Planen - Naturstyrelsen

Natura 2000 plan
Tørvemosser fra højmosefladen, bl.a. Sphagnum magellanicum (rød)
og Sphagnum fallax (gulgrøn). Tilstedeværelse af sidstnævnte art på
højmosefladen anses for at kunne være et tegn på kvælstofbelastning.
Foto: Henriette Bjerregaard
Tilgroning Der er tegn på begyndende tilgroning på hovedparten af
de lysåbne naturtyper i området og tilgroningen er fremskreden på
ganske mange af disse forekomster. Tilgroning med træer og buske
er især en trussel mod heder, højmose og hængesæk, mens den
tidvis våde eng er tilgroet i både høje urter/ græsser og vedplanter.
En stor del af tilgroningen skyldes spredning af problemarten gyvel,
der skygger den lyskrævende flora væk og samtidig beriger jorden
med næringsstoffer, da den ligesom andre bælgplanter huser kvælstoffikserende
knoldbakterier.
Manglende drift er en trussel mod størsteparten af arealet med hede,
men kun en mindre del af arealet med surt overdrev. Manglende
pleje er en trussel mod hængesæk.
Uhensigtsmæssig hydrologi Højmosen og den nedbrudte højmose er
ikke fugtige nok for at sikre aktiv tørvedannelse, og vegetationen
udviser tydelige tegn på udtørring med dominans af tue-kæruld og
hedelyng og meget spredt forekomst af tørvemosser.
Det betyder, at naturtypen aktiv højmose ikke vil kunne bevares på
længere sigt, og at den nedbrudte højmose næppe vil kunne udvikles
til aktiv højmose, medmindre vandstanden i naturtyperne hæves
inden for det hydrologiske opland.
Uhensigtsmæssig drift Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper
forringes eller ødelægges. Der er i øvrigt en utilstrækkelig be-
Miljøministeriet, Naturstyrelsen
10