Hukommelse på spil i læseklassen

Mikro Værkstedet A/S Side 2 af 3
færdigheder på tekster med samme lix før og
efter træningen og har kigget på rigtighed og
hastighed før og efter træningen. Vi har testet
stavefærdigheder med ST-prøven, både af rigtige
ord og non-ord. I matematik har eleverne taget
MG-prøven,” fortæller hun. Et sammendrag af
resultaterne ses i faktaboksen her på siden.
Træning i spilform
Læseklassernes lærere ’solgte’ ideen om træningen
ved computeren godt og grundigt både på
et særligt forældremøde og til eleverne: ”Vi lagde
virkelig op til, at dette er træningen for livet”,
smiler Gitte Ullstad. Træningen foregik i skolen,
men den hjemlige opbakning er vigtig, fordi
forældrene bliver bedt om at evaluere før og
efter og aftale belønninger til børnene i løbet af
træningsforløbet, fx en biografbillet, at slippe for
at tømme opvaskemaskine i en uge eller et par
ridestrømper.
Sådan træner du med Hukommelsesspil
(videoguide)
Konkurrence på point
”Det med belønningerne har været meget stort,”
fortæller Anders Zeuner, der også beretter, at
eleverne i de ældste klasser af egen drift tilføjede
træningen endnu en motiverende faktor:
”Der gik meget hurtigt konkurrence i det, og
det har for nogen været meget motiverende:
Hvor mange bolde fik du, hvor mange point har
du lavet?” I de ældste klasser blev træningen af
praktiske hensyn lagt om eftermiddagen, hvor
der kun er en lærer på. Og det var slet ikke så tosset,
mener Anders Zeuner: ”Mange af de elever, vi
har, er faktisk ’færdige’ efter kl. 12. Og så er det en
god ide at sætte i gang med dette, så går resten
af tiden i superhøjt humør,” fortæller han.
Succesoplevelse for de ældste
Den samlede vinder af spillet i de ældste klasser
er også den elev, som samlet set opnåede den
største fremgang, da testresultaterne før og efter
skulle sammenlignes: Han havde en fremgang fra
70 til 100 procent i ST-testen (stavefærdigheder)
og mere end fordoblede sin læsehastighed fra 10
ord pr. sekund til 22 ord pr. sekund. Gitte Ullstad
fortæller: ”Vi kan jo se, at mange af dem har rykket
sig. Og det har været en stor succes for dem,
da vi gjorde tallene op, og vi kunne sige til dem:
”Dér var du før, og nu er det sådan, og det er
både i matematik og dansk. Det har virkelig været
noget, de var glade for.” For lærerne betyder
det, at de gerne arbejder med Hukommelsesspil i
læseklasserne en anden gang.
Prøv programmet
Fremgang bredt
Birgitte Larsen har testet programmet på den
yngste læseklasse: ”Jeg havde nok regnet med, at
der var sket mere,” siger hun og peger på andre
mulige forklaringer af elevernes fremgang: ”I den
periode, vi har testet, har L1 fået en ny matematiklærer
– er det derfor, de er blevet bedre? Vi har
trænet læsehastigheden – er det derfor, de er
blevet bedre?” At en kontrolgruppe kunne have
givet klare svar på spørgsmål som disse, er alle
enige om. Men Marianne Aaen Thorsen er alligevel
optimistisk: ”Når jeg kigger på alle resultaterne,
viser det sig jo faktisk, at 14 elever har gjort
fremskridt i testen før og efter træningen. 6 ud af
7 af de ældste elever har forbedret deres matematikfærdigheder.
Så det er ikke kun blandt de
yngste, der er fremgang i matematik. Det samme
gælder for læsehastigheden, hvor 14 ud af de i
alt 18 elever i projektet nu læser hurtigere end
før træningen. Det er klart, at man ikke holder op
med at undervise dem i de fem uger, eleverne
arbejder med programmet. Så der skulle jo gerne
være en undervisningseffekt. Men jeg synes, at
det er sigende, at så mange elever har en pæn
fremgang, og at det er sket på forholdsvis kort
tid,” siger Marianne Aaen Thorsen.
Kan man træne arbejdshukommelsen med computerprogrammet
Hukommelsesspil? Og med
hvilken effekt på læsning, stavning og matematik?
Det undersøgte (fra venstre) læsekonsulent
Marianne Aaen Thorsen og de tre læseklasselærere
Gitte Ullstad, Anders Zeuner og Birgitte
Larsen.