27.07.2013 Views

Fiskeringen 2-07.pdf

Fiskeringen 2-07.pdf

Fiskeringen 2-07.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Johannes fra Fiskeklubben af 1999 med laks fra Reningsverket.<br />

Lakseelven ved Laholm<br />

Tekst og foto: Preben Meyer, m.fl.<br />

Lagan er med sin længde på over 250<br />

kilometer et af de rigtig store vandsystemer<br />

i vort skønne naboland Sverige. Det<br />

er vanskeligt at se på et kort, hvor den<br />

egentlig udspringer, men i højderne syd<br />

for Jönköping fortaber den sig mange i<br />

små åer og bække. Undervejs er der bygget<br />

kraftværksopstemninger i stribevis,<br />

hvilket er årsagen til, at kun de nederste<br />

ca. 8 km er lakse- og havørredførende.<br />

Alene fra udmundingen i havet og til og<br />

med Knäred, hvor <strong>Fiskeringen</strong>s dejlige<br />

hus ligger er der 6 kraftværker!<br />

Fra kraftværket i Laholm og til udmundingen<br />

i Kattegat løber elven frit,<br />

og her har der, især i de sidste par år,<br />

været et rigtig godt fiskeri efter laks og<br />

ørreder. Laksen har ikke mulighed for at<br />

gyde, men et antal bliver hvert år indfanget<br />

og strøget for rogn og mælke. Herefter<br />

bliver de klækket på lakseklækkeriet<br />

i Laholm, og når de er store nok bliver<br />

de udsat i elven, hvor de lever et par år,<br />

før de drager til havs for at æde sig store<br />

og fede. Nogle af dem vender ret hurtigt<br />

tilbage, og smålaks eller ”grilse” på et par<br />

kilo er derfor ret almindelige, men gennemsnitsvægten<br />

vil jeg anslå til ca. 4,5<br />

kg. I år var den største laks på 15,5 kg,<br />

hvilket hører til sjældenhederne.<br />

Vandstanden og strømmen er<br />

afgørende<br />

I år har laksefiskeriet i Lagan været formidabelt<br />

på grund af den våde sommer<br />

og eftersommer. Det hænger nemlig<br />

sådan sammen, at hvis der er meget vand<br />

i systemet, slipper kraftværkerne meget<br />

vand igennem. Noget går igennem turbinerne,<br />

og hvis der er stort overskud<br />

bliver en del sluppet udenom. Hvis der<br />

derimod er mangel på vand efter en<br />

nedbørsfattig periode, bliver der kun<br />

produceret strøm til industrien på hverdage<br />

i dagtimerne, og i weekenden kører<br />

man, også i dagtimerne, på lavt blus kun<br />

af hensyn til lystfiskerne. Resten af tiden<br />

er der simpelthen ingen strøm i elven, og<br />

det er ensbetydende med, at fiskeriet er<br />

nærmest håbløst. Mange dage bliver der<br />

lukket allerede kl. 15 eller kl. 16, så man<br />

skal tidligt op for at udnytte dagtimerne.<br />

- Man bør altid undersøge på forhånd,<br />

hvor meget vand kraftværket i Laholm<br />

har tænkt sig at slippe igennem på de<br />

dage, man vil fiske. Det gøres på adressen<br />

www.eon.se, översikt, vattenkraft,<br />

vattennivå/vattenflöde, Laholms Kraftværk.<br />

Man kan også besøge siden www.<br />

laholmslaxfiske.nu, hvor der tillige er<br />

oplysninger om de sidste dages fangster.<br />

Lagan er spinnefiskernes elv<br />

Den øverste del af elven er opdelt i flue-<br />

og spinnestræk samt stræk med blandet<br />

fiskeri. På fluestrækkene er kun tilladt fiskeri<br />

med fluestang og altså dermed ikke<br />

det meget populære fiskeri med spinflue.<br />

Fluestrækkene er dog højst 100 m lange,<br />

så spinnefiskeren kan hurtigt gå forbi<br />

ned til næste spinnestræk. Fluefiskeriet<br />

foregår mest med tohåndsstang og, i<br />

det mindste, synkende forfang. Nogle<br />

bruger ligefrem rørfluer med metalkrop<br />

for at nå ned til fisken, og så begynder<br />

grænsen mellem spinne- og fluefiskeri<br />

ligesom at flyde lidt ud.<br />

Spinnefiskerne bruger til gengæld<br />

ofte almindelige rørfluer for enden af<br />

linen. Mindst halvanden meter fra fluen<br />

sætter de en tregangssvirvel, hvortil<br />

er bundet en tavs på 30-40 cm med et<br />

synk i enden. Synket fungerer både som<br />

kastevægt og synk og vægten ligger på<br />

20-40 g. Almindeligt spinnefiskeri med<br />

blink praktiseres også, og mange af de<br />

lokale fisker aldrig med andet end Wigglerblinket<br />

i blank eller kobber. ( Det er<br />

det der grimme, men effektive blink med<br />

påklistret bly). Agnet krog (orm eller<br />

anden agn) er såmænd også tilladt på<br />

spinnestrækkene, undtagen på det yderste<br />

stykke i april måned. Man ser dog<br />

sjældent folk fiske med naturlig agn, så<br />

måske er det ikke så effektivt.<br />

Teknikken er enkel<br />

Der er ikke de store dikkedarer med<br />

hensyn til spinneteknikken, hvadenten<br />

man fisker med blink eller spinflue, og<br />

det er næsten altid ved bunden det foregår.<br />

Man kaster skråt opstrøms og lader<br />

agnen synke. Så står man man bare og<br />

nøkker svagt med stangspidsen indtil<br />

agnen er drevet så langt nedstrøms, at<br />

der er kommet voldsomt pres på linen.<br />

Derefter kan man vælge enten at give<br />

line for at holde agnen lidt længere ved<br />

bunden, eller man kan bare spinne hurtigt<br />

ind og begynde forfra. Med spinner<br />

er det en lidt anden sag. Der ville jeg<br />

fiske mere opstrøms, for i samme øjeblik<br />

strømmen får fat i spinneren, går den op<br />

i vandet, og det er som regel ikke der fisken<br />

bider. Ligesom ved alt andet fiskeri<br />

er der dog sikkert mange undtagelser.<br />

Det er svært at sige hvilken agn, der<br />

er bedst. De fleste fisk bliver fanget på<br />

spinflue, men det er også det, de fleste<br />

fisker med. Jeg mistede selv en rigtig god<br />

fisk på spinflue efter 15 minutters fight,<br />

og Noels fisk blev også taget på spinflue.<br />

Johannes’ flotte laks på 6.5 kg faldt for<br />

en spinner, og Boye brugte en agn, der<br />

vist nok hedder Flying Worm. På billedet<br />

bagved Boye kan du se den gamle hoveddør,<br />

der nu er skiftet.<br />

Noel de Leons blanke laks<br />

vejede 4,7 kg.<br />

Mange laks i 2007<br />

Sæsonen i lagan går fra 1. marts til 14.<br />

oktober. De sidste to uger af sæsonen<br />

må man kun fiske, hvis man har erhvervet<br />

sig et årskort. Lige før sæsonslut<br />

står laksene tæt på stykket nedenfor<br />

Laholms Kraftværk, og kæmper om de<br />

bedste standpladser. De er derfor temmelig<br />

bidevillige, men mange af dem har<br />

stået længe i elven uden at tage føde til<br />

sig og er kraftigt farvede. Naturligvis<br />

varierer opgangstidspunktet fra år til år<br />

afhængig af nedbørsmængder og deraf<br />

følgende vandføring. Den våde sommer<br />

i 2007 gav en tidlig opgang, og høj<br />

vandstand og god strøm resulterede i<br />

særdeles gode fangster til laksefiskerne.<br />

Der blev indrapporteret i alt 1.600 laks.<br />

De første dukkede allerede op i maj<br />

måned, men fiskeriet tog først rigtig fart<br />

i august med dagsfangster op til 25 laks<br />

og kulminerede den 14. oktober med<br />

hele 82 laks på en enkelt dag.<br />

I marts og april er der ørreder af ret<br />

beskeden størrelse i elven. Der er dog<br />

enkelte pæne eksemplarer imellem, og i<br />

laksefiskeriets højsæson bliver der også<br />

fanget nogle få flotte havørreder.<br />

Skulder ved skulder midt<br />

i byen eller?<br />

Det er forbavsende lidt man har brug for<br />

sit gebrokne svenske, når man fisker i<br />

Lagan. Begynd altid samtalen på dansk,<br />

for der er god chance for at han svarer<br />

på samme sprog, hvis han da ikke taler<br />

engelsk eller tysk. Der er mange fisketurister<br />

ved Lagan, men hvis du endelig<br />

træffer en svensker, må du ikke forsømme<br />

lejligheden til at pumpe ham lidt.<br />

De fleste af dem jeg har truffet er både<br />

hyggelige og meddelsomme, kun nogle<br />

få holder armene tæt ind til kroppen.<br />

Hovedparten af fisketuristerne og<br />

et fast hold af de lokale fisker på strækningen<br />

fra ”Gröningen” helt oppe i Laholm<br />

by og ned til Jernbanebroen, hvor<br />

elven kan passeres via en gangbro. På<br />

”Gröningen” står man virkelig skulder<br />

ved skulder og fisker i takt for at undgå<br />

hinandens liner. Her er bredden stensat,<br />

og man skal ned ad en trappe for at<br />

lande fisken, hvis man ellers kan komme<br />

forbi de andre fiskere. For mig føles det<br />

lidt som at fiske i Frederiksholms Kanal;<br />

ikke særligt charmerende. Der er dog<br />

4 <strong>Fiskeringen</strong> <strong>Fiskeringen</strong> 5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!