelse 

uden for hospitalet. 

Når livet igennem kortere eller længere 

tid har været præget af psykiske vanskeligheder 

og måske endda indlæggelser, 

ændres selvopfattelsen umærkeligt. 

Fra at være en selvstændig borger bliver 

man et objekt for behandling. Ingen nok 

så gode viljer kan forhindre dette skred 

væk fra aktivt medborgerskab til patient 

– med risiko for at synke ned i passivitet 

og isolation. 

Den store udfordring for disse mennesker 

er at erkende, at arbejdet med at bringe 

livet tilbage på sporet er ens eget. Den- 

ne proces kræver støtte og god plads. 

De erfaringer, vi i Fountain House har 

høstet gennem 25 år, understreger, at 

et virksomt arbejdsorienteret fællesskab 

kan understøtte genoprettelsen 

af personlighed og selvstændighed og 

kampen frem mod et liv med arbejde, 

familie og venner. 

Mennesker, der kommer til os for at blive 

medlemmer, kommer ikke i et klassisk 

værested, men bliver inviteret ind i et 

fællesskab, der forpligter, og hvor den 

enkelte yder efter evne og nyder efter 

behov. Vores klubhusmodel bygger på 

troen på, at en aktiv hverdag, hvor der 

er mulighed for i eget tempo at afprøve 

sig selv i forhold til og få erfaringer med 

et arbejdsliv eller få støtte til studier og 

uddannelse, er den rigtige vej tilbage 

til et sundt og aktivt liv. 

Alle mennesker kender glæden ved at 

være en del af et arbejdsfællesskab. 

At føle sig værdsat og nødvendig er 

grund stoffet i ethvert menneskes selvrespekt, 

og værdigrundlaget i Fountain 

House er således hentet ud af ganske 

almenmenneskelige behov. 

Fællesskabet i Fountain House byder på 

vigtige sociale og faglige udfordringer, 

gode oplevelser og muligheden for at 

skabe netværk og få venner. 

I samværet med andre kan selvtilliden 

vokse, og der banes en vej mod et 

bedre og myndiggjort liv, båret af 

selvstændige valg. 

I Fountain House tror vi fuldt og fast 

på, at hvert eneste menneske har ret 

og pligt til at bevare ansvaret over og 

- MAN KAN NOGET 

- MAN ER NOGET 

- DER ER BRUG FOR ÉN 

- DET NYTTER NOGET 

beslutnings kompetencen i sit eget liv. 

Menneskelig handlekraft og gode 

kom pe tencer bliver dog i dag alt for 

ofte fanget i en håbløs aktiveringspolitik, 

der er baseret på skabeloner, 

kontrol og mistillid. For mange psykisk 

syge og sårbare virker denne politik 

som en effektiv bremse på ethvert 

forsøg på at komme sig og dermed 

ethvert forsøg på at få en plads på 

arbejdsmarkedet. 

Samfundet har brug for en anden tilgang 

til mennesker med psykiske problemer 

– en ny socialpolitik, der ikke ser sårbare 

mennesker som velfærdskonsumenter 

eller snyltere, men som handlende 

individer, der kan få stor værdi for 

fællesskabet, hvis der sættes ind på den 

rigtige måde. 

Vores vision er et samfund, der i højere 

grad er opmærksom på menneskers ressourcer, 

og hvor der dannes nye konstruk 

tive fælles skaber mellem mennesker 

– på kryds og tværs – mellem bruger- 

og pårørende organisationer, mellem 

sociale organisationer og virksomheder 

og mellem kommunale, regionale og 

statslige myndigheder. 

Der er behov for en sammenhængende, 

meningsfuld indsats, som også kan in spirere 

private virksomheder til at komme 

på banen, så vi alle kan medvirke til at 

få alle latente ressourcer gjort aktive 

– til gavn og glæde for os alle sammen. 

I Fountain House stiller vi gerne op til 

udfordringen. 

Venlig hilsen 

Forstander i Fountain House 

Asger Søndergaard

© Thierry Tronnel/Corbis 

samarbejdspartnere 

FORUD FOR SIN TID 

At Fountain House i Danmark fylder 

25 år er bestemt værd at fejre. Fonden 

Fountain House har fra starten været 

og er stadig forud for sin tid. Den 

skabte væresteder, hvor fokus var, at 

man kunne komme sig til et bedre liv. 

At psykisk sårbarhed ikke nødvendigvis 

var ensbetydende med et livslangt 

sygdomsforløb, men at der var masser 

af muligheder for et godt liv, 

uanset at man havde en psykiatrisk 

diagnose. 

I den mellemliggende tid er psykiatrien i 

vid udstrækning fulgt med. Det er snart 

umuligt at finde en socialpsykiatrisk 

hjemmeside, som ikke skriver om ’recovery’ 

og ’rehabilitering’. Og organisationer 

og politikere taler også indgående om, 

at psykisk sårbare kan komme sig og 

komme på arbejdsmarkedet. 

Alligevel skal man stadig se langt efter 

tilbud til psykisk sårbare, som har fokus 

på uddannelse og arbejde. Mange steder 

møder jeg stadig den faste overbevisning, 

at psykisk sårbare ikke kan beskæftige 

sig med nogen form for meningsfyldt 

arbejde, og at det derfor er upassende 

at bede dem om at udføre et stykke 

arbejde. I stedet skal deres tid gå med 

gruppeterapi, beskæftigelsesterapier 

koncentreret omkring kunst og kunsthåndværk 

og ’færdighedstræning’. 

Eller alternativt værkstedsterapi, hvor 

man udfører pakke- og sorteringsarbejde, 

optællingsarbejde, snedker- 

eller mekanikerarbejde. 

Der skal ikke lyde et ondt ord om de 

tilbud, som ofte har givet mening og 

indhold i tilværelsen, og som måske 

vigtigst af alt har givet fællesskaber. 

Men jeg undrer mig alligevel over, at der 

ikke er flere tilbud til psykisk sårbare,

som stimulerer hovedet, og som har 

fokus på ressourcerne. Og det på 

trods af, at alle psykisk sårbare, jeg 

møder og taler med, er enige om i hvert 

fald én ting. Nemlig at de vil have, hvad 

jeg har: Et liv med arbejde, kolleger, 

fritid, familie og venner. 

I den sammenhæng er Fountain Houses 

Bogstøtten helt unik. Det er det første 

tilbud i Danmark, som har fokus på 

psykisk sårbare studerende og på, hvad 

der skal til for at komme igennem en 

uddannelse som psykisk sårbar. Jeg er 

helt overbevist om, at Bogstøttens 

største styrke er, at den ikke tager afsæt 

i medlemmernes diagnoser − at det ikke 

er et behandlingstilbud, men i stedet 

et medlemsdrevet klubhus, hvor medlemmer 

og medarbejdere interagerer 

ligeværdigt. Hvor det, brugerne på mange 

væresteder har til fælles, er en psykiatrisk 

diagnose, så kan man sige, at i 

Bogstøtten er medlemmernes studier 

den lim, der binder dem sammen. 

Studierne er kilde til interaktion, tilfredshed, 

glæde, frustration, en fornemmelse 

af at opnå noget og basis for venskaber 

mellem medlemmer og medarbejdere. 

Det giver et fælles udgangspunkt og et 

fælles mål: At få en uddannelse. At tage 

del i samfundet på lige niveau. 

I Bogstøtten følger medlemmerne hinanden 

igennem tykt og tyndt. Igennem 

op- og nedture. De er sammen, når 

eksamensangsten raser, når sygdommen 

hærger, og når sejren i form af en 

bestået eksamen gør sit indtog. De ser 

hinanden vokse med opgaven og få det 

bedre, og de ser hinanden blive færdige 

med deres studier. Det giver håb! Det 

giver mod på selv at kunne komme videre 

og bygge det liv op, man drømmer om. 

På den måde fungerer medlemmerne 

også som hinandens rollemodeller. 

På Fontænehusenes hjemmeside hedder 

det, at ”et Fontænehus er et rehabili tering 

scenter. Det er ikke en traditionel 

behandlingsinstitution, men et arbejdssted, 

hvor ligeværdighed, åbenhed og 

omsorg er i højsædet. Modellen tager 

udgangspunkt i, at trivsel og vækst 

fremmes af, at den enkelte oplever at 

være ventet, at være ønsket og at være 

nødvendig.” Også i den sammenhæng 

er Fountain House forud for sin tid. 

Vi ved fra forskning i psykiske lidelser, 

at håb og tryghed er meget vigtige 

faktorer for at gennemgå en recoveryproces, 

og dermed er Fountain House et 

unikt tilbud til psykisk sårbare mennesker. 

Jeg vil gerne sige tak til de gode folk bag 

Fountain House i Danmark, og særligt 

til Asger Søndergaard, som er forstander 

af Fountain House i København, og som 

jeg har et godt samarbejde med i regi af 

Det Sociale Netværk af 2009. Jeg ved, 

at vi deler ambitionen om, at det skal 

være nemmere at være psykisk sårbar 

og pårørende i Danmark. Det er derfor, 

vi er gået sammen i netværket af landsdækkende 

frivillige organisationer på 

psykiatriområdet, og det er derfor, vi 

holder de årlige Psykiatritopmøder. 

Jeg ser frem til, at vi også fortsat står 

sammen om at få psykiatrien på den 

politiske dagsorden - og ikke mindst om 

at tale åbent omkring psykisk sårbarhed. 

Poul Nyrup Rasmussen 

Tidl. statsminister og formand for 

Foreningen Det Sociale Netværk

FOUNTAIN HOUSE 

Af Annegrete Alving 

Sidder her i receptionen 

og passer telefonen 

har været her i mange år efterhånden 

og bliver her sikkert lidt endnu 

i hvert fald indtil kl.13 i dag 

For der er jo også blomster der ska’ vandes 

og tales med eller til 

det sidste er nok det sundeste 

og så er der papirkurve, der ska’ tømmes – 

og toiletrunden ikke at forglemme 

altsammen en del af mit job herinde 

Fandens trivielt, tænker du 

ja, gu er det dét 

men jeg ka’ nu godt li’ at være her alligevel 

i dette gamle, slidte hus 

der så ofte lappes sammen hist og her 

vægge males ustandseligt, synes det mig 

der møbleres om – 

og lokaler gøres klar til nye arbejdsprojekter 

der er skæve trapper og mange kringelkroge 

som det er så let at fare vild i 

ja, her fra receptionen ka’ jeg sidde og se det hele 

Så mange mennesker har deres kommen og gåen her 

der er de helt unge medlemmer 

og der er dem lidt oppe i årene 

nogle er i gang med en uddannelse 

andre er på vej mod et job af en eller anden slags 

atter andre er pensionister 

der bare ønsker struktur på hverdagen 

Og så er der alle medarbejderne 

de har også deres at se til 

én af dem forhindrer mig tit i at døse hen 

når hun kommer farende ned ad trappen 

som skudt ud af en kanon 

med sit røde hår og ild i øjnene 

altid så determineret 

Ja, Fountain House længe leve!

Uden titel - Søren Mørk

0 samarbejdspartner 

TILLYKKE 

TIL EN PIONÉR 

Hele ideen med at skabe et arbejdsmæssigt 

og socialt fællesskab, hvor 

mennesker med sindslidelser ikke er 

patienter eller klienter, men medlemmer, 

som i ro og mag får mulighed for 

at genoptræne deres faglige og sociale 

færdigheder i trygge omgivelser, 

har vist sig at være holdbar. 

Man skal være en meget hård banan 

for ikke at blive rørt af de beretninger, 

som nogle af jeres medlemmer fortæller. 

F.eks. en kvinde, som efter mødet 

med jer i Fountain House er vågnet op 

og er begyndt at drømme. Hun får 

stadig medicin, men har nu efter eget 

udsagn en værdig, spændende, udfordrende 

og rar tilværelse, og hun er 

ikke i tvivl om, at den medindflydelse, 

den tone og det fællesskab, hun møder 

hos jer, er med til at give hende livet 

tilbage. Kan man få et flottere 

skudsmål? 

Når jeg spørger mine medarbejdere i 

Socialforvaltningen i Københavns 

Kommune om Fountain House, får jeg 

også altid at vide, at I gør det rigtig 

godt. 

Jeres fokus på beskæftigelse og uddannelse 

giver medlemmerne en 

hverdag med mening, og I tilbyder et 

fællesskab, som giver næring til selvtillid 

og selvværd. I løfter jeres medlemmer. 

Det gør jer stærke, og jeg vil 

ikke tøve med at tildele jer titlen som 

foregangsmænd, når det gælder 

recovery. 

Recovery er også et princip, vi har taget 

til os i Københavns Kommune. Siden 

2005 har det været Socialforvaltningens 

bærende princip i de 

kommunale tilbud til sindslidende, og 

troen på, at det er muligt at komme 

sig, bliver understøttet af forskningen. 

Men recovery sker ikke af sig selv. Det 

forudsætter en proces med tid, tro og 

vilje både hos vores borgere og 

blandt medarbejderne. Det kræver, at 

de, der er omkring borgerne, har åbne 

øjne for de ressourcer, som borgerne 

har, og ikke lader sig begrænse af 

nogle forforståelser og hænger fast i 

ting, som ikke er mulige. 

Vi i Københavns Kommune er og har 

gennem tiderne været meget inspireret 

af tilgangen i Fountain House. Det 

kan man se, hvis man læser Socialforvaltningens 

nye strategi for aktivitets- 

og samværstilbud til sindslidende, og 

hvis man studerer Socialudvalgets 

pejlemærker. Det femte pejlemærke 

afspejler netop, at vi i Socialforvaltningen 

arbejder mod, at flere borgere 

med blandt andet sindslidelser skal 

have et tilbud, hvor der er fokus på 

beskæftigelse. 

Det vil sige, at vi her folder det fokus, 

som I i Fountain House har haft med i 

bagagen siden jeres fødsel i USA i 

1940-erne. 

Kommunens samarbejde med Fountain 

House i København går også 

langt tilbage. Det begyndte for 25 år 

siden, hvor det første hus kom til Danmark 

og åbnede i lokaler, som kommunen 

stillede til rådighed. Huset blev 

bannerfører for den indsats, vi i dag 

kalder aktivitets- og samværstilbud til 

borgere med sindslidende. 

I 1990 blev samarbejdet udvidet med 

en driftsaftale, som løbende er blevet 

udvidet til også at omfatte Bogstøtten 

- et tilbud til studerende med alvorlige 

psykiske vanskeligheder - og efterfølgende 

Klub Fontana. 

Jeg forstår, at det var en fontæne i 

gården ved det første klubhus i USA, 

som gav navn til huset og de

efterfølgende huse. Vi i Københavns 

Kommune er ikke så leveringsdygtige 

i fontæner, men I er altså en kilde til 

inspiration, når det gælder samvær og 

det at skabe bæredygtige fællesskaber, 

som flytter folk og bygger dem 

op. Den hyggelige og imødekommende 

atmosfære, som hersker i Fountain 

House på Østerbro, fungerer som et 

forbillede for os i Socialforvaltningen. 

Tak for det gode samarbejde, som jeg 

ikke er i tvivl om, vil fortsætte mange 

år ud i fremtiden. 

Hurra for jeres store arbejde, jeres 

vedholdenhed og fremsynethed. 

Venlig hilsen 

Adm. direktør Anette Laigaard 

Socialforvaltningen, Københavns 

Kommune 

Tillykke med de 25 år. Tillykke til en pionér, hvis ideer og arbejdsmetoder 

har bredt sig på tværs af kontinenter og verdensdele. 

Når metoder spreder sig - ja, så er det fordi, man har fat i 

den lange ende. Fordi det, man gør, virker og giver god mening. 

Foto: Sif Meincke

2 Kernehuset 

EN ANDEN TIDSZONE 

Af Katrine Duus-Boolsen 

”Tiden føles anderledes i huset end 

udenfor. Tiden strammer derude – folk 

bliver slaver af den. Her er der tid. 

Her tager vi os tid,” siger Anne Birgitte 

og kaster dermed et forklarende lys 

over, hvorfor 25 år kan føles som et 

splitsekund. 

For tid har en helt speciel betydning i 

Fountain House, som kan føles som en 

unik tidslomme i et samfund præget af 

stress og jag. 

Og beder man Kernehusets medlemmer 

sætte ord på tidens betydning, 

bliver det tydeligt, at den er en ganske 

væsentlig faktor for at komme sig som 

psykisk sårbar. Det er netop begreber 

som tid og frivillighed, der gentages igen 

og igen i beskrivelserne af, hvad det vil 

sige at være del af Fountain House. 

Uden jag og pres bliver der plads til, 

at hver enkelt kan udvikle sig ud fra 

egne forudsætninger. Som Lars udtrykker 

det: ”Frivilligheden tager 

hensyn til ens sindstilstand.” 

At finde sig selv 

At der er plads til, at den enkelte udvikler 

sig i sit eget tempo, er altafgørende 

for alle. Det virker psykisk beroligende 

at have tiden med sig, for det tager tid 

at finde sig selv. 

I Kernehuset måles tiden ikke i samme enheder som i verden udenfor. 

Her får minutter og timer ikke lov til at spænde ben for, at personlig 

udvikling skal foregå i et tempo, så sjælen kan følge med. 

”Da jeg startede i kontorenheden, turde 

jeg dårligt nok tænde for computeren 

af angst for at ødelægge noget,” siger 

Ann Marie, der har været medlem af 

Fountain House i 7 år. 

”Jeg var bange for at sige noget på 

møderne. Selvtillid var der intet af. 

Jeg fulgte bare med. Først i mit tredje 

år i huset begyndte jeg at få fodfæste.” 

Også for Anne Birgitte betyder den rigelige 

tid, at der ikke lægges pres på den 

enkelte om at udvikle sig på en bestemt 

måde i en bestemt fart: 

”Uden pres får man tid,” siger hun. 

”Og med tid følger glæde, initiativ, overskud, 

samarbejdslyst. Med tid kan man 

komme sig.” 

En arbejdsidentitet 

Gennem deltagelse i arbejdet i de 

forskellige enheder i Kernehuset får 

man mulighed for at genfinde sig 

selv. 

I den proces er det væsentligt at have 

en funktion, at bidrage med noget og 

gøre en forskel. 

”Det er rart med noget praktisk at 

lave, specielt når man har det skidt”, 

siger Troels. 

”Tiden kan føles lang, hvis man ikke har 

noget at stå op til, og derfor er det vigtigt, 

at man som medlem i huset bliver del 

af et arbejdsfællesskab.” 

I enhederne mødes den enkelte med en 

indstilling om, at der er brug for lige 

netop dét, han eller hun kan tilbyde 

- lige fra at sætte frimærker på posten, 

fylde salt og peber på kværnene til at 

layoute husets nye brochurer eller planlægge 

opbygningen af et nyt rygerum. 

”God weekend” 

At få en meningsfuld arbejdsfunktion 

betyder, at man får struktur på sin 

dagligdag og kommer ind i en rytme, 

hvor man både har arbejdstid og fritid. 

”Det er vigtigt, at der er nogen, der 

siger ’God weekend’ til én,” siger Ann 

Marie. 

”Når man ikke har noget at lave, glider 

dagene sammen, og det er ligegyldigt, 

om der findes weekender. Her 

får ugen en betydning.” 

Når man står udenfor arbejdsmarkedet, 

kan man føle sig helt hægtet af. 

Som psykisk sårbar uden beskæftigelse 

kan det være særligt svært at 

håndtere de to oftest stillede spørgsmål 

i mødet mellem mennesker: 

”Hvordan går det?” og ”Hvad laver du 

så til daglig?” Medlemskab i huset er 

med til at give arbejdsidentitet, og ofte

KERNEHUSET 

hører man Kernehusets medlemmer 

fortælle, at det er dejligt at kunne svare: 

”Jeg er på arbejde.” 

Mening med galskaben 

At bevæge sig i Fountain Housetempo 

kan også være en udfordring. 

Som Martin udtrykker det: ”Ind imellem 

tænker jeg bare: Hvad fanden laver jeg 

egentlig her?!” 

Det kan føles som om, tiden står stille, 

og at det ikke rigtig går fremad. Men som 

tiden går, bliver den enkeltes udvikling 

alligevel umærkeligt tydelig. 

”I begyndelsen lavede jeg mest enmandsarbejde. 

Jeg havde kun en meget lille 

kontaktflade med andre medlemmer: 

Det var beskæftigelsesdelen, der talte 

for mig,” siger Troels. 

I dag ser Troels’ hverdag noget 

ander ledes ud. Han er blevet mere 

udadvendt, tør stille sig frem og sige 

sin mening. Han er fast del af det 

team, der går ud og fortæller om 

huset, er suppleant i husets bestyrelse 

og meget aktiv og synlig i 

køkkenets dagligdag. 

Overskud til fremtiden 

Med udgangspunkt i arbejdsfællesskabet 

oplever mange, at de får 

Kernehuset er opdelt i 4 arbejdsenheder: 

• KØKKENET, der dagligt laver frokost til hele huset 

• KONTORET, der varetager husets kontor- og 

formidlingsopgaver 

• SERVICE, der står for praktiske og håndværksmæssige 

opgaver inde og ude 

• JOB, som hjælper med at afklare 

beskæftigelsesmuligheder 

overskud til at tage hul på de vanskeligheder, 

de har med social kontakt. 

Igennem enhedsarbejdet udfordres 

man i at interagere med andre – med 

det praktiske arbejde som et trygt 

udgangspunkt. Når man oplever at have 

tid nok til at tage tingene i det rette 

tempo, kommer også overskuddet til 

at se fremad. 

Efter 5-6 år i huset begyndte Ann Marie 

at arbejde med sine fremtidsplaner. 

Det har resulteret i, at hun i dag er 

ved at uddanne sig som recoverymentor 

og har drømme om på sigt at 

få et løntilskudsjob eller ordinært 

arbejde. 

”Jeg har fået mod og tro på mig selv 

og oplever, at jeg har fået en vifte af 

muligheder,” siger hun. 

Når man som Ann Marie får lov at tage 

tingene i det tempo, der skal til, er der 

netop mulighed for, at de mange små 

skridt kan udvikle sig til et ganske 

stort spring. Som hun selv udtrykker 

det: ”Fountain House uddanner én til 

at kunne livet.” ■ 

Uden titel - Søren Mørk

4 Kernehuset 

Af Tine T. Ovesen 

”Man kan altid komme eller ringe. Og det 

er fedt at komme i Jobstøtten og høre, 

hvordan de andre fra Kompetence- 

Boost har det, ” siger Jørgen. 

KompetenceBoost er et afklaringsforløb, 

der kørte i Fountain House i 2009 til 2010. 

Målet med forløbet var, at deltagerne 

blev mere bevidste om egne kompetencer 

og fik klarhed over deres 

muligheder for fremtidig beskæftigelse. 

Både Jørgen og Mette har igennem dette 

tilbud fået kontakt til arbejdsmarkedet 

i deres eget tempo. 

Fælles for dem er en følelse af, at 

Fountain House står bag dem. Som 

PÅ 

EGNE 

ARBEJDSBEN 

Mette siger: ”Det fede ved Fountain 

House er, at når jeg har en fridag, kan jeg 

bare komme og være her. Her er god tid 

– det er et godt sted, hvor man kan fordybe 

sig i det, man gerne vil.” 

Blod på tanden 

Det var oprindeligt Mettes mor, der 

stak hende en brochure om Fountain 

House og spurgte, om det mon ikke 

var en idé at prøve det. Efter et par 

indlæggelser havde Mette gradvist 

fået det bedre og følte sig nu klar til, at 

der skulle ske noget. 

Hun tog udfordringen op, og første stop 

i Fountain House blev køkkenet, hvor 

medlemmerne står for den daglige 

bespisning af 50-60 mennesker. 

”Det føltes som et godt sted at være 

– som et reelt arbejde,” siger hun. 

Efter at have været i køkkenet et stykke 

tid, gik Mette i gang med et forløb i 

KompetenceBoost. Her var det især 

samarbejdet med de andre i gruppen 

og de gode øvelser, der rykkede. Men 

det var da Mette kom i praktik hos 

Anemone teateret, at hun for alvor fik 

blod på tanden. 

”Det var skønt at komme i praktik. Det 

gav mig både lyst til og mod på at stå

på egne arbejdsben igen,” siger hun. 

Mettes fremtidsdrøm er at tage en 

en pædagoguddannelse, men først 

skal praktikken på Anemoneteatret 

færdiggøres, og herefter venter 

endnu en praktik, gerne i en 

daginstitution. 

Tvang – på den gode måde 

Jørgen blev henvist til forløbet i 

KompetenceBoost af Jobcentret. 

”Frivillig tvang,” kalder han det selv. 

”Men på den gode måde – for dér, hvor 

jeg var, kunne det kun gå én vej: Fremad.” 

Efter en snak med Ole Grau-Christensen 

og en tur rundt i huset syntes 

Anemone Teatret 

”Anemone Teatret er en lille institution 

med meget høj aktivitet, hvor 

der er brug for alle, og hvor man 

forventer meget af alle – uanset 

baggrund. Nogle gange er arbejdet 

her som at være en del af en familie 

og således meget personligt. 

Disse elementer tror vi har haft en 

god effekt på samarbejdet med 

praktikanterne og samarbejdet 

med Fountain House.” 

Sidsel Ramdal, administrator 

For både Mette og Jørgen er Fountain House blevet 

baglandet, der har givet den nødvendige støtte og tryghed 

til at genfinde egne ben på arbejdsmarkedet. 

Jørgen, at Fountain House så tilforladeligt 

nok ud til, at han havde mod 

på at starte. 

”Det var en grænseoverskridende 

oplevelse,” siger han. 

”For jeg havde det bedst med at sidde 

derhjemme mellem husets 4 vægge, 

og pludselig skulle jeg forholde mig til 

og åbne op overfor syv vildt fremmede 

mennesker, som også havde deres 

udfordringer.” 

Et skub ud i verden 

Men selvom KompetenceBoost i starten 

var noget af en mundfuld, fandt Jørgen 

i forløbet ud af, at han ikke var den 

eneste med psykiske sårbarheder. 

”Jeg fik en mulighed for at finde ud af, 

hvad jeg egentlig gerne ville, og hvordan 

jeg skulle komme derhen. Der var ingen 

begrænsninger – ingen, der sagde 

’Det kan ikke lade sig gøre’. Det var 

meget motiverende.” 

Følelsen af, at ”du kan, hvad du vil,” bærer 

Jørgen videre med sig. I forlængelse af 

KompetenceBoost kom han i praktik, 

og der blev banet vej for at tage en 

uddannelse til værestedsmedarbejder. 

Som han siger: 

”Jeg er blevet i stand til at øse ud af min 

erfaring med at være psykisk sårbar og 

har fået et skub videre ud i verden.” ■

6 Kernehuset 

UD PÅ 

Af Mette Lunhart og Inge Kryger 

Det er en af Fountain Houses 

grundlæggende opgaver at tilbyde 

en arbejds struktureret hverdag til 

husets medlemmer. 

Gennem mange år har vi primært haft 

fokus på såkaldt overgangsarbejde (OA), 

og der er blevet taget en del initiativer 

for at opbygge et virksomhedsnetværk 

med det formål at etablere OA-arbejdspladser, 

specielt i private virksomheder. 

OA-konceptet har mange gode aspekter, 

som er med til at fremme adgangen 

til arbejdsmarkedet for psykisk sårbare 

mennesker. Og både i eget regi 

Uden titel - Vibeke West 

ARBEJDSMARKEDET 

og i sam arbejde med andre danske 

klubhuse har vi deltaget i projekter, 

der har haft til formål at etablere 

relationer til arbejdsmarkedet. 

Begrænsede pladser 

Med årene er det dog blevet noget

van skeligere at skabe OA-pladser i sin 

rene form, hvor medlemmet, der ansættes, 

får løn, uden at virksomheden får 

refusion fra det offentlige. 

Der er flere årsager til denne udvikling, 

ikke mindst er der udviklet en del støtteordninger, 

f.eks. fleks- og løntilskudsjobs, 

som virksomhederne kan benytte 

sig af. 

Ændringer i lovgivningen har desuden 

medført, at virksomhedsrevalidering, 

som kan betragtes som et OA-tilbud, 

er blevet nedprioriteret og ikke længere 

er en mulighed for unge. I stedet for er 

ulønnede virksomhedspraktikker blevet 

meget udbredt. 

Fountain House på banen 

I 2004 besluttede Københavns Kommune 

at udlicitere beskæftigelsesindsatsen til 

private leverandører. I den forbindelse 

valgte Fountain House fortsat at give 

arbejdsmarkedsrettede tilbud til medlemmerne 

og bød ind med og vandt 

udliciteringen af afklaringstilbud for 

kontanthjælpsmodtagere. 

Konsekvensen var, at der kom mange 

nye mennesker i Fountain House de 

efterfølgende år. Det var en stor udfordring 

for huset, og der opstod et behov 

for at omdefinere OA-begrebet og prøve 

Udfordringerne i Fountain House er blevet mødt med nye 

samarbejdsrelationer med virksomheder og en lang række 

nye tiltag, der har til formål at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

at overføre værdierne fra OA-programmet 

til de ulønnede praktikker. 

I praksis har det betydet, at der nu 

læg ges mere vægt på match mellem 

medlemmer og virksomhed end tidligere, 

ligesom der også lovgivningsmæssigt 

er nye restriktioner i forhold 

til hvilke med lemmer, der kan komme 

i virksomhedspraktik. 

Medspilleren 

De nye tiltag medførte naturligt diskussioner 

internt i huset om, hvem 

Fountain House er til for, samt hvilke 

rettigheder og pligter, der er forbundet 

med medlemskabet. 

Men når Fountain House har valgt at 

in volvere sig i de kommunale beskæftigelsestiltag, 

skyldes det en forpligtelse 

til at spille en aktiv rolle på den arena, 

hvor vores medlemmer befinder sig. 

Hvis medlemmerne via jobcentre skal afklares 

og gøres parate til arbejdsmarkedet, 

er det vigtigt, at Fountain House 

har mulighed for at tilbyde forløb, der 

tager udgangspunkt i husets værdier. 

Dermed kan der skabes gode og rimelige 

forløb, der tager hensyn til netop 

nogle af de problemstillinger, som vores 

medlemskreds kæmper med. 

Fokus på kompetencer 

Blandt positive konsekvenser ved en 

rammeaftale med Københavns Kommune 

har været, at der er kommet 

større fokus på det enkelte medlems 

udviklingsmuligheder. Kravene fra 

kommunen har desuden gjort indsatsen 

mere fokuseret og målrettet. Kravet om 

mere dokumentation har betydet, at forløbene 

samt den efterfølgende evaluering 

er med til at præge det enkelte medlems 

videre færd. 

For at fastholde denne udvikling har 

der været behov for at udvikle nye 

redskaber. Og i Fountain House er der 

desuden kommet mere fokus på forskellige 

undervisningstiltag, som er 

knyttet til forskellige projekter. Senest 

er der et forsøg med at gøre undervisningen 

fælles for alle medlemmer i Fountain 

House. 

Som klubhus skal vi både stå for sta bi li tet 

og forandring, for omdrejningspunktet for 

al undervisning er kompetenceudvikling, 

og målet er at komme videre i livet. 

Det er en løbende opgave at udvikle nye 

tilbud i huset, som hjælper det enkelte 

medlem videre på en måde, der både 

er tro mod og udfordrer vores 

værdier. ■

8 Bogstøtten 

Bogstøttens brede palet af 

tilbud til studerende er ikke 

alene en hjælp til at holde fast 

i studierne. Det er også en 

mulighed for via et rummeligt 

miljø at skabe det sociale 

netværk, der bidrager til, at 

man kan mestre tilværelsen. 

Af: Anne Birgitte, Arne og Sofie 

Det er mandag morgen. Den første 

kande kaffe er allerede sat over, og de 

studerende ved at indtage arbejdsbordene. 

Efter de aftalte morgenvækninger 

lægger arbejdsgruppen – i dag 

tre medarbejdere og fem medlemmer 

– an til morgenmødet og dagens 

opgaver. Der er månedsstatistik og 

nyhedsbrev, altankasserne skal gøres 

klar. Der er fire aftalte vejledninger, et 

planlægningsmøde, flere studerende 

står for at skulle til eksamen eller aflevere 

afsluttende opgave, og i næste 

uge får vi besøg fra Belgien. 

Bogstøtten er et centralt tilbud i Fountain 

House. Dagligt benytter 20-25 

studerende sig af muligheden for at 

få støtte til studierne og deltage i det 

sociale fællesskab. 

Men i 1995, da det hele startede på 

en opfordring fra Københavns Kommune, 

var fremmødet mere sparsomt. 

Blot en halv snes studerende kom i de 

to skurvogne, der dengang dannede

SNOR I LIVET 

de lidt primitive rammer. Og det var 

først, da man fik etableret samarbejdsaftaler 

med uddannelsesstederne, 

psykiatrien, de enkelte socialforvaltninger 

i København samt læger og 

psykiatere, at antallet af henvendelser 

begyndte at stige. 

De femten år, der er gået siden starten, 

har til gengæld budt på en rivende 

udvikling. Bogstøtten har i dag 

en bred palet af tilbud, 

” 

og skurvognene er er- Jeg 

stattet af tre læserum, 

adgang til computer 

og internet, et kontor, 

et vejledningsrum, 

et tekøkken, et sofahjørne 

samt en smuk 

terrasse. 

Selvom forandringerne har været 

markante, løber der en uforanderlig, 

rød tråd igennem dem – en vilje til 

at rumme studerende, som er gået 

i stå, har svært ved at færdiggøre 

opgaver eller ikke magter det sociale 

uddannelsesliv. 

Bogstøttens formål er dog stadig 

at skabe plads til de studerende, 

der føler sig ensomme og isolerede, 

og forebygge, at de glider ud af 

uddannelsessystemet eller mister 

jobperspektiv. 

Tilbud om et studiemiljø 

Studie- og arbejdsmiljøet – herunder 

de konkrete sociale tilbud – udgør 

rammen, inden for hvilken den individuelle 

vejledning og rådgivning 

finder sted. Med årene er antallet af 

muligheder for at styrke den enkeltes 

kom også i starten og sagde: ’Jeg er ikke 

lige som de andre, jeg skal bare hen for at sidde 

og læse!’ Men så finder man ud af, at de andre har 

det lige som én selv. De har det hverken værre 

eller bedre. (Bogstøttemedlem) 

studiesituation vokset, og i dag kan 

medlemmerne af Bogstøtten deltage i 

f.eks. kurser i skriveproces, studieteknik 

og eksamenstræning, som oftest 

forestået af eksterne undervisere. 

Individuel vejledning til medlemmerne 

har helt fra starten været det centrale 

tilbud i Bogstøtten, og årligt gennemføres 

der ca. 600 individuelle samtaler 

med forskelligt indhold. 

Mulighederne for at deltage i sociale 

arrangementer er ligeledes vokset. 

I 1997 blev der indført en månedlig 

bogstøttemiddag, hvor både tidligere 

og nuværende bogstøtter kan deltage. 

Desuden arrangeres der foredrag, 

udflugter, og sidst er en årlig hyttetur 

kommet til og blevet en fast tradition. 

Netop studiemiljøet, dagligdagen og 

de sociale arrangementer fremhæver 

flere af de studerende som en mulighed 

for at spejle sig i 

hinanden - både som 

kompetente studerende 

og som stærke 

og sårbare individer. 

Behovene hos de 

studerende er forskellige 

og kan skifte 

undervejs. Nogle er 

allerede studieaktive, når de henvender 

sig i Bogstøtten. Andre kommer i 

gang hen ad vejen, deltager måske i 

en periode i arbejdsgruppen og er her 

med til at skabe og vedligeholde Bogstøttens 

rammer, indtil studierne kan 

genoptages. 

En del af Fountain House 

I årene frem til 2000 arbejdede Bogstøtten 

på at skabe og kommunikere 

600 samtaler 

I løbet af de seneste fem år er der afholdt omkring 600 organiserede vejledningssamtaler om året i Bogstøtten – fordelt på følgende 

typer og indhold: 

Medlemsudviklingssamtaler, opgavevejledninger, socialrådgivning, containing, krisehåndtering, dags-/uge-/måneds- 

og semesterplanlægning, skriveblokeringshåndtering, studievejledninger, eksamensvejledninger, jobprocesvejledninger, 

rådgivende samtaler vedrørende klageskrivelser og dispensationsansøgninger og studiefinansiering, afklarende samtaler 

vedrørende uddannelsesfastholdelse og uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiver, afklarende samtaler vedrørende 

hjælp til sorgarbejde, grænsesætninger, angst og depressioner, social isolation og eksistentielle kriser. 

(fra Årsstatus 2006)

en selvstændig profil udadtil. Fra 2000 

var bestræbelserne derudover at integrere 

Bogstøtten i huset som helhed. 

Selvom de studerendes dagligdag i 

huset nok var forskellig fra de øvrige 

Fountain House-medlemmers, så var 

bevæggrundene for at være en del 

af fællesskabet på mange måder de 

samme. 

I 2006 blev der derfor gennemført en 

formel ændring, 

og de studerende 

” 

i Bogstøtten blev 

medlemmer af 

huset på lige fod 

med og fik samme 

rettigheder som 

husets øvrige 

medlemmer. Flere 

og flere bogstøttemedlemmer 

brugte allerede andre af 

husets muligheder, ud over kantinen 

f.eks. også socialrådgivere og praktisk 

hjælp fra serviceenheden. 

Integrationen skabte resultater på 

mange forskellige måder. Fra 2007 

kunne det f.eks. konstateres, at op 

imod en fjerdedel af de studerende 

nu kom fra husets andre enheder, 

og projekter via personkendskab 

ligesom initiativer, der blev startet i 

Bogstøtten – som f.eks. Jobstøtten - 

nu blev et fælles tilbud til alle husets 

medlemmer. 

De ”rigtige” brugere? 

I 2003 var Bogstøtten blevet et veletableret 

tilbud, og tiden var moden 

til fornyede overvejelser om, hvem tilbuddet 

henvendte sig til. Fordi antallet 

af medlemmer svarede med både de 

fysiske rammer og medarbejderkapaciteten 

(to fuldtidsansatte), var PR og 

f.eks. annoncer i Universitetsavisen 

ophørt. 

Spørgsmålet var dog, om tilbuddet 

nåede ud til de studerende, som 

havde mest brug for det. Mange – 

efterhånden op imod halvdelen – af 

dem, der henvendte sig, havde hørt 

om Bogstøtten via et behandlingstilbud. 

Men hvad med de mange studerende 

på uddannelsesstederne, som 

Jeg var i arbejdsgruppen på fuld tid det første halve 

år, hvor jeg også havde et terapi forløb, jeg skulle 

passe. Gradvist vendte jeg tilbage til mit studie, 

til sidst på fuld tid, og nu er jeg på vej ud på ar- 

bejdsmarkedet. (Bogstøttemedlem, 2008) 

i et forebyggelsesøjemed har behov 

for støtte og ikke har tilknytning til 

behandlingssystemet? 

I efteråret blev Bogstøtten kontaktet 

af Studenterrådgivningen, Akademisk 

Skrivecenter og Studievejledningen 

ved Det Samfundsvidenskabelige 

Fakultet ved Københavns Universitet 

(KU). 

Henvendelsen drejede sig om en 

KU-konference, der havde til formål 

at styrke indsatsen for studerende 

med ”særlige behov”. Gennem planlægningen 

og gennemførelsen af 

konferencen opnåede Bogstøtten 

større synlighed overfor og kendskab 

til eksempelvis studieadministratorer 

og studenterpræster, men også tilbud 

som Hovedstadens Ordblindeskole. 

Frem for alt blev Bogstøtten som tilbud 

kendt i universitetsmiljøet. Hele 

processen afslørede imidlertid også, 

at der stadig er store synlige fordomme 

over for psykisk sårbarhed hos 

eksempelvis institutledere og centrale 

studievejledere. 

Fremtidens udfordringer 

En troværdig kontakt, et rummeligt 

miljø, integration af det sociale og det 

uddannelsesrettede – og ikke mindst: 

Oplevelsen af at være ønsket, ventet 

og nødvendig. 

Medlemmernes opfattelse 

af kerneydelsen er 

den samme, og de værdier, 

Bogstøtten oprindeligt 

blev bygget på, har 

ikke forandret sig. 

Det er desværre heller 

ikke tilfældet med de 

udfordringer, sårbare 

studerende står med. Tværtimod, universitetsverdenen 

producerer stadig 

belastninger i form af identitets- og 

præstationsforventninger. Ordningen 

med SpecialPædagogisk Støtte 

mangler mentorer på det psykiske 

område, som også har et udækket 

behov for supervision på den etablerede 

indsats. 

Udfordringer er der nok af, og måske 

kan Bogstøtten med sin store erfaring 

og viden være med til at gøre en 

forskel. Men uanset hvor kræfterne 

lægges fremover, er det afgørende at 

fastholde og ikke mindst vedligeholde 

det studiemiljø og den hverdag, som 

Bogstøtten har så gode erfaringer 

med. ■

2 

”Fence” - Stefan Harder

MedleMshistorie 

EN REJSE FOR 

LIVET 

Et af Fountain Houses medlemmer, en kvinde i 30’erne, fortæller om sin recovery. 

Helt fra min tidlige barndom har jeg 

været det, man kan kalde psykisk sårbar 

– et følsomt og ængsteligt barn, 

som var mørkeræd m.m. Jeg kommer 

fra en familie, hvor der bliver lagt stor 

vægt på ens forpligtelse overfor familien, 

og hvor tingene foregår på en 

meget rigid måde efter helt fastlagte 

mønstre, og det var utrolig svært at 

fornemme, at man kun var god nok, 

hvis man ”fulgte reglerne”. Jeg har 

heldigvis en glad og udadvendt side, 

som ofte hjalp mig igennem mødet 

med nye mennesker, f.eks. i forbindelse 

med skolestart. 

Men jo ældre jeg blev, jo mere manifesterede 

min sårbarhed sig i form 

af tiltagende angst i sociale sammenhænge, 

depressive perioder og 

deciderede sammenbrud, som blev 

udløst af den stress, min angst fremkaldte, 

og som bagefter krævede en 

hvileperiode. 

Indtil jeg blev bachelor i sommeren 

2005, lykkedes det mig dog, i stadigt 

langsommere tempo, at fortsætte 

med skole, gymnasium og videregående 

uddannelse, bl.a. fordi jeg havde 

gået i forskellige former for terapi, siden 

jeg var 20, og i 2003 var begyndt 

at tage antidepressiver. Men i løbet af 

den efterfølgende sommerferie eksploderede 

min sociale angst, så da 

jeg i september startede på overbygningen, 

var angsten blevet så slem, 

at jeg måtte bore neglene ind i håndfladerne 

for ikke at skrige, når jeg var 

på instituttet, og jeg endte med helt at 

holde op med at komme efter kun to 

ganges undervisning. 

Nedtur 

Det blev begyndelsen på en periode 

på ca. tre år, hvor jeg isolerede mig 

fra omverdenen – jeg var sygemeldt 

og hverken arbejdede eller studerede. 

Det er en glidebane, noget der sker 

gradvist, uden man helt lægger 

mærke til det. Jeg havde det bare så 

dårligt, at jeg følte, at jeg var nødt til 

at beskytte mig imod de situationer, 

der fik mit meget skrøbelige indre 

til at dirre. Så jeg isolerede mig, trøstespiste, 

tog på, fik forhøjet min 

medicindosis og blev mere og mere 

deprimeret og ængstelig. Jeg ansøgte 

også om førtidspension. 

I marts 2007 sendte Jobcentret mig 

til en samtale i Fountain House med 

henblik på en arbejdsprøvning. Jeg 

havde været meget frustreret over 

det, jeg opfattede som manglende 

lydhørhed fra de forskellige sagsbehandlere 

hos Københavns Kommune, 

så at komme til Fountain House og 

blive mødt af en medarbejder, som 

lyttede til mig og respekterede det, 

jeg sagde, var helt fantastisk. Da 

samtalen var slut, sagde han, at han

4 

ikke mente, at jeg var i stand til at 

gennemgå en arbejdsprøvning, hvilket 

han ville meddele Jobcentret, men 

at jeg altid var velkommen i Fountain 

House, hvis jeg havde brug for et sted 

at komme. 

Vendepunkt 

Et år senere begyndte tingene heldigvis 

at gå den anden vej igen. Jeg 

holdt op med at tage mine antidepressiver 

som et forsøg for at se, om 

jeg var klar til det – jeg havde trods alt 

taget dem i fem år – og fordi jeg gerne 

ville tabe mig. Det gik fint, men jeg 

oplevede, at en masse stærke følelser 

vældede op til overfladen, primært 

en voldsom vrede mod mine forældre. 

I modsætning til mange andre 

gange var jeg nu blevet stærk nok til 

at se den vrede og de mange dårlige 

minder i øjnene, og jeg begyndte at 

skrive dem ned, så jeg efterhånden 

kunne se sammenhænge i det, jeg 

havde oplevet som barn. Det hjalp 

mig til at finde brugbar litteratur på 

biblioteket, og jeg havde nu et virkelig 

solidt grundlag for sammen med min 

psykiater at arbejde på at løsrive mig 

fra min familie og de mange dårlige 

mønstre, som min barndom havde 

grundlagt i mig. 

Fountain House 

Efter et par måneder indså jeg, at jeg 

havde isoleret mig i lang tid, og jeg 

fandt brochuren fra Fountain House 

frem og bestilte tid til en ny samtale, 

hvor det blev besluttet, at jeg skulle 

begynde at arbejde i receptionen. 

Jeg var utroligt nervøs den dag, jeg 

startede, men takket være min egen 

beslutsomhed og medarbejdernes og 

medlemmernes imødekommenhed 

gik det rigtig fint, og jeg påbegyndte 

nu lige så stille min egen ”sociale 

genoptræning”. 

Til at begynde med sad jeg to timer i 

”Sanity” - Stefan Harder 

receptionen to gange om ugen, hvilket 

var en stor udfordring. For hver 

måned, der gik, lagde jeg en dag til 

mit ugentlige skema, indtil jeg var 

oppe på at komme hver dag. Jeg 

slappede mere og mere af og trivedes

EN REJSE FOR 

LIVET 

socialt, og samtidig raslede kiloene af 

mig. Med hjælp fra Fountain Houses 

Job-enhed holdt jeg nu et møde med 

Jobcentret, hvor det blev aftalt, at jeg 

skulle sendes i et nyt afklaringsforløb 

hos et konsulentfirma, så jeg kunne 

blive arbejdsprøvet med henblik på 

evt. at blive godkendt til fleksjob. 

Praktik 

Jeg havde et rigtig godt samarbejde 

med min konsulent, og det lykkedes 

mig at få en praktikplads i receptionen 

på en uddannelsesinstitution. 

Jeg var igen meget nervøs i starten, 

men også her mødte jeg venlighed og 

åbenhed, og jeg oplevede desuden, 

at min erfaring fra Fountain Houses 

reception gav mig en stor sikkerhed i 

udførslen af det faktiske arbejde – telefonpasning, 

postfordeling osv. Efter 

endt arbejdsprøvning i maj 2009 fik 

jeg en meget fin udtalelse fra praktikpladsen, 

og jeg vendte tilbage til 

Fountain House, mens jeg afventede 

resultatet af kommunens vurdering 

af min fleksjobansøgning. Pga. omrokeringer 

i huset følte jeg mig ikke 

længere godt tilpas i receptionen, og 

derfor blev jeg i stedet en del af arbejdsgruppen 

i Bogstøtten, Fountain 

Houses studiestøtteenhed. 

Bogstøtten 

I Bogstøtten oplevede jeg den samme 

åbenhed, som jeg havde mødt i resten 

af huset, og jeg slappede endnu 

mere af og fik rig lejlighed til at øve 

mig på de sociale færdigheder, jeg 

enten aldrig havde lært, eller som 

jeg havde mistet, mens jeg havde 

isoleret mig. Om sommeren blev jeg 

godkendt til fleksjob, og samtidig med 

min jobjagt, som jeg fik god støtte 

til i Bogstøttens jobgruppe, fortsatte 

mit hårde, men også givtige arbejde 

med min psykiater. Det gik mere og 

mere op for mig, at mit selvbillede 

var forvrænget i en negativ retning, 

og jo længere tid jeg tilbragte alene, 

jo dårligere tænkte jeg om mig selv. 

Det var derfor en uvurderlig støtte at 

komme i Bogstøtten hver dag, hvor 

jeg blev mødt af venlige mennesker, 

som søgte mit selskab. Det var også 

trygt at vide, at man i Bogstøtten 

kunne komme og bare være sig selv 

– det var ok at have en dårlig dag, når 

arbejdet med psykiateren bragte mig 

ud af balance. 

Videreuddannelse 

I starten af 2010 påbegyndte jeg en 

praktikperiode i receptionen på endnu 

en uddannelsesinstitution, denne 

gang med henblik på fast ansættelse i 

fleksjob. Det virkede umiddelbart som 

det perfekte job, men desværre lykkedes 

det mig ikke her at holde angsten 

i ave, hvilket bl.a. skyldtes, at en nær 

veninde omkom i en trafikulykke kort 

efter praktikperiodens begyndelse. 

Som sædvanlig når livet gik mig imod, 

fandt jeg et helle i Bogstøtten, og jeg 

begyndte at overveje at vende tilbage 

til universitetet og tage kandidatdelen 

af min uddannelse. Jeg havde jo 

set, hvordan andre mennesker med 

problemer, der lignede mine, takket 

være Bogstøtten havde fundet mod 

og styrke til at fuldføre deres uddannelser, 

og jeg blev også bekendt 

med muligheden for at søge handicaptillæg 

til SU’en og dispensation 

til at studere på nedsat tid. Så da jeg 

startede på min overbygning i efteråret 

2010 efter fem års pause, havde 

jeg nogle rigtig gode muligheder for 

at gennemføre min uddannelse, og 

selvom jeg selvfølgelig stadig oplever 

svære perioder, har det foreløbig været 

en succes – jeg har indtil videre et 

karaktergennemsnit på 12. 

Rejsen fortsætter 

Jeg har stadig min daglige gang i 

Bogstøtten. Det er så befriende at opleve, 

at man er ”normal”, fordi alle har 

problemer af en eller anden art, som 

det er i orden at være åben omkring. 

Det er også utrolig givtigt at kunne 

trække på andres erfaringer, når man 

støder på faglige eller personlige 

udfordringer – det giver et rigtig godt 

supplement til ens sociale netværk. 

Jeg arbejder stadig på min personlige 

udvikling sammen med min psykiater, 

og jeg har erkendt, at livet altid vil 

byde på svære udfordringer og at jeg 

altid vil have angst – det er en del af 

min personlighed, det er et livsvilkår. 

Så man kan sige, at recovery er en 

proces, der aldrig slutter, fordi man 

altid kan finde mere at arbejde med 

– det er en rejse for livet. Heldigvis 

har jeg efterhånden fået nogle rigtig 

gode redskaber til at tackle livet, og 

jeg har nu fået det så godt, at jeg i 

foråret 2011 på egen hånd kunne tage 

på min første udlandsrejse i 12 år. Det 

gik utrolig godt, hvilket viser mig, hvor 

langt jeg er kommet på de sidste tre 

år. Ingen kender morgendagen, men 

jeg har større tiltro til den, end jeg har 

haft længe. ■

6 DET 

SÅRBARE MENNESKE 

Af Ann Marie Buch Thorgaard 

Som et bord uden fod. 

Som et træ uden rod. 

Som tusind stemmer uden ord. 

Mærker utilstrækkeligheden. 

Mærker hvor intethed bor. 

Føler, hvad der siges uden ord. 

Som om jeg intet ved. 

Som om jeg intet forstår. 

Som om jeg intet formår. 

Jeg svajer og er ved at knække. 

Er bange for at brække. 

Brække over og ikke kunne samles igen. 

Som ikke at kunne finde vej. 

Som ikke at kunne glæde sig. 

Som ikke at kunne sige nej. 

Sige nej til nogen uden at blive ladt ude. 

At være bange for at såre. 

At mærke indre tårer. 

Tårer der ikke vil ud. 

At føle gennemsigtighed. 

Føle at alt kan ses, at tankerne vil ud. 

At sjælen står åben. 

Umuligt at nå videre. 

Umuligt at vende om. 

Men se, tanken er en blomst. 

En blomst, der skal have næring. 

Næringen kom og min indre blomstereng sprang ud. 

Kan nu plukke af den og ind imellem dele ud. 

Dele ud af skæbnens bud.

Fantasi over skitse af Kirchner - Søren Mørk

8 KluB 

Fontana 

ALLE STRENGE I SPIL 

Af Kirsten Steensberg 

I mange år har den strukturerede 

arbejdsdag været det væsentligste 

indhold i Klub Fontana, men nu har 

en forandringsproces fornyet hverdagen. 

En vigtig pointe i denne proces 

har været en markant stigning i medlemstallet, 

så der nu kommer ca. 40 

medlemmer fra hele Storkøbenhavn 

for at deltage i det varme og omsorgsfulde 

fællesskab, som er kendetegnende 

for Klub Fontana. 

Et fællesskab hvor alle – både unge 

og ansatte – er lige vigtige for at gøre 

det til et rigtig godt sted at være. 

Fontanas barndom 

Klub Fontana startede for 15 år siden 

i en lille lejlighed i Odensegade med 

kun én medarbejder. Den hviler på 

samme grundlag som resten af huset, 

men har som ungekultur sit eget 

særkende.

Medarbejderne har altid haft en særlig 

opgave som støtte- og kontaktpersoner, 

og der har været en del andre 

slags aktiviteter end i resten af huset, 

f.eks. sport, kreative aktiviteter og 

tidligere en dejlig sommerferieuge i 

udlandet. 

Fontana i puberteten 

For 2-3 år siden blev det indlysende, 

at enhedsarbejdet ikke var tilstrækkeligt 

til at gøre klubben attraktiv for 

unge. Der var ikke nok arbejde til at 

holde en større flok i gang. Medlemstallet 

skrantede, og de, der mødte 

op, kedede sig. Medarbejderne fokuserede 

på at støtte den enkelte i at 

håndtere de personlige barrierer, der 

forhindrede dem i at komme videre 

i livet. Det blev efterhånden tydeligt, 

at der var brug for nye indfaldsvinkler, 

flere professionelle redskaber og 

andre metoder til at støtte de unge i 

deres udviklingsprocesser. 

To metodeudviklingsprojekter blev på 

denne baggrund gennemført i 2009 

og 2010: Coachingmetoden Process 

Inquiry, som ændrede klubbens kontaktformer, 

og et sundhedsprojekt, 

hvor 12 unge gennemgik et program 

med motion, sund mad osv., som blev 

startskuddet til mere sport og bevægelse 

på programmet. 

Klub Fontana står midt i en udfordrende forandringsproces fra 

”traditionel” enhed i Fountain House til et multikompetenceud- 

viklingssted for unge med psykiske vanskeligheder. 

På vej mod voksen 

Det nyeste tiltag i Klub Fontana er et 

Livsværksted. Her arbejder de unge 

med personlig kompetenceudvikling 

gennem temaer, som de selv er med 

til at vælge. Temaer, som er med til 

at øge selvværdet og modet til at 

komme videre i livet. I livsværkstedet 

arbejdes f.eks. med samtaletræning, 

konfliktløsning og håndtering 

af vrede, generthed og andre svære 

følelser. 

I undervisningen inddrages kropsøvelser, 

leg og bevægelse blandet 

med tegning og maling som personligt 

udtryk. De unge mærker deres 

egen kraft, lærer at sætte grænser og 

tage klar kontakt til andre. 

I et andet forløb, Fremtidsværksted, 

er der fokus på de personlige ressourcer, 

der peger frem mod job og 

uddannelse. Her undersøger de unge 

relevante uddannelsesmuligheder og 

lægger planer for fremtiden. 

Videre i livet 

De senere år er tilbuddene til klubbens 

unge blevet udvidet med 

mange forskellige kreative undervisningsforløb. 

Skrive-, maler- og 

decoupageværksted er nogle af 

de kreative forløb, der har tiltrukket 

mange. 

Samtidig er der stadig 

unge, som er godt tilpas med den 

strukturerede arbejdsdag i klubben, 

og som kommer hver dag for at stå 

i caféen eller løse andre praktiske 

opgaver. Alt i alt er klubben godt på 

vej til at blive et multilæringssted 

med mulighed for at udvikle netop de 

kompetencer, der skal til, for at den 

enkelte kan komme videre i livet. ■

0 KluB 


Fontana 

GIV MIG 

UNGDOMMEN TILBAGE 

Jennifer er i færd med at dekorere en 

æske med prikket papir. Hun har bøvl 

med papiret, der buler. Rikke, som er 

lærer, viser hende, hvordan hun kan 

rette bulen ud med et lille snit. 

8-10 unge hygger sig med at dekorere 

stole og æsker med billeder, mønstre 

og tapeter i decoupageværkstedet 

i Klub Fontana. Snakken går om alt 

mellem himmel og jord. Nina kommer 

dumpende. Nyligt hjemkommen 

fra en vandretur på Mallorca fortæller 

hun begejstret om sine oplevelser. 

Tina fortæller, at hun skal til Grønland 

i sommerferien sammen med en flok 

spejdere. 

På etagen ovenover er caféen i gang. 

Her betjener Nikolaj alle de kaffetørstige 

fra resten af Fountain House, 

som holder pause. Xena kommer 

tilbage fra indkøb i Føtex. Hun sveder, 

smider jakken og pakker varerne ud 

til caféen. 

I kontoret sidder Tannie, som er 

medarbejder, og snakker med Anne 

Louise om hendes progressionsrapport. 

”Hvad bruger du klubben til?,” 

spørger hun. ”Til at komme ud blandt 

andre mennesker. Det går ikke helt så 

godt, som det kunne. Men det går,” 

svarer hun. 

Midlertidigt afsporet 

Klub Fontana er en myretue, et sted, 

hvor livets tråde samles op i samvær 

med andre. Anne Louises svar er typisk 

for dét, der er den primære årsag 

til, at de unge kommer i klubben. På 

grund af deres psykiske vanskeligheder, 

som for manges vedkommende 

har betydet længerevarende indlæggelser 

på psykiatriske hospitaler, er 

de droppet ud skolen eller en uddannelse. 

De er røget af sporet i et almindeligt 

ungdomsliv. 

Mange har mistet vennerne og har et 

lidt konfliktfyldt forhold til familien. 

Selvværdet er lavt, og det er karakteristisk, 

at de unge har svært ved at 

tage kontakt til andre. De er ensomme 

og magter ikke at indgå i holdbare 

fællesskaber, der giver mening og 

identitet. Mange oplever, på trods af 

deres psykiske lidelser, et kæmpepres 

udefra om at leve op til forældrenes 

og samfundets krav om at tage uddannelse 

og gøre karriere. 

Åbenhed og nærvær 

Medlemmerne i Klub Fontana afspejler 

nøje den stigende gruppe af unge 

i samfundet, som dropper ud af uddannelserne, 

og som lider af et bredt 

spektrum af psykiske vanskeligheder. 

Det er unge, som har svært ved at 

finde fodfæste i vor tids fragmenterede 

og individualiserede ’zapperkultur’. 

Unge for hvem selvmordstanker, 

mobning, selvskadende adfærd, 

spiseforstyrrelser, ensomhed og depression 

er hverdag. Unge, som i lang 

tid har forsøgt at opretholde facaden, 

men nu er krakeleret og behøver kvalificeret 

hjælp. 

I Klub Fontana bliver de mødt af en 

stab af medarbejdere, der er et regulært 

modsvar til de erfaringer og 

pinefulde oplevelser, de unge kommer 

med, når de starter. Medarbejderne er 

en flok solide voksne, der giver plads 

til de unge og tager sig af dem hele 

vejen igennem. De har blik for den 

enkelte og møder og rummer dem, 

uanset hvad der sker i deres liv. De 

er åbne og nærværende og tør gå 

bag om facaden på de unge, hjælpe 

dem med at være ærlige over for sig 

selv og få mod til at finde nye veje og 

komme over barriererne. 

Det er voksne, som er et anker i et 

svært ungdomsliv. Det er medarbejdere, 

som i høj grad gi’r sig selv 

i deres arbejde. Ofte har de kontakt 

med de unge flere år efter, at de unge

Klub Fontana er et fristed med en alternativ 

ungdoms kultur. Her kan sårbare unge i tryghed 

genfinde et meningsfuldt ungdomsliv og få hjælp til 

at komme tilbage på uddannelsessporet. 

har forladt klubben. Mange af de unge 

har følelsen af, at de altid kan vende 

tilbage til deres kontaktperson og få 

hjælp og støtte. Med andre ord en 

usædvanlig god medarbejderstab, 

der møder de unge med hjertet. 

Plads til at blomstre 

Samtidig har Klub Fontana sin egen 

kultur, som er en blanding af humoristisk 

galskab og kærlig imødekommenhed 

med plads til både sårbarhed 

og personlig udvikling. Det er i høj 

grad de unges egen klub, og alle 

er med til at beslutte, hvad der skal 

foregå. 

Klubben er et stærkt fællesskab, hvor 

de unge har en hverdag sammen med 

masser af personlige og fælles udfordringer. 

Respekten for hinandens 

vanskeligheder er stor, og mange 

oplever, at de i Klub Fontana har et 

frirum, hvor de kan være sig selv og 

smide masken. 

Jennifer, Nina, Tina, Nikolaj, Xena, 

Anne Louise og alle de andre unge 

oplever her et trygt fællesskab, hvor 

der uden mobning og facaderæs bliver 

plads til at blomstre og skabe nye 

venskaber for livet. ■

2 KluB 

Fontana 

FRA SVAR TIL 

GODE SPØRGSMÅL 


Tannie Christiansen har været medarbejder 

i Klub Fontana i 12 år og 

har inden for de seneste år oplevet, 

hvordan en ny måde at arbejde på 

har vendt op og ned på hendes 

daglige kontakt til klubbens unge 

medlemmer. 

Vendepunktet kom, da hun sammen 

med de øvrige medarbejdere lærte en 

fokuseret samtaleteknik, kaldet Process 

Inquiry. 

Processen med at få en fælles metode 

ind i klubbens dagligdag er et 

resultat af, at klubbens leder, Kirsten 

Steensberg har sat ind for at give 

de ansatte et mere fokuseret 

redskab i arbejdet med de unge. 

Den nye metode medførte mange 

refleksioner over tilgangen 

til de unge og har haft stor indflydelse 

på, hvordan dagligdagens 

arbejde i dag udføres. 

”Der blev rusket godt op i vores 

måde at gribe arbejdet an 

på,” siger Tannie. 

”Før i tiden gav jeg de unge 

en masse gode råd. Ja, jeg 

kunne blive ret ’mor-agtig’ 

og tilrettelægge hele deres 

liv. Det var bestemt ikke 

særligt nyttigt, og i dag er 

det sjældent, at jeg giver 

gode råd. I stedet stiller 

jeg gode spørgsmål og 

overlader det til de unge 

selv at finde de rigtige 

svar.”

Coaching vendte op og ned på arbejdsmetoderne i Klub Fontana. 

Velmente gode råd blev forvandlet til personligt ansvar og udvik- 

ling både for den enkelte og klubbens fællesskab. 

På egne ben i eget liv 

Som erfaren medarbejder kender 

Tannie systemet indefra og kan konfrontere 

de unge med konsekvenserne 

af deres valg og beslutninger. 

Som kontaktperson er hun dog ikke 

den, der tager beslutninger på den 

unges vegne, men snarere den gode 

sparringspartner, når livsvalgene skal 

træffes. 

”Før lå der et stort og tungt ansvar på 

mine skuldre,” siger hun. 

”Men det var jo ikke mit liv og dermed 

heller ikke mit ansvar. De unge skal 

kunne stå på egne ben i eget liv og 

gøre dét, der er vigtigt for dem selv, 

fordi de vil, og ikke fordi jeg siger det.” 

Det er dog ifølge Tannie vigtigt at 

gøde de unges følelse af dette ansvar 

for eget liv. Og hun har en vigtig rolle 

som den erfarne, der inspirerer de 

unge til at få øje på de mange muligheder, 

de faktisk har. 

Sårbarhed kan deles 

Selve klubkulturen har også ændret 

sig markant i den tid, Tannie har været 

ansat i Fountain House. Tidligere foregik 

al personlig udvikling i kontakten 

mellem den unge og kontaktpersonen. 

Dermed forblev den enkeltes 

vanskeligheder isoleret til én, tæt 

relation. 

I dag mødes medlemmerne til gruppecoaching 

en gang om ugen. På 

mødet udveksler de unge erfaringer 

og vender personlige problemer. I 

gruppen bliver det synligt, at problemerne 

ikke er enkeltstående, for alle 

har jo ting at slås med. 

”De unge har fået øjnene op for hinandens 

sårbarheder og kan derfor i højere 

grad hjælpe hinanden, også når 

noget er svært,” siger Tannie. 

”En større åbenhed og omsorg for 

hinanden har helt klart styrket fællesskabet 

i klubben. Og det er en udvikling, 

som de unge virkelig kan profitere 

af, fordi det netop er fællesskabet, 

der kan hjælpe den enkelte med at 

finde sine personlige ressourcer og 

få selvtilliden tilbage.” 

Klub i udvikling 

Parallelt med at kultur og kontaktpersonfunktionen 

har forandret sig, er 

der kommet en mere synlig struktur 

på klubbens aktiviteter. Der er kommet 

en overskuelighed, der har gjort 

hverdagen nemmere for de unge at 

navigere i. 

Udviklingen stopper sikkert ikke her, 

og det er netop dynamikken både 

i Klub Fontana og Fountain House, 

Tannie sætter pris på. 

”Jeg sætter stor pris på huset, menneskesynet, 

mine kollegaer, medlemmerne 

og det hele, og det er rigtig 

spændende at være del af hele 

denne udviklingsproces i et arbejde, 

som jeg er meget glad for,” siger 

hun. ■

4 mEDLEmSHISTORIE 

SÅRBARHEDEN 

BAG FACADEN

I et fællesskab, der kan rumme sårbarhed og usikkerhed, bliver der 

plads til at tage vigtige personlige skridt. For Iris har Klub Fontana 

været en begyndelse til at tage mere plads og sætte grænser. 


Iris er 20 år og har sin helt egen punkede 

stil, med piercinger og sjovt 

genbrugstøj. Hun har været i Klub 

Fontana i knap to år. Hendes personlige 

historie er en rørende beretning 

om en forvandlingsproces fra altid 

at have følt sig udenfor til at føle sig 

som en del af et fællesskab, hvor hun 

vover at være sig selv og give slip på 

sine forsvarsmekanismer. 

Ud af ensomheden 

Mange situationer i Klub Fontana var i 

lang tid voldsomt angstprovokerende 

for Iris. Hun fortæller, hvordan hun har 

brugt Klub Fontana som en træningsplads 

for at komme over sin angst og 

finde sine sociale kompetencer. ”Jeg 

brugte alt for meget tid og energi på 

at tænke på alt det angstprovokerende. 

Nu går jeg ind i det og afslører, 

at jeg er angst. Det er blevet ok at 

være sårbar og græde. Hermed er det 

blevet mindre skræmmende, og jeg 

føler mig ikke længere taget på sengen. 

Jeg behøver ikke spille en rolle,” 

fortæller hun. 

Det, der har betydet mest for Iris i 

Klub Fontana, er, at hun ikke hele tiden 

behøver at vise en facade. ”I Klub 

Fontana er jeg blevet set bag facaden. 

Det har betydet meget for, hvordan 

jeg har det psykisk og med andre 

mennesker. Jeg er tidligere blevet 

moppet virkelig meget for at være anderledes. 

For at overleve lod jeg som 

om, jeg ikke havde brug for at snakke 

med nogen. Jeg tog en facade på, 

og det betød, at jeg var meget alene 

og isoleret. Men det er jeg kommet 

ud af. Her i klubben er det nemt at få 

gang i noget socialt, fordi man ikke 

selv behøver at være så opsøgende. 

Når man er alene kan det være rigtig 

svært,” fortæller hun. 

Det store spring 

Iris reflekterer over, hvad undervisningen 

i ”Livsværksted” har betydet for 

hende, og fortæller, at hun i starten 

fik det direkte dårligt og mange gange 

trak sig eller sagde nej til øvelser. ”En 

dag skulle vi lave en teambuildingøvelse, 

hvor jeg først var passiv, selv 

om jeg havde meget lyst og faktisk 

sad med en god løsning. Jeg begyndte 

at græde, men blev i rummet sammen 

med de andre, der så, at jeg var 

sårbar. Det har fået mig til at springe 

mere ud i ting. Jeg kan få hjertebanken, 

men det er ikke så slemt. Hvis 

jeg bliver ved, går det i sig selv igen,” 

fortæller Iris videre. 

På Landsmødet (se side 42) i Svendborg 

i 2011 tog Iris et stort spring. 

Hun sad i panelet i en workshop og 

talte til en forsamling på 20 mennesker. 

Hun havde forberedt sig meget 

på situationen og var blevet coachet 

grundigt i forvejen for at kunne håndtere 

angsten. ”Indholdet var ikke så 

vigtigt, men dét, at jeg gjorde det, 

var meget vigtigt. Det blev en stor 

succesoplevelse. Det er godt at blive 

presset uden at blive presset. Så 

bliver det tydeligt, at jeg har et valg. 

Så kan jeg bedre presse mig selv og 

vove at gøre det,” siger Iris og smiler 

ad sig selv. 

Mit personlige ansvar 

For Iris har arbejdet i Klub Fontana 

været kilde til mange personlige 

udfordringer. ”Jeg er også blevet 

opmærksom på min egen ansvarsfølelse. 

Det er vigtigt for mig at gøre 

arbejdet her i Klubben, men jeg kan 

ikke stå for det hele. Så det er også 

godt at kunne sige ’Fuck, hvor er I 

dovne’ til de andre, når de forsøger at 

hoppe uden om arbejdsopgaverne. 

På den måde er jeg blevet bedre til at 

sætte mine grænser,” fortæller Iris og 

fremhæver, hvordan det har hjulpet 

hende med at komme over følelsen af 

at blive trådt på. 

Folk kan li´ mig! 

Iris slutter med at fortælle om sin 

skoletid, som var rædselsfuld. ”Jeg 

har kun dårlige erfaringer med at gå 

i skole. Jeg havde en ubehandlet 

ADHD, og jeg troede, at alle hadede 

mig. Jeg vidste, at jeg kunne det 

faglige, men præstationsangsten 

gjorde det meget svært for mig. Jeg 

har altid haft problemer med det sociale, 

og når man føler sig ekstremt 

ensom, selv om man er i en klasse 

med fjorten andre, er det ikke særligt 

motiverende for at lære noget. Men 

her i Klub Fontana har jeg opdaget, 

at folk faktisk bedst kan li’ mig, når 

jeg er mig selv. Det er svært at sætte 

fingeren på, lige hvad det er, der gør 

det. Men det, at jeg blev holdt fast i at 

skulle komme og deltage, har betydet 

rigtig meget. Det betyder også meget, 

at medarbejderne er, som de er. I skolen 

er der et skel. Her virker det som 

om, vi er lige. Medarbejderne er ikke 

autoritære, og derfor får man tillid til 

dem. Så selv om det lyder mærkeligt, 

har alt det faktisk betydet, at jeg har 

lyst til at tage 10. klasse og få indhentet 

min skolegang igen,” slutter Iris og 

ser selv lidt forundret ud over dét, hun 

sidder og fortæller. ■

6 mEDLEmSHISTORIE 

Jeppes historie er fortællingen om at finde vej gennem 

psykiske vanskeligheder og komme ud på den anden 

side med stor selvindsigt og mod på livet. 


Jeppe Sandberg sidder i Fountain 

Houses gård og fortæller levende om, 

hvordan han for øjeblikket er med til at 

udbedre skaderne på de elektriske installationer 

på Rigshospitalet efter det 

gigantiske regnskyl over København. 

For ca. tre måneder siden blev han 

ansat i et fleksjob som elektriker på 

hospitalet og er virkelig glad for, at 

det endelig lykkedes for ham at bruge 

den uddannelse, han tog, før han 

røg af sporet på grund af psykiske 

vanskeligheder. 

”Her i ferien har jeg passet mit område 

alene, mens min makker var på 

ferie,” siger han og lyser af selvtillid, 

da han tilføjer: 

”Jeg havde faktisk ikke regnet med, 

at jeg kunne klare så meget selv, men 

det var spændende og gik helt fint.” 

De levendes land 

Da Jeppe startede i Klub Fontana i 

2009 med et job i caféen, sumpede 

han lidt rundt og vidste ikke helt, hvad 

han skulle bruge klubben til. 

”Da jeg kom, var jeg et spøgelse, der 

ikke kunne komme op om morgenen 

og nærmest var helt væk oven i hovedet,” 

siger han. 

”Det var faktisk først, da jeg kom med 

i projektet FAII i Klub Fontana, at det 

for alvor rykkede for mig. Jeg kom med

ET SPØGELSE 

i et gruppefællesskab, fik lagt målrettede 

planer for flere uger ad gangen 

og kunne forberede mig på det.” 

Den faste struktur på ugen skabte 

forudsigelighed og blev et vigtigt holdepunkt. 

Men dét, der var allervigtigst 

for Jeppe, var nok det sociale. 

”Jeg fik god kontakt til de andre og 

havde nogen at snakke med,” siger han. 

”Før vidste jeg ikke, hvad jeg skulle 

sige til folk, men så begyndte jeg at 

kunne small talke med de andre. Det 

blev også afgørende for mig, at jeg 

fik Frank Rosin som kontaktperson. 

Vi dyrkede løb sammen, og på turene 

fik vi nogle gode snakke, som skabte 

tillid mellem os og betød, at jeg siden 

har brugt Frank i mange svære situationer. 

Der findes ikke det område, jeg 

ikke har snakket med Frank om, og 

vores relation har en stor del af æren 

for, at jeg er det sted, jeg er i dag.” 

Fra nederlag til udfordring 

Mødet med Frank og de andre i Klub 

Fontana ændrede Jeppes måde at se 

verden på. Tidligere gik han helt ned 

og skulle starte forfra, når tingene 

ikke ville lykkes. I dag har han et helt 

andet syn på nederlag. 

”De er blevet forvandlet til en kilde til 

lærdom,” siger han. 

”Jeg har lært at sætte spørgsmål ved 

BLIVER SIG SELV 

tingene og siger fra, hvis det bliver for 

meget for mig.” 

Jeppe er også blevet mere stædig. 

Hvor han før gav op næsten med det 

samme, når han mødte modstand, er 

han i dag blevet mere udholdende. 

En af de udfordringer, der har været 

med til at modne denne stædighed, 

var først at blive godkendt til fleksjob 

og derefter søge job lige midt i 

finanskrisen. 

”Jeg var til jobsamtale og havde egentlig 

fået et job hos en elektriker. Men da 

der så alligevel ikke var råd til at ansætte 

én til, kiksede det,” fortæller han. 

”Selvom det var noget lort, formåede 

jeg at holde det ude fra mig selv og 

ikke tage det personligt. I det hele taget 

er jeg blevet meget bedre til at 

vurdere, om ting virkelig er værd at 

blive ked af, eller om det er noget, der 

ikke har med mig personligt at gøre. 

Og efterhånden kan jeg også tænke, 

at det er de andre, der er dumme og går 

glip af noget, når de ikke vil have mig.” 

Ind til sig selv 

Da Jeppe i 2010 blev spurgt, om han 

ville være medlem af bestyrelsen, 

sprang han ud i det og opdagede, at 

det faktisk var ret sjovt. 

”Bestyrelsesposten har givet mig 

indblik i mange ting som for eksempel 

økonomi, projektansøgninger og en 

masse diskussioner om den nye Særligt 

Tilrettelagte Ungdomsuddannelse 

– også kaldet STU,” siger han. 

”Jeg er faktisk medstifter af STU’en i 

Fountain House og har desuden været 

med til at ansætte fire nye medarbejdere 

i huset.” 

Bestyrelsesarbejdet blev både et 

skridt videre ind i huset og siden et 

skridt ud i verden. Jeppe har lagt 

meget energi i at oplyse om huset. Og 

han har tillige ofte stillet op, når der 

kom gæster fra nær og fjern. Han har 

desuden været med til workshops og 

foredrag for bl.a. sagsbehandlere i 

Københavns Kommune. 

”At være med til at fortælle om Fountain 

House har været en ekstra udfordring, 

der har været med til at udvikle 

mig hen i mod at kunne tingene selv,” 

siger han. 

”Jeg opdagede, at jeg ikke længere 

behøvede hjælp hele tiden. Nu kan 

jeg det meste og føler, at jeg er blevet 

mig selv på godt og ondt.” ■

8 UngDOmSUDDannELSE 

Illustration: Brian Saabye 

UDDANNELSE 

MED KAPOW 

Af Katrine DuusBoolsen 

Skoleleder Per Saaby går rundt og 

funderer over, hvem der kan sy en 

STUpermansdragt, som kan bruges til 

at reklamere for Fontana Skolen STU 

(Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse 

for unge med særlige 

behov). 

Han har nemlig en drøm om at indtage 

Psykiatritopmødet iført en superheltedragt 

for at signalere de mange 

styrker, der ligger gemt væk hos de 

unge elever. 

”Der er masser af ’kapow’ i STU’en. 

Og det skal vises,” som han siger. 

For mange unge står psykiske vanskeligheder 

i vejen for at kunne leve 

op til kravene på de almindelige ungdomsuddannelser. 

Fountain House 

har mange års erfaring med at støtte 

sårbare unge i at blive mere uddannelsesparate. 

Og med STU’en er der 

nu skabt et alternativ til de almene 

ungdomsuddannelser, med et treårigt 

skoleforløb der kan skræddersys, så 

den enkelte unge får den nødvendige

støtte til at overvinde de barrierer, han 

eller hun slås med. 

Det hele menneske 

Karakteristisk for STU’ens målgruppe 

er, at der er tale om unge, der undervejs 

i et sygdomsforløb er blevet 

svækket både i deres faglige og personlige 

kompetencer. 

”Hovedformålet med skoleforløbet er 

selvfølgelig at give de unge en faglig 

basis, der kan pege frem mod job eller 

uddannelse,” siger Per. 

”Men uddannelsen har i lige så høj 

grad som mål at styrke den enkeltes 

personlige udvikling.” 

Og netop den personlige udvikling er 

meget vigtig for Nina, som er elev i 

STU. Hun er gennem tiden påbegyndt 

adskillige almindelige ungdomsuddannelser, 

men har ikke magtet at 

gennemføre dem. 

”I STU er det ikke bare et fagligt skema, 

man skal igennem,” siger hun. 

”Her er der fokus på én som 

Mange unge, der dropper ud af ungdomsuddannelser eller 

aldrig kommer videre efter folkeskolen, bærer rundt på psykiske 

lidelser. Fontana Skolen STU har skræddersyet et skoleforløb, 

der tager hensyn til de unges sårbarheder og særlige behov. 

menneske, og det er ok at have en 

dårlig dag. Og så er man del af en 

gruppe. Vi er der for hinanden.” 

Husets mange erfaringer med psykisk 

sårbare unge peger netop på, at 

det er nødvendigt at kunne fungere 

socialt, før man kan tage fat på fagligheden 

og det praktiske arbejde. 

Skemaet i STU spænder derfor lige 

fra undervisning i ’dansk uden røde 

streger og præstationsangst’ til projektforløbet 

’Et liv i balance’, der har 

fokus på at styrke handlekraften og 

finde jordforbindelsen. 

Målet med STU er, at de unge kommer 

igennem et lærings og dannelsesforløb, 

hvor de får mulighed 

for at udfordre sig selv og gøre 

sig de livserfaringer, som andre 

unge opnår igennem de ordinære 

ungdomsuddannelser. 

De har styrken 

Et vigtigt element i STU er desuden, 

at undervisningen foregår i et trygt 

og støttende miljø, hvor de unge mødes 

med anerkendelse og fokus på 

deres kunnen frem for på sygdom og 

begrænsninger. 

Her er der plads til, at de unge får den 

rette støtte til at håndtere en bagage, 

som kan være ret tung at bære på, 

særligt hvis der samtidig skal bruges 

kræfter på at uddanne sig. 

”De unge har allerede styrkerne i sig 

– vi skal bare hjælpe dem til at få dem 

frem,” siger Per. 

”Målet er, at de efterhånden tør vise 

den Supermandragt frem, som de 

alle bærer rundt på.” 

For Nina er STU blevet det sted, hvor 

hun oplever at være i gang og ikke 

mindst på vej til at få en mere sammenhængende 

tilværelse med lyst til 

livet og modet til at se fremad. 

”Her bliver man set som en selvstændig 

person, der blot har andre ting med 

i bagagen end andre unge,” siger 

hun. ■

0 kULTURSamaRbEjDE 

Kunst forvandler 

Kunst og kultur kan have stor betydning for psykisk sårbares 

recovery og har i løbet af de seneste år fået en større plads i 

dagligdagen i Fountain House i København. 

Af Ann Marie Buch Thorgaard, 

kunst bærer og kunst og kulturattaché 

Husets arbejde med kunst og kultur 

tog fart i 2007, da Fountain House 

København blev inviteret til møde i 

klubhuset i Malmø. Svenskerne ville 

gerne samarbejde med det danske 

Fountain House om et projekt, der 

satte fokus på arbejdet med kunst og 

kultur og gav mulighed for fælles udstillinger 

på tværs af Øresund. 

Projektet startede i 2003 med økonomisk 

støtte fra Kultur Skåne, som er 

region Skånes kulturformidling. Svenskerne 

havde i forvejen erfaringer fra 

udstillinger på Fredriksdals Slot og 

Stockholms Rådhus. 

Ideen bag projektet var at give medlemmer, 

der arbejder med kunst, udstillingsmuligheder 

samt at inspirere 

og åbne for deltagelse i kulturtilbud, 

som på grund af økonomien ellers er 

ret utilgængelige. 

I projektet arbejder vi på at få anerkendt 

kunstudøvelse på lige fod med 

andet enhedsarbejde i alle husene 

som regulær arbejdstræning og ikke 

mindst at give det enkelte medlem 

mulighed for recovery gennem kulturelle 

og kunstneriske aktiviteter. 

Mere kunst – mindre medicin 

Fountain House København har nu 

deltaget i det svenskdanske kunstprojekt 

i fire år, og erfaringerne har 

været gode. Vi har lært hinanden at 

kende, gensidigt inspireret hinanden 

og har rigtig mange gode oplevelser 

sammen. Der har været stor interesse 

for at sætte kunsten på dagordenen, 

og deltagerne i det svenskdanske 

projekt har fået det bedre. De er blevet 

gladere og tager i dag mindre medicin 

end tidligere. 

Inspireret af projektet i Sverige og 

for at udbrede de gode resultater til 

andre udsatte grupper både i Sverige 

og i Danmark, indledte vi i 2010 et 

nyt samarbejde med Handicapidrættens 

Videnscenter i Roskilde. Det har 

resulteret i netværket Livet med kunst 

og kultur med deltagelse af 50 enkeltpersoner 

og institutioner som Sundholm, 

Hovedhuset, Handivid, Støtte 

og kontaktcentret i Linnésgade samt 

Næstved Kunstforening. 

Kunst i dagligdagen 

Netværkssamarbejdet har affødt 

nogle konkrete tiltag i Fountain House 

København. Blandt andet blev der 

etableret en kreativitetsgruppe, som 

i 2009 og 2010 mødtes hver onsdag 

i kantinen efter lukketid. Ca. 15 medlemmer 

var aktive med f.eks. at lave 

gammelt tøj om til nyt, strikke, hækle, 

fremstille smykker, pynt til husets fester 

og meget mere. I dette hyggelige 

forum blev folk rystet sammen, og der 

blev udvekslet ideer og snakket kunst. 

I de seneste år har fokus på kunst 

bredt sig til andre af husets formidlingsopgaver, 

hvor medlemmer med 

kunstneriske og designmæssige 

evner inddrages i arbejdet med hjemmesiden 

og med at lave plakater, 

opslag, foldere, brochurer, medlemshåndbøger 

og ikke mindst Fountain 

Housebladet. 

Kunst og recovery 

En af tankerne bag netværket Livet 

med kunst og kultur har også været 

at opbygge medlemmernes voksenidentitet 

ved at give dem mulighed 

for både at deltage i samfundets kulturelle 

og kunstneriske tilbud og selv 

frembringe kunst til en udstilling. 

Identitetsdannelse handler i høj grad 

om at få et nyt og mere varieret sprog. 

Det musiske eller billedsproget kan 

være med til at understøtte medlemmets 

videre udvikling, styrke selvtilliden 

og sociale tilhørsforhold samt 

interaktion med andre mennesker. 

Recoveryarbejdet er dog ikke ens 

for alle. For nogle er der behov for at 

skabe en hel ny identitet for at føle sig 

i bedring, mens det for andre handler 

om at finde tilbage til sit ”gamle” jeg, 

som sygdommen skyggede for. 

Vi arbejder videre med, at integrere 

arbejdet med kunst og kultur i hverdagen. 

En kunstforening, en film og 

et road show er i støbeskeen. Vi har 

desuden to gange deltaget i og forventer 

også fremover at deltage i udstillingen 

på Københavns Rådhus. ■ 

DEFINITION: RECOVERY 

Recovery eller at komme sig, 

som det hedder på dansk, 

er tanken om, at mennesker 

med en sindslidelse kan 

komme sig helt eller delvist.

Uden Titel - Mikael Linden

2 SamaRbEjDE 

PÅ TVÆRS AF GEOGRAFI 

Det startede med et enkelt hus i København. I dag er der fon 

tænehuse i det meste af Danmark og et samarbejde på tværs 

af både national og international geografi. 

Af Michael Poulsen 

I 1986 var Fountain House i København 

blot en enlig dansk svale. Men 

fire år efter fulgte Fontænehuset i 

Århus. I 1992 åbnede Kildehuset i Ålborg 

og Regnbuehuset i Taastrup, og 

i 1993 kom Enggården ved Thisted til. 

Gennem de seneste år har Socialministeriet 

finansieret etableringen af nye 

klubhuse i en treårig projektperiode. 

Dette har medført nye klubhuse i 

henholdsvis Vejle, Næstved og Frederikshavn. 

1. januar 2012 starter yderligere 2 

klubhuse op for en treårig periode i 

Furesø kommune og på Bornholm. 

Efterhånden som der opstod flere 

danske initiativer efter Fountain 

Housemodellen, blev det tydeligt, at 

der var behov for en ramme om det 

nationale samarbejde, og i 1999 blev 

Clubhouse Denmark Fonden, som 

var finansieret af Socialministeriet, 

oprettet. 

Fontænesamarbejde 

Siden starten har fonden skiftet navn 

et par gange, første gang til Fountain 

House Fonden og senere til Fontænehusene 

Danmark, som er fondens 

navn i dag. 

Fonden har siden 2004 afholdt et årligt 

landsmøde, hvor repræsentanter 

fra de danske huse mødes og diskuterer 

relevante emner i workshops 

og på fællesmøder. Landsmøderne 

er også en mulighed for, at husenes 

medlemmer og medarbejdere får lejlighed 

til at skabe kontakter og danne 

netværk på tværs af geografi. 

Over landegrænser 

Fountain House indgår også i et internationalt 

samarbejde både på europæisk 

og på verdensplan. Der er mere 

end 350 klubhuse i hele verden, heraf 

72 i Europa. International Center for 

Clubhouse Development (ICCD) blev 

etableret i 1994 som centralt organ for 

alle klubhuse i verden. ICCD reviderer 

hvert andet år de evidensbaserede 

retningslinier, som alle klubhuse fungerer 

udfra. Det sker i en proces, hvor 

både medlemmer og medarbejdere 

deltager. Hvert andet år afholder 

ICCD desuden et internationalt seminar 

for deltagere fra klubhuse over 

hele verden. 

Europæisk forum 

I årenes løb har det vist sig, at mange 

forhold, både lovgivningsmæssige 

og kulturelle, er meget anderledes i 

Europa end i USA, og at der derfor er 

behov for en organisation der varetog 

specielt de europæiske huses interesser. 

Og på ICCD’s internationale 

seminar i Stockholm den 9. juli 2011 

stiftedes European Partnership for 

Clubhouse Development (EPCD). 

I første omgang er EPCD dannet som 

en forening udfra dansk lovgivning og 

har hovedsæde i Taastrup, hvor Fontænehusene 

Danmark har påtaget sig 

sekretariatsfunktionen i opstarten. 

Hovedformålet med EPCD er at advokere 

for, at klubhusmodellen bliver 

kendt i bredt europæisk regi, at 

fremme samarbejdet mellem de europæiske 

huse og ikke mindst at skaffe 

økonomiske midler især fra EU. Alle 

europæiske klubhuse, som er nævnt i 

ICCD’s Clubhouse Directory, kan blive 

medlemmer og få stemmeret i EPCD. 

Hvert hus har én stemme og deltager 

på den årlige generalforsamling med 

to personer, hvoraf den ene skal være 

et klubhusmedlem. ■

Stiftere af EPCD 

• Klubburinn Geysir, Island 

• Clubhaus München Giesing, 

Tyskland 

• Clubhaus Schwalbennest, Tysk 

land 

• Fountain House, København 

• Fountain House, Stockholm 

• Fontänhuset, Malmö 

• Fontenehuset i Oslo 

• Fontænehusene Danmark 

• International Center for Club 

house Development 

• Swedish Clubhouse Coalition 

• Helsingin Klubitalot ry 

• Club Itaca, Milano 

• De Waterheuvel, Amsterdam 

An Aliate of 

International C enter for Clubhouse Development 

I ARBEJDSTØJET 

På generalforsamlingen vælger 

medlemmerne i EPCD en bestyrelse, 

som forestår driften, og de enkelte 

klubhuse kan deltage i arbejdet 

ved at tilslutte sig en af de syv arbejdsgrupper, 

som bestyrelsen har 

nedsat. De syv arbejdsgrupper har 

følgende opgaver: 

Juridisk (Legal) 

• At udarbejde et udkast til et dokument, 

som definerer samarbejdet 

• At fordele planer, politikker, 

budgetter, arbejdsprogrammer 

og juridiske dokumenter til EPCDmedlemmerne 

til gennemgang og 

kommentering, inden afstemningen 

på det næste medlemsmøde samt 

foreslå medlemmer til bestyrelsen 

Fortalervirksomhed (Advocacy) 

• At øge kendskabet til klubhusmodellen 

i hele Europa 

• At påvirke regeringers og EU’s 

politik 

Kommunikation (Communication) 

• At udgive Europæisk Klubhus 

Magasin, vedligeholde en webside, 

vælge klubhus ambassadører 

• At markedsføre og oversætte alle 

dokumenter vedrørende klubhuse til 

europæiske sprog 

Finansiering (Fundraising) 

• At Fundraise gennem individer, fonde 

og virksomheder 

• At støtte klubhuse i at indsende ansøgninger 

om nationale og internationale 

bevillinger 

Nye Klubhuse (New Clubhouses) 

• At bistå med etablering af nye klubhuse 

med teknisk støtte, når der er 

behov 

• At støtte nyligt etablerede klubhuse 

Forskning (Research) 

• At koordinere eksisterende og ny 

forskning i Europa og resten af verden 

• Uddannelse og Akkreditering (Training 

and Accreditation) 

• At øge deltagelsen i ICCD’s uddannelses 

og akkrediteringsprogrammer 

og internationale seminarer

4 bESTyRELSE 

KOMPETENCERNES HUS 

Fountain House er et arbejdsfællesskab for livet. Her er læring, 

netværk og relationer omdrejningspunkterne for, at alle kan bi 

drage til egen og andres eksistens og meningsfulde udvikling. 

Af Jens Erik Lund, bestyrelsesformand 

i Fountain House 

Alle mennesker har drømme, visioner 

og planer, men som psykisk sårbar 

kan det ind imellem være vanskeligt 

at tro på, at livsplanerne er opnåelige 

og kan gennemføres. Men realisering 

af vores planer afhænger ikke blot af 

os selv og vores egne kompetencer, 

men også af de netværk, vi er med 

i, samt de relationer, vi har til andre 

mennesker. 

Det individuelle udgangspunkt i 

”recovery” er fint, men ikke tilstrækkeligt. 

Vi har alle brug for at se og 

forstå os selv i sammenhæng med 

andre mennesker – både privat og i 

arbejdsfællesskaber. Drømme og planer 

kan blive virkelige, når vi oplever 

at ”høre til”, at være ønskede, og at 

fællesskabet er afhængig af den enkeltes 

deltagelse og indsats. Fountain 

House har gennem 25 år bevist, at det 

er muligt at skabe dette menneskelige 

arbejdsfællesskab, der er kernen i den 

personlige læring og udvikling, ingen 

af os kan være foruden. 

Ressourcerne er der 

Alle mennesker er i besiddelse af ressourcer, 

der kan anvendes til egen og 

andres fordel. Det grundlæggende 

princip om at lære af det, man gør, og 

de erfaringer, man erhverver, er ikke 

specielt for Fountain House. Det er et 

gennemgående princip i en stor del af 

den personaleudvikling, der foregår 

i danske virksomheder, og som bl.a. 

har til formål at skabe de bedst mulige 

resultater både for den enkelte og for 

virksomheden. 

I psykiatriens verden er synsvinklen 

dog den omvendte. I en diagnoseforankret 

terminologi beskrives psykisk 

sårbare ikke ved deres styrker – men 

ved deres svagheder og begrænsninger. 

Og det giver en helt anden 

forståelse af potentialer og muligheder; 

både i selvforståelsen, i synet på 

omverdenen og i omverdenens syn på 

det enkelte menneske. 

Hvem er ekspert i hvad? 

Der skal ikke herske nogen tvivl om, 

at psykiatrien og den medicinske behandling 

er meget fin og nødvendig i 

mange psykisk sårbare menneskers 

liv. Psykiateren er eksperten, der skal 

være så dygtig som overhovedet 

mulig, og medikamenterne skal være 

så gode som overhovedet mulige. 

Men mens denne ekspertrolle har 

sin åbenlyse styrke i det akutte og

”Det individuelle udgangspunkt i ”recovery” er fint, 

men ikke tilstrækkeligt. Vi har alle brug for at se og 

forstå os selv i sammenhæng med andre menne 

sker – både privat og i arbejdsfællesskaber.” 

medicinske behandlingsforløb, virker 

det ikke fremmende for den psykisk 

sårbares efterfølgende egen ”reetablering 

af daglige livsførelse”. Den psykisk 

sårbare placeres i modtagerroller, 

hvor eksperter – ikke blot psykiatere, 

men også forskellige sagsbehandlere 

– langt hen ad vejen kan bestemme 

over vedkommendes handle og udviklingsmuligheder. 

Det er ikke særlig 

hensigtsmæssigt, når man ved, at det 

er afgørende for stabiliseringen, at 

den psykisk sårbare igen overtager 

kontrollen med sit eget liv. Hvem skulle 

ellers være ”eksperten” i det? 

At skynde sig langsomt 

Det er afgørende for alle mennesker 

at erfare, at man kan styre sit eget 

liv, og at omverdenen tror på det. Et 

handlingsorienteret læringsperspektiv 

i sprogbrug og erfaringsbearbejdning 

er helt afgørende for udviklingen af 

denne erkendelse hos den psykisk 

sårbare. 

Men det tager tid at erhverve nye erfaringer. 

Ofte har den psykisk sårbare 

oplevet et årelangt sygdomsforløb 

med tiltagende funktionelle begrænsninger 

og tab af sociale og arbejdsmæssige 

relationer. Selv med en 

meget vellykket medicinsk behandling 

ændres denne negative læringsspiral 

ikke til en positiv på få måneder, og 

genetablering af holdbar erfarings og 

læringsbearbejdelse er ikke noget 

”quick fix” på 36 måneder. Det tager 

ofte år at genetablere troen på egne 

kompetencer og deres anvendelighed. 

De aktuelle kommunale og statslige 

stadig mere intensive beskæftigelsesorienterede 

programmer virker 

derfor ofte direkte modsat hensigten 

for mange psykisk sårbare, da både 

tidsrammer og involverede kompetencer 

er ganske utilstrækkelige. 

Fountain House-modellen virker 

Fountain Housemodellen indeholder 

åbenlyse svar på, hvordan ligeværdighed 

kombineres med de støttende 

og krævende rammer for læring og 

udvikling i arbejdsfællesskabet. 

Både Fountain Houses ledelsesform, 

de interne arbejdsenheder og det 

klare fokus på personlig og funktionel 

kompetenceudvikling er meget virkningsfuld. 

Uanset om det drejer sig 

om aktiviteterne for de unge i Klub 

Fontana, for de studerende i Bogstøtten 

eller for de voksne i kernehuset, 

er de alle bygget på den gensidige 

respekt og det ubetingede ligeværd 

mellem medlem og medarbejder, som 

er Fountain Housemodellens ufravigelige 

kerne. 

Samarbejde – forbedrede vilkår for 

psykisk sårbare 

Fountain House har nu eksisteret i 25 

år, og der er oparbejdet en betydelig 

viden og kompetence hos husets 

medlemmer og medarbejdere ikke 

blot til glæde for vores egen verden, 

men også knowhow som tilbydes til 

alle andre, der måtte have interesse 

og behov herfor. Vi samarbejder aktivt 

med andre – som f.eks. det af Poul 

Nyrup Rasmussen stiftede Sociale 

Netværk – om påvirkning, rammer og 

vilkår for psykisk sårbare. 

For at fremme anvendelsen af den i 

Fountain House opsamlede viden, har 

Husets medlemmer, medarbejdere og 

bestyrelse i fællesskab netop etableret 

den socialøkonomiske forening AlleKan, 

hvis første aktivitet er Fontana 

Skolen, der er en særlig tilrettelagt 

ungdomsuddannelse for psykisk sårbare 

unge med særlige behov – STU. 

Formålet med AlleKan er at etablere 

aktiviteter – alene eller i samarbejde 

med andre ligesindede aktører – der 

kan udbrede viden og kompetencer 

om etablering af positive lærings og 

udviklingsmiljøer for psykisk sårbare 

borgere gennem anvendeliggørelse af 

Fountain Houses knowhow. Samtidig 

forventes aktiviteterne at have mulighed 

for at skabe arbejdspladser for 

medlemmer og medarbejdere. ■

6 FOUnTaIn 

HOUSE STøTTEFOREnIng 

VI BAKKER OP 

Støtteforeningen er en folkelig opbakning til Fountain House i 

København. Vi støtter fælles sociale aktiviteter i huset og spre 

der husets gode budskab til omverdenen. 

Af Charlotte Falktoft, næstformand i 

Støtteforeningens bestyrelse 

”Når sjælen gør ondt, kan du gøre 

godt.” Sådan lyder Støtteforeningens 

slogan. Et tilbageblik på foreningens 

virke igennem de seneste knap 25 år 

viser, at der er noget om snakken. 

Støtteforeningen så dagens lys d. 11. 

maj 1987, 5 måneder efter at Fountain 

House åbnede i København. Initiativet 

blev taget af en kreds af interesserede, 

der gjorde sig til talsmænd for, 

at et tiltag som Fountain House ikke 

bør stå alene. Foreningens vedtægter 

blev udarbejdet af de forrygende 

fire pionerer: Birte Christensen, Lone 

La Cour, Mette Lunhart og Susanne 

Kjellmann. 

Støtteforeningen har muliggjort mange 

aktiviteter i huset igennem årene. 

Den har haft en vigtig funktion mht. 

at udbrede viden til psykisk sårbare 

uden for huset, og internt i huset at 

skabe samhørighed og fællesskab. 

Husets folkelige opbakning 

I dag har Støtteforeningen 175 medlemmer, 

og foreningens formål er at 

fremme videreførelsen af Fountain 

House i København samt at udbrede 

forståelsen for og kendskabet til 

Fountain Housemodellen. Formålet 

er at bakke op om husets arbejde 

med at øge sindslidendes muligheder 

for at klare sig i samfundet gennem 

styrket selvværd, ansvarlighed, sociale 

færdigheder og tilknytning til 

arbejdsmarkedet. 

Forstander i Fountain House, Asger 

Søndergaard, sætter stor pris på den 

interesse, der vises for Støtteforeningen 

fra omverdenens side. 

”Det er vigtigt med denne folkelige 

opbakning, fordi den er med til at 

forankre os som en del af civilsamfundet, 

hvor frivillige kræfter spiller en 

stor rolle som medskabere af husets 

mangfoldige tilbud,” siger han. 

Støtte til fællesskabet 

I dagligdagen gør foreningens tilskud 

en forskel. Der bliver givet støtte til 

fælles sociale aktiviteter, som der ellers 

ikke ville være råd til. Det er f.eks. 

støtte til fester, hytteture, filmforevisninger 

og firmaudflugter. Foreningens 

midler betyder desuden, at husets 

medlemmer altid har et tilbud om at 

holde jul, nytår og påske i fællesskab 

med andre. ■ 

Arne Anne Helle

Initiativer 

1989-96: Drev genbrugsbutikken 

Fontænen, hvor medlemmer 

af Fountain House 

arbejdede. Butikken medførte 

desuden, at Fountain 

House blev mere synlig for 

omverdenen. 

1989: Var med til at etablere 

Bofællesskabet Ravnsborggade 

for husets medlemmer. 

1999: Finansierede fontænen 

i Fountain House København, 

nu beliggende på Teglværksgade 

22. 

1999 – 2011: Sponsorerede 

museumsbesøg, foredrag, højskoleophold, 

udflugter, ferierejser, 

cykelture, musikanlæg 

m.m. 

Magnildprisen 

Fællesskabet er i fokus, når foreningen uddeler midler til aktiviteter, men 

der sættes også pris på enkeltpersoner. Siden 1992 har Støtteforeningen 

årligt uddelt Magnildprisen, som er en anerkendelse af enkeltpersoners 

indsats for Fountain Houses vigtige arbejde. Magnildprisen blev stiftet til 

minde om Knud Magnild - den første formand for Støtteforeningen. 

Prisen består af 5000 kr., et flot krus fra Den Kongelige Porcelænsfabrik 

og ikke mindst æren. Den har indtil nu været tildelt: 

1992: Michael Poulsen 

1993: Steen Jacobsen 

1994: Per Andersen 

1995: Grace Collens 

1996: Søren Mørk 

1998: Leif Nielsen 

1999: Peter Farver 

2000: Jens, Lea, Cecilie og Mik- 

kel (filmen Sarte Sjæle) 

”Magnildprisen var bestemt med til 

at højne min selvtillid.” 

Ann Marie Buch Thorgaard 

2001: Eivind Petersen 

2003: Lise Lærkes 

2004: Peter Gross 

2005: Thomas Thorvaldsen 

2006: Henrik Hvidberg 

2007: Dorthe Jørgensen 

2008: Birte Bondo 

2009: Ann Marie B. Thorgaard 

2010: Troels Bay

8FOUnTaIn HOUSE 

Lone La Cour 

25 år i billeder 

Leder 199294 

Leder 198692Kirsten Magnild 

Mette Lunhart 

Leder 199496 

Asger Søndergaard 

Leder 1996

En lille gruppe medlemmer og medarbejdere med erindring om 

gamle dage er dykket ned i kasser med fotos fra svundne tider. 

Mens jubilæumsskriftet tegner billeder af nutid og fremtid, kaster 

disse sidste sider et hurtigt blik tilbage over skulderen. 

De første mange år var den elskede villa ud til Sortedamssøen 

hjemsted for Fountain House, efterhånden suppleret med to kontorcontainere, 

en genbrugsbutik i Ryesgade samt en lejlighed i 

Odensegade. 

På billederne ses nogle af de mange mennesker, der lagde arbejdskraft 

og hjerte i et projekt, der hele tiden voksede og til sidst 

måtte flytte til større forhold i Teglværksgade. 

Her holdt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen indvielsestalen, 

og en donation fra Støtteforeningen gjorde det muligt 

at smykke de nye rammer med vores egen fontæne. 

Et lille greb i bunken af billeder, der illustrerer 25 års aktivitet og 

engagement. Mange, mange flere sidder permanent på nethinden.

FOUNTAIN HOUSE • TEGLVÆRKSGADE 22 • 2100 KØBENHAVN Ø 

TLF. 39 16 09 10 • FAX 39 16 09 29 • POSTGIRO 4 99 50 90 

e-mail: fh@fountain-house.dk - www.fountain-house.dk

FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?