Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Emnerne:<br />
Honningfratagningen<br />
Skrælning<br />
Slyngning<br />
Pollentavler<br />
Siningen<br />
Behandling af honningen<br />
Flydende honning<br />
Odder og Samsø biavl<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening<br />
Honningfratagningen<br />
e om bitømmeren i sid-<br />
S<br />
ste nummer. Og husk,<br />
at den skal sættes på et<br />
døgns tid, før du skal høste.<br />
Bitømmeren letter arbejdet<br />
med at ryste eller feje bier<br />
af tavlerne, men fremgangsmåden<br />
er iøvrigt den<br />
samme som uden bitømmer.<br />
Her er der som altid mange<br />
forskellige måder at gøre<br />
tingene på. Min måde har<br />
jeg beskrevet i <strong>Nyhedsbrev</strong><br />
<strong>nr</strong>. 6 fra 20. maj.<br />
I samme artikel beskrev jeg,<br />
hvordan man sikrer sig, at<br />
man kommer hjem med<br />
god, høstmoden, tør honning.<br />
Skrælning<br />
ør man slynger tavler-<br />
F<br />
ne, skal de forseglede<br />
partier åbnes med en skrællegaffel.<br />
Det skal forberedes lidt:<br />
For det første kan tavlen<br />
ikke tåle at ligge ned, når<br />
man skræller den – man<br />
risikerer, at den brækker og<br />
så løber der også for meget<br />
honning ud!<br />
Enten køber man en forholdsvis<br />
dyr skrællebakke<br />
med stativ, eller man laver<br />
den selv: Princippet er en<br />
grov rist som f.eks. en bagerist,<br />
sat op så den hælder<br />
lidt bagud. Stativet skal<br />
være ret solidt – tavlerne<br />
kan være ret tunge og honningen<br />
klæbrig!<br />
Dernæst skal det hele stå på<br />
en opsamlingsbakke – det<br />
kommer hurtigt til at sejle i<br />
flydende honning, og det er<br />
rart at kunne slutte af med<br />
at tømme opsamlingsbakken<br />
i en af sierne i stedet for<br />
at smide alt afdryppet ud.<br />
Tredje del af forberedelserne<br />
er en opsamlingsbakke<br />
til skrællevokset. Det kan<br />
<strong>4.</strong> <strong>juni</strong> <strong>2009</strong> <strong>nr</strong>. 8<br />
selvfølgelig være den samme<br />
bakke, men vær forberedt<br />
på, at der kan være<br />
temmelig meget skrællevoks.<br />
Især når man er uøvet!<br />
Fjerde og sidste punkt: Hvis<br />
du har medhjælp på skrælningen<br />
mens du passer<br />
slynge, så skal du have et<br />
sted – igen med opsamlingsbakke!<br />
– hvor du kan<br />
stille de skrællede tavler<br />
lodret, mens de venter på<br />
ledig slyngeplads.<br />
Har du motorslynge, er det<br />
rart at kunne sætte skrællede<br />
tavler "i kø", mens slyngen<br />
tager de sidste omgange.<br />
Slyngning<br />
år al forsegling er N<br />
skrabet af eller brudt<br />
godt op, kan man slynge.
Det er vigtigt at sørge for, at<br />
tavler, der sidder overfor<br />
hinanden i slyngen, vejer<br />
nogenlunde det samme.<br />
Ellers kommer slyngen let i<br />
ubalance, når den når op i<br />
hastighed.<br />
Tavlen sættes ned med<br />
bundlisten i omløbsretningen.<br />
Cellerne skråner nemlig<br />
lidt nedad i rammen, så<br />
hvis bærelisten er forrest,<br />
bliver noget af honningen<br />
mast ned i cellens bund.<br />
Honningen slynges kun ud<br />
af den side, der vender ud<br />
mod slyngens væg.<br />
Forsigtig start!<br />
Derfor er det vigtigt at slynge<br />
forsigtigt til at starte<br />
med. Ellers sker der let det,<br />
at tavlen knækker under<br />
vægten af honningen på<br />
tavlens anden side.<br />
Altså først i roligt tempo<br />
tømme en pæn del ud af<br />
første side.<br />
Så stoppe slyngen og vende<br />
tavlerne og i langsomt stigende<br />
tempo slynge anden<br />
side tom.<br />
Til sidst vendes en gang<br />
mere og sidste side slynges<br />
tom.<br />
Jeg deler som regel en gang<br />
mere op, for en sikkerheds<br />
skyld. En brækket tavle er<br />
rigtig træls at få honningen<br />
ud af!<br />
Pollentavler<br />
sær hvis du har været<br />
I<br />
flittig med at flytte tavler<br />
op i magasinet, kommer du<br />
tit til at stå med tavler, hvor<br />
der er store partier med pol-<br />
len. Nogle gange med et<br />
tyndt lag honning ovenpå.<br />
Pollenet bliver ikke slynget<br />
ud, men slyngen er ikke<br />
glad for den ubalance, det<br />
skaber, at der er godt med<br />
vægt i en enkelt tavle, når<br />
de andre er tomme.<br />
Find frem til en anden pollentavle<br />
og sæt dem overfor<br />
hinanden. Sæt gerne den<br />
første, du møder, til side, så<br />
du kan bruge den som modvægt,<br />
når næste pollentavle<br />
dukker op.<br />
Siningen<br />
onningen skal sis for<br />
H<br />
at få voksrester og<br />
andre "urenheder" ud.<br />
Man kan købe "dobbeltsier",<br />
som både har grov- og<br />
finsi.<br />
Men i begynderpakken får<br />
man en spidssi af tætvævet<br />
nylon plus et stativ. Dén si<br />
bruges over selve lager"tønden".<br />
Når honningen kommer ud<br />
fra slyngens tappehane, skal<br />
den først igennem en grovere<br />
si. Den almindelige køkkensi<br />
af metaltråd er udmærket<br />
til formålet.<br />
Kommer honningen direkte<br />
i spidssien, den fintmaskede,<br />
kommer der lynhurtigt<br />
forstoppelse i siens net. Det<br />
kan tit være galt nok, selvom<br />
man har brugt grovsi<br />
først.<br />
Grovsien kan også "gro til".<br />
Skrab fra bunden op ad siderne<br />
med en dejskraber –<br />
det hjælper et stykke tid.<br />
Det er en god ide at have<br />
f.eks. to grovsier og to<br />
spande, så den ene kan stå<br />
og dryppe af i fred og ro.<br />
Efter afdrypning kan man<br />
skrabe voksresterne i sien<br />
ned i skrællevoksbakken og<br />
bruge sien igen.<br />
Spandens indhold hældes op<br />
i finsien.<br />
Behandling af<br />
honningen<br />
onningen sis som sagt<br />
H<br />
ned i en lager"tønde".<br />
Jeg bruger f.eks. vores store<br />
tappespande. Så behøver jeg<br />
ikke at hælde honningen om<br />
en ekstra gang, når jeg skal<br />
til at tappe på glas. Og man<br />
kan fint røre med røresnegl i<br />
sådan en spand (selvom<br />
tappehanen er lidt i vejen).
Tætsluttende låg<br />
Jeg synes, det er vigtigt, at<br />
spanden har et tætsluttende<br />
låg. Honning suger gerne<br />
fugt til sig (og lugte), og der<br />
går vel også ekstra aromastof<br />
tabt, hvis låget ikke er<br />
tæt.<br />
Stil på køl!<br />
Stil beholderen på det køligste<br />
sted, du kan finde i<br />
hus eller udhus. Honningen<br />
krystalliserer meget bedre<br />
ved en temperatur på 14-15<br />
grader. Er det alt for varmt,<br />
som det tit er i moderne<br />
huse om sommeren, holder<br />
den sig længe flydende.<br />
"Aftræk"<br />
Trods omhyggelig sining er<br />
der altid noget voks, der<br />
slipper igennem.<br />
Sent om aftenen eller dagen<br />
efter slyngningen er det<br />
meste af de her urenheder<br />
steget op til overfladen af<br />
honningen.<br />
Her kan man "trække" det<br />
af:<br />
Klip strimler af madpapir,<br />
læg dem på honningens<br />
overflade og "dup" forsigtigt,<br />
så der er kontakt.<br />
Med en jævn bevægelse kan<br />
man nu løfte papiret op og<br />
få et pænt tykt lag honning<br />
med – plus ikke mindst stort<br />
set alle urenhederne. Hurtigt<br />
ned i en medbragt skål.<br />
Jeg "presser" strimlerne<br />
bagefter og bruger voksresthonningen<br />
derhjemme.<br />
Vente på krystallerne!<br />
Næste trin går der let religion<br />
i! Mange sværger til at<br />
der skal røres i honningen<br />
hver dag – nogle siger end-<br />
da to gange – indtil den er<br />
tappeklar.<br />
Jeg har selv valgt den "dovne"<br />
løsning: Der bliver først<br />
rørt rigtigt i honningen, når<br />
den for alvor er begyndt at<br />
skifte farve – som på billedet<br />
herunder. Een gang<br />
grundigt, så gør vi klar til<br />
tapning, rører een gang mere<br />
– og tapper.<br />
En enkelt gang skete farveskiftet<br />
allerede efter en uge.<br />
Som regel går der tre til fire<br />
uger, hvor både jeg og honningen<br />
bare venter. I sensommeren<br />
går der mellem<br />
en og to måneder!<br />
Det vender jeg tilbage til i<br />
et nyt nummer.<br />
Flydende honning<br />
er er efterhånden<br />
D<br />
mange, der gerne vil<br />
prøve flydende honning.<br />
Tap et antal glas lige efter<br />
siningen – det er nemt, hvis<br />
du sir ned i din tappespand.<br />
Flydende honning skal opbevares<br />
lunt for at holde sig<br />
flydende længe.<br />
Men især forsommerhonningerne<br />
krystalliserer alligevel<br />
efter nogle uger.<br />
Sådan en urørt honning bliver<br />
temmelig grovkrystal-<br />
linsk. Men hvis man ikke<br />
bryder sig om fornemmelsen<br />
af krystallerne, kan man<br />
let smelte honningen igen.<br />
Pas bare på med at opvarme<br />
til mere end 35 grader.<br />
Kommer honningen ret meget<br />
over den temperatur,<br />
begynder den at "forfalde",<br />
både mht. enzymaktivitet og<br />
aroma.<br />
Dansk honning kan generelt<br />
ikke holde sig flydende.<br />
Salg og mærkning<br />
Husk, at hvis du sælger<br />
honning, skal den være<br />
mærket med holdbarhedsdato<br />
og en advarsel mod at<br />
give honning til børn under<br />
1 år.<br />
Det gælder også den flydende.<br />
Jordbær med flydende honning over.<br />
Næste nummer<br />
i nærmer os tiden for<br />
V<br />
at lave aflæggere.<br />
I næste nummer samler vi<br />
sammen på forberedelserne.<br />
Redaktion:<br />
Peter Bartholdy<br />
60 61 05 73<br />
PS: Se mail 4/6 med billedlinks!
Change language