en selvstændig profil udadtil. Fra 2000 var bestræbelserne derudover at integrere Bogstøtten i huset som helhed. Selvom de studerendes dagligdag i huset nok var forskellig fra de øvrige <strong>Fountain</strong> <strong>House</strong>-medlemmers, så var bevæggrundene for at være en del af fællesskabet på mange måder de samme. I 2006 blev der derfor gennemført en formel ændring, og de studerende ” i Bogstøtten blev medlemmer af huset på lige fod med og fik samme rettigheder som husets øvrige medlemmer. Flere og flere bogstøttemedlemmer brugte allerede andre af husets muligheder, ud over kantinen f.eks. også socialrådgivere og praktisk hjælp fra serviceenheden. Integrationen skabte resultater på mange forskellige måder. Fra 2007 kunne det f.eks. konstateres, at op imod en fjerdedel af de studerende nu kom fra husets andre enheder, og projekter via personkendskab ligesom initiativer, der blev startet i Bogstøtten – som f.eks. Jobstøtten - nu blev et fælles tilbud til alle husets medlemmer. De ”rigtige” brugere? I 2003 var Bogstøtten blevet et veletableret tilbud, og tiden var moden til fornyede overvejelser om, hvem tilbuddet henvendte sig til. Fordi antallet af medlemmer svarede med både de fysiske rammer og medarbejderkapaciteten (to fuldtidsansatte), var PR og f.eks. annoncer i Universitetsavisen ophørt. Spørgsmålet var dog, om tilbuddet nåede ud til de studerende, som havde mest brug for det. Mange – efterhånden op imod halvdelen – af dem, der henvendte sig, havde hørt om Bogstøtten via et behandlingstilbud. Men hvad med de mange studerende på uddannelsesstederne, som Jeg var i arbejdsgruppen på fuld tid det første halve år, hvor jeg også havde et terapi forløb, jeg skulle passe. Gradvist vendte jeg tilbage til mit studie, til sidst på fuld tid, og nu er jeg på vej ud på ar- bejdsmarkedet. (Bogstøttemedlem, 2008) i et forebyggelsesøjemed har behov for støtte og ikke har tilknytning til behandlingssystemet? I efteråret blev Bogstøtten kontaktet af Studenterrådgivningen, Akademisk Skrivecenter og Studievejledningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU). Henvendelsen drejede sig om en KU-konference, der havde til formål at styrke indsatsen for studerende med ”særlige behov”. Gennem planlægningen og gennemførelsen af konferencen opnåede Bogstøtten større synlighed overfor og kendskab til eksempelvis studieadministratorer og studenterpræster, men også tilbud som Hovedstadens Ordblindeskole. Frem for alt blev Bogstøtten som tilbud kendt i universitetsmiljøet. Hele processen afslørede imidlertid også, at der stadig er store synlige fordomme over for psykisk sårbarhed hos eksempelvis institutledere og centrale studievejledere. Fremtidens udfordringer En troværdig kontakt, et rummeligt miljø, integration af det sociale og det uddannelsesrettede – og ikke mindst: Oplevelsen af at være ønsket, ventet og nødvendig. Medlemmernes opfattelse af kerneydelsen er den samme, og de værdier, Bogstøtten oprindeligt blev bygget på, har ikke forandret sig. Det er desværre heller ikke tilfældet med de udfordringer, sårbare studerende står med. Tværtimod, universitetsverdenen producerer stadig belastninger i form af identitets- og præstationsforventninger. Ordningen med SpecialPædagogisk Støtte mangler mentorer på det psykiske område, som også har et udækket behov for supervision på den etablerede indsats. Udfordringer er der nok af, og måske kan Bogstøtten med sin store erfaring og viden være med til at gøre en forskel. Men uanset hvor kræfterne lægges fremover, er det afgørende at fastholde og ikke mindst vedligeholde det studiemiljø og den hverdag, som Bogstøtten har så gode erfaringer med. ■
2 ”Fence” - Stefan Harder