Hukommelse på spil i læseklassen

Mikro Værkstedet A/S Side 1 af 3
Hukommelse på spil i
læseklassen
Der gik ’konkurrence i den’ da de ældste
læseklasser på Humlebæk Skole i
Fredensborg Kommune skulle træne
arbejdshukommelsen ved computeren.
Det betød, at den obligatoriske daglige
træning med programmet Hukommelsesspil
blev til dagens højdepunkt.
’Hukommelsen kan man ikke træne’. Sådan har
det heddet sig, indtil forskningen for nyligt beviste,
at arbejdshukommelsen, den kan man faktisk
træne. Så da Marianne Aaen Thorsen, læsekonsulent
i Fredensborg Kommune, opfordrede tre
lærere fra Humlebæk Skole til at teste computerprogrammet
Hukommelsesspil på deres læseklasser,
bed de på. Gitte Ullstad, Anders Zeuner
og Birgitte Larsen har alle arbejdet i Fredensborg
Kommunes læseklasser, lige siden læseklasserne
blev oprettet i deres nuværende form for 3½ år
siden.
Tre læseklasser i spil
Kan man træne arbejdshukommelsen med computerprogrammet Hukommelsesspil? Og med hvilken
effekt på læsning, stavning og matematik? Det undersøgte (fra venstre) læsekonsulent Marianne Aaen
Thorsen og de tre læseklasse-lærere Gitte Ullstad, Anders Zeuner og Birgitte Larsen.
”Vores elever har jo netop brug for den dér
arbejdshukommelse,” siger Gitte Ullstad om
hendes og kollegernes interesse for at teste
computerprogrammet på 18 ud af de 30 elever,
der er samlet i skolens tre læseklasser - én klasse
på mellemtrin og to udskolingsklasser. ”Med en
bedre arbejdshukommelse ville vi få nogle elever,
som på alle leder og kanter ville klare sig bedre”,
supplerer Anders Zeuner.
Arbejdshukommelsen er fundamentet
Alle eleverne har læse- og stavevanskeligheder,
og de fleste har også sproglige vanskeligheder,
hvilket ofte hænger sammen med en dårlig arbejdshukommelse.
Arbejdshukommelsen gør os
nemlig i stand til både at fastholde og bearbejde
input - en procedure, der er en forudsætning for
eksempelvis at afkode en sætning og at lægge to
tal sammen i hovedet.
Arbejdshukommelsen som
grundlag for læring (pdf)
Miniprojekt arbejdshukommelse
I løbet af vinteren testede de tre lærere hukommelsesspillet
på eleverne i fem uger og målte
effekten af træningen på tre faglige parametre:
Læsning, stavning og matematisk kunnen.
Marianne Aaen Thorsen fulgte forløbet tæt: ”Vi
har taget præ- og posttest med de samme test
før og efter forløbet. Vi har undersøgt læse-
Foto: Søren Wilhelmsen

Mikro Værkstedet A/S Side 2 af 3
færdigheder på tekster med samme lix før og
efter træningen og har kigget på rigtighed og
hastighed før og efter træningen. Vi har testet
stavefærdigheder med ST-prøven, både af rigtige
ord og non-ord. I matematik har eleverne taget
MG-prøven,” fortæller hun. Et sammendrag af
resultaterne ses i faktaboksen her på siden.
Træning i spilform
Læseklassernes lærere ’solgte’ ideen om træningen
ved computeren godt og grundigt både på
et særligt forældremøde og til eleverne: ”Vi lagde
virkelig op til, at dette er træningen for livet”,
smiler Gitte Ullstad. Træningen foregik i skolen,
men den hjemlige opbakning er vigtig, fordi
forældrene bliver bedt om at evaluere før og
efter og aftale belønninger til børnene i løbet af
træningsforløbet, fx en biografbillet, at slippe for
at tømme opvaskemaskine i en uge eller et par
ridestrømper.
Sådan træner du med Hukommelsesspil
(videoguide)
Konkurrence på point
”Det med belønningerne har været meget stort,”
fortæller Anders Zeuner, der også beretter, at
eleverne i de ældste klasser af egen drift tilføjede
træningen endnu en motiverende faktor:
”Der gik meget hurtigt konkurrence i det, og
det har for nogen været meget motiverende:
Hvor mange bolde fik du, hvor mange point har
du lavet?” I de ældste klasser blev træningen af
praktiske hensyn lagt om eftermiddagen, hvor
der kun er en lærer på. Og det var slet ikke så tosset,
mener Anders Zeuner: ”Mange af de elever, vi
har, er faktisk ’færdige’ efter kl. 12. Og så er det en
god ide at sætte i gang med dette, så går resten
af tiden i superhøjt humør,” fortæller han.
Succesoplevelse for de ældste
Den samlede vinder af spillet i de ældste klasser
er også den elev, som samlet set opnåede den
største fremgang, da testresultaterne før og efter
skulle sammenlignes: Han havde en fremgang fra
70 til 100 procent i ST-testen (stavefærdigheder)
og mere end fordoblede sin læsehastighed fra 10
ord pr. sekund til 22 ord pr. sekund. Gitte Ullstad
fortæller: ”Vi kan jo se, at mange af dem har rykket
sig. Og det har været en stor succes for dem,
da vi gjorde tallene op, og vi kunne sige til dem:
”Dér var du før, og nu er det sådan, og det er
både i matematik og dansk. Det har virkelig været
noget, de var glade for.” For lærerne betyder
det, at de gerne arbejder med Hukommelsesspil i
læseklasserne en anden gang.
Prøv programmet
Fremgang bredt
Birgitte Larsen har testet programmet på den
yngste læseklasse: ”Jeg havde nok regnet med, at
der var sket mere,” siger hun og peger på andre
mulige forklaringer af elevernes fremgang: ”I den
periode, vi har testet, har L1 fået en ny matematiklærer
– er det derfor, de er blevet bedre? Vi har
trænet læsehastigheden – er det derfor, de er
blevet bedre?” At en kontrolgruppe kunne have
givet klare svar på spørgsmål som disse, er alle
enige om. Men Marianne Aaen Thorsen er alligevel
optimistisk: ”Når jeg kigger på alle resultaterne,
viser det sig jo faktisk, at 14 elever har gjort
fremskridt i testen før og efter træningen. 6 ud af
7 af de ældste elever har forbedret deres matematikfærdigheder.
Så det er ikke kun blandt de
yngste, der er fremgang i matematik. Det samme
gælder for læsehastigheden, hvor 14 ud af de i
alt 18 elever i projektet nu læser hurtigere end
før træningen. Det er klart, at man ikke holder op
med at undervise dem i de fem uger, eleverne
arbejder med programmet. Så der skulle jo gerne
være en undervisningseffekt. Men jeg synes, at
det er sigende, at så mange elever har en pæn
fremgang, og at det er sket på forholdsvis kort
tid,” siger Marianne Aaen Thorsen.
Kan man træne arbejdshukommelsen med computerprogrammet
Hukommelsesspil? Og med
hvilken effekt på læsning, stavning og matematik?
Det undersøgte (fra venstre) læsekonsulent
Marianne Aaen Thorsen og de tre læseklasselærere
Gitte Ullstad, Anders Zeuner og Birgitte
Larsen.

Mikro Værkstedet A/S Side 3 af 3
Undersøgelsen i tal
MATEMATIKFÆRDIGHEDER
◆ 12 ud af 14 elever har fremgang.
◆ 1 elev har hverken fremgang eller tilbagegang.
◆ 1 elev har tilbagegang.
◆ Mindste fremgang fra 60 til 63 procent.
◆ Største fremgang fra 53 til 76 procent .
STAVEFÆRDIGHEDER OG ARBEJDSHUKOMMELSE
◆ Stavning af rigtige ord: 11 ud af 18 elever har
fremgang.
◆ Stavning af nonord: 11 ud af 17 elever har
fremgang.
◆ Arbejdshukommelse: 7 ud af 18 elever har
fremgang.
LÆSEFÆRDIGHEDER
◆ Rigtighedsprocent: 11 ud af 18 elever har
fremgang.
◆ Hastighed: 14 ud af 18 elever har fremgang.
◆ Læseforståelse: 6 ud af 8 elever har fremgang.
◆ I alt 14 elever læser hurtigere efter træningen.
◆ 12 elever har forbedret deres sikkerhed.
Læs også:
◆ Produktpræsentationen på
vores hjemmeside
◆ Artikel: Arbejdshukommelsen banede vej
for læring og struktur